Jobafklaringsforløb

1. Hvem er berettiget til et jobafklaringsforløb?

• Personer i et løbende sygedagpengeforløb
  En sygemeldt kan som udgangspunkt kun modtage sygedagpenge i 22 uger inden for 9 kalendermåneder. Herefter skal kommunen revurdere sagen og tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges. Hvis betingelserne for at forlænge sygedagpengene ikke er opfyldt, og personen stadig er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har pågældende ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
  
  
• Personer, der sygemelder sig på ny og er omfattet af revurderingstidspunktet
  Når en person sygemelder sig på ny og på første fraværsdag er omfattet af revurderingstidspunktet – dvs. allerede har modtaget sygedagpenge i 22 uger inden for de 9 seneste kalendermåneder - har personen, medmindre der er tale om en livstruende, alvorlig sygdom, ikke ret til sygedagpenge fra kommunen. Men hvis de almindelige betingelser for at modtage sygedagpenge i øvrigt er opfyldt, har personen ret til et jobafklaringsforløb.

Læs om Sygedagpenge efter 22 uger.

2. Varighed af jobafklaringsforløbet

Kommunen kan bevilge et jobafklaringsforløb for en periode af op til 2 år. Det skal være så kort som muligt med udgangspunkt i personens situation og forudsætninger. Indsatsen fastlægges for en periode på minimum 6 måneder ad gangen, medmindre der er tale om et jobafklaringsforløb af kortere varighed.

3. Den beskæftigelsesrettede indsats

Den beskæftigelsesrettede indsats i jobafklaringsforløbet skal være individuelt tilpasset og helhedsorienteret med udgangspunkt i personens forudsætninger og behov herunder helbredstilstand. Hvis personen stadig er ansat, tilrettelægger kommunen jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.

I forløbet kan indgå følgende beskæftigelsestilbud:

• Vejledning og opkvalificering
• Virksomhedspraktik
• Ansættelse med løntilskud

Mentorstøtte og indsats efter serviceloven og sundhedsloven m.v. kan også indgå i jobafklaringsforløbet.
Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i tværfaglige indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i beskæftigelsestilbud.
Den gennemgående, koordinerende sagsbehandler har ansvaret for at koordinere personens forløb på tværs af sektorer og lovgivningsområder.

4. Opfølgningen under jobafklaringsforløbet

Under forløbet skal personen løbende til individuelle samtaler i kommunen – mindst fire gange inden for de første seks kalendermåneder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens deltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen, skal kontakten være hyppigere. Personen skal selv booke samtalerne digitalt på jobnet inden for den frist, som kommunen fastsætter, medmindre personen af særlige grunde er fritaget for digital selvbetjening. I så fald indkalder sagsbehandleren personen.

Den individuelle samtale
Hovedreglen er, at den individuelle samtale skal være personlig. Samtalen kan dog foregå telefonisk, digitalt eller på anden vis, hvis personen deltager i beskæftigelsestilbud. Desuden kan opfølgningen foregå på anden vis, hvis personen har en alvorlig sygdom, der medfører, at kontakt til vedkommende ikke er hensigtsmæssig eller mulig – den såkaldte stand by-ordning.

CV-oplysninger
Personen skal så vidt det er muligt registrere cv-oplysninger på Jobnet i samarbejde med sagsbehandleren. Oplysningerne gøres som udgangspunkt ikke tilgængelige for arbejdsgivere, medmindre det aftales. Arbejdet med cv-oplysningerne fungerer primært som et dialog- og afklaringsværktøj for personen.

5. Rådighed og sanktioner

Personer i jobafklaringsforløb er omfattet af aktivlovens regler om rådighed og sanktioner. Reglerne svarer til reglerne for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Selv om der er tale om sygemeldte, som er uarbejdsdygtige, skal de så vidt muligt stå til rådighed for et rimeligt beskæftigelsestilbud eller tilbud om arbejde. Det kan fx være, at kommunen kan henvise dem til et arbejde på deltid, der tilgodeser deres skånebehov og forudsætninger.

Hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en opfølgningssamtale eller et beskæftigelsestilbud, eller afviser et rimeligt tilbud om arbejde, skal kommunen indstille til en sanktion, og ydelseskontoret skal foretage et fradrag i personens ydelse.

6. Betingelsen om uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom

Det er en vedvarende betingelse, at personen er uarbejdsdygtig på grund egen sygdom. Sagsbehandleren skal løbende foretage denne vurdering. Udgangspunktet er det samme som for personer på sygedagpenge. Det betyder, at sagsbehandleren ikke kun skal vurdere uarbejdsdygtigheden i forhold til personens aktuelle beskæftigelse, men ud fra personens uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund.

Når kommunen vurderer, at personens helbredstilstand er stationær, skal kommunen afklare, om personen er arbejdsdygtig eller skal tilbydes fleksjob eller førtidspension.

7. Vurdering af arbejdsevne

Inden et planlagt ophør af jobafklaringsforløbet, skal kommunen foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse.

Vurderingen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Er personen arbejdsdygtig og bør kunne vende tilbage i arbejde?
• Er personen fortsat uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb? eller
• Er personen i målgruppen for fleksjob eller førtidspension?

Hvis personen stadig er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, er der to muligheder:

• Sagsbehandleren skal forelægge sagen for rehabiliteringsteamet som en sag om et nyt jobafklaringsforløb. 
• Sagsbehandleren forelægger sagen med henblik på, at rehabiliteringsteamet tager stilling til fleksjob eller førtidspension.

8. Ret til sygedagpenge ved livstruende sygdom

I 2016 blev der indført en særregel, der betyder, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan vælge at modtage sygedagpenge i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Personen skal anmode om sygedagpenge senest 8 uger efter, at lægen har attesteret, at sygdommen er blevet livstruende. Hvis sygdommen på et senere tidspunkt ikke længere vurderes at være livstruende, bortfalder retten til sygedagpenge. Der er ret til at få genoptaget jobafklaringsforløbet, hvis personen stadig er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Relateret indhold >>

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |