Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

11.06.2026

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli: Er din virksomhed klar?

Fra 1. juli 2026 ændrer kommunens rolle sig, og virksomheder får et større ansvar for sygefraværsforløb. Det stiller nye krav til, hvornår du selv skal handle – og hvornår du skal søge hjælp. Få overblikket over de vigtigste ændringer og de frister, du skal kende.

Læs nyhedsbrev

03.06.2026

Når små greb gør arbejdspladsen mere inkluderende

Hvordan skaber man en arbejdsplads, hvor flere kompetencer kommer i spil? I dette nyhedsbrev møder du otte kommunale og regionale arbejdspladser, der har arbejdet målrettet med at tiltrække og inkludere akademiske medarbejdere med psykiske eller fysiske sårbarheder. Få konkrete erfaringer, værktøjer og inspiration til, hvordan inklusion kan blive en naturlig del af hverdagen.

Læs nyhedsbrev

21.05.2026

Gratis hjælp til at finde nye medarbejdere

I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på, hvordan virksomheder kan finde nye veje til arbejdskraft ved at ansætte ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Få inspiration, konkrete virksomhedscases og indsigt i, hvordan social ansvarlighed kan styrke både driften og forretningen – med gratis hjælp og støtte gennem projektet Arbejdskraft nu og til fremtiden.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2026

21.04.2026: Naturbaseret indsats bragte unge kvinder tættere på job og uddannelse

09.04.2026: Stopper dine lærlinge før tid? Se mulige tiltag her

19.03.2026: Ny beskæftigelsesreform: Ledergruppen skal være i fælles front

20.02.2026: Få indblik i Cabis mest populære indhold

21.01.2026: Beskæftigelsesreformen: Hvad betyder de nye regler for din virksomhed?

2025

18.12.2025: God jul og på gensyn i 2026!

04.12.2025: 5 milliarder grunde til at tage sygefravær alvorligt

19.11.2025: Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize

06.11.2025: Sådan gør du virksomheden klar til at tage imod unge – også de sårbare

30.10.2025: Er du klar, når banken efterspørger ESG-dokumentation?

10.10.2025: Seks virksomheder i spil til CSR-priser

25.09.2025: Tiltræk og fasthold arbejdskraft med inklusion

04.09.2025: 3 nye værktøjer til ledelse af neurodivergente

27.08.2025: Se efterårets kommende events og webinarer

01.07.2025: God sommer | Få gratis hjælp til at finde ny arbejdskraft

12.05.2025: Få gratis hjælp til at finde din næste medarbejder i nyt, stort projekt

06.05.2025: Indstillingen til CSR People Prize 2025 er i gang

25.03.2025: Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

20.02.2025: Professor: "Omfavn de neurodivergente – der er ikke råd til at lade være"

06.02.2025: Ændrede sygedagpengeregler. Kender du dit ansvar?

09.01.2025: Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

2024

17.12.2024: Få løst jeres småopgaver af mennesker med et socialt frikort

11. december 2024: Er fritidsjob en mulighed for unge med handicap?

21. november 2024 : Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize 2024

31. oktober 2024: Sådan hjælper vi unge med handicap i job

22. oktober 2024: Skab gode rammer for veteraner med PTSD

7. oktober 2024: Styrk din ESG-profil

17. september 2024: Skal du med til årets CSR People Prize – tilmeld dig nu

5. september 2024: Udspil fjerner Cabis finanslovsbevilling

3. juli 2024: Ekspertgruppes anbefalinger vækker bekymring og begejstring. Vi giver dig overblikket.

6. juni 2024: Regeringen sætter fokus på fritidsjob – det bør din virksomhed også gøre

16. maj 2024: Sådan får din virksomhed løst jeres ledige opgaver af indvandrere

15. maj 2024: Indstillingen til CSR People Prize 2024 er i gang!

30. april 2024: Sådan bliver grøn omstilling til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18. april 2024: Har du redskaberne til at lede unge med psykiske udfordringer?

9. april 2024: Vores bestyrelse udvides med en af landets førende økonomer

28. februar 2024: ESG, arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel ... sådan hænger det sammen

8. februar 2024: Bliv en attraktiv arbejdsplads for seniorer

11. januar 2024: Sådan får din virksomhed succes med social bæredygtig rekruttering

2023

21. december 2023 - Inspiration til juleferien og til 2024!

15. november 2023 - 7 gode råd til at lede medarbejdere med psykiske udfordringer

3. november 2023 - 6 gode råd til virksomheder, der vil ansætte en fritidsjobber

10. oktober 2023 - Glædelig mental sundhedsdag! 3 værktøjer, du ikke kan undvære

28. september 2023 - Ved du egentlig nok om det sociale frikort? Få gratis viden om ordningen her

21. september 2023 - 7 virksomheder, der i dag står stærkt på S'et i ESG

17. august 2023 - Velkommen ombord! 6 gode råd - når onboarding kræver noget særligt

23. juni 2023 - Drypvis sygefravær er dyrt, driftsforstyrrende og drilsk at håndtere

8. juni 2023 - Virksomhedsledere får en vigtig rolle, når ledige fra kanten skal i job

25. maj 2023 - Aktuelt for dig, der skal rapportere om jeres bæredygtighed

27. april 2023 - Dokumentér S'et i ESG og bliv klar til kommende krav

13. april 2023 - Fra tabu til trivsel

29. marts 2023 - 7 tips til fastholdelse af lærlinge

9. marts 2023 - Sænk sygefraværet i din virksomhed

6. marts 2023 - Hvordan ser fremtidens jobindsats ud?

21. februar 2023 - Bliv opdateret på lovgivningen

2. februar 2023 - Grøn omstilling - det er nu!

19. januar 2023 - "Den største udfordring er usikkerheden"

6. januar 2023 - Skal 2023 være året, hvor I sætter ekstra fokus på trivsel på arbejdspladsen?

2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 13.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får

Traumeramte borgere, der deltager i projekt "Videre i livet", får i løbet af en 20 ugers periode afklaret deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet.

02.11.21

Traumeramte borgere afklares gennem særligt forløb – og med brug af naturen

Er det muligt at få en dybt traumatiseret borger ind på arbejdsmarkedet? Eller er det bedre at afklare personen til førtidspension? Det afhænger af, hvor dybt traumet sidder i den enkelte, viser projektet ’Videre i livet’, der har specialiseret sig i afklaring af psykisk traumatiserede. I et rekreativt område ved Damhussøen i København kan man flere gange om måneden opleve en lille gruppe mennesker gå og tale afdæmpet med hinanden. Ved første øjekast ser de helt normale ud. De er klædt som alle andre. Går parvist stille og roligt rundt. Og intet, absolut intet, afslører, at personerne hver især bærer en tung byrde. Men de har alle slået sig på livet. De er enten dybt traumatiseret eller lider af PTSD. Deres traumer er forskellige. Nogle har været udsat for vold, incest eller voldtægt. Andre har været involveret i en alvorlig trafikulykke, været udsat for tortur eller har udviklet PTSD efter at have deltaget i krigshandlinger. Og nu sidder den voldsomme oplevelse fast i kroppen. Traumet er så dybt forankret, at det ikke er muligt for borgeren at passe et job på normale vilkår. Derfor har det lokale jobcenter sendt dem ud i projektet ’Videre i livet’, drevet af konsulenthuset Norgus. Målet er enkelt: Gennem samtale, undervisning og fysisk aktivitet skal borgernes fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet afklares. Projektet ledes til daglig af Hasse Norbye og Cathrine Gustafsson, der sammen ejer Norgus. De har begge mange års erfaring med vejledning og afklaring af traumatiserede personer. Hasse Norbye forklarer, hvordan projektet er skruet sammen: ”I samarbejde med borgeren har vi op til 20 uger til at skabe øget hverdagsmestring, få kontakt til arbejdsmarkedet igen samt lave en endelig afklaring af arbejdsevnen. Måske rykker den enkelte sig så meget i løbet af projektperioden, at han eller hun er klar til at gå ind på arbejdsmarkedet på enten fuld- eller deltid. Anbefalingen kan også være, at vedkommende skal i et ressourceforløb, i fleksjob, skal starte på en uddannelse eller må indstilles til førtidspension.” Intensivt program Deltagerne i projektet kommer primært fra København og Høje Tåstrup, men der er også borgere fra Greve, Glostrup, Hvidovre og Frederiksberg. Et projekthold på ’Videre i livet’ består typisk af 28 personer. De betegnes alle som aktivitetsparate, og derfor er de sideløbende med projektet tilkoblet et praktikforløb hos en virksomhed. ”Kombinationen med virksomhedspraktikken giver et meget intenst forløb. Vi har jo at gøre med en gruppe mennesker, hvor flere er så traumatiserede, at det kræver mange ressourcer blot at komme væk hjemmefra og være ude blandt andre mennesker,” forklarer Hasse Norbye. En gang om ugen møder deltagerne ind hos Norgus, mens de i ugens øvrige dage er ude i praktikvirksomheden. ”Rent fysisk forsøger vi at afvikle samtaler, gruppeforløb, træning og undervisning så tæt på borgeren som muligt. Mange deltagere har nemlig en udpræget sikkerhedsadfærd på grund af deres traume. Nogle af dem tør fx ikke køre i bus eller tog, så vi bestræber os på at flytte vores aktiviteter efter borgeren,” siger Hasse Norbye. Norgus har lokaler i Høje Tåstrup, Rødovre og på Amager, men samtaler og undervisning foregår ofte ude i det fri, eksempelvis ved Damhussøen, Utterslev Mose, Kongelunden eller på Amager Strand. ”Vi har rigtig gode erfaringer med at tage deltagerne med ud i naturen. Flere af dem åbner mere op, når de er udenfor,” forklarer Hasse Norbye. Fokus på samtalen Ifølge Cathrine Gustafsson er der store forskelle på, hvor meget den enkelte borger har lyst til at fortælle om sit traume. ”Når vi første gang møder borgeren, har han eller hun som regel en fast fortælling som sig selv og sit liv. Fortællingen er som regel vævet ind i en masse historier, der alle handler om det traume eller den hændelse, der har udløst PTSD. Den fortælling låser ofte personen fast i en bestemt forestilling om alt det, vedkommende ikke kan,” siger hun. Flere deltagere i forløbet døjer også med angst eller depression, som ofte er følgevirkninger af traumer og PTSD. ”Derfor forsøger vi gennem samtaler og med en vis nysgerrighed at hjælpe vedkommende med at skabe nye fortællinger. Det kan også være, at borgeren skal have støtte til at få genetableret en relation til noget, der rent faktisk er vigtigt i deres liv, men som traumet har blokeret,” forklarer Cathrine Gustafsson. Hun lægger ikke skjul på, at det for mange projektdeltagere er rigtigt hårdt at krænge sin sjæl ud foran andre deltagere under et gruppeforløb. ”Men når det sker, oplever vi som regel, at borgeren virkelig rykker sig.” Kroppen gemmer på traumet Udover samtaler er mindfulness, vejrtrækningsøvelser og yoga vigtige elementer i ’Videre i livet’. Hasse Norby fortæller, at øvelserne typisk er på programmet de dage, hvor deltagerne også har talt om deres traume. ”Samtalerne kan sagtens ’kradse’ i noget, der giver et fysisk ubehag. Og det ubehag kan forskellige yogastillinger eller mindfulness lindre,” siger han og fortsætter: ”Vi ved, at et traume typisk medfører en form for choktilstand. Et chok sætter sig i kroppen, og kroppen husker. Derfor har deltagerne som regel brug for at få arbejdet sig ned i egen krop for at få løsnet op,” siger han. Dialog med virksomheden og jobcentret Under det minimum 13 uger lange praktikforløb deltager repræsentanter fra Norgus i opfølgninger ude i praktikvirksomheden. Det er med til at sikre et godt og trygt praktikforløb og åbner op for yderligere progression hos borgeren, forklarer Cathrine Gustafsson. ”Vi ved, at deltagere i ’Videre i livet’ skal have faste rammer. De tåler ikke overraskelser i hverdagen, men er sjældent selv i stand til at fortælle, hvad der udfordrer dem på arbejdspladsen. Her kommer vi på banen og bliver projektdeltagerens talsperson over for arbejdsgiveren,” siger hun. De fleste borgere afslutter forløbet hos Norgus efter 20 uger, men en del forløb bliver forlænget. ”Nogle deltagere skal helt enkelt bruge mere tid til at åbne op og møde verden igen. De taler måske kun overfladisk om deres traume i de første uger, men hvis det ændrer sig hen mod slutningen af forløbet, søger vi ofte jobcentret om en forlængelse. Så får vi mulighed for at afklare borgeren bedst muligt,” siger Cathrine Gustafsson. Når projektforløbet slutter, udarbejder Norgus en udvidet progressionsrapport, som kan hjælpe jobcentret med at træffe en afgørelse, hvis ikke borgeren er i job eller uddannelse. ”Derefter er det op til kommunen at træffe en endelig beslutning om borgerens fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet.” Få mere at vide hos: Hasse Norbye, projektleder, Norgus, tlf.: 2249 2424, hasse@norgus.dk Cathrine Gustafsson, projektleder, Norgus, tlf.: 2219 2432, cathrine@norgus.dk Tanya Møller-Kapulitsa, seniorkonsulent, Cabi, tlf.: 4010 2720, tan@cabiweb.dk Deltag i online konference om traumeramte I samarbejde med Cabi afholder Norgus online konferencen "Hvordan støttes traumeramte borgere i beskæftigelsesindsatsen?" På konferencen får du mulighed for at høre mere om projekt ”Videre i livet”. Du får viden om, hvordan traumer og fysiske udfordringer hænger sammen. Du hører også om, hvorfor den narrative metode er vigtig i arbejdet med at forme nye fortællinger for den enkelte, og du får værktøjer til at spotte, at en borger er traumatiseret. Konferencen afholdes torsdag den 11. november kl. 9.00 - 12.30, og du kan tilmelde dig her.

På Lolland-Falster findes der lige nu udsatte ledige, hvoraf mange har potentiale til at blive oplært og varetage de opgaver, virksomhederne mangler hænder til.

28.10.21

Udsatte ledige kan være løsningen på branchers mangel på arbejdskraft

Flere brancher oplever mangel på arbejdskraft - og problemet bliver ikke mindre i de kommende år. Løsningen kan være alternativ rekruttering af udsatte ledige. Torsdag den 18. november inviteres virksomheder til fyraftensmøde, hvor ledere kan blive klogere på, hvordan de lykkes med alternativ rekruttering. Det går hurtigt på Lolland-Falster. Femern-projektet er i fuld gang, og samtidig kæmper flere brancher for at sikre væksten. Brancher som Bygge & Anlæg, Service, Hotel og Restauration og Industri leder gang på gang forgæves efter arbejdskraft. Det viser erfaringer fra Business Lolland-Falster. "Erhvervsaktiviteten på Lolland-Falster er høj og i stigning, og samtidig har vi et Femern Bælt-byggeri, som endnu blot er i sin første fase. Dette i kombination med en høj gennemsnitsalder i landsdelen har skabt en situation hos mange lokale virksomheder, der kan blive en vækstbarriere. Det er ikke alle fagområder, der er ramt, men vi oplever, at på nogle områder kan udbuddet af arbejdskraft ikke følge med efterspørgslen,” siger Lise Damsbo Savic, seniorrådgiver hos Business Lolland-Falster. Der findes dog en puslespilsbrik, som kan være løsningen på flere branchers produktionstab og forgæves rekrutteringsforsøg. På Lolland-Falster findes der lige nu udsatte ledige, hvoraf mange har potentiale til at blive oplært og varetage de opgaver, virksomhederne mangler hænder til. Det puslespil er man allerede i fuld gang med at løse i både Guldborgsund og Lolland kommuner. Den alternative tilgang er omdrejningspunktet, når Business Lolland-Falster faciliterer et fyraftensmøde for lokale virksomheder d. 18. november i Sakskøbing. Jobprojekt med gode resultater I projekt Rekruttering fra Kanten er der indgået et samarbejde mellem kommuner, erhvervsliv og fagforeninger på Lolland-Falster. Samarbejdet har et klart mål: en virksomhedsdrevet beskæftigelsesindsats, som skal bringe flere udsatte borgere i job og samtidig løse flere branchers rekrutteringsudfordringer. Denne tilgang giver både mening for borger og virksomhed - nu og på sigt: “Det er win-win for alle parter. Virksomhederne får hænder til at løse konkrete opgaver. Dermed aflastes travle medarbejdere, samtidig med at virksomheden kan få flere opgaver i ordrebogen. Borgeren får værdifuld erhvervserfaring og en tro på, at der også er en plads for ham/hende på arbejdsmarkedet. Det giver et helt enormt boost til selvtilliden,” siger projektleder Trine Thomsen, seniorkonsulent hos videnshuset Cabi. Helt konkret er eller har 440 udsatte borgere indtil videre været i job med almindelige løntimer i virksomheder fra flere forskellige brancher gennem indsatsen i Rekruttering fra Kanten. “Det er fantastisk, at så mange borgere fra kanten af arbejdsmarkedet har eller har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed også bidraget til virksomhedernes vækst. Det viser, at når et lokalsamfund rykker sammen, kan udfordringer ét sted være med til at løse udfordringer et andet sted,” siger Trine Thomsen. Projektets resultater og positive erfaringer er ikke gået ubemærket hen. Guldborgsund Kommune har allerede valgt at investere i og dermed fortsætte indsatsen. Dette er også ønsket i Lolland Kommune, hvor arbejdsmarkedsudvalget snart skal i gang med at se på mulighederne for, at dette kan lykkes. Lokale virksomheder inviteres til fyraftensmøde Alternativ rekruttering kræver et godt samarbejde mellem virksomhed, borger og jobcenter. Jobcentret finder den rigtige kandidat og får ham/hende godt ombord - eventuelt med praktik som ‘træningsbane’. Med en ansættelse af en udsat borger får virksomheden til gengæld en loyal medarbejder mange år frem, mulighed for vækst samt et styrket omdømme grundet det sociale ansvar, de tager. Torsdag den 18. november har lokale virksomheder mulighed for at blive inspireret til at stå stærkere fremadrettet gennem viden og tips til alternativ rekruttering. Fyraftensmødet afholdes på Hotel Saxkjøbing fra kl. 15.30 til 18.30. Virksomhedsledere vil møde rekrutteringspartnere fra jobcentret, som fortæller om, hvordan de kan hjælpe med konkrete udfordringer gennem skæve rekrutteringer. Der vises videocases med virksomheder, som allerede har haft glæde af at rekruttere udsatte borgere. Over en let middag er der mulighed for netværk og erfaringsudveksling. Fyraftensmødet for lokale virksomheder afholdes af Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune, Business Lolland-Falster og videnshuset Cabi. Seniorkonsulent: Socialt ansvar er blevet et konkurrenceparameter Alternativ rekruttering af udsatte borgere gør mere end at løse rekrutteringsudfordringer. Det handler også om efterspørgsel og krav fra kunder og samarbejdspartnere. Socialt ansvar er ikke længere blot ‘nice to have’, siger seniorkonsulent i Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: “I dag ser indkøbere på andet end pris og kvalitet, fordi de skal leve op til fx FN’s Verdensmål eller krav på CSR-området. Socialt ansvar er blevet et konkurrenceparameter.” Hun fortæller også, at det har konsekvenser, hvis virksomhederne vælger at være passive, når det gælder socialt ansvar. De kan risikere at blive fravalgt, fx hvis de ikke kan bevise, at de tager samfundsansvar eller ikke tænker mangfoldighed ind, når de skal rekruttere. Fakta: Region Sjælland har sværest ved at skaffe medarbejdere Rekrutteringsudfordringerne er størst i Region Sjælland. Cirka en tredjedel af de opslåede stillinger besættes ikke. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Her har manglen på både faglærte og ufaglærte hænder allerede haft konsekvenser, såsom produktionstab, varer eller ydelser, der ikke leveres til tiden, eller en mistet mulighed for at udbygge forretningen. Alt sammen faktorer, som forhindrer vækst. Fyraftensmøde: Få gang i alternativ rekruttering nu, og stå stærkere i 2022 TID: 18. november 2021 kl. 15.30-18.30. STED: Hotel Saxkjøbing, Torvet 9, 4990 Sakskøbing. TILMELDING: www.businesslf.dk FRIST: 8. november. Faciliteres af Business Lolland-Falster. Agenda 15.30-16.00: Netværk, kaffe og kage. 16.00-16.15: Hvordan ser de næste år ud? Sådan kan vi bruge resultater og erfaringer til at sikre arbejdskraften til virksomhederne i de kommende år v/ Business Lolland-Falster. Om demografi, forgæves rekrutteringer i regionen, særligt i byggeri og anlæg samt hotel og restauration. 16.15-16.45: Skæv rekruttering: Hør, hvordan jobcentrene helt konkret kan hjælpe din virksomhed med de skæve rekrutteringer. V/ Trine Thomsen, Cabi samt repræsentanter fra Jobcenter Guldborgsund og Jobcenter Lolland. 16.45-16.50: Eksempler fra en eller flere virksomheder, hvor det er lykkes på trods af udfordringer. Videocase. 16.50-17.10: De tre mest virksomme tips for at fastholde medarbejdere i din virksomhed. V/ Bente Nissen, seniorkonsulent, Cabi. 17.10: Verdensmålene er kommet for at blive. Når I tager sårbare ledige ind, er det i virkeligheden et stærkt konkurrenceparameter, og I kan fortælle, at I arbejder med FN’s verdensmål. Hør, hvordan I kan beskrive det ansvar, I tager, når I byder på opgaver, laver tilbud og søger nye medarbejdere. V/ Marianne Nilsson, seniorkonsulent, Cabi. 17.25: Afrunding 17.30-18.30: Mad, netværk og tak for i dag. Kontakt for mere info eller spørgsmål: Lise Damsbo Savic, Business Lolland-Falster, på ld@businesslf.dk eller mobil 2116 8016 Trine Thomsen, Cabi, på tri@cabiweb.dk eller mobil 2065 8697

Gennem en målrettet indsats er det lykkes for jobcentret i Lemvig Kommune at skabe stillinger til hele 62 nye voksenlærlinge i 2021.

26.10.21

62 nye voksenlærlinge sikrer arbejdskraften i Lemvig

Lemvig Kommune har succes med at sikre arbejdskraften til lokale virksomheder med voksenlærlinge. Siden 2020 har jobcentret arbejdet intensivt for at hjælpe virksomheder med at få de kompetencer, der skal til for at kunne sikre drift og udvikling nu og i de kommende år. Jobcentret er på baggrund af de flotte resultater blevet kontaktet af andre kommuner og arbejdsmarkedsorganisationer, for hvad er det, de kan? Hvad er det, de gør, så de i så stort omfang lykkes med at få ledige ind i uddannelse og job? 62 voksenlærlinge er skabt fra 1. januar 2021 til nu. Og der er flere på vej. Helle Vrist, uddannelses– og virksomhedskonsulent, peger på to grundlæggende tilgange, som har været afgørende for succesen. Jobcentret har handlet på muligheden for kompetenceløft under coronaperioden, hvor der var ekstra gode muligheder for opkvalificering af nuværende eller nye medarbejdere, samt brug af jobrotation under nedlukningen. Desuden har de arbejdet aktivt med muligheden for, at ledige borgere har kunnet få et uddannelsesløft med 110 % i dagpenge, hvis man starter opkvalificering på en ordning, som gælder frem til udgangen af 2022. De har sikret, at alle kolleger i jobcentret er klædt på med basisviden om mulighederne. Der er udarbejdet lamineret infomateriale til alle kollegaer omkring ordningerne (uddannelsesløft og voksenlærlingeordningen). Nyhedsbrev udsendes løbende til kollegerne med bl.a. ledige voksenlærlingestillinger og information om, i hvilke brancher der er mangel på arbejdskraft i kommunen. Mød virksomhederne med nysgerrighed og muligheder For at kunne hjælpe en virksomhedsleder skal man som virksomhedskonsulent sætte sig ind i den konkrete virksomheds drift og udfordringer på forhånd. Inden mødet tager Helle Vrist oftest snakken med sine kolleger om, hvilke borgere der kan være aktuelle fra sagsstammer. Hun er desuden dagligt i tæt dialog med uddannelsesambassadøren i jobcentret i forhold til de borgere, der er i gang med et uddannelsesløft eller på vej. CV’er er printet og medbringes, så fokus er på at finde konkrete løsninger under mødet. På mødet gælder det om at komme med et blankt papir, om at lytte, men også spørge ind til sammensætningen af medarbejderstaben, som den er. Det er Helle Vrists erfaring, at virksomheder ofte ikke ved, hvad de reelt kan få tilskud til. Alt kan være i spil, så tanker og løsninger er i spil på stedet, og dialogen kan føre til flere muligheder. ”Vi hjælper gennem hele forløbet - med godkendelse til at have elever, med uddannelsesaftale, Vitas og med rådgivning på stedet, når vi er i virksomheden,” fortæller Helle Vrist. Det kan også handle om brugen af ordninger som fx personlig assistance eller samarbejde med mentor. Det kan være sporskiftemuligheder, jobrotation, hjælp til tosprogede før uddannelsesstart, til ordblinde eller læse- og skrivesvage eller opkvalificering af nuværende medarbejdere og støtte fx via kompetencefonde. Oftest er Helle Vrist på besøg sammen med uddannelseskonsulenten fra UCH Holstebro, VEU- konsulenten fra Arbejdsmarkedskontoret, og konsulenten fra Erhvervsservice deltager ved behov. Vi er et team i jobcentret, som skal få det til at lykkes i virksomhederne For at lykkes med så mange ledige er et godt team en forudsætning - og at man tænker bredt i tiltag. Helle Vrist peger på centrale elementer, bl.a. at man i Jobcenter Lemvig har holdt infomøder for ledige i jobcentret har samtaler med ledige borgere hos 3F sammen med en uddannelseskonsulent fra UCH Holstebro og med deltagelse af uddannelsesambassadøren har holdt politikerne løbende orienteret om status i forhold til opkvalificering har et godt og tæt samarbejde med alle erhvervsskolerne har et tæt samarbejde med arbejdsmarkedskontoret har tænkt uddannelsesløft som et led i vejen tilbage til arbejde efter sygdom. har netværk på tværs til Struer og Holstebro kommuner i forhold til rekrutteringsudfordringer og sparring. Et stærkt samarbejde mellem erhvervsskoler giver løsninger For Jobcenter Lemvig består samarbejdet af fire erhvervsskoler i området med UCH Holstebro, Herningsholm, UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern og Skive College. Derudover er der samarbejde med VUC Holstebro-Lemvig-Struer. Helle Vrist kører næsten alle virksomhedsbesøg med en uddannelseskonsulent fra UCH Holstebro. ”Vores stærke samarbejde og viden indenfor området gør, at vi lykkes med at hjælpe virksomheden med deres behov. Vi løser udfordringen for virksomheden med blandt andet opkvalificering. Uanset, hvilken erhvervsskole eleven er tilknyttet, eller hvilken kommune borgeren kommer fra, hjælper vi virksomheden hele vejen”. ”Mange tænker og tror, at man skal på SU, når man skal uddannes,” siger Helle Vrist og fortsætter: ”Vi har med tallene vist, at man kan finde løsninger, der sikrer kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, samtidig med at man bruger de tilskudsmuligheder, der er i disse år.” Flere faglærte til mange brancher Siden starten af 2020 har behovet ændret sig markant som følge af coronasituationen. I dag er de mange voksenlærlinge bredt i gang i mange brancher som fx hotel og restauration, lager og logistik, produktionsvirksomheder, bygge og anlæg, kontor, køkken og ernæring samt på sosu-området. Fem tips til andre jobcentre fra Lemvig og virksomhedskonsulent Helle Vrist: Nøglen er sambesøg. Det har værdi for virksomheden, fordi vi finder løsningen på stedet. Tænk i alle ydelser, tænk hele processen og tro på mennesket Klæd alle kolleger på og spil som et team Sikre koblingerne i systemerne (de tre ben, LKS ) jobcentret, erhvervsskolerne og erhvervsservice. Resultater skabes, når jobcentret agerer på baggrund af en ledelsesbeslutning – man tør og vil det… Få inspiration til dit arbejde: - 110 % dagpengeordningen - Sporskifteordningen - Jobrotation - Jobcentrets mulighed for at yde personlig assistance - Hjælp til tosprogede ansatte - Opkvalificering af nuværende medarbejdere og brug af kompetencefonde - Opkvalificering for medarbejdere, der har brug for noget særligt

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Malene Boel Kristensen

Kommunikation og markedsføring | Tværgående koordinering | Nyhedsbreve | Webinarer

2099 7771

eller