Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

25.09.2025

Tiltræk og fasthold arbejdskraft med inklusion

Få indsigt, test jeres inklusionsevne og få gratis hjælp til at skabe en arbejdsplads med plads til forskellighed.

Læs nyhedsbrev

04.09.2025

3 nye værktøjer til ledelse af neurodivergente

12 % af arbejdsstyrken er neurodivergent – er din arbejdsplads klar? Få værktøjer, viden og støtteordninger, der hjælper dig med at skabe de rette rammer.

Læs nyhedsbrev

27.08.2025

Se efterårets kommende events og webinarer

I efteråret kan du deltage i CSR People Prize 2025 og en række webinarer, der giver dig inspiration og konkrete værktøjer til at tilpasse din ledelsesstil og rekrutteringsstrategi til den nye virkelighed

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025

01.07.2025: God sommer | Få gratis hjælp til at finde ny arbejdskraft

12.05.2025: Få gratis hjælp til at finde din næste medarbejder i nyt, stort projekt

06.05.2025: Indstillingen til CSR People Prize 2025 er i gang

25.03.2025: Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

20.02.2025: Professor: "Omfavn de neurodivergente – der er ikke råd til at lade være"

06.02.2025: Ændrede sygedagpengeregler. Kender du dit ansvar?

09.01.2025: Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

2024

17.12.2024: Få løst jeres småopgaver af mennesker med et socialt frikort

11. december 2024: Er fritidsjob en mulighed for unge med handicap?

21. november 2024 : Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize 2024

31. oktober 2024: Sådan hjælper vi unge med handicap i job

22. oktober 2024: Skab gode rammer for veteraner med PTSD

7. oktober 2024: Styrk din ESG-profil

17. september 2024: Skal du med til årets CSR People Prize – tilmeld dig nu

5. september 2024: Udspil fjerner Cabis finanslovsbevilling

3. juli 2024: Ekspertgruppes anbefalinger vækker bekymring og begejstring. Vi giver dig overblikket.

6. juni 2024: Regeringen sætter fokus på fritidsjob – det bør din virksomhed også gøre

16. maj 2024: Sådan får din virksomhed løst jeres ledige opgaver af indvandrere

15. maj 2024: Indstillingen til CSR People Prize 2024 er i gang!

30. april 2024: Sådan bliver grøn omstilling til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18. april 2024: Har du redskaberne til at lede unge med psykiske udfordringer?

9. april 2024: Vores bestyrelse udvides med en af landets førende økonomer

28. februar 2024: ESG, arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel ... sådan hænger det sammen

8. februar 2024: Bliv en attraktiv arbejdsplads for seniorer

11. januar 2024: Sådan får din virksomhed succes med social bæredygtig rekruttering

2023

21. december 2023 - Inspiration til juleferien og til 2024!

15. november 2023 - 7 gode råd til at lede medarbejdere med psykiske udfordringer

3. november 2023 - 6 gode råd til virksomheder, der vil ansætte en fritidsjobber

10. oktober 2023 - Glædelig mental sundhedsdag! 3 værktøjer, du ikke kan undvære

28. september 2023 - Ved du egentlig nok om det sociale frikort? Få gratis viden om ordningen her

21. september 2023 - 7 virksomheder, der i dag står stærkt på S'et i ESG

17. august 2023 - Velkommen ombord! 6 gode råd - når onboarding kræver noget særligt

23. juni 2023 - Drypvis sygefravær er dyrt, driftsforstyrrende og drilsk at håndtere

8. juni 2023 - Virksomhedsledere får en vigtig rolle, når ledige fra kanten skal i job

25. maj 2023 - Aktuelt for dig, der skal rapportere om jeres bæredygtighed

27. april 2023 - Dokumentér S'et i ESG og bliv klar til kommende krav

13. april 2023 - Fra tabu til trivsel

29. marts 2023 - 7 tips til fastholdelse af lærlinge

9. marts 2023 - Sænk sygefraværet i din virksomhed

6. marts 2023 - Hvordan ser fremtidens jobindsats ud?

21. februar 2023 - Bliv opdateret på lovgivningen

2. februar 2023 - Grøn omstilling - det er nu!

19. januar 2023 - "Den største udfordring er usikkerheden"

6. januar 2023 - Skal 2023 være året, hvor I sætter ekstra fokus på trivsel på arbejdspladsen?

2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får

Fritidsjob gavner de unge, virksomhederne og samfundet. Særligt for de sårbare unge gør et fritidsjob en stor forskel. Og så kan unge i fritidsjob blive en del af løsningen på virksomheders mangel på arbejdskraft. Foto: Istock

30.11.22

Unge i fritidsjob er win-win for alle – også inden de fylder 15 år

Mange virksomheder har typisk ikke tradition for at ansætte unge i fritidsjob. Særligt ikke dem under 15 år. Det betyder, at de går glip af muligheden for at tilknytte unge, som kunne have en fremtid inden for deres branche. Tendensen synes dog at vende, da Coop og flere kommuner nu er begyndt at åbne mere op for unge i fritidsjob – også dem under 15 år. Det at ansætte en ung i et fritidsjob, gavner både virksomheden og den unge selv. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der mangle 99.000 faglærte i 2030. Det vil svække virksomhederne og hæmme samfundet, men her kan unge i fritidsjob være en del af løsningen. ”Unge ser ikke et fritidsjob som et bindende valg ligesom uddannelse. Et fritidsjob kan give dem nye perspektiver på mulige uddannelses- og karriereveje. Måske man får ansat sin fremtidige lærling,” forklarer Jesper Rahbæk Pedersen, seniorkonsulent i Cabi med stor viden om unge og deres vej til job. Samtidig kan de unge løse forefaldende arbejde, og det kan frigive tid til virksomhedens øvrige medarbejdere og optimere brugen af ressourcerne. Har du ungarbejdere i din virksomhed, er du med til at sætte et vigtigt aftryk for unges videre vej i arbejdslivet. Forskellige undersøgelser fra blandt andre VIVE og Den Sociale Kapitalfond peger på en lang række gevinster ved et fritidsjob. Fx har unge med et fritidsjob 2,5-3 gange højere sandsynlighed for at være i job, når de er 25-29 år, og 20-30 % lavere risiko for at modtage en fængselsdom som 25-årig. Ansæt gerne også de 13-15-årige Jesper Rahbæk Pedersen opfordrer virksomheder til at ansætte unge i fritidsjob. Også gerne inden de er fyldt 15 år og har afsluttet 9. klasse. Det har nemlig sine fordele. Har man som virksomhed svært ved at få nok ungarbejdere, kan det være en god idé at se mod de 13-15-årige, som snart er færdige med folkeskolen. Det er SuperBrugsen i Nørre Nebel et godt eksempel på. ”Vi gør, hvad vi kan for at skaffe arbejdskraft. De bliver behandlet som ansvarsfulde mennesker. Vi tør stille krav og sætte rammer for deres arbejder,” fortæller uddeler Michael Hilmar Nielsen og tilføjer: ”Og så giver det rigtig god mening for os at ansætte unge, allerede når de er 14 år. Mange er her til de er 18-19 år og stopper først, når de skal læse videre og uddanne sig. Det giver en god stabilitet i vores drift”. Ifølge Jesper Rahbæk Pedersen tegner der sig en positiv tendens, som lover godt for de unge. ”Coop har som koncern åbnet op for, at deres butikker kan ansætte unge, som ikke har afsluttet 9. klasse, så endnu flere unge kan få et fritidsjob. Flere kommuner er også begyndt at gøre det samme i deres plejecentre og dagtilbud,” fortæller Jesper Rahbæk Pedersen. -------------------------------------- Regler for unge under 15 år Må arbejde max 2 timer om dagen på hverdage, max 7 timer andre dage og max 12 timer om ugen. Mindst 30 minutters pause ved en arbejdsdag på over 4,5 time De må arbejde efter kl. 6.00 og inden kl. 20.00 Der skal være tilsyn af en person, der er fyldt 18 år, mens de er på arbejde De må ikke løfte tungt (ikke over 12 kilo). Arbejdsopgaver kan være: Sortering og optælling Pakning af varer og emballage Pris og dato tjek Lettere vareopfyldning. Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering -------------------------------------- Den stærkeste forebyggende indsats for unge Samfundsmæssigt giver det også rigtig god mening, at flere unge har et fritidsjob. Særligt de sårbare unge vil få meget ud af det. ”Fritidsjob er den stærkeste, forebyggende indsats kommuner kan gøre, men det kræver en samlet indsats. Virksomhederne har brug for hjælp fra skoler og kommunen til at få kontakt med de unge og blive klædt på til at tage godt imod de unge,” forklarer Trine Rask Thomsen, seniorkonsulent i Cabi. Trine Rask Thomsen er projektleder på projektet "Sammen om fritidsjob" – et samarbejde mellem Cabi, Viborg Kommune, Viborg Ungdomsskole, Jobcenter Viborg og virksomheder i Viborg Kommune. Målet er, at flere sårbare eller potentielt sårbare unge i Viborg Kommune skal have adgang og kompetencer til at få og fastholde et fritidsjob. Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,1 mio. kr. Lise Hjorth Hansen, fritidsjobkonsulent i Viborg Kommune, er med i projektet og fortæller, at mange virksomheder efterspørger unge til et fritidsjob, men typisk vil de have dem over 15 år. Men så kan det være for sent. ”De unge, som er færdige med 9. klasse, har ofte et fritidsjob. Virksomheder skal gerne have fat i de unge allerede i 7. eller 8. klasse. I stedet for at mangle arbejdskraft, kan de skabe den selv ved at investere tidligt i de unge. Måske ansætte flere ad gangen, fordele opgaverne og tænke vagtplanerne lidt anderledes,” fortæller Lise Hjorth Hansen. 5 gode råd til virksomheder Afdæk hvilke opgaver, du gerne vil have løst. Spørg i dit netværk, hvilke erfaringer de har. Spørg dine medarbejdere, om de kender nogen, der har brug for et fritidsjob. Afsøg, om der er en fritidsjobindsats i dit nærområde eller kontakt den lokale skole. Den lokale skole og andre uddannelsesinstitutioner kan være vigtige medspillere til at motivere de unge til at komme i gang med et fritidsjob. Der findes også hjemmesider, hvor du kan slå fritidsjob op fx fritidsjob.dk eller ungarbejde.dk. Find opgaver til udskolingselever (13-15 år). Du kan være med til at påvirke dem i en positiv retning, særligt de unge som ikke trives med skole. 5 gode råd til fritidsjobindsatsen i kommunen Prioriter fritidsjob i din kommune. Fritidsjob er ikke blot et mål, men også en værdi og et godt redskab til at ruste de unge til et voksenliv med job og uddannelse. Tro på, at det kan lade sig gøre! Også for unge i mistrivsel og/eller unge med diagnoser. Fritidsjob kan give struktur, forudsigelige rammer, arbejdsidentitet og en følelse af at man bidrager til noget ægte, som har værdi. Vær vedholdende. Mange unge har brug for løbende at blive skubbet til, bakket op, motiveret og har konkret brug for anvisninger til, hvor og hvordan de kan søge. Lad virksomheder inspirere hinanden og de unge. Inddrag dem i jobsøgnings- og netværksaktiviteter. Brug evt. praktik som trædesten til fritidsjob. Sæt særlig fokus på udskolingselever og hvilke opgaver de kan løse i virksomhederne. De virksomheder der formår at ansætte udskolingselever, står bedre i konkurrencen om at få de unge til at vælge deres branche senere i livet

Der er penge at spare for jobcentre, hvis de tidligt indleder et samarbejde med virksomheder, som har medarbejdere, der mistrives eller må sygemeldes.

09.11.22

Det betaler sig at hjælpe virksomheder, når en medarbejder mistrives

Jobcentre kan spare penge, hvis de tidligt indleder et samarbejde med virksomheder, som har medarbejdere, der mistrives eller må sygemeldes. Jobcentrene sidder med gode kort på hånden, når det kommer til at forebygge sygefravær. De kender til støttemuligheder, der kan gavne virksomhederne og kan ofte tilbyde særlige forløb, uden medarbejderen behøver at være sygemeldt. Erfaringer fra et projekt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at hvis jobcentret tidligt kommer ud og vejleder virksomheden, vil det smitte positivt af på, hvor hurtigt og godt den sygemeldte medarbejder kommer tilbage. Det helt tidlige samarbejde virker især, når jobcentret allerede kommer ud i arbejdsgiverperioden eller før en medarbejder bliver sygemeldt. Det forebygger mange sygemeldinger og letter presset i sygedagpengeafdelingen, men det er slet ikke alle jobcentre, der kommer ud på den måde. Det fortæller Anne Brændbyge, seniorkonsulent i Cabi. Hvad er jobcentres udfordring for at komme i mål? De kommuner, der har succes med en tidlig indsats, peger på, at det tidlige møde ude hos virksomheden ikke er mere ressourcekrævende. ”Det tjener sig hurtigt ind at arbejde forebyggende. Men skal man i mål med en tidligere indsats, kræver det et stort og vedholdende ledelsesmæssigt fokus, hvor ressourcerne tænkes og anvendes anderledes. Det er nyt for nogle kommuner, at medarbejderne skal ud på virksomhederne og bedrive sygedagpengeindsats. Og her kan både lederne og sygedagpengemedarbejderne blive usikre på, om de har de kompetencer, det kræver”, fortæller Anne Brændbyge og fortsætter: ”Loven forhindrer ikke et tidligt samarbejde, men der kan være kulturelle barrierer. Hvordan møder jobcentret fx virksomhederne? Tilbyder de den service, virksomhederne efterspørger? De jobcentre, som yder en struktureret og virksomhedsnær service allerede inden medarbejderen sygemeldes, er dem, vi skal lade os inspirere af. De forkorter sygedagpengeperioden til glæde for virksomhederne og de sygemeldte, fordi de får tidlig hjælp til at komme godt tilbage til arbejdet”. Tidlig indsats betaler sig økonomisk og menneskeligt En af de kommuner, der er lykkedes med en tidlig indsats, er Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunen har i august 2022 gjort udviklingsprojektet Langtidsrask permanent efter positive resultater med at forebygge sygefravær ude hos kommunens virksomheder. Langtidsrask har siden 2018 hjulpet virksomheders medarbejdere med at bevare kontrollen over deres eget liv, når der er opstået udfordringer i arbejds- og/eller privatlivet. Konkret har projektet tilbudt medarbejdere på arbejdspladsen en anonym vejledning og nem og hurtig adgang til at få svar på spørgsmål, som kan handle om arbejds- og/eller privatlivet. Tilbuddet har været åbent for medarbejdere fra både private og offentlige virksomheder. Videnshuset Cabi har evalueret Langtidsrask, og den endelige evalueringsrapport viser, at en tidlig indsats giver flere gevinster: Cabi har dykket ned i seks typiske borgerforløb og lavet økonomiske estimater på mulige besparelser. De seks borgerforløb alene estimeres til at give en kommunal besparelse mellem ca. 100.000 og op til en million kroner. Langtidsrask har i alt gennemført 485 individuelle samtaleforløb, og der er derfor potentielt opnået en del besparede midler. En borgercase, baseret på en virkelig case fra projektet, estimerer, at Ringkøbing-Skjern Kommune, set over en periode på 69 uger, har sparet den samlede kommunekasse for 130.000 kr. Det er ikke kun kommunen, der sparer penge. Virksomhederne sparer også penge på de omkostninger, som en sygemelding medfører. De undgår tab af lønkroner og produktivitet, da en sygemelding fx ville betyde omrokeringer af opgaver og udskydelse af deadlines. Tips til at lykkes med tidlig indsats Hvis den tidlige indsats skal lykkes, er det ifølge Anne Brændbyge vigtigt, at tre ting er på plads: Der skal være én indgang til jobcentret for virksomhederne – og den må gerne allerede være åben, hvis en medarbejder mistrives. Fællessamtaler mellem medarbejder, virksomhed og jobcenter bør finde sted meget tidligt i forløbet og kan med fordel ske på medarbejderens arbejdsplads. Planen for medarbejderens tilbagevenden skal udformes, så den passer til medarbejderens behov og de muligheder og vilkår, som virksomheden har. Med Cabis kurser og andre ydelser kan jobcentermedarbejdere blive klædt på til at styrke deres arbejde med tidlig indsats med den seneste viden om lovgivningen og konkrete redskaber og metoder. Kontakt Anne Brændbyge, seniorkonsulent, på 2063 3578 eller aby@cabiweb.dk og hør mere. Læs mere om tidlig sygedagpengeindsats på Cabis hjemmeside.

De unge oplever at blive en del af et fællesskab når de mødes i naturen.

19.10.22

Cabi leder indsats, der får unge fra kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse

I en skov ved Aarhus er en indsats i gang, der trækker udsatte unge ud af misbrug og ledighed. ”I forhold til det jeg har prøvet før, så er det her klart det bedste”, siger en deltager. Flammerne snor sig om kedlen, der hænger og gynger sløvt over bålet. Duften af røg og friskbrygget kaffe går hånd i hånd med lyden af fuglesang og knitrende brændeknuder. Ildstedet ligger ved en overdækket bålplads i et skovområde i udkanten af Aarhus. Rundt om bålet sidder en lille forsamling unge mænd – Peter er en af dem. På grund af sin fortid vil han gerne være anonym, men skribenten er bekendt med hans rigtige navn. Peters liv har været præget af mange problemer som misbrug og småkriminalitet. Projektet ”Fodfæste gennem naturen” har dog givet ham nyt håb. ”Jeg har et alkoholmisbrug, som jeg stadig kæmper med – men det er blevet betydeligt bedre, siden jeg kom herud”. Fælles for flokken af unge mænd er, at de kæmper med forskellige typer af misbrug og diagnoser og er blevet distanceret fra arbejdsmarkedet. Flere af de unge har aldrig haft et arbejde, nogle havde ikke forladt deres lejligheder i månedsvis før projektet startede, og andre havde hverken kontakt med venner eller familie. I naturen lærer de unge at mestre livet Det har ændret sig efter de unge mænd kom med i ”Fodfæste gennem naturen”, et projekt ledet af Cabi, der har til formål at få unge fra kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. De mødes i naturen, hvor de via fysiske øvelser, løsning af småopgaver, silent walks og gruppesamtaler, får værktøjer til at mestre hverdagen og finde nye veje til et liv på jobmarkedet. Projektet blev søsat i 2021 og ifølge seniorkonsulent hos Cabi, Trine Thomsen, er det tydeligt ”at naturen og fællesskabet i naturen rykker de unges indstilling til livet. De begynder at få håb, ideer og ikke mindst viljen til at få en bedre fremtid – og det er vigtigt, når de skal tage det næste skridt henimod job eller uddannelse”. Der er da også allerede nu masser af positive historier. To deltagere er fx startet i uddannelse, hvor de er tilknyttet en mentorordning. En anden har en drøm om at blive elektriker og er i gang med at finde en virksomhed, hvor han kan starte op. En har været stoffri i flere måneder, en anden har drastisk nedsat sit alkoholforbrug, og en tredje har mærkbart mindsket hans sociale angst gennem træning af sociale fællesskaber. De positive resultater tegner et præcist billede af, hvad projektet kan. Det baner vejen til beskæftigelse for en flok unge mennesker ved at løsrive dem fra tilværelser med misbrug og ensomhed langt væk fra arbejdsmarkedet. Dem, der ikke kommer i job eller uddannelse med det samme, får værktøjer til at mestre deres eget liv og skaber dermed et solidt fundament for at komme i beskæftigelse i fremtiden. En pålidelig kontakt til kommunen Hvad der gør at denne indsats er succesfuld, har Peter et bud på. For ham er det især vigtigt at have en fast kontakt til Aarhus Kommune. ”Vi har Jonas fra kommunen, som sidder sammen med os, og som vi lærer at kende på et tættere niveau. Han hjalp mig med at komme afsted til misbrugscentret. Nu har jeg været på kontanthjælp i rigtig lang tid og har gerne villet komme ud af det. Så det har bare været rart at komme herned og få lidt mere hjælp, end man ellers ville få fra kommunen”. Jonas Tjørnevig, virksomhedskonsulent fra Aarhus Kommune, er fast tilknyttet projektet og fungerer som bindeled mellem de unge og kommunen. For Jonas er målet i sidste ende at få de unge i beskæftigelse, men for at det skal lykkes, er der, for borgere som Peter, brug for en mere dybdegående relation til en i kommunen end mere ressourcestærke borgere oplever. En trædesten til et liv med beskæftigelse ”Fodfæste gennem naturen” har givet Peter en stribe store sejre allerede. Han har fået mere styr på sine tanker, og hans misbrug er kommet mere under kontrol. Han har endda fået en praktikplads for første gang i sit liv. Men hvad er grunden til, at de unge rykker sig så markant i ”Fodfæste gennem naturen” i forhold til andre tilbud, de har prøvet? Tre kriterier skiller sig ud. De har én fast kontakt til kommunen. De lærer at fungere i et fællesskab, og de bliver klædt på til at blive en del af arbejdsmarkedet gennem oplæring af basale kompetencer som det at stå op om morgenen og møde op et aftalt sted til aftalt tid. Den her flok unge mænd har før oplevet krav, de har haft svært ved at efterleve. Det har resulteret i, at de ikke er kommet ud af den offentlige forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. I ”Fodfæste gennem naturen” bliver behovet for at kunne varetage sit eget liv anerkendt som et vigtigt skridt på vejen mod beskæftigelse. Det er den anerkendelse, der danner grobund for projektets succes og gør, at uddannelse og job som mål er blevet realistiske og ikke mindst realiseret for mange af deltagerne. Fakta om Fodfæste gennem naturen: VELUX FONDEN har bevilliget godt tre mio. kr. til projektet ”Fodfæste gennem naturen”, der skal hjælpe udsatte unge mænd tættere på uddannelse og job. Her er beskæftigelsesindsatsen rykket ud i naturen, hvor samarbejde, mad over bål og mandefællesskaber er i fokus. Med i projektet er Aarhus Kommune, Mandefællesskaber, DareGender og Cabi, der leder projektet. Projektet løber fra 2021 til 2024.

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising

2099 7771

eller