Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

20.05.2025

Her fandt virksomheder vigtig arbejdskraft til grøn omstilling

Hører du til de virksomhedsledere, der har ubesatte stillinger og medarbejdere, der løber lidt for stærkt? Så kan I måske med fordel begynde at rekruttere på en lidt anden måde.

Læs nyhedsbrev

12.05.2025

Få gratis hjælp til at finde din næste medarbejder i nyt, stort projekt

I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvilke gevinster virksomheder opnår ved at være med i projektet ”Arbejdskraft nu og til fremtiden. Måske kunne det være interessant for din virksomhed? Eller måske nogen i dit netværk?

Læs nyhedsbrev

06.05.2025

Indstillingen til CSR People Prize 2025 er i gang

Skal din virksomhed hyldes for jeres sociale indsats, eller kender du en virksomhed, som burde blive det? Indstillingen til CSR People Prize er nu i gang.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025

25.03.2025: Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

20.02.2025: Professor: "Omfavn de neurodivergente – der er ikke råd til at lade være"

06.02.2025: Ændrede sygedagpengeregler. Kender du dit ansvar?

09.01.2025: Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

2024

17.12.2024: Få løst jeres småopgaver af mennesker med et socialt frikort

11. december 2024: Er fritidsjob en mulighed for unge med handicap?

21. november 2024 : Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize 2024

31. oktober 2024: Sådan hjælper vi unge med handicap i job

22. oktober 2024: Skab gode rammer for veteraner med PTSD

7. oktober 2024: Styrk din ESG-profil

17. september 2024: Skal du med til årets CSR People Prize – tilmeld dig nu

5. september 2024: Udspil fjerner Cabis finanslovsbevilling

3. juli 2024: Ekspertgruppes anbefalinger vækker bekymring og begejstring. Vi giver dig overblikket.

6. juni 2024: Regeringen sætter fokus på fritidsjob – det bør din virksomhed også gøre

16. maj 2024: Sådan får din virksomhed løst jeres ledige opgaver af indvandrere

15. maj 2024: Indstillingen til CSR People Prize 2024 er i gang!

30. april 2024: Sådan bliver grøn omstilling til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18. april 2024: Har du redskaberne til at lede unge med psykiske udfordringer?

9. april 2024: Vores bestyrelse udvides med en af landets førende økonomer

28. februar 2024: ESG, arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel ... sådan hænger det sammen

8. februar 2024: Bliv en attraktiv arbejdsplads for seniorer

11. januar 2024: Sådan får din virksomhed succes med social bæredygtig rekruttering

2023

21. december 2023 - Inspiration til juleferien og til 2024!

15. november 2023 - 7 gode råd til at lede medarbejdere med psykiske udfordringer

3. november 2023 - 6 gode råd til virksomheder, der vil ansætte en fritidsjobber

10. oktober 2023 - Glædelig mental sundhedsdag! 3 værktøjer, du ikke kan undvære

28. september 2023 - Ved du egentlig nok om det sociale frikort? Få gratis viden om ordningen her

21. september 2023 - 7 virksomheder, der i dag står stærkt på S'et i ESG

17. august 2023 - Velkommen ombord! 6 gode råd - når onboarding kræver noget særligt

23. juni 2023 - Drypvis sygefravær er dyrt, driftsforstyrrende og drilsk at håndtere

8. juni 2023 - Virksomhedsledere får en vigtig rolle, når ledige fra kanten skal i job

25. maj 2023 - Aktuelt for dig, der skal rapportere om jeres bæredygtighed

27. april 2023 - Dokumentér S'et i ESG og bliv klar til kommende krav

13. april 2023 - Fra tabu til trivsel

29. marts 2023 - 7 tips til fastholdelse af lærlinge

9. marts 2023 - Sænk sygefraværet i din virksomhed

6. marts 2023 - Hvordan ser fremtidens jobindsats ud?

21. februar 2023 - Bliv opdateret på lovgivningen

2. februar 2023 - Grøn omstilling - det er nu!

19. januar 2023 - "Den største udfordring er usikkerheden"

6. januar 2023 - Skal 2023 være året, hvor I sætter ekstra fokus på trivsel på arbejdspladsen?

2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får

Et ny projekt i Viborg skal skaffe sårbare unge et fritidsjob. Målet er, at de unge får arbejdspladserfaring og dermed har lettere ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, når de fylder 18 år.

21.12.21

Fritidsjob skal hjælpe sårbare unge på vej mod et godt arbejdsliv

Unge i mistrivsel har svært ved at få og fastholde et fritidsjob. Og uden kontakt til arbejdsmarkedet øges risikoen for, at de unge står i kø ved jobcentret, når de fylder 18 år. Et nyt projekt mellem Viborg Kommune og Videnshuset Cabi skal derfor sikre sårbare unge mellem 13 og 17 år et fritidsjob. Projektet støttes af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,1 mio. kr. Børn og unges dårlige trivsel er en tikkende bombe under velfærdssamfundet. Ny forskning viser stigende forekomster af mentale helbredsproblemer og mistrivsel blandt børn og unge i Danmark. Viborg er blandt de kommuner, der har et højt antal udsatte unge i alderen 18-24 år, som i mere end et år hverken har været i uddannelse eller i job. På tværs af lokale virksomheder, arbejdsmarkeds-, skole- og familieområdet har der længe været et ønske om, at kommunens unge mellem 13 og 17 år får bedre kontakt til arbejdsmarkedet, så de undgår at stå i samme situation som 18-årige. Det ønske opfyldes fra årsskiftet med det treårige projekt ”Sammen om Fritidsjob”. Det er blevet til i et samarbejde mellem Viborg Kommune og Videnshuset Cabi og med økonomisk opbakning fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Afdelingsleder i Jobcenter Viborg Jette Fabian forklarer, at projektets primære målgruppe er sårbare eller potentielt sårbare unge i alderen 15-17 år, men der vil også være fokus på at undersøge potentialet i fritidsjob for de 13-14-årige. ”Det er særdeles glædeligt, at Den A.P. Møllerske Støttefond har valgt at bakke op om projektet. Vi ser et stort potentiale i at arbejde målrettet med gruppen af unge mellem 13 og 17 år. Hvis vi tidligt får styrket deres kontakt til arbejdsmarkedet, mindsker vi risikoen for, at vi møder dem i jobcenterregi, når de fylder 18 år,” siger hun. Skal bryde en negativ social arv De unge i projektet vil som det første skulle forbi Talentværkstedet, hvor relevante fagpersoner og erhvervsfolk klæder dem på til at søge og starte i et fritidsjob. Nøglen til succes ligger dog i et udvidet samarbejde med virksomheder i flere brancher fra hele kommunen. ”Virksomhederne kan tilbyde de unge noget andet end skole, kommunale medarbejdere og forældre. Det er jo ude i virksomhederne, at det for alvor går op for den unge, at et fritidsjob i den virkelige verden reelt betyder noget for nogen. Unge i fritidsjob ser på sig selv med andre øjne og oplever, at de er med til at skabe værdi for både virksomhed og kunder,” forklarer Jette Fabian. En del af de sårbare eller potentielt sårbare unge i målgruppen kommer fra hjem, der allerede er socialt udfordrede. Her kommer forældrekontakten til at spille en afgørende rolle. ”Ofte møder vi forældrene som ledige i jobcentret. Når vi fremover taler med dem, tager vi også en snak om deres børns muligheder for kontakt til arbejdsmarkedet. De er jo næste generation, og på den måde håber vi at nedbryde en negativ social arv,” siger Jette Fabian. Fritidsjob i flere forskellige brancher Videnshuset Cabi er specialiseret i at bygge bro mellem virksomheder og kommuner, så sårbare mennesker kommer i job. Cabis direktør, Mette Rønnau, håber, at projektet kan ændre på det kraftige fald i antallet af unge med et fritidsjob. ”I dag tænker vi fritidsjob alt for traditionelt. Et fritidsjob kan sagtens være andet og mere end en stilling som flaskedreng i supermarkedet. Der er helt enkelt brug for at gentænke fritidsjobbet i mange brancher,” mener hun. Ifølge Mette Rønnau har virksomheder en gylden mulighed for at sikre fremtidens arbejdskraft, hvis de åbner døren og giver de helt unge arbejdspladserfaring. ”For virksomhederne handler det ikke kun om at få løst en aktuel opgave, men ligeså meget om at sikre sig arbejdskraften på den lange bane. Et fritidsjob er jo med til at inspirere unge i retning af uddannelse og arbejde inden for en bestemt branche,” siger Mette Rønnau. Fakta: ”Sammen om Fritidsjob” Projektet løber fra 2022-2024 og koster samlet 8,81 mio. kr. Det er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,11 mio. kr. Resten finansieres af Viborg Kommune med 3,16 mio. kr. og Cabi med 0,54 mio. kr. I løbet af projektperioden skal der blandt andet: - etableres et Talentværksted - skabes et korps omkring indsatsen af frivillige erhvervsmentorer - oprettes et virksomhedsnetværk med fritidsjobfokus - laves brancheguides til virksomheder og fritidsjobguide til forældre - afholdes webinarer for virksomheder og andre kommuner. Målet med ”Sammen om Fritidsjob" er, at: - 6.400 unge og deres forældre på tværs af Viborg Kommune har viden om værdien ved fritidsjob - 1.100 forældre med børn i målgruppen er introduceret til Talentværkstedets tilbud - 350 unge i målgruppen gennemfører et forløb i Talentværkstedet - 280 unge i målgruppen har fastholdt et fritidsjob i min. seks måneder - 1.000 virksomheder på tværs af otte brancher er vejledt i at skabe og fastholde fritidsjob - 365 forældre med sag i jobcentret og børn i målgruppen er vejledt i at støtte deres børn til at have et fritidsjob. Vil du vide mere om projektet, kontakt: Jette Fabian, afdelingsleder i Jobcenter Viborg, Viborg Kommune, på tlf.: 8787 4049 eller mail: jef@jobcenterviborg.dk. Mette Rønnau, direktør, Cabi, på tlf.: 2083 4964 eller mail: mer@cabiweb.dk.

Alene det at være i gang, om end det er få timer om ugen, har en positiv effekt på udsatte unges jobchancer, viser forskningen.

18.11.21

Selvom man ikke følger skabelonen, kan man stadig passe ind…

Med "Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft" fra oktober i år får kommunerne mulighed for at give en jobrettet indsats til uddannelseshjælpsmodtagere. Aftalen imødekommer, at indsatsen for nogle unge skal vendes på hovedet, så man i stedet for et snævert uddannelsesfokus går efter et job med et uddannelsesperspektiv lidt længere fremme. I sidste uge udkom et lovforslag, som netop nu afventer 1. behandling vedr. ”En styrket og forenklet ungeindsats”, der realiserer besparelsen afledt af aftalen om Tidlig Pension. Særligt på ungeområdet, skal ændringer i beskæftigelsesindsatsen levere besparelser. Det betyder ifølge KL, at omkring 30 % af de samlede forløb for udsatte unge falder bort. I et høringsbidrag til lovforslaget peger DA på, at det overlader (lovforslaget. Red) i højere grad unge, som har brug for en aktiv indsats, til sig selv. Der er evidens for, at det vil have en negativ effekt for de unges vej i job eller uddannelse. Aktive indsatser virker Unge, som står uden for job og uddannelse, er forskellige. Og der er forskellige årsager til, at de står udenfor, som kan spores helt tilbage til skolegangen, og som kan relateres til forskellige former for udsathed, diagnoser og eventuelle funktionsnedsættelser. Men når disse unge først bliver en del af en beskæftigelsesindsats, er der ofte brug for en lang og kontinuerlig relationsbåret indsats. Vi ved fra forskningen, at de udsatte unges problemer kan forstærkes og rodfæste sig, hvis de forventes at løse dem selv, og især hvis vi forsætter med at lave individuelle korte indsatser, som afbrydes af passivitet. Fra forskningen ved vi også, at der er to elementer i indsatsen for udsatte unge, som virker. Aktiviteter virker! Alene det at være i gang, om end det er få timer om ugen, har en positiv effekt på udsatte unges jobchancer. Det at være ude på en arbejdsplads blandt kolleger virker for de fleste. Men for restgruppen, der mangler ressourcer til at kunne møde op hver dag på en arbejdsplads, virker det også at være ude i positive fællesskaber i kreative miljøer eller i naturen. Lader vi de udsatte unge gå derhjemme og være passive, er det en aktiv beslutning, der i sig selv kan føre dem længere væk fra arbejdsmarkedet. I passive perioder står de ikke blot stille. De bevæger sig væk. Relationer virker! Det gælder både positive relationer til andre unge og til voksne, herunder professionelle, som kan guide de udsatte unge i forhold til de alsidige veje ind til et godt arbejdsliv. Og her er tæt kontakt og hyppig opfølgning en væsentlig faktor. Der er ingen tvivl om, at den rette indsats kan flytte bjerge for udsatte unge. Og det betaler sig – både for stat og kommune, men især for den enkelte unge, som potentielt har mange års arbejdsliv foran sig. Hvis vi som samfund skærer ned på indsatser, er der risiko for, at det kan ende med at blive dyrt. Alternative veje Vi ved, at uddannelsesvejen er den helt rigtige motorvej for langt de fleste unge til at nå i mål med et godt arbejdsliv. Også dem, som skal have lidt støtte til at nå derhen. Men for de mest udsatte unge er der behov for at afsøge alternative veje. Det kan være et fritidsjob, som klæder den unge på til overhovedet at få modet til fx at komme i gang med en FGU (forberedende grunduddannelse). Eller det kan være et timet og tilrettelagt forløb med parallelle indsatser på social- og sundhedsområdet, der gør, at den unge kan komme ud af sin lejlighed. For de unge, der er langt fra arbejdsmarkedet, kan der også være brug for en beskæftigelsesrettet indsats, der foregår på virksomheder med den rette tværfaglige understøttende indsats. For unge i ressourceforløb og aktivitetsparate (unge, som ikke er i stand til umiddelbart at passe et job på almindelige vilkår), vil det i mange tilfælde kræve et langstrakt forløb, hvor de udsatte unge har tid til at udvikle sig både fagligt, personligt og socialt. Bredden i indsatser er stor. Og nødvendig, når det kommer til udsatte grupper. Man må derfor træde varsomt, hvis besparelsen på beskæftigelsesindsatsen og på de udsatte unges ydelser ikke skal ende med at være en dårlig forretning for samfundet på længere sigt. I kan se lovforslaget og høringsbidrag HER

Hvis der er tid og plads til en løbende dialog mellem leder og medarbejder eller blandt kolleger i samme team, er det ofte lettere at spotte, hvis nogen er ved at ryge ind i en ubalance mellem krav og ressourcer.

18.11.21

En god samtalekultur kan nedbringe sygefravær

Har du talt med dit barn i dag? Sådan lød opfordringen i en kampagne i 80’erne. Kampagnens slogan er fortsat gangbart, ikke kun i forhold til vores børn, men også på arbejdspladsen. Ifølge en ekspert er samtalen det vigtigste redskab, når ledere skal håndtere de udfordringer, der naturligt opstår i en travl hverdag. Hver morgen mandag til fredag skal medarbejderne i den odenseanske it-virksomhed House Of Code tjekke ind rent digitalt. Her fortæller de kort, om de arbejder hjemme eller møder fysisk op på kontoret. Og så svarer de på, hvordan de opfatter deres mentale helbred på dagen. Har du det ’awesome’ i dag, lyder spørgsmålet, der på bedste it-manér er en blanding af dansk og engelsk. Med den dagsaktuelle temperaturmåling af medarbejderens psykiske velvære får nærmeste leder et klart billede af, om medarbejderen har en plus- eller minusdag. Ifølge COO og partner i House Of Code, Henrik Stær Grove, er det digitale tjek-ind et vigtigt redskab, når lederen planlægger, hvilke og hvor komplekse opgaver medarbejderen skal løse. ”Nærmeste leder får hurtigt fingeren på pulsen i forhold til den enkeltes trivsel. Hos os er god trivsel ikke noget, vi kun ser på i en APV eller en årlig måling. Det er et løbende, dagligt arbejde, vi aldrig bliver færdige med,” siger han. Ansatte i House Of Code skal én gang om måneden på gåtur med nærmeste leder, hvor stort og småt vendes. Virksomhedens 18 medarbejdere deltager også i to timers arbejdsgiverbetalt motion hver uge, og så skal alle hver 14. dag svare på fem til ti spørgsmål om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene varierer fra gang til gang, og svarene er anonyme. ”Medarbejderne har mulighed for at skrive kommentarer til deres svar enten anonymt eller med navn. Uanset hvad, svarer en person fra ledelsen på alle kommentarer. Det åbner som regel op for yderligere dialog. Det ser vi altid positivt på, for vi tror på, at samtale er den bedste måde at løse begyndende mistrivsel på. Den største gave, du kan give et andet menneske, er jo din fulde opmærksomhed,” forklarer Henrik Stær Grove. Alle former for dialog er vigtig Hos videnshuset Cabi rådgiver chefkonsulent Birgitte Poulsen både offentlige og private arbejdspladser om et godt psykisk arbejdsmiljø. Hun mener også, at en løbende dialog er et af de stærkeste greb, når det handler om at udvikle og fastholde trivsel. ”Ledelsen skal skabe både tid og plads til dialogen i hverdagen. Det gælder både en-til-en-dialogen mellem leder og medarbejder, samtaler mellem kolleger i teamet og dialogen på tværs af afdelinger,” siger hun. Alle former for dialog er ifølge Birgitte Poulsen vigtig, både den formelle ved opgave- eller teammøder og den mere uformelle ved kaffemaskinen eller i kantinen. Hun forklarer, at når ledere og medarbejdere ser hinanden i øjnene flere gange om ugen, er det ofte lettere at spotte, om nogen er ved at ryge ind i en ubalance mellem krav og ressourcer. ”Hvis du som leder ikke får bragt en naturlig dialog ind i hverdagen, opdager du sjældent begyndende mistrivsel, før det er for sent. Derfor er det ofte virksomheder uden en egentlig samtalekultur eller plads til dialog, der døjer med høje sygefraværstal,” forklarer Birgitte Poulsen. Højt sygefravær kan give rekrutteringsproblemer House Of Code har i dag en sygefraværsprocent i underkanten af to, hvilket er pænt under landsgennemsnittet i it-branchen. I virksomheden tror de på, at den åbne dialog er med til at nedbringe langtidssygemeldinger. Antallet af danskere på sygedagpenge er ellers steget markant de seneste år. Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at et antal danskere svarende til godt 91.000 fuldtidsstillinger lige nu modtager sygedagpenge. Selvom tallet aktuelt er lavere end under coronanedlukningen, er det fortsat bekymrende højt, mener direktør i videnshuset Cabi, Mette Rønnau. ”Det er uacceptabelt både for den sygemeldte, virksomhederne og samfundsøkonomien, især i en tid hvor virksomhederne oplever akut mangel på arbejdskraft,” siger hun. Mette Rønnau kender til flere eksempler, hvor fokus på den daglige drift og bundlinje tvinger virksomheden til at afskedige en sygemeldt medarbejder. Det kan dog være en kortsigtet løsning. Hun opfordrer i stedet til, at virksomheden ser på det potentiale, der er i at fastholde den erfarne medarbejder med indgående kendskab til virksomheden. ”Det er langt mere bæredygtigt for virksomheden at arbejde systematisk med nuværende medarbejderes trivsel og forebyggelse af sygefravær. Så fastholdes kompetencer og virksomheden undgår at stå med rekrutteringsudfordringer i en tid, hvor det er svært at finde nye medarbejdere.” Få mere viden Tilmeld dig det gratis webinar "Tag samtalen før den bliver (for) svær" onsdag 24. november kl. 14.30 - 15.15.

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising

2099 7771

eller