- Forside
- Om Cabi
- Cabis projekter
- Forebyggende Indsats til Flere
Forebyggende Indsats til Flere
I projektet samler Cabi en række kommuner i et tværkommunalt netværk. De deltagende kommuner skal inspirere hinanden til at styrke den helt tidlige, forebyggende indsats for udsatte medarbejdere og reducere sygefravær på tværs af offentlige og private arbejdspladser.
Projektperiode 2024-2026
Projektets formål
I projektet Forebyggende Indsats til Flere faciliterer Cabi en række tværkommunale netværk. Netværkene skal inspirere, understøtte og klæde kommunerne på til at udvikle indsatser med fokus på tidlig og forebyggende handling.
Formålet med netværkene er at understøtte kommunerne i at lykkes med indsatser, der gør en reel forskel for både medarbejdere og arbejdspladser.
Målet er at forebygge sygefravær blandt udsatte medarbejdere på både offentlige og private arbejdspladser.
Projektet modtager tilskud fra Sundhedsstyrelsens pulje til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.
De kommuner, der investerer i førtidlige indsatser, får hurtigere afklaringer, færre langvarige sager og stærkere relationer til lokale virksomheder. Det er en gevinst hele vejen rundt.
Baggrund
Sygedagpengeudgifterne stiger år for år og presser kommunernes økonomi. Derfor er der hos kommunerne et voksende fokus på at forebygge sygemeldinger og afskedigelser, så borgere kan blive på arbejdspladsen, og sygedagpengeforløb enten bliver kortere eller helt undgås.
Hos Cabi har erfaringer fra indsatser som Langtidsrask i Ringkøbing-Skjern Kommune og Rejseholdet i Sønderborg Kommune vist, at tidlige, forebyggende indsatser er en central del af løsningen og kan være med til at vende den negative udvikling.
Om "FIF-netværkene"
Omdrejningspunktet i projektet Forebyggende Indsats til Flere er de såkaldte FIF-netværk. Det er målet, at fem kommuner årligt deltager med henblik på at iværksætte tidlige, forebyggende indsatser i hvert af projektårene. Det vil sige i alt 15 kommuner i hele projektperioden.
I netværkene samler Cabi kommuner fra hele landet og bidrager med aktuel praksisviden, erfaringsudveksling og konkrete værktøjer. Cabi fungerer samtidig som sparringspartner og rådgiver, når kommunerne møder udfordringer i arbejdet med at etablere, forankre og drifte tidlige, forebyggende indsatser.
FIF-netværket '24
- Kerteminde Kommune
- Odsherred kommune
- Skanderborg Kommune
- Thisted Kommune
- Vesthimmerland Kommune.
FIF-netværket '25
- Aalborg Kommune
- Esbjerg kommune
- Frederikssund Kommune
- Svendborg Kommune
- Tønder Kommune.
FIF-netværket '26
- Middelfart Kommune
- Skive Kommune
- Slagelse Kommune
- Sorø Kommune
- Vejle Kommune.
To eksempler på førtidlige indsatser
Her kan du læse to evalueringer Cabi har udført af henholdsvis Rejseholdet i Sønderborg Kommune og Langtidsrask i Ringkøbing Skjern Kommune. Ens for indsatserne er, at de begge har fokus på tidlig og forebyggende håndtering af sygefravær og fastholdelse af medarbejdere i både private og offentlige virksomheder.
Evaluering af Rejseholdet
Læs Cabis midtvejsevaluering af Rejseholdet, Sønderborg Kommune. Indsatsens formål var at forebygge drypvis og hyppigt fravær for at undgå langvarige sygemeldinger.
Evaluering - Langtidsrask
Læs Cabis evaluering af Langtidsrask i Ringkøbing Skjern Kommune. Projektets formål var at sikre bedre brug af eksisterende tilbud for at undgå langvarige sygemeldinger.
Læs mere om forebyggelse og tidlig indsats for sygemeldte
SPØRG CABI
Har du spørgsmål?
Så spørg Cabi!
| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |