Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Nyhedsbrev – Nyt fra Cabi

Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

06.11.2025

Sådan gør du virksomheden klar til at tage imod unge – også de sårbare

Regeringens Ungeløfte skal få flere unge i job eller uddannelse, og virksomhederne spiller en nøglerolle. Men hvordan tager man bedst imod en ung, der har brug for lidt ekstra støtte? I nyhedsbrevet deler Cabis seniorkonsulent Trine Thomsen sine bedste råd til, hvordan SMV’er kan åbne dørene uden at gå på kompromis med driften.

Læs nyhedsbrev

30.10.2025

Er du klar, når banken efterspørger ESG-dokumentation?

Med det nye lovforslag L193 skal bankerne fremover vurdere virksomheder ud fra ESG-nøgletal. Det åbner for bedre lånevilkår og større tillid, især hvis du har styr på det sociale ansvar. I nyhedsbrevet får du konkrete råd til, hvordan du kommer i gang med ESG-rapportering og udnytter potentialet i S’et.

Læs nyhedsbrev

CSR People Prize logo 2025

10.10.2025

Seks virksomheder i spil til CSR-priser

I en hverdag præget af drift og overlevelse, er det inspirerende at se de virksomheder, der formår at integrere social ansvarlighed i forretningen. CSR People Prize 2025 hylder netop de SMV’er, som viser vejen. Juryen har nu udvalgt årets nominerede, og deres historier er både stærke og værd at dele.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025
2024
2023
2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får
​I 2012/2014 blev 37.605 lønmodtagere spurgt, hvor ofte de havde følt sig stressede inden for de seneste to uger. 14 % svarede ‘ofte’ eller ‘hele tiden’.
25.06.21

Stress kan forebygges - og indsatsen er vigtigere end nogensinde

Ny forskning fra NFA viser, at der er en klar sammenhæng mellem stress og efterfølgende fravær på arbejdsmarkedet. Forebyggelse, dialog og opfølgning er vejen frem, mener Marlene Fabrin, seniorkonsulent i Cabi. I 2012/2014 blev 37.605 lønmodtagere spurgt, hvor ofte de havde følt sig stressede inden for de seneste to uger. 14 % svarede ‘ofte’ eller ‘hele tiden’. Forskning udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at gruppen i de efterfølgende fire år har færre arbejdsdage, flere dage i sygesengen og længere ledighed. Helt præcist havde disse personer 37-117 færre arbejdsdage, 7-52 dages mere sygdom og 2-24 flere dage uden job. Ifølge NFA, står det derfor klart og tydeligt, at der er en sammenhæng mellem stress og varigheden af efterfølgende fravær på arbejdsmarkedet. ”Beregningerne er lavet med en ny metode, der giver nye interessante muligheder for at se mønstre og adfærdsændringer i et ellers komplekst sammensurium af lønudbetalinger, sygefraværsregistreringer, dagpenge- og kontanthjælpsudbetalinger,” fortæller Jacob Pedersen, statistiker og forsker på NFA, til Ritzau. Tallene er benhårde. Stress har store konsekvenser for den enkelte, og samtidigt påvirker det virksomhedens kerneforretning. Når vi forebygger stress, kræver det, at vi går mere strategisk til værks og kigger på stressens vækstbetingelser frem for på den enkelte medarbejder, fortæller Marlene Fabrin, seniorkonsulent i Cabi: “Lederne har et stort ansvar for at være opmærksomme på medarbejderne, og medarbejderne skal spørge ind til hinanden. Trivsel på arbejdspladsen er et fælles ansvar, og dialog og tillid er fortsat de stærkeste værktøjer. De ‘bløde’ snakke har en vigtig betydning for bundlinjen.” Seniorkonsulenten anbefaler HUSET, som er et gratis screeningsværktøj, der kan give overblik over de forebyggende tiltag, der findes til at bekæmpe stress og mistrivsel. ”Det kan være små skridt, der gør, at der skabes et fælles sprog og kultur omkring håndtering af stress og sygefravær på arbejdspladsen. Dialogen omkring stress og mistrivsel er nødvendig, men den kan ikke stå alene. Opfølgning er også helt essentielt. Jeg ser ofte, at netop opfølgning er noget af det, der bliver nedprioriteret ude i virksomhederne. Opfølgningen skal struktureres, så både arbejdsgiver og medarbejder kan følge med i, om de handlinger, der er aftalt, skaber den ønskede bedring,” afslutter Marlene Fabrin. Læs mere om forskningen her Læs mere om HUSET

Danskerne er sig selv nærmest, når de skal vælge job. Topscoreren er fokus på forebyggelse af stress.
07.06.21

Ny undersøgelse overrasker: Det, der i virkeligheden er vigtigst for nye medarbejdere

Længe har der været en fortælling om, at klima og bæredygtighed har været afgørende faktorer, når danskerne søger nye job. En ny undersøgelse fra Ballisager fastslår, at det ikke er tilfældet. Ballisager har spurgt 1500 ansatte ind til deres valg af arbejdsplads og hvad, der kendetegner et godt arbejdsliv og en attraktiv arbejdsplads. For flertallet klinger bæredygtighed og klimaaftryk hult og forekommer mere diffust end egen trivsel. Det, danskerne i virkeligheden gerne vil have Ballisagers undersøgelse fortæller, hvad der er vigtigt på en attraktiv arbejdsplads. Danskerne er sig selv nærmest, når de skal vælge job. De går efter et godt arbejdsliv med gode kolleger og en leder, der har en positiv indstilling til ledergerningen. Topscoreren er forebyggelse af stress. Som en del af projektet ”Tag hånd om trivslen” besøger Cabi i øjeblikket rigtig mange virksomheder og snakker med dem om trivsel og mental sundhed på arbejdspladser, og det overrasker ikke seniorkonsulent Marlene Fabrin, at forebyggelse af stress er topscoreren: ”Vilkårene er meget forskellige for virksomhederne, og derfor er der også stor forskel på hvilke rammer, der er til forebyggelse af stress i hverdagen. Forebyggelse er noget, der skal leve i hverdagen via dialog, der skal være klare rammer for, hvem der gør hvad i indsatsen for at forebygge stress og gode værktøjer, der understøtter arbejdet i hverdagen. Det er en fælles opmærksomhed og opgave, der skal udføres i hele organisationen, og dagsorden skal sættes af den øverste ledelse.” Top5 over det, virksomheder bør prioritere: 1. forebyggelse af stress 2. at tage medansvar for medarbejdernes fysiske helbred 3. at være på forkant med den teknologiske udvikling 4. at agere klimabevidst 5. at inkludere minoriteter og udsatte. kilde: Ballisager Skal vi så droppe fortællingerne om klima og CSR? Vi skal absolut ikke droppe fortællingerne om klima og CSR, da disse stadig er væsentlige dele i Top5 over, hvad virksomhederne bør prioritere, og disse to adskiller sig kun med marginaler fra hinanden. Det er stadig vigtigt, men Ballisagers undersøgelse peger på, at fortællingerne om det gode arbejdsmiljø og forebyggelse skal fylde mere i virksomhedernes egen fortælling. ”Jeg oplever, at tydeligheden omkring håndteringen bør fylde mere. Trivsel er alles ansvar, men med tydelighed omkring roller, og hvem der gør hvad, er man rigtig langt”, fortæller Marlene Fabrin, seniorkonsulent i Cabi. Har du spørgsmål, eller savner du som leder sparring på trivslen i jeres virksomhed. Så kontakt Cabis eksperter gratis her

Flere med handicap skal i job, og det kan bedre brug af handicapkompenserende ordninger bidrage til.
20.05.21

Glemte ordninger kan få flere med handicap i job

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil frem mod 2025 have 13.000 flere borgere med handicap i job. Handicapkompenserende ordninger er et effektivt værktøj til at få det til at ske, men ordningerne lever ofte en anonym tilværelse i kommunerne, og de kan bruges meget bedre. Det vurderer Cabi, som har arbejdet med udbredelsen af ordningerne i fem år. En femtedel af alle danskere mellem 16-64 år har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Knap 60 procent af dem er i arbejde. Det er ikke nok, og frem mod 2025 vil regeringen have 13.000 flere med et større handicap i job. Det skriver Fagbladet 3F. ”Vi kan se, at det går den rigtige vej, men vi er langt fra i mål,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til Fagbladet 3F. ”Vi skal holde fast i indsatsen for at få flere med handicap i arbejde – uanset om det er i et almindeligt job på fuld tid, fleksjob eller skånejob. Det vil gøre en enorm forskel for den enkelte og samtidig være positivt rent samfundsøkonomisk,” siger han. Over fire år er der afsat knap 130 millioner kr. til at styrke indsatsen for at få flere borgere med handicap i job. Ifølge beskæftigelsesministeren betyder det, at kommunerne også skal have et særligt fokus på at skabe job til mennesker med handicap. ”Jeg ser fortsat et uudnyttet potentiale. For mennesker med handicap har meget at bidrage med på en arbejdsplads, når rammerne er de rigtige,” siger han. Cabi: Handicapkompenserende ordninger får flere i job De seneste fem år har Cabi arbejdet med at udbrede kendskabet til de handicapkompenserende ordninger i 30 kommuner. Seniorkonsulent hos Cabi, Carsten Lunden, ser ordningerne som nøglen til, at især personer med psykiske funktionsnedsættelser kan komme i arbejde. Det kræver dog, at ordningerne bruges mere end det sker i dag. Personerne med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan i mange tilfælde få bevilliget en handicapkompenserende ordning, der kompenserer for de barrierer, som vedkommende møder i forhold til job. Det kan fx assistance, der hjælper med de ting, som personen med funktionsnedsættelse ikke selv kan pga. af sin funktionsnedsættelse. ”Potentialet i ordningerne er rigtig stort, og de kan bruges meget mere end i dag, hvor de i langt de fleste tilfælde bliver bevilget til personer med fysiske funktionsnedsættelser og til mennesker, som allerede er i job. Men de kan udnyttes bedre og bruges meget mere til at bane vejen til job for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser som følge af fx autisme, ADHD eller blodpropper i hjernen,” siger Carsten Lunden. Kompetencer frem for handicap Carsten Lunden er leder af projektet Flere med kognitive handicap i job, hvor Cabi giver medarbejdere i 12 jobcentre over hele landet et kompetenceløft, så de kan bruge ordningerne bedre, og til flere borgere end de er vant til. ”Vi skal sørge for, at flere får muligheden for at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet og lade handicap fylde så lidt som muligt. Derfor underviser vi medarbejderne i de 12 jobcentre i, hvordan og hvornår de handicapkompenserende ordninger kan bruges, samtidig med at vi giver dem viden om en række forskellige kognitive funktionsnedsættelser, de skal være opmærksomme på,” siger Carsten Lunden. Cabi har tidligere gennemført projektet Kompensation til flere, hvor målet ligeledes var at få flere med psykiske funktionsnedsættelser i job gennem de handicapkompenserende ordninger. Også her skete det gennem kompetenceløft i 18 kommuner. ”Vores erfaring herfra var, at medarbejderne i jobcentrene ændrede praksis, og vi kan se, at de bevilliger flere handicapkompenserende ordninger. Også til personer, som ikke i forvejen er i job. Det er den praksisændring, som har potentiale til at få mange flere i job,” siger Carsten Lunden. Kortlægning: Kommuner mangler viden om ordninger Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har tidligere i maj offentliggjort en kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet. Kortlægningen, udført af Marselisborg Consulting, viser, at de handicapkompenserende ordninger har potentiale for at få flere i job, og at der i en del kommuner mangler viden om ordningerne. Samtidig viser den, at personlig assistance især bliver brugt meget lidt til at få mennesker med funktionsnedsættelser fra ledighed til beskæftigelse, men oftest bliver brugt til at fastholde mennesker, som allerede er i job. Kortlægningen viser også, at jobcentermedarbejdernes tro på, at borgere med handicap kan komme i arbejde, er lavere end for borgere uden handicap. Og at troen er lavest for personer med en psykisk funktionsnedsættelse. ”Det bekræfter de erfaringer, som vi har gjort os gennem en årrække, og der er fortsat brug for, at vi får viden ud til både virksomheder og kommuner. Dels om konkrete psykiske funktionsnedsættelser, men også om, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges til at imødegå det,” siger Carsten Lunden. Spørg Cabi Har du spørgsmål om handicap og de kompenserende ordninger, kan du kontakte Cabis eksperter

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising
Tilgå Malene Boel Kristensen på LinkedIn