Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Nyhedsbrev – Nyt fra Cabi

Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

21.01.2026

Beskæftigelsesreformen: Hvad betyder de nye regler for din virksomhed?

Få hurtigt overblik over de nye regler på beskæftigelsesområdet i 2026 – og hvad de betyder for rekruttering, fastholdelse og jeres samarbejde med kommunen og a-kasserne. Nyhedsbrevet guider dig gennem de vigtigste ændringer, der kan få direkte betydning for din virksomheds hverdag.

Læs nyhedsbrev

Portræt Mette Rønnau

18.12.2025

God jul og på gensyn i 2026!

2025 har for mange været et heftigt år – både for virksomhedsledere og medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen. I dette nyhedsbrev ser Cabis direktør, Mette Rønnau, tilbage på året og sender en julehilsen med gratis viden og værktøjer til at tage med ind i 2026.

Læs julehilsen

04.12.2025

5 milliarder grunde til at tage sygefravær alvorligt

En ny analyse viser, at danske virksomheder kan frigøre 11,6 milliarder kroner årligt, hvis de arbejder mere effektivt med bæredygtighed. Det, der for alvor rykker, er dog ikke grønne biler eller lavere elforbrug – det er færre sygedage.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025
2024
2023
2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får
Et fritidsjob giver fordele for både virksomhederne og de unge. Her er det Kalle Jørgensen (t.v.) og Frederik Madsen, som arbejder hos Ejner Hessel.
11.08.22

Fritidsjob skærper unges erhvervsinteresse

Denne pressemeddelelse er udsendt i samarbejde med Viborg Kommune: Flere undersøgelser viser, at unge har større sandsynlighed for at tage en uddannelse eller være i beskæftigelse senere i livet, hvis de har haft et fritidsjob. Et projekt i Viborg Kommune med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond skal derfor sikre, at flere virksomheder åbner dørene og giver 13-17-årige mulighed for at få den første kontakt til arbejdsmarkedet. Der er mange regler at holde styr på, når en virksomhed ansætter en ung mellem 13 og 17 år i et fritidsjob. For nogle virksomheder virker reglerne så komplicerede, at de ikke orker at sætte sig ind i dem, og derfor lader de helt være med at ansætte unge under 18 år. Det er en skam, mener formand for Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune, Anders Bertel. Ifølge ham går arbejdsgiverne glip af en oplagt chance for at gøre netop deres virksomhed attraktiv for fremtidens arbejdsstyrke. - I mange brancher vil kampen om at sikre sig de rigtige medarbejdere med de rette kompetencer fortsætte mange år ud i fremtiden. Her vil de virksomheder, som de unge kender i forvejen fra et fritidsjob, have en fordel, siger han. Viborg Kommune har derfor siden årsskiftet 2021/2022 samarbejdet med Videnshuset Cabi om det treårige projekt "Sammen om Fritidsjob". Projektet har økonomisk opbakning fra Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,11 mio. kr. Målet med projektet er at sikre, at langt flere af kommunens unge mellem 13 og 17 år får kontakt til arbejdsmarkedet gennem et fritidsjob. - En række undersøgelser fra blandt andet Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, viser, at et fritidsjob øger unges trivsel og mentale sundhed, baner vejen for mere uddannelse udover grundskolen, mindsker risikoen for at ryge ud i kriminalitet og sænker sandsynligheden for en tilværelse med hyppig kontakt til jobcentret senere i livet. Så der er mange gode grunde til, at vi har involveret os i projektet, forklarer Anders Bertel. Nye muligheder for skoletrætte unge Som led i "Sammen om Fritidsjob" er der ved at blive opbygget et korps af frivillige erhvervsmentorer. De skal hjælpe med at gøre op til 1.000 virksomheder i kommunen på tværs af otte forskellige brancher opmærksomme på værdien af at skabe fritidsjob. En af erhvervsmentorerne er René Holm, direktør hos produktionsvirksomheden Arminox i Mønsted, der laver murbindere i rustfrit stål. Han fortæller, at flere medarbejdere i hans virksomhed i sin tid er kommet ind på arbejdsmarkedet via et fritidsjob. - I Arminox har vi altid været gode til at samle nogle af de unge op, der ikke syntes, det var sjovt at gå i skole. De fik et fritidsjob nogle timer om ugen, og flere af dem er stadig hos os - nu som almindeligt ansatte, fortæller han. René Holm vil gerne ansætte fritidsjobbere, men de lovmæssige krav til at have unge under 18 år ansat i en virksomhed med store maskiner og tunge produkter er blevet skærpet så meget, at et fritidsjob i produktionen ikke kan lade sig gøre. - Men vi skal nok finde nogle opgaver til den elev fra 8. eller 9. klasse, der gerne vil lidt væk fra bøgerne. Et fritidsjob lærer jo de unge noget, de ikke kan læse sig til i en bog. Det handler om, hvordan livet på en arbejdsplads fungerer, og hvad det vil sige at indgå i et arbejdsfællesskab, tage ansvar for en opgave og tjene sine egne penge, slutter René Holm. Vækker de unges interesse for et fag En af de virksomheder, der benytter sig flittigt af unge i fritidsjob, er lastbil- og personvognsforhandleren Ejner Hessel i Viborg. Virksomheden har konstant fire-fem arbejdsdrenge under 18 år tilknyttet værkstedet. De er typisk ansat, indtil de går ud af folkeskolen eller skal videre på efterskole, fortæller værkfører Steffen Tonsgaard. - De fejer i værkstedet, tørrer af og rydder op på værktøjsbordene og samler affald og papir sammen. Samtidig kommer de til at kende miljøet på en arbejdsplads som vores, hvor jargonen nok er lidt anderledes end den, de er vant til fra folkeskolen. For Ejner Hessel har ansættelse af unge i fritidsjob ikke kun et praktisk sigte. Det er også et led i en bevidst strategi om at gøre virksomheden attraktiv over for potentielle fremtidige medarbejdere, forklarer Steffen Tonsgaard. - Det kan godt være svært at skaffe lærlinge til mekanikerfaget lige nu. Vi håber selvfølgelig, at nogle af arbejdsdrengene holder lidt ekstra øje med, hvad der egentlig sker på værkstedet. Så måske får de selv lyst til at gå i lære hos os på et senere tidspunkt. Fakta: Sammen om Fritidsjob Projektet løber fra 2022-2024 og koster samlet 8,81 mio. kr. Det er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,11 mio. kr. Resten finansieres af Viborg Kommune med 3,16 mio. kr. og Cabi med 0,54 mio. kr. I løbet af projektperioden bliver der blandt andet: etableret workshops, hvor de unge bliver gjort klar til et fritidsjob skabt et korps af frivillige erhvervsmentorer oprettet et virksomhedsnetværk med fritidsjobfokus udarbejdet brancheguides til virksomheder og fritidsjobguide til forældre afholdt webinarer for virksomheder og andre kommuner. Målet med "Sammen om Fritidsjob er, at: 6.400 unge og deres forældre på tværs af Viborg Kommune får viden om værdien ved fritidsjob 1.100 forældre med børn i aldersgruppen 13-17 år er introduceret til Talentværkstedets tilbud, som finder sted på Viborg Ungdomsskole 350 unge i aldersgruppen 13-17 år gennemfører et forløb i Talentværkstedet 280 unge i aldersgruppen 13-17 år har fastholdt et fritidsjob i minimum seks måneder 1.000 virksomheder på tværs af otte brancher er vejledt i at skabe og fastholde fritidsjob 365 forældre, der har en sag i jobcentret og børn i aldersgruppen 13-17 år, er vejledt i at støtte deres børn i at have et fritidsjob. Yderligere oplysninger Anders Bertel, formand for Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune, tlf. 41 71 95 25, mail: andb@viborg.dk Jette Fabian, afdelingsleder i Jobcenter Viborg, Viborg Kommune, tlf.: 87 87 40 49 mail: jef@jobcenterviborg.dk. Trine Rask Thomsen, seniorkonsulent i Cabi, tlf.: 20 65 86 97, mail: tri@cabiweb.dk.

Med de handicapkompenserende ordninger er der masser af muligheder for at give personer med kognitive funktionsnedsættelser den rette hjælp eller støtte, så de kan passe et job.
21.06.22

Ved du nok om de handicapkompenserende ordninger?

Mennesker med en kognitiv funktionsnedsættelse har sværere ved at komme i job end personer med en fysisk funktionsnedsættelse. Med de handicapkompenserende ordninger er der ellers mange muligheder for at give dem den rette støtte. Læs om, hvorfor du som jobcentermedarbejder skal bruge ordningerne til denne gruppe. Landets jobcentre får hver eneste dag besøg af borgere, der udover ledighed også har udfordringer med et usynligt handicap. De mennesker, vi taler om, er dem med forskellige kognitive funktionsnedsættelser forårsaget af fx angst, PTSD, autisme, ADHD, stress, depression eller følgevirkningerne af en hjernerystelse eller kræftbehandling. Flere undersøgelser viser, at personer med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser har en langt lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med et synligt, fysisk handicap. Andre undersøgelser kortlægger, at de handicapkompenserende ordninger kun i meget ringe grad bliver brugt til personer med kognitive funktionsnedsættelser. Og generelt bruges de mest til at fastholde mennesker i job og kun i ringe grad i forhold til at støtte mennesker på vejen fra ledighed og i job. Seniorkonsulent i Cabi, Carsten Lunden, forklarer, at der med de handicapkompenserende ordninger ellers er masser af muligheder for at give personer med kognitive funktionsnedsættelser den rette hjælp eller støtte. ”Det kan fx være personlig assistance til at planlægge og strukturere arbejdet, hjælp til gentagne instruktioner, støtte til at indgå i sociale sammenhænge på arbejdspladsen, eller løbende støtte, når noget går galt i løbet af arbejdsdagen,” uddyber han. Træk ordningerne op af værktøjskassen Cabi er i øjeblikket tæt på at afslutte projekt ”Flere med kognitive handicap i job” i samarbejde med 12 jobcentre. Projektet har siden opstarten i efteråret 2020 haft fokus på at øge kendskabet til de handicapkompenserende ordninger. ”Ved projektets start medio 2020 konstaterede vi, at der i flere af de 12 jobcentre var en ret begrænset viden om brugen af de handicapkompenserende ordninger til personer med kognitive funktionsnedsættelser. Når ordningerne blev brugt, var det primært til personer med et fysisk handicap,” forklarer Carsten Lunden. Erfaringer fra projektet viser imidlertid, at det er muligt at gøre en stor forskel, hvis jobcentret tager de handicapkompenserende ordninger i anvendelse til borgere med et usynligt handicap. ”I Kolding Kommune er det eksempelvis lykkedes for jobcentret at få hele 40 personer med kognitive funktionsnedsættelser i job eller fastholdt i et eksisterende job ved hjælp af de handicapkompenserende ordninger,” siger Carsten Lunden. Særligt fokus fra jobcentrets side Her tæt på projektets udløb er 209 personer i kraft af ordningerne kommet i job eller fastholdt på arbejdsmarkedet. 118 af dem er kommet fra ledighed og i job. Resultatet er kommet i hus, efter at medarbejderne på tværs af de 12 jobcentre har: • haft udvidet fokus på, hvordan de handicapkompenserende ordninger er skruet sammen • øget opmærksomheden på, hvad der kendetegner en kognitiv funktionsnedsættelse • været nysgerrige på at spotte, om en person udviser tegn på en kognitiv funktionsnedsættelse • tænkt de handicapkompenserende ordninger ind i en given arbejdssituation i en virksomhed • haft fokus på at vejlede virksomhederne om de støttemuligheder, der er ligger i ordningerne. Ovenstående resultater viser, at der er et stort potentiale i at anvende de handicapkompenserende ordninger til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. ”Rigtig mange borgere fra denne gruppe kan sagtens opnå et job, hvis blot de får kompenseret deres funktionsnedsættelse,” siger Carsten Lunden. Brug din nysgerrighed Han anerkender, at det kan være en kompleks opgave at spotte, om en person lider af en kognitiv funktionsnedsættelse eller ej. Der findes nemlig adskillige tilfælde, hvor borgerens kognitive udfordringer ikke på forhånd er beskrevet i en lægejournal eller sagsmappen i jobcentret. ”Som jobcentermedarbejder kan du sagtens sidde overfor en person, der ikke kan eller vil erkende, at han eller hun har kognitive udfordringer. Du kan også sidde med en borger, hvor hovedhandicappet er fysisk. Her er det værd at være opmærksom på, at der sagtens kan følge en eller flere kognitive funktionsnedsættelser med, og det kan i virkeligheden være dem, der er den største barriere for vedkommende i forhold til at kunne passe et job,” siger han. Begge situationer kræver, at du som medarbejder i jobcentret bruger din nysgerrighed til at få afdækket, hvorfor borgeren har svært ved at klare de arbejdsopgaver, de stilles overfor. ”Her skal du spørge nysgerrigt ind og forsøge at finde ud af, hvorfor borgeren reagerer på en bestemt måde. Han eller hun kan eksempelvis have været igennem en svær kræftbehandling, hvor vedkommende efterfølgende har fået svært ved at huske. Her er det i virkeligheden problemerne med hukommelsen, der er den største barriere for at kunne passe et job. Og så er det her, borgeren har brug for støtte fra de handicapkompenserende ordninger.” Få mere at vide Vi har samlet en masse gratis viden om de handicapkompenserende ordninger på vores hjemmeside under temaet ”Flere i job med kompenserende ordninger”. Få hjælp hos Cabi Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du kan bruge ordningerne, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Carsten Lunden på cl@cabiweb.dk eller tlf.: 2925 1109

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising
Tilgå Malene Boel Kristensen på LinkedIn