Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

19.03.2026

Til dig, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen

Ny beskæftigelsesreform: Ledergruppen skal være i fælles front

Hvordan griber man forandringen an, når beskæftigelsesindsatsen skal gentænkes? I mange kommuner er lederne lige nu i fuld gang med at finde retning, organisering og kompetencer. I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på lederens rolle i en reformtid med stor usikkerhed.

Læs nyhedsbrev

20.02.2026

Få indblik i Cabis mest populære indhold

I dette nyhedsbrev har vi samlet de værktøjer, webinarer og temasider, som flest bruger, når de vil styrke trivsel, nedbringe sygefravær og skabe en mere robust arbejdsplads.

Læs nyhedsbrev

21.01.2026

Beskæftigelsesreformen: Hvad betyder de nye regler for din virksomhed?

Få hurtigt overblik over de nye regler på beskæftigelsesområdet i 2026 – og hvad de betyder for rekruttering, fastholdelse og jeres samarbejde med kommunen og a-kasserne. Nyhedsbrevet guider dig gennem de vigtigste ændringer, der kan få direkte betydning for din virksomheds hverdag.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025

18.12.2025: God jul og på gensyn i 2026!

04.12.2025: 5 milliarder grunde til at tage sygefravær alvorligt

19.11.2025: Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize

06.11.2025: Sådan gør du virksomheden klar til at tage imod unge – også de sårbare

30.10.2025: Er du klar, når banken efterspørger ESG-dokumentation?

10.10.2025: Seks virksomheder i spil til CSR-priser

25.09.2025: Tiltræk og fasthold arbejdskraft med inklusion

04.09.2025: 3 nye værktøjer til ledelse af neurodivergente

27.08.2025: Se efterårets kommende events og webinarer

01.07.2025: God sommer | Få gratis hjælp til at finde ny arbejdskraft

12.05.2025: Få gratis hjælp til at finde din næste medarbejder i nyt, stort projekt

06.05.2025: Indstillingen til CSR People Prize 2025 er i gang

25.03.2025: Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

20.02.2025: Professor: "Omfavn de neurodivergente – der er ikke råd til at lade være"

06.02.2025: Ændrede sygedagpengeregler. Kender du dit ansvar?

09.01.2025: Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

2024

17.12.2024: Få løst jeres småopgaver af mennesker med et socialt frikort

11. december 2024: Er fritidsjob en mulighed for unge med handicap?

21. november 2024 : Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize 2024

31. oktober 2024: Sådan hjælper vi unge med handicap i job

22. oktober 2024: Skab gode rammer for veteraner med PTSD

7. oktober 2024: Styrk din ESG-profil

17. september 2024: Skal du med til årets CSR People Prize – tilmeld dig nu

5. september 2024: Udspil fjerner Cabis finanslovsbevilling

3. juli 2024: Ekspertgruppes anbefalinger vækker bekymring og begejstring. Vi giver dig overblikket.

6. juni 2024: Regeringen sætter fokus på fritidsjob – det bør din virksomhed også gøre

16. maj 2024: Sådan får din virksomhed løst jeres ledige opgaver af indvandrere

15. maj 2024: Indstillingen til CSR People Prize 2024 er i gang!

30. april 2024: Sådan bliver grøn omstilling til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18. april 2024: Har du redskaberne til at lede unge med psykiske udfordringer?

9. april 2024: Vores bestyrelse udvides med en af landets førende økonomer

28. februar 2024: ESG, arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel ... sådan hænger det sammen

8. februar 2024: Bliv en attraktiv arbejdsplads for seniorer

11. januar 2024: Sådan får din virksomhed succes med social bæredygtig rekruttering

2023

21. december 2023 - Inspiration til juleferien og til 2024!

15. november 2023 - 7 gode råd til at lede medarbejdere med psykiske udfordringer

3. november 2023 - 6 gode råd til virksomheder, der vil ansætte en fritidsjobber

10. oktober 2023 - Glædelig mental sundhedsdag! 3 værktøjer, du ikke kan undvære

28. september 2023 - Ved du egentlig nok om det sociale frikort? Få gratis viden om ordningen her

21. september 2023 - 7 virksomheder, der i dag står stærkt på S'et i ESG

17. august 2023 - Velkommen ombord! 6 gode råd - når onboarding kræver noget særligt

23. juni 2023 - Drypvis sygefravær er dyrt, driftsforstyrrende og drilsk at håndtere

8. juni 2023 - Virksomhedsledere får en vigtig rolle, når ledige fra kanten skal i job

25. maj 2023 - Aktuelt for dig, der skal rapportere om jeres bæredygtighed

27. april 2023 - Dokumentér S'et i ESG og bliv klar til kommende krav

13. april 2023 - Fra tabu til trivsel

29. marts 2023 - 7 tips til fastholdelse af lærlinge

9. marts 2023 - Sænk sygefraværet i din virksomhed

6. marts 2023 - Hvordan ser fremtidens jobindsats ud?

21. februar 2023 - Bliv opdateret på lovgivningen

2. februar 2023 - Grøn omstilling - det er nu!

19. januar 2023 - "Den største udfordring er usikkerheden"

6. januar 2023 - Skal 2023 være året, hvor I sætter ekstra fokus på trivsel på arbejdspladsen?

2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får

På Lolland-Falster kombineres en sundhedsindsats med beskæftigelsesindsatsen.

18.11.20

Sygeplejersker og ergoterapeuter hjælper udsatte på vej til job i Lolland

For nogle af de mest udsatte ledige skal der en social og helbredsmæssig indsats til for at det kan lade sig gøre at tage de første skridt i retning af et job. I Lolland Kommune hjælper en ergoterapeut og en sygeplejerske i øjeblikket ti borgere med stor succes, og flere er på vej. Guldborgsund er sammen med Lolland Kommune en del af indsatsen Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster, hvor de to kommuner er gået sammen med det lokale erhvervsliv om at få flere udsatte i job. Videns- og netværkshuset Cabi er leder af Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster, hvor også LG Insight, 3F og Business Lolland-Falster er en del af indsatsen. Det sker typisk gennem praktikforløb og lønnede timer i virksomheder, men nogle borgere er så langt væk fra arbejdsmarkedet på grund af problemer med helbredet, at de har brug for en ekstra indsats inden de kan begynde i virksomhedspraktik. Derfor har Lolland Kommune en ergoterapeut og socialsygeplejerske, som hjælper de borgere, der har sociale eller helbredsmæssige udfordringer, som står i vejen for, at de kan komme i praktik i en virksomhed. I øjeblikket er ti borgere i gang med stor succes, og derfor vil Lolland Kommune nu udvide ordningen til at omfatte 20 borgere. Træning og arbejdsstillinger er vigtige Kirsten Hauberg er ergoterapeut, og hun har ofte haft et forløb med borgerne inden praktikken starter. Her har de arbejdet med, hvilken træning, der kan hjælpe dem godt videre. Når borgerne skal i gang i en virksomhed i en praktik og måske i kombination med nogle lønnede timer, så tager Kirsten Hauberg med. Hun er med på den første dag for at hjælpe dem godt i gang i praktikken. Det kan fx være, at der er behov for en særlig arbejdspladsindretning eller hjælpemidler for at borgeren kan være på en arbejdsplads. Det kan også dreje sig om at tale med borgeren om, hvordan han eller hun kan passe godt på ryggen ved løft, eller det kan være en snak om, hvordan kroppen reagerer, når man skal i gang med arbejde efter en længere periode derhjemme. ”Det er typisk borgere, som har forskellige former for smerter. Jeg kan starte med at give dem noget træning på forhånd, som styrker deres muskulatur. Og når vi er ude på praktikstederne, så handler det om at finde de rigtige arbejdsstillinger, så der ikke opstår smerter. Det er vigtigt at være med fra starten, så de gode vaner komme med helt fra begyndelsen,” siger Kirsten Hauberg. Jobcentret får god tilbagemelding Erfaringen indtil nu er, at det giver en god tryghed for borgeren, at der en sundhedsmedarbejder, som følger dem. Derudover giver Kirsten Hauberg også en udførlig tilbagemelding til jobcentret om, hvordan borgeren klarer sig i praktikken, og om der sker positiv eller negativ udvikling. ”Den viden vi får fra Kirsten er rigtig værdifuld, fordi det giver os mulighed for at tænke fremad og planlægge næste skridt for borgeren. Hvis det ikke lykkes at skabe et job i den første praktik, er Kirstens tilbagemelding vigtig, når vi planlægger den næste praktik, så den også passer til de skånebehov, der er brug for,” siger Maria Gade, jobformidler i Lolland Kommune. Videns- og netværkshuset Cabi leder indsatsen Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster og her ser seniorkonsulent Bente Nissen store potentialer i Lollands initiativ. ”Lolland er lykkedes med en helhedsorienteret indsats, hvor initiativer på sundhedsområdet understøtter indsatsen for at få borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Og det er så vigtigt at borgeren oplever, at der en sammenhæng i indsatsen. Vi får sundhedsindsatsen med helt ud på arbejdspladsen, når vi hjælper ledige i job, og det er godt nyt,” siger Bente Nissen. Vigtigt at holde gang i forløb under corona-pandemien Hun forklarer, at det især er vigtigt at holde gang i forløb for de mest udsatte i en tid, hvor coronapandemien skaber usikkerhed for mange. Under nedlukningen af landet i foråret stoppede mange kommuner for etablering af virksomhedspraktik eller afbrød forløb. Det risikerer at påvirke borgernes udvikling i retning af job negativt. ”Vi har at gøre med mennesker, som har brug for at afprøve deres sociale og faglige kompetencer for at komme tættere på arbejdsmarkedet, og det er rigtig vigtigt, at de oplever forudsigelighed og kontinuitet i deres forløb. For mange er helbredet en stor del af udfordringen, og for dem er der gode muligheder i at give dem en støtte til at håndtere deres helbredsudfordringer, imens de er i gang på en virksomhed,” siger Bente Nissen. ”For nogle er praktikvirksomheden der, hvor de får opbygget helt essentielle sociale netværk, fordi de her kan tale med kollegaer. Så det er ikke kun vigtigt at holde gang i deres forløb for at sikre udvikling i retning mod job, men også for at forhindre ensomhed og isolation,” siger Bente Nissen. Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster har pr. 30/6 2020 fået 183 borgere i beskæftigelse. Af disse har otte procent fået ordinært job, og det er over landsgennemsnittet for målgruppen af borgere, som er på 3,5 procent. Det er borgere, som har brug for en ekstra indsats for at blive klar til arbejdsmarkedet. FAKTA om Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster er et projekt, der skal afbøde den mangel på arbejdskraft, der forventes i de kommende år. Lolland og Guldborgsund Kommune er gået sammen med det lokale erhvervsliv, Business Lolland-Falster samt videns- og netværkshuset Cabi med målet om at give 850 borgere en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete forløb i virksomhederne. Initiativet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Hjemmearbejde er også en vej til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18.11.20

Hjemmearbejde kan skabe job til mennesker med nedsat arbejdsevne

Virksomheder har under coronakrisen gjort sig positive erfaringer med medarbejdere som arbejder hjemme. Der er kommet et nyt syn på hjemmearbejde, og det kan være en mulighed for, at mennesker med nedsat arbejdsevne kan komme i arbejde. Teknologien til at arbejde hjemme har været der længe, men for langt de fleste virksomheder er det normen, at medarbejderne møder fysisk op for at gå på arbejde. Det billede er dog under forandring. Nedlukningen i foråret sendte rigtig mange danskere på hjemmearbejde i uger og måneder, og det har ændret mange virksomheders holdning til hjemmearbejde. En rundspørge til DI’s virksomhedspanel viser fx, at tre ud af fire virksomheder øgede deres brug af hjemmearbejde, da samfundet lukkede ned. Og 40 procent af disse, vil skrue op for hjemmearbejde efter krisen. ”Grænserne for, hvad der kan lade sig gøre med hjemmearbejde, har rykket sig markant, fordi offentlige og private arbejdspladser i et utal af brancher lukkede ned, og medarbejderne blev sendt hjem. Man har fået vredet armen om på ryggen, og er blevet tvunget til at finde nye løsninger. Nogle steder er det endda erfaringen, at medarbejderne er mere effektive og mindre syge, når de arbejder hjemme,” siger juniorkonsulent hos Cabi, Jakob Nørgaard Bentsen. Nyt tema om hjemmearbejde Cabi har i efteråret 2020 undersøgt, om der er potentiale for, at hjemmearbejde kan være en vej til at få mennesker med nedsat arbejdsevne i job. Eller fastholde mennesker, som risikerer at miste det. Og virksomhedernes nye, positive erfaringer med hjemmearbejde spiller en afgørende rolle for, at det potentiale kan indfries. Derfor har Cabi i samarbejde med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål udviklet et nyt webtema om hjemmearbejde som vej til job for mennesker med nedsat arbejdsevne. Det kan findes på cabiweb.dk/hjemmearbejde ”Med webtemaet vil vi gerne give virksomhederne den nødvendige viden og de rigtige værktøjer, til at ansætte og fastholde medarbejdere, som helt eller delvist arbejder hjemme. Det kan måske endda være en fordel, hvis man har svært ved at finde den rigtige medarbejder,” siger Jakob Nørgaard Bentsen. Bedre trivsel og lavere sygefravær Foruden guides og tjeklister indeholder webtemaet også eksempler på, hvilke jobfunktioner der egner sig godt til hjemmearbejde, samt konkrete eksempler på andre virksomheders erfaringer. Sikkerhedsstyrelsen har fx erfaret, at produktiviteten er høj, trivslen er steget, og at det korte sygefravær er faldet med 64 procent. Og Weply, som har ansat mennesker med handicap til at bemande virksomheders livechat til kundeservice og support, oplever, at det giver en rigtig god fleksibilitet, når medarbejdere arbejder hjemmefra. Jakob Nørgaard Bentsen fortæller dog, at det er vigtigt at overveje hvilke opgaver og medarbejdere, som egner sig til helt eller delvist hjemmearbejde. ”Komplekse opgaver, som kræver meget samarbejde, vil selvfølgelig ikke egne sig ret godt, men det kan fx være opgaver, der kræver ro og fordybelse. Det er også en god ide at overveje, hvordan medarbejderen stadig kan være en del af arbejdspladsens sociale liv, selvom han eller hun arbejder meget hjemme. Og så skal det være en medarbejder, som er god til at spørge om hjælp, hvis en opgave kører fast,” siger Jakob Nørgaard Bentsen. Også et værktøj til jobcentre I Cabis tema om hjemmearbejde er der desuden en sektion til medarbejderne i landets jobcentre. Denne sektion indeholder tips og gode råd til, hvordan hjemmearbejde kan blive en del af dialogen med virksomheder og borgere. ”Måske har konsulenten i jobcentret en borger, som på grund af angst eller et fysisk handicap, har rigtig svært ved at møde fysisk op på en arbejdsplads. Her kan hjemmearbejde måske være en mulighed og et første skridt i en afklaring. Så med vores webtema vil vi gerne give jobcentermedarbejderne et ekstra værktøj i værktøjskassen,” siger Jakob Nørgaard Bentsen. Cabi afholder i december et webinar om hjemmearbejde den 9. december. Det er målrettet medarbejdere i jobcentrene. Se mere her KONTAKT: Juniorkonsulent Jakob Nørgaard Bentsen, Cabi: 2225 3236 / jab@cabiweb.dk

Handicapkompenserende ordninger har potentiale til at få flere i job

18.11.20

Glemte ordninger har stort potentiale for at få flere med kognitive handicap i job

Handicapkompenserende ordninger er et effektivt værktøj til at få mennesker med handicap i job, men ofte lever ordningerne et lidt hemmeligt liv i kommunerne. Et projekt, som er finansieret af Beskæftigelsesministeriet, hvor medarbejdere i jobcentre i 12 kommuner opkvalificeres til at bruge ordningerne bedre, vækker optimisme. Personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan i mange tilfælde få bevilliget en handicapkompenserende ordning, der kan kompensere for de barrierer, som vedkommende møder i forhold til job. Den personlige assistent må hjælpe med de ting, som personen med funktionsnedsættelse ikke selv kan udføre. Drejer det sig om hukommelsesbesvær, kan det fx være personlig assistance til at strukturere hverdagen. I dag bliver ordningerne i de fleste tilfælde tildelt personer med en fysisk funktionsnedsættelse, og til mennesker, som allerede er i job. Men potentialet i ordningerne bliver ikke udnyttet godt nok. Handicap skal fylde så lidt som muligt De kan dog bruges langt bedre. Eksempelvis over for borgere med psykiske funktionsnedsættelser som autisme, hukommelsesbesvær eller ADHD. Det forklarer Carsten Lunden, seniorkonsulent hos videns- og netværkshuset Cabi. Han er desuden leder af projektet Flere med kognitive handicap i job, hvor nøglemedarbejdere i 12 jobcentre fordelt over hele landet får et kompetenceløft, så de kan bruge ordningerne bedre og over for andre borgere end de plejer. ”Vi skal give flere muligheden for at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet og lade handicap fylde så lidt som muligt, og der er de handicapkompenserende ordninger meget velegnede. Derfor skal vi opkvalificere medarbejderne i jobcentrene med viden om en række forskellige udfordringer, men også viden om, hvordan og hvornår de kompenserende ordninger kan bruges,” siger Carsten Lunden. Kommuner ser stort potentiale i ordningerne Og noget tyder på, at medarbejderne i jobcentrene får øjnene op for potentialet i ordningerne. Cabi har nu afsluttet undervisningen i fem jobcentre, og i alle fem forventer jobcentrenes medarbejdere nu, at de kan få langt flere i job med ordningerne, end deres ledelse forventede, inden undervisningsforløbet gik i gang. ”I et af jobcentrene var ledelsens forventning, at ca. 50 personer kan komme i job som følge af den kompetenceudvikling, deres medarbejdere får. Men nu, hvor undervisningen er afsluttet, forventer medarbejderne selv, at de kan få 350 personer i job. Det er et ambitiøst mål, og det viser, at der er et stort potentiale. Og også i de andre jobcentre ser vi, at medarbejderne ser store muligheder for at få flere i job. Jeg tager det som et udtryk for, at undervisningen giver mening for dem, og at de kan bruge den til noget,” siger Carsten Lunden. Flere med handicap kommer i job En vigtig pointe i forbindelse med undervisningen er også, at medarbejderne i højere grad skal bruge ordningerne over for personer, som endnu ikke er i job. Mange personer, som er på kontanthjælp, eller unge, der endnu ikke er i uddannelse har kognitive funktionsnedsættelse, og her er der potentiale, forklarer Carsten Lunden. ”Vores ambition er at give medarbejderne viden og metoder til at handle - og nye muligheder for at få flere i job,” siger Carsten Lunden. Beskæftigelsesministeriet har bevilliget 5,1 millioner kr. til at gennemføre Flere med kognitive handicap i job, og projektet bygger på erfaringer, som Cabi tidligere har gjort sig i projektet Kompensation til flere, som ligeledes var finansieret af midler fra Beskæftigelsesministeriet. ”Vores erfaringer herfra viste, at medarbejderne i jobcentrene ændrede praksis, og vi kan se, at de nu bevilliger flere handicapkompenserende ordninger end tidligere. Derudover ser vi, at de nu i højere grad bevilliger ordningerne til personer, som ikke i forvejen er i job. Det er den praksisændring, som vi gerne vil gennemføre i flere kommuner,” slutter Carsten Lunden. Flere med kognitive handicapi job blev sat i gang sidste år og løber til udgangen af 2022. KONTAKT: Seniorkonsulent Carsten Lunden, Cabi: 2925 1109 / cl@cabiweb.dk FAKTA om Flere med kognitive handicap i job Projektet er finansieret med midler bevilliget af Beskæftigelsesministeriet. Cabi skal gennemføre kompetenceudvikling i 12 kommuner. Indtil videre er følgende ni kommuner med i projektet: Fredericia, Frederikshavn, Hørsholm, Kolding, Randers, Struer, Slagelse, Svendborg og Aabenraa. Projektet bygger på erfaringer fra projektet Kompensation til flere – Se mere på Cabis hjemmeside

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Malene Boel Kristensen

Kommunikation og markedsføring | Tværgående koordinering | Nyhedsbreve | Webinarer

2099 7771

eller