2. Forskelsbehandling
Forskelsbehandlingsloven forbyder både direkte og indirekte negativ forskelsbehandling.
Det er fx direkte forskelsbehandling, hvis en arbejdsgiver undlader at ansætte en person eller afskediger en medarbejder med den begrundelse, at den pågældende er af en bestemt race, hudfarve, religion, er handicappet m.v.
Der er fx tale om indirekte forskelsbehandling, når en arbejdsgiver stiller krav, der ikke er saglige i forhold til det job, der skal besættes, og kvalifikationskravet rammer en bestemt gruppe.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder ved jobannoncering, ansættelse, under ansættelsen og ved afskedigelse.
Loven forbyder også chikane på grund af etnisk oprindelse, seksuel orientering, handicap, alder m.v.
En lønmodtager, der bliver udsat for forskelsbehandling, har krav på en godtgørelse.
Loven indeholder en såkaldt tilpasningsforpligtelse for arbejdsgiveren i forhold til lønmodtagere med handicap.
Tilpasningsforpligtelsen betyder, at en arbejdsgiver i forhold til en kvalificeret person med handicap objektivt og loyalt skal vurdere, hvilke tilpasninger der er nødvendige på arbejdspladsen, for at en person med fx nedsat hørelse rent praktisk kan bestride stillingen.
Hvis arbejdsgiveren vurderer, at udgiften er uforholdsmæssig stor, kan arbejdsgiveren afvise ansøgeren. Det gælder dog ikke, hvis udgiften i tilstrækkelig omfang betales af kommunen.
