Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

06.11.2025

Sådan gør du virksomheden klar til at tage imod unge – også de sårbare

Regeringens Ungeløfte skal få flere unge i job eller uddannelse, og virksomhederne spiller en nøglerolle. Men hvordan tager man bedst imod en ung, der har brug for lidt ekstra støtte? I nyhedsbrevet deler Cabis seniorkonsulent Trine Thomsen sine bedste råd til, hvordan SMV’er kan åbne dørene uden at gå på kompromis med driften.

Læs nyhedsbrev

30.10.2025

Er du klar, når banken efterspørger ESG-dokumentation?

Med det nye lovforslag L193 skal bankerne fremover vurdere virksomheder ud fra ESG-nøgletal. Det åbner for bedre lånevilkår og større tillid, især hvis du har styr på det sociale ansvar. I nyhedsbrevet får du konkrete råd til, hvordan du kommer i gang med ESG-rapportering og udnytter potentialet i S’et.

Læs nyhedsbrev

10.10.2025

Seks virksomheder i spil til CSR-priser

I en hverdag præget af drift og overlevelse, er det inspirerende at se de virksomheder, der formår at integrere social ansvarlighed i forretningen. CSR People Prize 2025 hylder netop de SMV’er, som viser vejen. Juryen har nu udvalgt årets nominerede, og deres historier er både stærke og værd at dele.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025

25.09.2025: Tiltræk og fasthold arbejdskraft med inklusion

04.09.2025: 3 nye værktøjer til ledelse af neurodivergente

27.08.2025: Se efterårets kommende events og webinarer

01.07.2025: God sommer | Få gratis hjælp til at finde ny arbejdskraft

12.05.2025: Få gratis hjælp til at finde din næste medarbejder i nyt, stort projekt

06.05.2025: Indstillingen til CSR People Prize 2025 er i gang

25.03.2025: Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

20.02.2025: Professor: "Omfavn de neurodivergente – der er ikke råd til at lade være"

06.02.2025: Ændrede sygedagpengeregler. Kender du dit ansvar?

09.01.2025: Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

2024

17.12.2024: Få løst jeres småopgaver af mennesker med et socialt frikort

11. december 2024: Er fritidsjob en mulighed for unge med handicap?

21. november 2024 : Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize 2024

31. oktober 2024: Sådan hjælper vi unge med handicap i job

22. oktober 2024: Skab gode rammer for veteraner med PTSD

7. oktober 2024: Styrk din ESG-profil

17. september 2024: Skal du med til årets CSR People Prize – tilmeld dig nu

5. september 2024: Udspil fjerner Cabis finanslovsbevilling

3. juli 2024: Ekspertgruppes anbefalinger vækker bekymring og begejstring. Vi giver dig overblikket.

6. juni 2024: Regeringen sætter fokus på fritidsjob – det bør din virksomhed også gøre

16. maj 2024: Sådan får din virksomhed løst jeres ledige opgaver af indvandrere

15. maj 2024: Indstillingen til CSR People Prize 2024 er i gang!

30. april 2024: Sådan bliver grøn omstilling til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18. april 2024: Har du redskaberne til at lede unge med psykiske udfordringer?

9. april 2024: Vores bestyrelse udvides med en af landets førende økonomer

28. februar 2024: ESG, arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel ... sådan hænger det sammen

8. februar 2024: Bliv en attraktiv arbejdsplads for seniorer

11. januar 2024: Sådan får din virksomhed succes med social bæredygtig rekruttering

2023

21. december 2023 - Inspiration til juleferien og til 2024!

15. november 2023 - 7 gode råd til at lede medarbejdere med psykiske udfordringer

3. november 2023 - 6 gode råd til virksomheder, der vil ansætte en fritidsjobber

10. oktober 2023 - Glædelig mental sundhedsdag! 3 værktøjer, du ikke kan undvære

28. september 2023 - Ved du egentlig nok om det sociale frikort? Få gratis viden om ordningen her

21. september 2023 - 7 virksomheder, der i dag står stærkt på S'et i ESG

17. august 2023 - Velkommen ombord! 6 gode råd - når onboarding kræver noget særligt

23. juni 2023 - Drypvis sygefravær er dyrt, driftsforstyrrende og drilsk at håndtere

8. juni 2023 - Virksomhedsledere får en vigtig rolle, når ledige fra kanten skal i job

25. maj 2023 - Aktuelt for dig, der skal rapportere om jeres bæredygtighed

27. april 2023 - Dokumentér S'et i ESG og bliv klar til kommende krav

13. april 2023 - Fra tabu til trivsel

29. marts 2023 - 7 tips til fastholdelse af lærlinge

9. marts 2023 - Sænk sygefraværet i din virksomhed

6. marts 2023 - Hvordan ser fremtidens jobindsats ud?

21. februar 2023 - Bliv opdateret på lovgivningen

2. februar 2023 - Grøn omstilling - det er nu!

19. januar 2023 - "Den største udfordring er usikkerheden"

6. januar 2023 - Skal 2023 være året, hvor I sætter ekstra fokus på trivsel på arbejdspladsen?

2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får

En ph.d.-afhandling af Malte Dahl, Københavns Universitet, viser blandt andet, at indvandrerkvinder med tørklæde i dag skal søge op til 60 procent flere stillinger end etnisk danske kvinder med samme kvalifikationer, inden de kommer i job.

11.01.22

Nye løsninger skal hjælpe indvandrerkvinder i job

På trods af rekordhøj beskæftigelse i Danmark har mange indvandrerkvinder fortsat svært ved at finde ind på arbejdsmarkedet. En miniundersøgelse skal nu afdække, hvilke barrierer indvandrerkvinderne møder, og hvilke erfaringer virksomhederne har med at hjælpe dem i gang. ”Og til jer – særligt kvinder med ikkevestlig baggrund, som ikke har et arbejde, selvom I har været i Danmark i mange år: Vi har brug for jer.” Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale. Og potentialet for at opfylde statsministerens ønske er absolut til stede. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at selvom flere ikkevestlige indvandrerkvinder netop nu kommer i job, er beskæftigelsesfrekvensen for denne gruppe stadig kun på 51,5 procent, mens den blandt etnisk danske kvinder er på 73,7 procent. Videnshusets Cabi og Væksthusets Forskningscenter har derfor sat sig for at undersøge, hvad der skal til for at højne beskæftigelsen blandt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Undersøgelsen gennemføres i løbet af 1. kvartal 2022, og seniorkonsulent i Cabi Trine Rask Thomsen fortæller, at den først og fremmest skal bygge på interviews med indvandrerkvinder. ”Når vi skal finde ud af, hvorfor denne gruppe af kvinder har svært ved at få et job, er det oplagt at spørge dem selv. Vi ved jo allerede rigtig meget om, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen for målgruppen, men det er jo indvandrerkvinderne, der bedst kan fortælle, hvilke barrierer, strukturelle som individuelle, der hindrer dem i at komme i job,” siger hun. Virksomheder skal også på banen En ph.d.-afhandling af Malte Dahl, Københavns Universitet, viser samtidig, at indvandrerkvinder med tørklæde skal søge op til 60 procent flere stillinger end etnisk danske kvinder med samme kvalifikationer, inden de kommer i job. Hvorfor det forholder sig sådan, bliver udvalgte virksomheder i forbindelse med undersøgelsen bedt om at svare på. ”Vi taler med virksomheder af forskellig størrelse og fra forskellige brancher. Vi har brug for input både fra de arbejdsgivere, som har erfaring med at integrere ikkevestlige indvandrerkvinder på arbejdspladsen, og dem, der ikke har. Vi skal blandt andet finde ud af, hvilke bekymringer arbejdsgiverne kan have ved at ansætte kvinder af anden etnisk oprindelse end dansk,” forklarer Trine Rask Thomsen. Når alle interviews er gennemført, skal viden samles og debatteres på en række workshops, hvor virksomheder og indvandrerkvinder deltager som erfaringseksperter. ”Målet er at komme med idéer og løsninger til, hvordan vi fremover skaber en mere effektiv beskæftigelsesindsats for indvandrerkvinder,” siger Trine Rask Thomsen. Du kan læse med om miniundersøgelsen HER Kontaktinfo: Vil du vide mere om miniundersøgelsen, kontakt Trine Rask Thomsen, seniorkonsulent Cabi, på mail: tri@cabiweb.dk eller tlf.: 2065 8697.

Gert Habo kan ikke ændre ved fortiden. Derfor er han kommet frem til, at det handler om at tænke fremad og realisere sine drømme. Et skridt ad gangen.

22.12.21

Veteran: ”Tænk fremad. Lev i nuet. Nyd det der er tilbage”

Gert Habo var udsendt til Jugoslavien og Kosovo. Vejen tilbage til det civile liv krævede træning. Ligesom han trænede til at være soldat, trænede Gert Habo sig også tilbage til det civile liv. Arbejdslivet er en vigtig del af denne civile træning. Gert Habo var overkonstabel af første grad. I 1995 var han i Jugoslavien og få år senere i Kosovo. Skud fløj om ørerne. Hans lejr blev bombet sønder og sammen. Danske soldater mistede livet. ”Det sætter nogle spor at være veteran. Rent erhvervsmæssigt har jeg klaret mig igennem, men jeg vågner da op om natten, eller min bedre halvdel vækker mig, når jeg har mareridt.” Gert Habo er aldrig blevet undersøgt for PTSD, men han ved, at han har det. Han er stadig påvirket af at have været udsendt to gange. ”Hvis jeg ikke kan komme til at sidde med ryggen mod en væg og overskue restauranten, er jeg gået igen. Så vil jeg ikke være der. Jeg kan ikke holde det ud. Folk skal ikke gå bag om ryggen på mig. Hvis man gerne vil dø, så skal man prøve at gøre mig forskrækket. Så lad være med det. Jeg reagerer meget kraftigt. Det er ikke med vilje, men ren refleks.” Træning er nøgleordet Han stoppede i forsvaret i 2005 og begyndte et kapitel som vvs-montør. Inden Gert Habo startede i forsvaret var han vvs-svend, og han kan derfor erstatte geværet med rørtangen. I dag er Gert Habo 56 år og fagskolelære på den tekniske skole i Gladsaxe. Sammenlagt blev det til 18 år i forsvaret. Gert fortæller, at ligesom det kræver træning at blive soldat, kræver det også træning for en udsendt at komme tilbage til den civile verden. ”Det bliver man nødt til. Det er en anden verden. Det var det ikke, inden man tog afsted, men når man kommer hjem, så er det lige pludselig en helt anden verden. Som om at den verden man kendte, den kender man ikke alligevel.” For Gert er nøgleordet træning – at træne til at være ’almindelig’. Her får arbejdspladsen en central rolle. Arbejdspladsen kan hjælpe veteraner videre Gert Habo mener ikke, at man som veteran, kan forvente, at den civile verden forstår en. Det gør de fleste ikke, for det er de færreste, som har oplevet det, som han og andre veteraner har gennemgået. Den civile verden kan til gengæld hjælpe veteraner tilbage til den civile tilværelse. De kan få veteranerne til at tænke fremad og fokusere på nuet. Virksomheden må gerne presse en veteran en lille smule. De fleste kan mere, end de er klar over, selvom de har PTSD. Det skal ikke være en hvilepude, men en diagnose, man skal tage kampen op imod den, man skal ikke nulre i den og sige, det er også synd for mig. Det gør ikke noget, at arbejdsgiver sætter lidt pres på. Det kan godt være, at du har haft en lortenat, men du kan faktisk godt lige møde ind og gøre det her. Det kan du sagtens. Selvom du er træt, så sover du nok bedre af lige at være her og bruge nogle kræfter, og så kan du komme hjem og sove bagefter.” Gert Habo ser arbejdslivet som en vigtig del af træningen, når veteraner skal have en normaliseret hverdag. Det er en anden form for træning, end den man kender fra forsvaret. Men den er lige så vigtig. ”Det handler om at komme i gang med livet. Og det at gå på arbejde er også en del af livet, uanset om vi kan lide det eller ej. Og det er også det sociale aspekt - at komme ud blandt normale mennesker. Vi er jo et flokdyr af naturen. Så kom ud. Ud i normaliseringen.” Ærlighed og forventningsafstemning er det vigtigste Til jobsamtaler siger Gert Habo, at han er veteran, og at han særheder. Det er hans erfaring, at ærlighed og forventningsafstemning er det vigtigste, når virksomheder og veteraner skal finde hinanden. ”Til jobsamtaler fortæller jeg fx, at mit hoved er meget modtageligt over for stress, så det skal jeg ikke udsættes for. Det er som regel ikke noget problem. De vil jo gerne have en ansat. Som veteran skal man samtidig være ærlig over for virksomheden. Det at man er veteran betyder, at man kan have flere sygedage end andre normale mennesker. Ifølge Gert giver en god ærlig snak og forventningsafstemning de bedste forudsætninger for et godt samarbejde mellem veteran og virksomhed. ”Man skal sætte sig ned og lave en ærlig plan over for hinanden. Hvad kommer du som veteran med, og hvad kan vi som virksomhed give. Kan vi matche dig og levere det til dig, så du får et normalt liv? Og så ikke noget med skjulte dagsordener. Det har ingen gavn af. En god forventningsafstemning gør også, at veteranen er mere villig til at arbejde med sig selv. Så spil med åbne kort! Det er det vigtigste.” Lad fortiden ligge. Lev i nuet og tænk fremad For Gert nytter det ikke noget at tænke på fortiden. Han vil leve i nuet, tænke fremad og udleve sine drømme. Et skridt ad gangen. ”Det er pisse nemt at sige, men pisse svært at gøre. Det bedste, man kan gøre for sig selv, er at finde ud af, hvad man vil, og hvordan man gør det. Og så skal man have en form for tilvænning til den civile verden. Hos Gert bliver fortiden liggende. Den kan han ikke ændre på, og han ser derfor ingen grund til at bruge ressourcer på fortiden. Så hvorfor bekymre sig om det. Det er det, han er noget frem til. Gert havde slet ikke nået at se verden. Inden forsvaret havde han en drøm om at blive vvs’er. For ham er det vigtigt at gøre de ting, han har drømt om. Få levet dem ud i nuet - uanset hvad det kan være. ”Nyd det for helvede. Start med de nemme drømme. Dem der kan realiseres. Rejs, hvis det er det, du har lyst til det. Få nogle gode oplevelser. Det er vejen frem. Hvad havde du af drømme, inden du blev veteran? Hvad vil du med din fremtid? Har du en plan for de næste fem år? For næste uge? Det er nu, man skal gøre det. Få det levet ud, så det ikke ligger, men er det, du kaster din energi i - så du ikke tænker, at du har det grimt.

Et ny projekt i Viborg skal skaffe sårbare unge et fritidsjob. Målet er, at de unge får arbejdspladserfaring og dermed har lettere ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, når de fylder 18 år.

21.12.21

Fritidsjob skal hjælpe sårbare unge på vej mod et godt arbejdsliv

Unge i mistrivsel har svært ved at få og fastholde et fritidsjob. Og uden kontakt til arbejdsmarkedet øges risikoen for, at de unge står i kø ved jobcentret, når de fylder 18 år. Et nyt projekt mellem Viborg Kommune og Videnshuset Cabi skal derfor sikre sårbare unge mellem 13 og 17 år et fritidsjob. Projektet støttes af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,1 mio. kr. Børn og unges dårlige trivsel er en tikkende bombe under velfærdssamfundet. Ny forskning viser stigende forekomster af mentale helbredsproblemer og mistrivsel blandt børn og unge i Danmark. Viborg er blandt de kommuner, der har et højt antal udsatte unge i alderen 18-24 år, som i mere end et år hverken har været i uddannelse eller i job. På tværs af lokale virksomheder, arbejdsmarkeds-, skole- og familieområdet har der længe været et ønske om, at kommunens unge mellem 13 og 17 år får bedre kontakt til arbejdsmarkedet, så de undgår at stå i samme situation som 18-årige. Det ønske opfyldes fra årsskiftet med det treårige projekt ”Sammen om Fritidsjob”. Det er blevet til i et samarbejde mellem Viborg Kommune og Videnshuset Cabi og med økonomisk opbakning fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Afdelingsleder i Jobcenter Viborg Jette Fabian forklarer, at projektets primære målgruppe er sårbare eller potentielt sårbare unge i alderen 15-17 år, men der vil også være fokus på at undersøge potentialet i fritidsjob for de 13-14-årige. ”Det er særdeles glædeligt, at Den A.P. Møllerske Støttefond har valgt at bakke op om projektet. Vi ser et stort potentiale i at arbejde målrettet med gruppen af unge mellem 13 og 17 år. Hvis vi tidligt får styrket deres kontakt til arbejdsmarkedet, mindsker vi risikoen for, at vi møder dem i jobcenterregi, når de fylder 18 år,” siger hun. Skal bryde en negativ social arv De unge i projektet vil som det første skulle forbi Talentværkstedet, hvor relevante fagpersoner og erhvervsfolk klæder dem på til at søge og starte i et fritidsjob. Nøglen til succes ligger dog i et udvidet samarbejde med virksomheder i flere brancher fra hele kommunen. ”Virksomhederne kan tilbyde de unge noget andet end skole, kommunale medarbejdere og forældre. Det er jo ude i virksomhederne, at det for alvor går op for den unge, at et fritidsjob i den virkelige verden reelt betyder noget for nogen. Unge i fritidsjob ser på sig selv med andre øjne og oplever, at de er med til at skabe værdi for både virksomhed og kunder,” forklarer Jette Fabian. En del af de sårbare eller potentielt sårbare unge i målgruppen kommer fra hjem, der allerede er socialt udfordrede. Her kommer forældrekontakten til at spille en afgørende rolle. ”Ofte møder vi forældrene som ledige i jobcentret. Når vi fremover taler med dem, tager vi også en snak om deres børns muligheder for kontakt til arbejdsmarkedet. De er jo næste generation, og på den måde håber vi at nedbryde en negativ social arv,” siger Jette Fabian. Fritidsjob i flere forskellige brancher Videnshuset Cabi er specialiseret i at bygge bro mellem virksomheder og kommuner, så sårbare mennesker kommer i job. Cabis direktør, Mette Rønnau, håber, at projektet kan ændre på det kraftige fald i antallet af unge med et fritidsjob. ”I dag tænker vi fritidsjob alt for traditionelt. Et fritidsjob kan sagtens være andet og mere end en stilling som flaskedreng i supermarkedet. Der er helt enkelt brug for at gentænke fritidsjobbet i mange brancher,” mener hun. Ifølge Mette Rønnau har virksomheder en gylden mulighed for at sikre fremtidens arbejdskraft, hvis de åbner døren og giver de helt unge arbejdspladserfaring. ”For virksomhederne handler det ikke kun om at få løst en aktuel opgave, men ligeså meget om at sikre sig arbejdskraften på den lange bane. Et fritidsjob er jo med til at inspirere unge i retning af uddannelse og arbejde inden for en bestemt branche,” siger Mette Rønnau. Fakta: ”Sammen om Fritidsjob” Projektet løber fra 2022-2024 og koster samlet 8,81 mio. kr. Det er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,11 mio. kr. Resten finansieres af Viborg Kommune med 3,16 mio. kr. og Cabi med 0,54 mio. kr. I løbet af projektperioden skal der blandt andet: - etableres et Talentværksted - skabes et korps omkring indsatsen af frivillige erhvervsmentorer - oprettes et virksomhedsnetværk med fritidsjobfokus - laves brancheguides til virksomheder og fritidsjobguide til forældre - afholdes webinarer for virksomheder og andre kommuner. Målet med ”Sammen om Fritidsjob" er, at: - 6.400 unge og deres forældre på tværs af Viborg Kommune har viden om værdien ved fritidsjob - 1.100 forældre med børn i målgruppen er introduceret til Talentværkstedets tilbud - 350 unge i målgruppen gennemfører et forløb i Talentværkstedet - 280 unge i målgruppen har fastholdt et fritidsjob i min. seks måneder - 1.000 virksomheder på tværs af otte brancher er vejledt i at skabe og fastholde fritidsjob - 365 forældre med sag i jobcentret og børn i målgruppen er vejledt i at støtte deres børn til at have et fritidsjob. Vil du vide mere om projektet, kontakt: Jette Fabian, afdelingsleder i Jobcenter Viborg, Viborg Kommune, på tlf.: 8787 4049 eller mail: jef@jobcenterviborg.dk. Mette Rønnau, direktør, Cabi, på tlf.: 2083 4964 eller mail: mer@cabiweb.dk.

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising

2099 7771

eller