Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

11.06.2026

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli: Er din virksomhed klar?

Fra 1. juli 2026 ændrer kommunens rolle sig, og virksomheder får et større ansvar for sygefraværsforløb. Det stiller nye krav til, hvornår du selv skal handle – og hvornår du skal søge hjælp. Få overblikket over de vigtigste ændringer og de frister, du skal kende.

Læs nyhedsbrev

03.06.2026

Når små greb gør arbejdspladsen mere inkluderende

Hvordan skaber man en arbejdsplads, hvor flere kompetencer kommer i spil? I dette nyhedsbrev møder du otte kommunale og regionale arbejdspladser, der har arbejdet målrettet med at tiltrække og inkludere akademiske medarbejdere med psykiske eller fysiske sårbarheder. Få konkrete erfaringer, værktøjer og inspiration til, hvordan inklusion kan blive en naturlig del af hverdagen.

Læs nyhedsbrev

21.05.2026

Gratis hjælp til at finde nye medarbejdere

I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på, hvordan virksomheder kan finde nye veje til arbejdskraft ved at ansætte ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Få inspiration, konkrete virksomhedscases og indsigt i, hvordan social ansvarlighed kan styrke både driften og forretningen – med gratis hjælp og støtte gennem projektet Arbejdskraft nu og til fremtiden.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2026

21.04.2026: Naturbaseret indsats bragte unge kvinder tættere på job og uddannelse

09.04.2026: Stopper dine lærlinge før tid? Se mulige tiltag her

19.03.2026: Ny beskæftigelsesreform: Ledergruppen skal være i fælles front

20.02.2026: Få indblik i Cabis mest populære indhold

21.01.2026: Beskæftigelsesreformen: Hvad betyder de nye regler for din virksomhed?

2025

18.12.2025: God jul og på gensyn i 2026!

04.12.2025: 5 milliarder grunde til at tage sygefravær alvorligt

19.11.2025: Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize

06.11.2025: Sådan gør du virksomheden klar til at tage imod unge – også de sårbare

30.10.2025: Er du klar, når banken efterspørger ESG-dokumentation?

10.10.2025: Seks virksomheder i spil til CSR-priser

25.09.2025: Tiltræk og fasthold arbejdskraft med inklusion

04.09.2025: 3 nye værktøjer til ledelse af neurodivergente

27.08.2025: Se efterårets kommende events og webinarer

01.07.2025: God sommer | Få gratis hjælp til at finde ny arbejdskraft

12.05.2025: Få gratis hjælp til at finde din næste medarbejder i nyt, stort projekt

06.05.2025: Indstillingen til CSR People Prize 2025 er i gang

25.03.2025: Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

20.02.2025: Professor: "Omfavn de neurodivergente – der er ikke råd til at lade være"

06.02.2025: Ændrede sygedagpengeregler. Kender du dit ansvar?

09.01.2025: Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

2024

17.12.2024: Få løst jeres småopgaver af mennesker med et socialt frikort

11. december 2024: Er fritidsjob en mulighed for unge med handicap?

21. november 2024 : Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize 2024

31. oktober 2024: Sådan hjælper vi unge med handicap i job

22. oktober 2024: Skab gode rammer for veteraner med PTSD

7. oktober 2024: Styrk din ESG-profil

17. september 2024: Skal du med til årets CSR People Prize – tilmeld dig nu

5. september 2024: Udspil fjerner Cabis finanslovsbevilling

3. juli 2024: Ekspertgruppes anbefalinger vækker bekymring og begejstring. Vi giver dig overblikket.

6. juni 2024: Regeringen sætter fokus på fritidsjob – det bør din virksomhed også gøre

16. maj 2024: Sådan får din virksomhed løst jeres ledige opgaver af indvandrere

15. maj 2024: Indstillingen til CSR People Prize 2024 er i gang!

30. april 2024: Sådan bliver grøn omstilling til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18. april 2024: Har du redskaberne til at lede unge med psykiske udfordringer?

9. april 2024: Vores bestyrelse udvides med en af landets førende økonomer

28. februar 2024: ESG, arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel ... sådan hænger det sammen

8. februar 2024: Bliv en attraktiv arbejdsplads for seniorer

11. januar 2024: Sådan får din virksomhed succes med social bæredygtig rekruttering

2023

21. december 2023 - Inspiration til juleferien og til 2024!

15. november 2023 - 7 gode råd til at lede medarbejdere med psykiske udfordringer

3. november 2023 - 6 gode råd til virksomheder, der vil ansætte en fritidsjobber

10. oktober 2023 - Glædelig mental sundhedsdag! 3 værktøjer, du ikke kan undvære

28. september 2023 - Ved du egentlig nok om det sociale frikort? Få gratis viden om ordningen her

21. september 2023 - 7 virksomheder, der i dag står stærkt på S'et i ESG

17. august 2023 - Velkommen ombord! 6 gode råd - når onboarding kræver noget særligt

23. juni 2023 - Drypvis sygefravær er dyrt, driftsforstyrrende og drilsk at håndtere

8. juni 2023 - Virksomhedsledere får en vigtig rolle, når ledige fra kanten skal i job

25. maj 2023 - Aktuelt for dig, der skal rapportere om jeres bæredygtighed

27. april 2023 - Dokumentér S'et i ESG og bliv klar til kommende krav

13. april 2023 - Fra tabu til trivsel

29. marts 2023 - 7 tips til fastholdelse af lærlinge

9. marts 2023 - Sænk sygefraværet i din virksomhed

6. marts 2023 - Hvordan ser fremtidens jobindsats ud?

21. februar 2023 - Bliv opdateret på lovgivningen

2. februar 2023 - Grøn omstilling - det er nu!

19. januar 2023 - "Den største udfordring er usikkerheden"

6. januar 2023 - Skal 2023 være året, hvor I sætter ekstra fokus på trivsel på arbejdspladsen?

2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 13.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får

Mere end halvdelen af medarbejderne i tømrer- og entreprenørvirksomheden Egerbyg i Hvidovre har en form for diagnose eller fysisk lidelse med i bagagen. Men diverse skavanker har ledelsen slet ikke fokus på. De ser kun på folks ressourcer.

22.09.21

Entreprenør mangler ikke arbejdskraft: Ansætter gerne folk med diagnoser

Over hele landet takker håndværksmestrene lige nu nej til opgaver på grund af mangel på arbejdskraft. Entreprenørfirmaet Egerbyg har valgt at fokusere på de ressourcer, der er til rådighed. Virksomheden rekrutterer ofte personer fra kanten af arbejdsmarkedet. ”Det handler om at se på folks ressourcer frem for at fokusere på deres svagheder,” siger direktøren. Tømrer- og entreprenørfirmaet Egerbyg i Hvidovre har flyttet fokus for at skaffe arbejdskraft, hvor hovedparten af kollegerne i byggebranchen aktuelt døjer med mangel på arbejdskraft. Ledelsen er nemlig ikke bange for at rekruttere medarbejdere med fysiske handicaps eller psykiske lidelser. I dag tæller Egerbygs medarbejderstab godt 20 fastansatte, og mere end halvdelen af dem har en eller anden form for diagnose eller fysisk lidelse med i bagagen. Men lidelser og diagnoser af forskellig art interesserer slet ikke partner og direktør i virksomheden, Jørgen Damkiær, når han står i en rekrutteringssituation: ”Vi koncentrerer os i stedet om at se på den enkelte medarbejders ressourcer. Hvad han eller hun er god til. Og så udvikler vi sidenhen på de stærke sider, men vi sørger også for at støtte den enkelte på de områder, hvor der er svagheder,” siger han. Egerbyg har eksempelvis flere ansatte, der døjer med ordblindhed i varierende grad. ”Til gengæld er de dygtige med saven, hammeren eller boremaskinen. I vores branche skal de jo heller ikke skrive en roman hver dag. Så dem, der har læsevanskeligheder, bliver bare ikke sat til at løse opgaver, hvor der er brug for at læse en masse anvisninger. Og det betyder, at de hver dag går glade på arbejde og glade hjem igen.” Gør aldrig forskel på ansøgere Jørgen Damkiær bruger altid den samme rekrutteringsstrategi, uanset om han har en person fra kanten eller en ansøger uden synlige udfordringer til jobsamtale. ”For mig er der slet ingen forskel på de to situationer. Det handler kort og godt om at få fastlagt, hvorvidt den enkeltes ressourcer passer til de opgaver, vi skal have løst,” forklarer han. Når han sidder over for en kandidat fra kanten af arbejdsmarkedet, som er til samtale sammen med en repræsentant fra det lokale jobcenter, kræver han dog altid svar på, hvilke udfordringer personen har med sig. ”Jeg ved jo på forhånd, at den person, der sidder over for mig, har noget med sig i bagagen. Ellers var vedkommende ikke havnet i systemet. Og jeg skal selvfølgelig have at vide, hvad ’noget’ dækker over, så jeg kan tage hensyn til den udfordring ved en eventuel ansættelse. Men i sidste ende er det altid personens ressourcer, der afgør, om det bliver til en aftale.” Jørgen Damkiær mener ikke, at hans kolleger i byggebranchen skal være bange for at rekruttere en person fra kanten, der af den ene elle anden grund har fået hæftet en diagnose på sig eller har en fysisk skavank. For Egerbyg har det været en af årsagerne til, at virksomheden ikke har været ramt af mangel på arbejdskraft. ”Der er jo folk med diagnoser overalt i vores samfund og på alle typer af arbejdspladser. Og jeg vil egentlig hellere ansætte en tømrer med lidt ADHD og krudt i røven end én med et flot håndværker-CV, der lige tager en slapper eller to i løbet af arbejdsdagen.” Jobcentret skal researche mere Gennem årene har Jørgen Damkiær haft talrige møder med forskellige virksomhedskonsulenter fra jobcentrene. Og han lægger ikke skjul på, at hans erfaringer på området er blandede. Han synes fx ikke, at jobcentrene altid er de bedste ambassadører for de personer, de skal forsøge at hjælpe i job. Han efterlyser blandt andet, at jobcentrenes konsulenter bruger lidt mere krudt på at finde ud af, hvad det egentlig er for en type medarbejder, den pågældende virksomhed mangler. ”Jobcentret skal ikke hovedløst sende en tømreruddannet ud til os, blot fordi vi driver en tømrervirksomhed og tidligere har hentet folk ind fra kanten. Der er jo store forskelle på, hvad en tømrer laver nu-til-dags,” siger Jørgen Damkiær og fortsætter: ”På forhånd skal virksomhedskonsulenten sørge for at få taget en ordentlig snak med arbejdsgiveren om, hvad det helt præcist er for en type tømrer, der søges. Når forventningerne er afstemt, er der en større chance for, at virksomheden ender op med det rigtige match.” Får ofte en dårlig salgstale Jørgen Damkiær mener også, at nogle virksomhedskonsulenter med fordel kunne møde arbejdsgiverne med en lidt mere sælgende tilgang, når de henvender sig med ”en borger i tasken”. ”Ofte starter virksomhedskonsulenten med at fortælle om alle de udfordringer, personen har. Den ene barriere efter den anden bliver linet op. Det svarer vel nærmest til, at bilforhandleren starter med at sige, at bilen både taber olie og har slidte bagdæk, men undlader at sige, at den faktisk kører udmærket. En sådan dialog fremmer i min optik ikke interesse for den, der enten skal købe bilen eller – i vores tilfælde – ansætte personen.” I stedet bør virksomhedskonsulenten ifølge Jørgen Damkiær starte med at fremhæve de ressourcer ved personen, som konsulenten efter forudgående research ved, at virksomheden har brug for. ”Når det sker, ender det ofte med en ansættelse. Og det betyder også, at jeg vender tilbage til virksomhedskonsulenten, næste gang jeg har brug for en medarbejder.”

I mange virksomheder kan en række arbejdsfunktioner sagtens løses af personer, der på grund af forskellige udfordringer kun kan arbejde i et begrænset antal timer om ugen. Det kan være med til at frigive tid hos virksomhedens nøglemedarbejdere.

22.09.21

Mangler din virksomhed arbejdskraft? Tænk folk på kanten ind i ligningen

I mange virksomheder løser faglærte eller specialister en række opgaver, der sagtens kunne løses af en fleksjobber, flygtning eller en person med nedsat arbejdsevne, der kun arbejder et begrænset antal timer om ugen. Ved hjælp af Cabis opgaveværktøj kan din virksomhed finde ud af, om I har opgaver, der kan løses af personer fra denne gruppe. Det styrker samtidig S'et i jeres ESG. *Artiklen er opdateret den 20. september 2022 med de mest aktuelle tal for antallet af ledige stillinger i den private sektor. Arbejdsmarkedet er på kogepunktet. I flere brancher er det allerede kogt over, og arbejdsgivere over hele landet oplever lige nu akut mangel på ledige hænder. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der aktuelt er 74.000 ledige stillinger alene i den private sektor. Den aktuelle udvikling udfordrer i den grad landets arbejdsgivere, der dagligt må takke nej til nye opgaver. Men det er faktisk muligt at finde ledig kapacitet i den eksisterende arbejdsstyrke. I hvert fald, hvis virksomhederne tør tænke kreativt. Det vurderer udviklingschef i videnshuset Cabi, Ella Petersen: ”I mange virksomheder løser nøglemedarbejdere hver dag nogle opgaver, der ikke kræver hverken fag- eller specialistviden. De opgaver kan ofte varetages af en person, der ellers befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, og som hurtigt kan træde til i en deltidsstilling eller et fleksjob. Sker det, får virksomheden frigivet værdifuld tid blandt sine nøglemedarbejdere,” forklarer hun. Se på opgaven med andre øjne Der er dog flere virksomheder, der er ret traditionsbundne, når de rekrutterer. Ledige stillinger skal helst besættes af faglærte medarbejdere med en fast 37-timers arbejdsuge. ”I mange brancher er der bare ikke nogen ansøgere til den slags stillinger lige nu. Så hvis arbejdsgiverne vil de fyldte ordrebøger til livs, er de i rekrutteringsøjemed nødt til at gå alternative veje. Her er det altså en god idé at pulje arbejdsopgaver på nye måder frem for at tænke i reelle stillinger. Og så se, om nogle konkrete opgaver i stedet kan løses af personer fra kanten af arbejdsmarkedet,” forklarer Ella Petersen. De virksomheder, der lykkes med denne øvelse, kan hurtigt få frigjort tid i driften til individuelle kerneopgaver. En faglært svejser bruger ofte kun halvdelen af sin arbejdstid på opgaver, der kræver et svejsecertifikat. ”Resten af svejserens arbejdsdag går så med klargøring eller med at hente og bringe ting på lageret. Mureren, maleren, elektrikeren eller tømreren bruger også en del tid hver dag på at holde styr på materialer eller rydde op på byggepladsen. Altså opgaver, der efter kort tids oplæring sagtens kan varetages af en person, der af den ene eller anden grund kun arbejder et begrænset antal timer,” fortæller Ella Petersen. Ingeniøren kan også få frigjort værdifuld tid Det er ikke kun i industrien eller inden for forskellige håndværksfag, at der findes arbejdsopgaver, der ikke kræver faglært viden. Mange specialisters arbejdsdag er også et mix af højt specialiserede opgaver og funktioner af mere praktisk karakter. ”Når 12 ingeniører i samme virksomhed i gennemsnit bruger to timer om dagen på simple, rutineprægede kalibreringsopgaver eller oprydning efter møder, er gevinsten ved at pulje denne type opgaver til en person med en diagnose eller andre fysiske begrænsninger ganske anseelig. Det er jo ren win-win for begge parter,” siger Ella Petersen. I den store gruppe, der lige nu befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, er der også personer, der har længere uddannelser med i bagagen. ”Der findes en del ledige specialister eller højtuddannede, der p.t. står uden for arbejdsmarkedet efter at have været ramt af sygdom. Deres vej tilbage i beskæftigelse går ofte gennem et fleksjob. Måske kan fleksjobberen til en start kun arbejde tre eller fire timer om dagen, men så kan det være, at to eller tre fleksjobbere sammen kan varetage den fuldtidsstilling, virksomheden aktuelt ikke kan få besat.” Brug Cabis opgaveværktøj, og kontakt så jobcentret Hvis en virksomhed skal lykkes med at rekruttere en person fra kanten, skal den rekrutterende leder først og fremmest være helt på det rene med, at det ikke er en ny fuldtidsansat, der dukker op. ”Step to er at få klarlagt, hvilke opgaver personen helt konkret skal løse,” siger Ella Petersen. Når virksomheden går i gang med denne øvelse, kan der være god hjælp at hente i et gratis opgaveværktøj, som Cabi har udviklet. Med det i hånden er det lettere at få konkretiseret, hvor mange timer om ugen den pågældende opgave kræver. ”Virksomheden kan også bruge værktøjet til at få sat ord på, om den helst vil have en ung eller en ældre person ansat. Og hvad opgaven kræver af oplæring,” siger Ella Petersen. Når virksomheden har lavet opgavelisten, er det blot at tage kontakt til det lokale jobcenter. ”Med den konkrete opgaveliste kan jobcentret hurtigt give et bud på, hvilke personer der er aktuelle at tage fat i. I mange tilfælde vil personen kunne træde til med ultrakort varsel, hvilket bestemt ikke er uden betydning for mange virksomheder netop nu.”

Bispehaven i Aarhus er et af de boligområder, hvor Enemærke & Petersen med stor succes har ansat lokale beboere til at varetage forskellige jobs, fx vedligehold af grønne områder.

03.09.21

Socialt ansvar giver entreprenører bonus på bundlinjen

Entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen har stor succes med socialt ansvar. Indsatsen giver god arbejdskraft og mærkbar succes på mange måder, og de anbefaler alle entreprenører at prøve det af. Videnshuset Cabi tilbyder samtidig et gratis metodekatalog, så det er let at komme i gang. Dygtig og stabil arbejdskraft. Langt mindre hærværk og tyveri - og dermed færre udgifter. Gode lokale ambassadører for projektet. Og ikke mindst et kolossalt løft for de lokale beboere, som er involveret i byggeprocessen. Det er blot nogle af de kontante fordele, som entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen har fået ved at gå helhjertet ind i en social indsats med involvering af lokale beboere på tre store renoveringsprojekter i Aarhus. Motiverede og loyale Det handler om længerevarende projekter i Rosenhøj, Langkærparken og Bispehaven, og de har alle givet kæmpe værdi for virksomheden. Både på den økonomiske og menneskelige bundlinje, fortæller projektleder Rosita Ahmadian: ”Vi ansætter lokale beboere i forskellige ufaglærte jobs. Det kan være som pladsmænd, rengøringsmedarbejdere eller for eksempel til at vande de grønne områder. Vi kan også hjælpe med at finde en læreplads. På den måde bliver de til projekt-ambassadører, med ejerskab til lokalområdet og byggeprocessen. Folk har tillid til dem, fordi de kender hinanden i forvejen og har lettere ved at spørge om, hvad der foregår," siger hun. Det er ofte en stor fordel, da beboerne måske kan have svært ved at forstå byggetakten og den rækkefølge, den sker i. "Beboerne kan også have sproglige udfordringer og have svært ved at forstå den information, de modtager. Så er det nemt at spørge en person, man kender. Og dem, vi ansætter, får et stort løft i livet og er super motiverede og loyale,” siger Rosita Ahmadian. Målrettet metode Videnshuset Cabi har sammen med en lang række samarbejdspartnere udviklet et metodekatalog, som ligger til fri afbenyttelse på www.cabiweb.dk. Det er målrettet bygherrer, entreprenører og byggeledere, som overvejer at starte en social indsats i forbindelse med f.eks. et renoveringsprojekt, fortæller Marianne Lyngberg Nilsson, seniorkonsulent hos Cabi. ”Vi har gjort det så let og overskueligt som muligt at gå i gang, og derfor kommer vi også hele vejen rundt blandt mange stærke cases og nemme værktøjer i kataloget, som kan hjælpe arbejdet godt i gang. Og hvis man har lyst til at vide mere, kan man altid ringe til os. Det er ganske gratis,” siger Marianne Lyngberg Nilsson. Færre udgifter og stort engagement Det sociale engagement har også givet væsentligt mindre hærværk på byggepladserne og dermed også færre udgifter til overvågning og andre sikkerhedsforanstaltninger. Det forklarer Rosita Ahmadian blandt andet med, at man ikke ødelægger noget, som man selv eller én, man kender, er med til at bygge op og har ejerskab til. Samtidig fortæller hun, at man skal gøre det helhjertet og engageret, når man som virksomhed tager socialt ansvar for et boligområde. ”Man løfter både området som helhed og enkeltpersoner, som man hjælper i gang på arbejdsmarkedet, videre til uddannelse eller andre tiltag, og det kræver tid, tålmodighed og ressourcer,” siger hun og fortsætter: ”Det er vigtigt, at man gør det rigtigt og ordentligt og ikke bare som en forpligtelse. Nogle af dem, vi ansætter, har aldrig været på arbejdsmarkedet og har mere brug for en hånd i ryggen end andre. Men hvis man går ind i det med et åbent sind, hjælper og bakker op, kan der komme virkelig gode resultater ud af det. Jeg kan virkelig anbefale andre entreprenører at gøre det. Alle vinder på det,” siger Rosita Ahmadian. Få mere at vide hos: Rosita Ahmadian, projektleder Enemærke & Petersen, rah@eogp.dk, Tlf.: +45 61 16 67 31 Marianne Lyngberg Nilsson, seniorkonsulent Cabi, man@cabiweb.dk, Tlf.: + 45 41 13 72 81

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Malene Boel Kristensen

Kommunikation og markedsføring | Tværgående koordinering | Nyhedsbreve | Webinarer

2099 7771

eller