Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

20.05.2025

Her fandt virksomheder vigtig arbejdskraft til grøn omstilling

Hører du til de virksomhedsledere, der har ubesatte stillinger og medarbejdere, der løber lidt for stærkt? Så kan I måske med fordel begynde at rekruttere på en lidt anden måde.

Læs nyhedsbrev

12.05.2025

Få gratis hjælp til at finde din næste medarbejder i nyt, stort projekt

I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvilke gevinster virksomheder opnår ved at være med i projektet ”Arbejdskraft nu og til fremtiden. Måske kunne det være interessant for din virksomhed? Eller måske nogen i dit netværk?

Læs nyhedsbrev

06.05.2025

Indstillingen til CSR People Prize 2025 er i gang

Skal din virksomhed hyldes for jeres sociale indsats, eller kender du en virksomhed, som burde blive det? Indstillingen til CSR People Prize er nu i gang.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025

25.03.2025: Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

20.02.2025: Professor: "Omfavn de neurodivergente – der er ikke råd til at lade være"

06.02.2025: Ændrede sygedagpengeregler. Kender du dit ansvar?

09.01.2025: Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

2024

17.12.2024: Få løst jeres småopgaver af mennesker med et socialt frikort

11. december 2024: Er fritidsjob en mulighed for unge med handicap?

21. november 2024 : Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize 2024

31. oktober 2024: Sådan hjælper vi unge med handicap i job

22. oktober 2024: Skab gode rammer for veteraner med PTSD

7. oktober 2024: Styrk din ESG-profil

17. september 2024: Skal du med til årets CSR People Prize – tilmeld dig nu

5. september 2024: Udspil fjerner Cabis finanslovsbevilling

3. juli 2024: Ekspertgruppes anbefalinger vækker bekymring og begejstring. Vi giver dig overblikket.

6. juni 2024: Regeringen sætter fokus på fritidsjob – det bør din virksomhed også gøre

16. maj 2024: Sådan får din virksomhed løst jeres ledige opgaver af indvandrere

15. maj 2024: Indstillingen til CSR People Prize 2024 er i gang!

30. april 2024: Sådan bliver grøn omstilling til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18. april 2024: Har du redskaberne til at lede unge med psykiske udfordringer?

9. april 2024: Vores bestyrelse udvides med en af landets førende økonomer

28. februar 2024: ESG, arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel ... sådan hænger det sammen

8. februar 2024: Bliv en attraktiv arbejdsplads for seniorer

11. januar 2024: Sådan får din virksomhed succes med social bæredygtig rekruttering

2023

21. december 2023 - Inspiration til juleferien og til 2024!

15. november 2023 - 7 gode råd til at lede medarbejdere med psykiske udfordringer

3. november 2023 - 6 gode råd til virksomheder, der vil ansætte en fritidsjobber

10. oktober 2023 - Glædelig mental sundhedsdag! 3 værktøjer, du ikke kan undvære

28. september 2023 - Ved du egentlig nok om det sociale frikort? Få gratis viden om ordningen her

21. september 2023 - 7 virksomheder, der i dag står stærkt på S'et i ESG

17. august 2023 - Velkommen ombord! 6 gode råd - når onboarding kræver noget særligt

23. juni 2023 - Drypvis sygefravær er dyrt, driftsforstyrrende og drilsk at håndtere

8. juni 2023 - Virksomhedsledere får en vigtig rolle, når ledige fra kanten skal i job

25. maj 2023 - Aktuelt for dig, der skal rapportere om jeres bæredygtighed

27. april 2023 - Dokumentér S'et i ESG og bliv klar til kommende krav

13. april 2023 - Fra tabu til trivsel

29. marts 2023 - 7 tips til fastholdelse af lærlinge

9. marts 2023 - Sænk sygefraværet i din virksomhed

6. marts 2023 - Hvordan ser fremtidens jobindsats ud?

21. februar 2023 - Bliv opdateret på lovgivningen

2. februar 2023 - Grøn omstilling - det er nu!

19. januar 2023 - "Den største udfordring er usikkerheden"

6. januar 2023 - Skal 2023 være året, hvor I sætter ekstra fokus på trivsel på arbejdspladsen?

2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får

Et fritidsjob giver fordele for både virksomhederne og de unge. Her er det Kalle Jørgensen (t.v.) og Frederik Madsen, som arbejder hos Ejner Hessel.

11.08.22

Fritidsjob skærper unges erhvervsinteresse

Denne pressemeddelelse er udsendt i samarbejde med Viborg Kommune: Flere undersøgelser viser, at unge har større sandsynlighed for at tage en uddannelse eller være i beskæftigelse senere i livet, hvis de har haft et fritidsjob. Et projekt i Viborg Kommune med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond skal derfor sikre, at flere virksomheder åbner dørene og giver 13-17-årige mulighed for at få den første kontakt til arbejdsmarkedet. Der er mange regler at holde styr på, når en virksomhed ansætter en ung mellem 13 og 17 år i et fritidsjob. For nogle virksomheder virker reglerne så komplicerede, at de ikke orker at sætte sig ind i dem, og derfor lader de helt være med at ansætte unge under 18 år. Det er en skam, mener formand for Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune, Anders Bertel. Ifølge ham går arbejdsgiverne glip af en oplagt chance for at gøre netop deres virksomhed attraktiv for fremtidens arbejdsstyrke. - I mange brancher vil kampen om at sikre sig de rigtige medarbejdere med de rette kompetencer fortsætte mange år ud i fremtiden. Her vil de virksomheder, som de unge kender i forvejen fra et fritidsjob, have en fordel, siger han. Viborg Kommune har derfor siden årsskiftet 2021/2022 samarbejdet med Videnshuset Cabi om det treårige projekt "Sammen om Fritidsjob". Projektet har økonomisk opbakning fra Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,11 mio. kr. Målet med projektet er at sikre, at langt flere af kommunens unge mellem 13 og 17 år får kontakt til arbejdsmarkedet gennem et fritidsjob. - En række undersøgelser fra blandt andet Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, viser, at et fritidsjob øger unges trivsel og mentale sundhed, baner vejen for mere uddannelse udover grundskolen, mindsker risikoen for at ryge ud i kriminalitet og sænker sandsynligheden for en tilværelse med hyppig kontakt til jobcentret senere i livet. Så der er mange gode grunde til, at vi har involveret os i projektet, forklarer Anders Bertel. Nye muligheder for skoletrætte unge Som led i "Sammen om Fritidsjob" er der ved at blive opbygget et korps af frivillige erhvervsmentorer. De skal hjælpe med at gøre op til 1.000 virksomheder i kommunen på tværs af otte forskellige brancher opmærksomme på værdien af at skabe fritidsjob. En af erhvervsmentorerne er René Holm, direktør hos produktionsvirksomheden Arminox i Mønsted, der laver murbindere i rustfrit stål. Han fortæller, at flere medarbejdere i hans virksomhed i sin tid er kommet ind på arbejdsmarkedet via et fritidsjob. - I Arminox har vi altid været gode til at samle nogle af de unge op, der ikke syntes, det var sjovt at gå i skole. De fik et fritidsjob nogle timer om ugen, og flere af dem er stadig hos os - nu som almindeligt ansatte, fortæller han. René Holm vil gerne ansætte fritidsjobbere, men de lovmæssige krav til at have unge under 18 år ansat i en virksomhed med store maskiner og tunge produkter er blevet skærpet så meget, at et fritidsjob i produktionen ikke kan lade sig gøre. - Men vi skal nok finde nogle opgaver til den elev fra 8. eller 9. klasse, der gerne vil lidt væk fra bøgerne. Et fritidsjob lærer jo de unge noget, de ikke kan læse sig til i en bog. Det handler om, hvordan livet på en arbejdsplads fungerer, og hvad det vil sige at indgå i et arbejdsfællesskab, tage ansvar for en opgave og tjene sine egne penge, slutter René Holm. Vækker de unges interesse for et fag En af de virksomheder, der benytter sig flittigt af unge i fritidsjob, er lastbil- og personvognsforhandleren Ejner Hessel i Viborg. Virksomheden har konstant fire-fem arbejdsdrenge under 18 år tilknyttet værkstedet. De er typisk ansat, indtil de går ud af folkeskolen eller skal videre på efterskole, fortæller værkfører Steffen Tonsgaard. - De fejer i værkstedet, tørrer af og rydder op på værktøjsbordene og samler affald og papir sammen. Samtidig kommer de til at kende miljøet på en arbejdsplads som vores, hvor jargonen nok er lidt anderledes end den, de er vant til fra folkeskolen. For Ejner Hessel har ansættelse af unge i fritidsjob ikke kun et praktisk sigte. Det er også et led i en bevidst strategi om at gøre virksomheden attraktiv over for potentielle fremtidige medarbejdere, forklarer Steffen Tonsgaard. - Det kan godt være svært at skaffe lærlinge til mekanikerfaget lige nu. Vi håber selvfølgelig, at nogle af arbejdsdrengene holder lidt ekstra øje med, hvad der egentlig sker på værkstedet. Så måske får de selv lyst til at gå i lære hos os på et senere tidspunkt. Fakta: Sammen om Fritidsjob Projektet løber fra 2022-2024 og koster samlet 8,81 mio. kr. Det er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,11 mio. kr. Resten finansieres af Viborg Kommune med 3,16 mio. kr. og Cabi med 0,54 mio. kr. I løbet af projektperioden bliver der blandt andet: etableret workshops, hvor de unge bliver gjort klar til et fritidsjob skabt et korps af frivillige erhvervsmentorer oprettet et virksomhedsnetværk med fritidsjobfokus udarbejdet brancheguides til virksomheder og fritidsjobguide til forældre afholdt webinarer for virksomheder og andre kommuner. Målet med "Sammen om Fritidsjob er, at: 6.400 unge og deres forældre på tværs af Viborg Kommune får viden om værdien ved fritidsjob 1.100 forældre med børn i aldersgruppen 13-17 år er introduceret til Talentværkstedets tilbud, som finder sted på Viborg Ungdomsskole 350 unge i aldersgruppen 13-17 år gennemfører et forløb i Talentværkstedet 280 unge i aldersgruppen 13-17 år har fastholdt et fritidsjob i minimum seks måneder 1.000 virksomheder på tværs af otte brancher er vejledt i at skabe og fastholde fritidsjob 365 forældre, der har en sag i jobcentret og børn i aldersgruppen 13-17 år, er vejledt i at støtte deres børn i at have et fritidsjob. Yderligere oplysninger Anders Bertel, formand for Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune, tlf. 41 71 95 25, mail: andb@viborg.dk Jette Fabian, afdelingsleder i Jobcenter Viborg, Viborg Kommune, tlf.: 87 87 40 49 mail: jef@jobcenterviborg.dk. Trine Rask Thomsen, seniorkonsulent i Cabi, tlf.: 20 65 86 97, mail: tri@cabiweb.dk.

Med de handicapkompenserende ordninger er der masser af muligheder for at give personer med kognitive funktionsnedsættelser den rette hjælp eller støtte, så de kan passe et job.

21.06.22

Ved du nok om de handicapkompenserende ordninger?

Mennesker med en kognitiv funktionsnedsættelse har sværere ved at komme i job end personer med en fysisk funktionsnedsættelse. Med de handicapkompenserende ordninger er der ellers mange muligheder for at give dem den rette støtte. Læs om, hvorfor du som jobcentermedarbejder skal bruge ordningerne til denne gruppe. Landets jobcentre får hver eneste dag besøg af borgere, der udover ledighed også har udfordringer med et usynligt handicap. De mennesker, vi taler om, er dem med forskellige kognitive funktionsnedsættelser forårsaget af fx angst, PTSD, autisme, ADHD, stress, depression eller følgevirkningerne af en hjernerystelse eller kræftbehandling. Flere undersøgelser viser, at personer med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser har en langt lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med et synligt, fysisk handicap. Andre undersøgelser kortlægger, at de handicapkompenserende ordninger kun i meget ringe grad bliver brugt til personer med kognitive funktionsnedsættelser. Og generelt bruges de mest til at fastholde mennesker i job og kun i ringe grad i forhold til at støtte mennesker på vejen fra ledighed og i job. Seniorkonsulent i Cabi, Carsten Lunden, forklarer, at der med de handicapkompenserende ordninger ellers er masser af muligheder for at give personer med kognitive funktionsnedsættelser den rette hjælp eller støtte. ”Det kan fx være personlig assistance til at planlægge og strukturere arbejdet, hjælp til gentagne instruktioner, støtte til at indgå i sociale sammenhænge på arbejdspladsen, eller løbende støtte, når noget går galt i løbet af arbejdsdagen,” uddyber han. Træk ordningerne op af værktøjskassen Cabi er i øjeblikket tæt på at afslutte projekt ”Flere med kognitive handicap i job” i samarbejde med 12 jobcentre. Projektet har siden opstarten i efteråret 2020 haft fokus på at øge kendskabet til de handicapkompenserende ordninger. ”Ved projektets start medio 2020 konstaterede vi, at der i flere af de 12 jobcentre var en ret begrænset viden om brugen af de handicapkompenserende ordninger til personer med kognitive funktionsnedsættelser. Når ordningerne blev brugt, var det primært til personer med et fysisk handicap,” forklarer Carsten Lunden. Erfaringer fra projektet viser imidlertid, at det er muligt at gøre en stor forskel, hvis jobcentret tager de handicapkompenserende ordninger i anvendelse til borgere med et usynligt handicap. ”I Kolding Kommune er det eksempelvis lykkedes for jobcentret at få hele 40 personer med kognitive funktionsnedsættelser i job eller fastholdt i et eksisterende job ved hjælp af de handicapkompenserende ordninger,” siger Carsten Lunden. Særligt fokus fra jobcentrets side Her tæt på projektets udløb er 209 personer i kraft af ordningerne kommet i job eller fastholdt på arbejdsmarkedet. 118 af dem er kommet fra ledighed og i job. Resultatet er kommet i hus, efter at medarbejderne på tværs af de 12 jobcentre har: • haft udvidet fokus på, hvordan de handicapkompenserende ordninger er skruet sammen • øget opmærksomheden på, hvad der kendetegner en kognitiv funktionsnedsættelse • været nysgerrige på at spotte, om en person udviser tegn på en kognitiv funktionsnedsættelse • tænkt de handicapkompenserende ordninger ind i en given arbejdssituation i en virksomhed • haft fokus på at vejlede virksomhederne om de støttemuligheder, der er ligger i ordningerne. Ovenstående resultater viser, at der er et stort potentiale i at anvende de handicapkompenserende ordninger til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. ”Rigtig mange borgere fra denne gruppe kan sagtens opnå et job, hvis blot de får kompenseret deres funktionsnedsættelse,” siger Carsten Lunden. Brug din nysgerrighed Han anerkender, at det kan være en kompleks opgave at spotte, om en person lider af en kognitiv funktionsnedsættelse eller ej. Der findes nemlig adskillige tilfælde, hvor borgerens kognitive udfordringer ikke på forhånd er beskrevet i en lægejournal eller sagsmappen i jobcentret. ”Som jobcentermedarbejder kan du sagtens sidde overfor en person, der ikke kan eller vil erkende, at han eller hun har kognitive udfordringer. Du kan også sidde med en borger, hvor hovedhandicappet er fysisk. Her er det værd at være opmærksom på, at der sagtens kan følge en eller flere kognitive funktionsnedsættelser med, og det kan i virkeligheden være dem, der er den største barriere for vedkommende i forhold til at kunne passe et job,” siger han. Begge situationer kræver, at du som medarbejder i jobcentret bruger din nysgerrighed til at få afdækket, hvorfor borgeren har svært ved at klare de arbejdsopgaver, de stilles overfor. ”Her skal du spørge nysgerrigt ind og forsøge at finde ud af, hvorfor borgeren reagerer på en bestemt måde. Han eller hun kan eksempelvis have været igennem en svær kræftbehandling, hvor vedkommende efterfølgende har fået svært ved at huske. Her er det i virkeligheden problemerne med hukommelsen, der er den største barriere for at kunne passe et job. Og så er det her, borgeren har brug for støtte fra de handicapkompenserende ordninger.” Få mere at vide Vi har samlet en masse gratis viden om de handicapkompenserende ordninger på vores hjemmeside under temaet ”Flere i job med kompenserende ordninger”. Få hjælp hos Cabi Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du kan bruge ordningerne, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Carsten Lunden på cl@cabiweb.dk eller tlf.: 2925 1109

Stifter og direktør i Proshop, Poul Thyregod, og logistikchef Ronnie Stormfeldt, har af Cabis direktør Mette Rønnau fået overrakt det synlige bevis på, at virksomheden har vundet CSR People Prize 2022. Foto: Cabi.

09.06.22

Aarhus-virksomhed vinder prestigefyldt pris for sit store sociale ansvar

Den Højbjerg-baserede webshop Proshop er netop blevet kåret som vinder af CSR People Prize. Virksomheden vinder prisen for at tænke social ansvarlighed ind i forretningen og ansætte tidligere kriminelle, kontanthjælpsmodtagere eller personer med fysiske og psykiske handicaps. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet eller forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. Cabi har netop kåret vinderne af CSR People Prize 2022 i de tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads. Proshop a/s vinder prisen for virksomheder med over 250 ansatte foran de to andre finalister, Novo Nordisk A/S og Søstrene Grene Import A/S. Opgaver tilpasses den enkeltes kompetencer Proshop har et mål om, at mindst ti procent af medarbejderstaben er mennesker, der tidligere har befundet sig på kanten af arbejdsmarkedet. Derfor tager virksomheden mennesker med en ofte tung ballast ind i arbejdsprøvning eller praktik, så de kan prøve sig selv af på forskellige arbejdsstationer. Arbejdstid og opgaver tilpasses hurtigt den enkeltes kompetencer og behov. Tonen er uformel fra topleder til nyeste medarbejder, og virksomheden afsætter fem minutter hver dag til, at lederen kan snakke med den enkelte om, hvad der eventuelt er svært. Smitter positivt af på bundlinjen Proshops store sociale engagement er i dag en strategisk funderet del af forretningen. ”For Proshop har det sociale ansvar også vist sig at smitte af på bundlinjen. At mange flere fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job og bliver en loyal arbejdskraft, er ikke kun en gevinst for virksomheden, men også for samfundet,” siger Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi. CSR People Prize blev uddelt ved Cabis Topmøde på Hindsgavl Slot under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”, som blev afholdt torsdag den 9. juni. KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: CSR People Prize hædrer de virksomheder, som ansætter eller fastholder mennesker, der befinder sig i en udsat position, hvorved der opnås en både menneskelig og forretningsmæssig gevinst. CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Juryen til CSR People Prize 2022 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi.

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising

2099 7771

eller