Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

20.05.2025

Her fandt virksomheder vigtig arbejdskraft til grøn omstilling

Hører du til de virksomhedsledere, der har ubesatte stillinger og medarbejdere, der løber lidt for stærkt? Så kan I måske med fordel begynde at rekruttere på en lidt anden måde.

Læs nyhedsbrev

12.05.2025

Få gratis hjælp til at finde din næste medarbejder i nyt, stort projekt

I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvilke gevinster virksomheder opnår ved at være med i projektet ”Arbejdskraft nu og til fremtiden. Måske kunne det være interessant for din virksomhed? Eller måske nogen i dit netværk?

Læs nyhedsbrev

06.05.2025

Indstillingen til CSR People Prize 2025 er i gang

Skal din virksomhed hyldes for jeres sociale indsats, eller kender du en virksomhed, som burde blive det? Indstillingen til CSR People Prize er nu i gang.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025

25.03.2025: Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

20.02.2025: Professor: "Omfavn de neurodivergente – der er ikke råd til at lade være"

06.02.2025: Ændrede sygedagpengeregler. Kender du dit ansvar?

09.01.2025: Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

2024

17.12.2024: Få løst jeres småopgaver af mennesker med et socialt frikort

11. december 2024: Er fritidsjob en mulighed for unge med handicap?

21. november 2024 : Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize 2024

31. oktober 2024: Sådan hjælper vi unge med handicap i job

22. oktober 2024: Skab gode rammer for veteraner med PTSD

7. oktober 2024: Styrk din ESG-profil

17. september 2024: Skal du med til årets CSR People Prize – tilmeld dig nu

5. september 2024: Udspil fjerner Cabis finanslovsbevilling

3. juli 2024: Ekspertgruppes anbefalinger vækker bekymring og begejstring. Vi giver dig overblikket.

6. juni 2024: Regeringen sætter fokus på fritidsjob – det bør din virksomhed også gøre

16. maj 2024: Sådan får din virksomhed løst jeres ledige opgaver af indvandrere

15. maj 2024: Indstillingen til CSR People Prize 2024 er i gang!

30. april 2024: Sådan bliver grøn omstilling til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18. april 2024: Har du redskaberne til at lede unge med psykiske udfordringer?

9. april 2024: Vores bestyrelse udvides med en af landets førende økonomer

28. februar 2024: ESG, arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel ... sådan hænger det sammen

8. februar 2024: Bliv en attraktiv arbejdsplads for seniorer

11. januar 2024: Sådan får din virksomhed succes med social bæredygtig rekruttering

2023

21. december 2023 - Inspiration til juleferien og til 2024!

15. november 2023 - 7 gode råd til at lede medarbejdere med psykiske udfordringer

3. november 2023 - 6 gode råd til virksomheder, der vil ansætte en fritidsjobber

10. oktober 2023 - Glædelig mental sundhedsdag! 3 værktøjer, du ikke kan undvære

28. september 2023 - Ved du egentlig nok om det sociale frikort? Få gratis viden om ordningen her

21. september 2023 - 7 virksomheder, der i dag står stærkt på S'et i ESG

17. august 2023 - Velkommen ombord! 6 gode råd - når onboarding kræver noget særligt

23. juni 2023 - Drypvis sygefravær er dyrt, driftsforstyrrende og drilsk at håndtere

8. juni 2023 - Virksomhedsledere får en vigtig rolle, når ledige fra kanten skal i job

25. maj 2023 - Aktuelt for dig, der skal rapportere om jeres bæredygtighed

27. april 2023 - Dokumentér S'et i ESG og bliv klar til kommende krav

13. april 2023 - Fra tabu til trivsel

29. marts 2023 - 7 tips til fastholdelse af lærlinge

9. marts 2023 - Sænk sygefraværet i din virksomhed

6. marts 2023 - Hvordan ser fremtidens jobindsats ud?

21. februar 2023 - Bliv opdateret på lovgivningen

2. februar 2023 - Grøn omstilling - det er nu!

19. januar 2023 - "Den største udfordring er usikkerheden"

6. januar 2023 - Skal 2023 være året, hvor I sætter ekstra fokus på trivsel på arbejdspladsen?

2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får

Nytænkende indsatser i Sønderborg og Ringkjøbing-Skjern har hjulpet flere virksomheder med at nedbringe sygefraværet.

07.10.21

Nytænkende indsatser sparer kommuner for sygedagpengeudgifter

Sønderborg og Ringkjøbing-Skjern kommuner har i kraft af nytænkende indsatser haft succes med at forebygge sygefravær og fastholde medarbejdere i såvel offentlige som private virksomheder. De to indsatser Rejseholdet og Langtidsrask sparer de to kommuner for sygedagpengeudgifter, det motiverer medarbejdere og hjælper lokale virksomheder. I Sønderborg Kommune har de Rejseholdet, og i Ringkøbing-Skjern Kommune har de Langtidsrask – to opsøgende, forebyggende kommunale indsatser, der har til formål at forebygge det drypvise og hyppige fravær. Målet med begge indsatser er, at medarbejdere i psykisk eller fysisk mistrivsel ikke ender med en langvarig sygemelding. I begge kommuner varetages indsatsen af et team, der består af en projektleder med erfaring i coaching samt stor tværfaglig viden og indsigt i relevante fagforvaltninger (fx Beskæftigelse, Børn og unge, Sundhed, Social o.l.). Herudover er der projektmedarbejdere med sagsbehandlererfaring (socialrådgiverkompetencer) samt fysioterapeuter, der kan træde til, hvis borgeren har fysiske problematikker. Hvem henvender sig til Rejseholdet og Langtidsrask? Typisk er det en medarbejder, der selv henvender sig til enten Rejseholdet eller Langtidsrask. Det kan dog også være en arbejdsgiver, der tager kontakt på vegne af en medarbejder. Fra de to projekters side har der endvidere været et stigende fokus på at få etableret et godt samarbejde med praktiserende læger. Vurderingen er, at en stærkere dialog med lægerne giver mulighed for at sikre en hurtigere, forebyggende indsats. Når en medarbejder henvender sig til enten Rejseholdet eller Langtidsrask, kan han eller hun gøre det anonymt, men de fleste starter i et forløb efter aftale med deres arbejdsgiver. I alle tilfælde er samtalerne dog anonyme – og emner deles kun med pågældendes arbejdsgiver, hvis medarbejderen giver tilladelse til det. Seniorkonsulent i videnshuset Cabi Carl Eric Blach Overgaard har evalueret de to indsatser. Han siger: ”I praksis har det vist sig, at arbejdsgiveren næsten altid involveres, da det ofte er nødvendigt at få taget hul på en svær samtale med arbejdspladsen i bestræbelserne på at finde en løsning på medarbejderens udfordringer.” Ubalance i work-life-balance Der kan være mange forskellige årsager til, at en medarbejder henvender sig. Ofte er det udfordringer med work-life-balance, der fylder, men der er også eksempler på medarbejdere, der har behov for at drøfte mulighederne for et karriereskift, fx via virksomhedsrevalidering. ”Der er også nogen, der har brug for sparring på, hvordan de får taget hul på en svær samtale med arbejdsgiveren, evt. med en projektleder som bisidder,” siger Carl Eric Blach Overgaard. Men virker det egentlig? Når medarbejdere henvender sig, har de to team forskellige værktøjer at trække på. Nogen har behov for en coachende samtale med henblik på selv at kunne løse den aktuelle udfordring. Andre har brug for råd og vejledning, fx om §56, efterlønsmuligheder eller delpension. Der er også flere, der kort og godt skal have afdækket muligheden for at få tildelt hjælpemidler, så de efterfølgende fortsat kan varetage deres job. Medarbejdere, der har henvendt sig, ledere og HR-personale i virksomheder, tillidssystemet og partnere har udtrykt stor tilfredshed med og tiltro til indsatserne i begge kommuner. Begge indsatser har generelt set opnået god respons fra brugerne via en telefonisk spørgeskemaundersøgelse, hvor de: giver udtryk for, at de tænker anderledes om deres situation påpeger, at det er en fordel at kunne have en samtale med Rejseholdet eller Langtidsrask fremfor kun med egen arbejdsgiver siger, at de har fået større viden om egen trivsel svarer, at de har fået redskaber til at håndtere deres symptomer mener, at der er behov for en indsats som Rejseholdet eller Langtidsrask på permanent basis oplever indsatsen som en god og kompetent sparringspartner. Det siger virksomhederne om de to indsatser: ”Vi har traditionelt set haft en del fravær, men siden januar har vi været det distrikt, der har det laveste fravær – det er vi stolte af. Vi startede fx med 10-12 % og er nu nede på 3-4 % fravær i vores gruppe. Jeg tænker helt klart, at Rejseholdet har haft en finger med i spillet i forhold til det.” Karina Petersen, daglig leder, Hjemme- & sygeplejen Alssund. ”Vi er glade for samarbejdet med Rejseholdet – og deres indsats passer godt ind i det fokus, vi allerede har på fastholdelse og trivsel i OJ Electronics. Vi opfordrer medarbejderne til, at hvis de har brug for at snakke med én (red.: anonymt), så er det en mulighed at tage kontakt til Rejseholdet. Vi tror på, at det kan være med til at fange nogle ting tidligere, så vi kan undgå nogle længerevarende sygeforløb.” Lone Gloy, Production Manager, OJ Electronics ”Der er god business case i at bruge Langtidsrask. Vi har kunnet konstatere et faldende sygefravær. Med 500 medarbejdere så rykker det, når dine folk kommer på arbejde hver dag.” Kim Hvid Thomsen, HR Business Partner, Vestas Wind System ”Det har været et sammensurium af problemer, der har fyldt for medarbejdere – ikke kun det arbejdsrelaterede. Jeg ved, at familierelaterede problemer har fyldt for en del af dem, der har kontaktet Langtidsrask. Desuden er der mange, der har gjort brug af fysioterapeuten i projektet.” Fællestillidsrepræsentant i Arla, Lone Elkjær Menneskelige og økonomiske gevinster ved indsatserne:Besparelser for kommunen En måneds sygedagpengeudgift for kommunen svarer til en udgift på ca. 9.000 kr./md. (fraregnet refusion), hvorfor der er store besparelser at hente, hvis sygefravær forebygges tidligt. Kvalificerede skøn over, hvad indsatserne kan forventes at have af økonomiske konsekvenser, peger således også i en meget positiv retning. Selv i de tilfælde, hvor sygefravær ikke kan undgås, er der indikationer på, at medarbejderen vender hurtigere tilbage i arbejde efter et samtaleforløb. Besparelser og gevinster for virksomheden Arbejdsgiver sparer udgifter ifm. arbejdsgiverperiode (30 dage). Arbejdsgiver undgår desuden tid og ressourcer til vikardækning samt at ”belaste” øvrige medarbejdere. Via fastholdelse undgås udgifter til ny ansættelse og oplæring. Gevinster for borgerne Samtaler betyder meget ift. at undgå sygemelding. Erfaringer viser, at samtalerne er positive for medarbejdernes motivation. Nogle får vendt vigtige tanker om egen karriere og/eller får taget hul på svære samtaler med ledere (fx udfordringer, der fylder i det daglige). Få mere at vide hos: Carl Eric Blach Overgaard, seniorkonsulent hos Cabi, mail: ceb@cabiweb.dk el. tlf. 2080 3759

Henrik Boye Ebbesen er Cabis nye kommunikationsmedarbejder

07.10.21

Ny kommunikationsmedarbejder til videnshuset Cabi

Videnshuset Cabi har ansat Henrik Boye Ebbesen som kommunikationsmedarbejder. Han har tidligere været ansat som kommunikationsmedarbejder hos Dansk Hestevæddeløb, som redaktør hos Dansk Travsports Centralforbund, som content manager hos AS3 Transition og som journalist hos Århus Stiftstidende. Henrik Boye Ebbesen skal primært arbejde med produktion af artikler, nyhedsudsendelser og kontakt til pressen. Det er ham, der fører pennen, når Cabi sender pressemeddelelser eller nyhedsbreve ud. Han opdaterer desuden hjemmesiden og sociale medier og skal medvirke ved udarbejdelsen af forskellige cases, håndbøger og analyser. Det landsdækkende videnshus Cabi har 36 medarbejdere og hovedsæde i Aarhus, og her skal Henrik Boye Ebbesen med sin stærke kommunikationsfaglige baggrund være med til at styrke indsatser, som bl.a. involverer virksomheder, jobcentre og andre aktører med det formål at få mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet i job og sikre, at flere fastholdes i arbejde. Henrik Boye Ebbesen er 45 år og bosat i Højbjerg med sin kone og to sønner.

Mere end halvdelen af medarbejderne i tømrer- og entreprenørvirksomheden Egerbyg i Hvidovre har en form for diagnose eller fysisk lidelse med i bagagen. Men diverse skavanker har ledelsen slet ikke fokus på. De ser kun på folks ressourcer.

22.09.21

Entreprenør mangler ikke arbejdskraft: Ansætter gerne folk med diagnoser

Over hele landet takker håndværksmestrene lige nu nej til opgaver på grund af mangel på arbejdskraft. Entreprenørfirmaet Egerbyg har valgt at fokusere på de ressourcer, der er til rådighed. Virksomheden rekrutterer ofte personer fra kanten af arbejdsmarkedet. ”Det handler om at se på folks ressourcer frem for at fokusere på deres svagheder,” siger direktøren. Tømrer- og entreprenørfirmaet Egerbyg i Hvidovre har flyttet fokus for at skaffe arbejdskraft, hvor hovedparten af kollegerne i byggebranchen aktuelt døjer med mangel på arbejdskraft. Ledelsen er nemlig ikke bange for at rekruttere medarbejdere med fysiske handicaps eller psykiske lidelser. I dag tæller Egerbygs medarbejderstab godt 20 fastansatte, og mere end halvdelen af dem har en eller anden form for diagnose eller fysisk lidelse med i bagagen. Men lidelser og diagnoser af forskellig art interesserer slet ikke partner og direktør i virksomheden, Jørgen Damkiær, når han står i en rekrutteringssituation: ”Vi koncentrerer os i stedet om at se på den enkelte medarbejders ressourcer. Hvad han eller hun er god til. Og så udvikler vi sidenhen på de stærke sider, men vi sørger også for at støtte den enkelte på de områder, hvor der er svagheder,” siger han. Egerbyg har eksempelvis flere ansatte, der døjer med ordblindhed i varierende grad. ”Til gengæld er de dygtige med saven, hammeren eller boremaskinen. I vores branche skal de jo heller ikke skrive en roman hver dag. Så dem, der har læsevanskeligheder, bliver bare ikke sat til at løse opgaver, hvor der er brug for at læse en masse anvisninger. Og det betyder, at de hver dag går glade på arbejde og glade hjem igen.” Gør aldrig forskel på ansøgere Jørgen Damkiær bruger altid den samme rekrutteringsstrategi, uanset om han har en person fra kanten eller en ansøger uden synlige udfordringer til jobsamtale. ”For mig er der slet ingen forskel på de to situationer. Det handler kort og godt om at få fastlagt, hvorvidt den enkeltes ressourcer passer til de opgaver, vi skal have løst,” forklarer han. Når han sidder over for en kandidat fra kanten af arbejdsmarkedet, som er til samtale sammen med en repræsentant fra det lokale jobcenter, kræver han dog altid svar på, hvilke udfordringer personen har med sig. ”Jeg ved jo på forhånd, at den person, der sidder over for mig, har noget med sig i bagagen. Ellers var vedkommende ikke havnet i systemet. Og jeg skal selvfølgelig have at vide, hvad ’noget’ dækker over, så jeg kan tage hensyn til den udfordring ved en eventuel ansættelse. Men i sidste ende er det altid personens ressourcer, der afgør, om det bliver til en aftale.” Jørgen Damkiær mener ikke, at hans kolleger i byggebranchen skal være bange for at rekruttere en person fra kanten, der af den ene elle anden grund har fået hæftet en diagnose på sig eller har en fysisk skavank. For Egerbyg har det været en af årsagerne til, at virksomheden ikke har været ramt af mangel på arbejdskraft. ”Der er jo folk med diagnoser overalt i vores samfund og på alle typer af arbejdspladser. Og jeg vil egentlig hellere ansætte en tømrer med lidt ADHD og krudt i røven end én med et flot håndværker-CV, der lige tager en slapper eller to i løbet af arbejdsdagen.” Jobcentret skal researche mere Gennem årene har Jørgen Damkiær haft talrige møder med forskellige virksomhedskonsulenter fra jobcentrene. Og han lægger ikke skjul på, at hans erfaringer på området er blandede. Han synes fx ikke, at jobcentrene altid er de bedste ambassadører for de personer, de skal forsøge at hjælpe i job. Han efterlyser blandt andet, at jobcentrenes konsulenter bruger lidt mere krudt på at finde ud af, hvad det egentlig er for en type medarbejder, den pågældende virksomhed mangler. ”Jobcentret skal ikke hovedløst sende en tømreruddannet ud til os, blot fordi vi driver en tømrervirksomhed og tidligere har hentet folk ind fra kanten. Der er jo store forskelle på, hvad en tømrer laver nu-til-dags,” siger Jørgen Damkiær og fortsætter: ”På forhånd skal virksomhedskonsulenten sørge for at få taget en ordentlig snak med arbejdsgiveren om, hvad det helt præcist er for en type tømrer, der søges. Når forventningerne er afstemt, er der en større chance for, at virksomheden ender op med det rigtige match.” Får ofte en dårlig salgstale Jørgen Damkiær mener også, at nogle virksomhedskonsulenter med fordel kunne møde arbejdsgiverne med en lidt mere sælgende tilgang, når de henvender sig med ”en borger i tasken”. ”Ofte starter virksomhedskonsulenten med at fortælle om alle de udfordringer, personen har. Den ene barriere efter den anden bliver linet op. Det svarer vel nærmest til, at bilforhandleren starter med at sige, at bilen både taber olie og har slidte bagdæk, men undlader at sige, at den faktisk kører udmærket. En sådan dialog fremmer i min optik ikke interesse for den, der enten skal købe bilen eller – i vores tilfælde – ansætte personen.” I stedet bør virksomhedskonsulenten ifølge Jørgen Damkiær starte med at fremhæve de ressourcer ved personen, som konsulenten efter forudgående research ved, at virksomheden har brug for. ”Når det sker, ender det ofte med en ansættelse. Og det betyder også, at jeg vender tilbage til virksomhedskonsulenten, næste gang jeg har brug for en medarbejder.”

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising

2099 7771

eller