- Forside
- Brug Cabi
- Lyt til Cabis Podcast
- Plads til psykisk sårbare giver plads til alle
Podcast: Plads til psykisk sårbare giver plads til alle
Podcasten tager udgangspunkt i Cabis projekt Grobund til fremtiden – et naturbaseret beskæftigelsesprojekt for unge kvinder i psykisk mistrivsel.
Hvordan kan social ansvarlighed styrke din rekruttering – og samtidig gøre en forskel for mennesker i psykisk mistrivsel? Det får du svar på i dette afsnit af Cabis podcast Arbejdsplads til flere. I episoden dykker vi ned i de fordele, virksomheder oplever, når de åbner døren for psykisk sårbare medarbejdere. Du får konkrete eksempler på, hvad der skal til for at skabe en rummelig arbejdsplads.
Grobund til fremtiden – et naturbaseret beskæftigelsesprojekt
Podcasten tager udgangspunkt i projektet Grobund til fremtiden, som hjælper unge kvinder med psykiske udfordringer videre mod job eller uddannelse gennem naturbaserede aktiviteter.
Du møder Emma, der har deltaget i projektet. Hun deler sine erfaringer med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og fortæller, hvad der gør en arbejdsplads tryg og udviklende for hende.
Virksomhedscase: Salling Group
Saher Bato fra Salling Group giver indblik i, hvordan virksomheden arbejder målrettet med at inkludere psykisk sårbare medarbejdere, og hvilke tiltag der skaber succes.
Lyt med og få inspiration
Vil du styrke din virksomheds sociale ansvar og samtidig tiltrække nye medarbejdere? Så er denne podcast et oplagt sted at starte.
Afsnittet er produceret som en del af projektet Grobund til fremtiden, støttet af Det Obelske Familiefond og udviklet i samarbejde med Aarhus Kommune, Naturfællesskaber, Huset Relief og Cabi.
Der står et træ, og det står bare der, og det gør det bare. Det giver mig ro eller tryghed på en eller anden måde.
Hent podcasten som tekst
Hent transskription af podcasten
Medvirkende
- Emma, deltager i projektet
- Saher Bato, HR Diversity konsulent, Salling Group
- Anne Brændbyge, seniorkonsulent, Cabi
- Esben Ramussen, kommunikationsmedarbejder, Cabi.
PROJEKT
Grobund til fremtiden
Projektet skal hjælpe unge kvinder i psykisk mistrivsel tættere på uddannelse og job via et beskæftigelsesforløb ude i skoven. (Projektperiode 2023-2025) Om Grobund til fremtiden
PODCAST
Lyt til Cabis podcast
I Cabis podcast ”Arbejdsplads til flere” får du indsigt i og inspiration til, hvordan du som leder eller HR-ansvarlig kan tiltrække nye medarbejdere og skabe en social ansvarlig arbejdsplads med lav medarbejderomsætning. Hør podcastSPØRG CABI
Har du spørgsmål?
Så spørg Cabi!
| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |