Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Brug Cabi
  3. Lyt til Cabis Podcast
  4. Ledelse i hverdagen

Podcastserie: Ledelse i hverdagen

I podcastserien, Ledelse i hverdagen, viser to ledere , hvordan tålmodighed, tydelighed og menneskelig indsigt kan åbne arbejdsmarkedet for mennesker med psykiske, sociale eller kognitive udfordringer.

I disse to podcastafsnit møder vi Ronnie Stormfeldt fra ProShop og Jeppe Pallesen fra MT Højgaard, som begge har succes med at inkludere medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet.

Gennem konkrete eksempler og ærlig ledelse viser de, hvordan små hensyn og god kommunikation kan skabe store forandringer – både for den enkelte og for virksomheden. Du får også gode råd til, hvordan man som leder kan lykkes med opgaven.

Podcasten henvender sig til ledere og HR-professionelle, der ønsker at arbejde mere inkluderende.

Om afsnit 1: Dømt til et liv på sofaen?

Logistikchef Ronnie Stormfeldt fra ProShop fortæller om virksomhedens mål om at ansætte medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet.

Gennem konkrete eksempler med bl.a. Rashid og Heidi viser han, hvordan inkluderende ledelse og individuelle hensyn både skaber personlig og organisatorisk værdi.

I podcasten bliver det understreget, at med den rette støtte og opmærksomhed kan alle bidrage meningsfuldt til arbejdspladsen. Det handler om at fokusere på ressourcer frem for begrænsninger.

Medvirkende
  • Ronnie Stormfeldt, logistikchef hos ProShop
  • Heidi, medarbejder på lageret hos ProShop,
  • Rashid, medarbejder på lageret hos ProShop
  • Anne Brændbyge, seniorkonsulent hos Cabi, bidrager 
  • Gitte Thomsen, vært og speak i podcasten.
Hent afsnit 1 som tekst

Om afsnit 2: Let opstart trods tung bagage

Podcasten følger byggeleder Jeppe Pallesen fra MT Højgaard, som med tålmodighed, tydelighed og humor formår at inkludere unge med tung bagage på en byggeplads i Aarhus.

Gennem samtaler og små succeser får medarbejdere som Mohammed mulighed for at vokse og finde retning i livet.

Seniorkonsulent Bente Nissen fra Cabi bidrager med konkrete råd til ledere, der vil lykkes med inklusion. Afsnittet viser, hvordan socialt ansvar og god ledelse går hånd i hånd.

Medvirkende
  • Jeppe Pallesen, byggeleder hos MT Højgaard
  • Mohammed, medarbejder på byggepladsen
  • Bente Nissen, seniorkonsulent hos Cabi
  • Kathrine Juhl, speak og vært.
Hent afsnit 2 som tekst

CASE

Case: Proshop

Proshop er i stand til at drive en succesfuld forretning samtidig med, at der bliver taget et stort socialt ansvar med medarbejdere i afprøvning til fleksjob og i virksomhedspraktik. Case Proshop

VIDEN OG BAGGRUND

Gode råd til at lede neurodivergente medarbejdere

Hvad gør man som leder, når man har ansvaret for, at medarbejere med forskellige hjerner trives på arbejdspladsen med de rammer og ressourcer, man har til rådighed?  Læs mere
Cabi Arbejdsplads til flere

PODCAST

Lyt til Cabis podcast

I Cabis podcast ”Arbejdsplads til flere” får du indsigt i og inspiration til, hvordan du som leder eller HR-ansvarlig kan tiltrække nye medarbejdere og skabe en social ansvarlig arbejdsplads med lav medarbejderomsætning. Hør podcast

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Anne Brændbyge

Sygedagpenge | Fleksjob | Job og handicap | Ressourceforløb | Rehabiliteringsteams | Tværfagligt samarbejde | Fortolkning og formidling af lovstof
Tilgå Anne Brændbyge på LinkedIn