Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

21.01.2026

Beskæftigelsesreformen: Hvad betyder de nye regler for din virksomhed?

Få hurtigt overblik over de nye regler på beskæftigelsesområdet i 2026 – og hvad de betyder for rekruttering, fastholdelse og jeres samarbejde med kommunen og a-kasserne. Nyhedsbrevet guider dig gennem de vigtigste ændringer, der kan få direkte betydning for din virksomheds hverdag.

Læs nyhedsbrev

18.12.2025

God jul og på gensyn i 2026!

2025 har for mange været et heftigt år – både for virksomhedsledere og medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen. I dette nyhedsbrev ser Cabis direktør, Mette Rønnau, tilbage på året og sender en julehilsen med gratis viden og værktøjer til at tage med ind i 2026.

Læs julehilsen

04.12.2025

5 milliarder grunde til at tage sygefravær alvorligt

En ny analyse viser, at danske virksomheder kan frigøre 11,6 milliarder kroner årligt, hvis de arbejder mere effektivt med bæredygtighed. Det, der for alvor rykker, er dog ikke grønne biler eller lavere elforbrug – det er færre sygedage.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025

19.11.2025: Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize

06.11.2025: Sådan gør du virksomheden klar til at tage imod unge – også de sårbare

30.10.2025: Er du klar, når banken efterspørger ESG-dokumentation?

10.10.2025: Seks virksomheder i spil til CSR-priser

25.09.2025: Tiltræk og fasthold arbejdskraft med inklusion

04.09.2025: 3 nye værktøjer til ledelse af neurodivergente

27.08.2025: Se efterårets kommende events og webinarer

01.07.2025: God sommer | Få gratis hjælp til at finde ny arbejdskraft

12.05.2025: Få gratis hjælp til at finde din næste medarbejder i nyt, stort projekt

06.05.2025: Indstillingen til CSR People Prize 2025 er i gang

25.03.2025: Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

20.02.2025: Professor: "Omfavn de neurodivergente – der er ikke råd til at lade være"

06.02.2025: Ændrede sygedagpengeregler. Kender du dit ansvar?

09.01.2025: Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

2024

17.12.2024: Få løst jeres småopgaver af mennesker med et socialt frikort

11. december 2024: Er fritidsjob en mulighed for unge med handicap?

21. november 2024 : Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize 2024

31. oktober 2024: Sådan hjælper vi unge med handicap i job

22. oktober 2024: Skab gode rammer for veteraner med PTSD

7. oktober 2024: Styrk din ESG-profil

17. september 2024: Skal du med til årets CSR People Prize – tilmeld dig nu

5. september 2024: Udspil fjerner Cabis finanslovsbevilling

3. juli 2024: Ekspertgruppes anbefalinger vækker bekymring og begejstring. Vi giver dig overblikket.

6. juni 2024: Regeringen sætter fokus på fritidsjob – det bør din virksomhed også gøre

16. maj 2024: Sådan får din virksomhed løst jeres ledige opgaver af indvandrere

15. maj 2024: Indstillingen til CSR People Prize 2024 er i gang!

30. april 2024: Sådan bliver grøn omstilling til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18. april 2024: Har du redskaberne til at lede unge med psykiske udfordringer?

9. april 2024: Vores bestyrelse udvides med en af landets førende økonomer

28. februar 2024: ESG, arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel ... sådan hænger det sammen

8. februar 2024: Bliv en attraktiv arbejdsplads for seniorer

11. januar 2024: Sådan får din virksomhed succes med social bæredygtig rekruttering

2023

21. december 2023 - Inspiration til juleferien og til 2024!

15. november 2023 - 7 gode råd til at lede medarbejdere med psykiske udfordringer

3. november 2023 - 6 gode råd til virksomheder, der vil ansætte en fritidsjobber

10. oktober 2023 - Glædelig mental sundhedsdag! 3 værktøjer, du ikke kan undvære

28. september 2023 - Ved du egentlig nok om det sociale frikort? Få gratis viden om ordningen her

21. september 2023 - 7 virksomheder, der i dag står stærkt på S'et i ESG

17. august 2023 - Velkommen ombord! 6 gode råd - når onboarding kræver noget særligt

23. juni 2023 - Drypvis sygefravær er dyrt, driftsforstyrrende og drilsk at håndtere

8. juni 2023 - Virksomhedsledere får en vigtig rolle, når ledige fra kanten skal i job

25. maj 2023 - Aktuelt for dig, der skal rapportere om jeres bæredygtighed

27. april 2023 - Dokumentér S'et i ESG og bliv klar til kommende krav

13. april 2023 - Fra tabu til trivsel

29. marts 2023 - 7 tips til fastholdelse af lærlinge

9. marts 2023 - Sænk sygefraværet i din virksomhed

6. marts 2023 - Hvordan ser fremtidens jobindsats ud?

21. februar 2023 - Bliv opdateret på lovgivningen

2. februar 2023 - Grøn omstilling - det er nu!

19. januar 2023 - "Den største udfordring er usikkerheden"

6. januar 2023 - Skal 2023 være året, hvor I sætter ekstra fokus på trivsel på arbejdspladsen?

2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får

02.05.23

Kønnet er vigtigt, når sårbare unge mænd skal åbnes op og hjælpes videre

Unge mænd er i højere grad end kvinder udfordret af isolation og svære følelser. Nyt projekt viser, at rene mandegrupper kan fungere som en nøgle til at få dem videre i livet. Denne artikel er særligt til myndighedspersoner i den kommunale beskæftigelsesindsats. Det føles rart at snakke med ligesindede, som forstår en. Mænd, som kæmper med det samme som dig selv, og som lytter. Det fortæller 29-årige Thomas, der sidste år sad i naturen uden for Aarhus og for første gang i sit liv talte om svære følelser med andre mænd. Her var han en del af beskæftigelsesprojektet Fodfæste gennem naturen. “Jeg har tidligere været på ADHD-kursus, hvor jeg var den eneste mand, den eneste under 30 år og den eneste uden børn og familie. Så her var det rart at snakke med nogle, der er ligesom mig, og som er blevet udredt sent i livet. Og folk var meget åbne. Det var fedt,” fortæller Thomas. Fodfæste gennem naturen er et beskæftigelsesprojekt designet til unge mænd, hvor fysiske, psykiske og ofte sociale udfordringer står i vejen for at få dem ind i kommunernes beskæftigelsesforløb. De er ofte ensomme og marginaliserede og i riskozonen for aldrig at komme i gang med uddannelse eller arbejde. En kedelig udvikling som kun blev forstærket med nedlukningen af samfundet under coronapandemien. De unge mænd har svært ved at være en del af samfundet, fordi de ikke selv føler, at de kan leve op til de forventninger, som samfundet har til dem. Thomas siger, at han godt kan være nervøs for at tale med en kvinde i byen, fordi han er bange for at sige noget forkert og blive misforstået. Og i den offentlige debat er der ofte fokus på kvinderne, mens mændene ender som skurke, føler han. “Der er mange problemstillinger for mænd, som sjældent bliver talt om og gjort nuanceret, og det er svært at række hånden ud, når man ikke bliver opfordret til det eller får hjælp. Så når folk spørger, hvordan jeg har det, siger jeg altid bare “fint”, og så trækker jeg mig. Når jeg har det svært, distraherer jeg mig selv,” forklarer Thomas og fortæller, at det foregår foran computeren. Computeren er en udbredt løsning, når unge mænd klarer sig igennem de svære følelser, fortæller Anne Brændbyge, seniorkonsulent fra Cabi. De isolerer sig på værelset eller i lejligheden, hvor de lever usundt, og hvor flere forsøger at dulme de svære følelser med alkohol og hash. Tendensen er langt mere udbredt hos unge mænd end kvinder. Det er også derfor, at Cabi for første gang har valgt at være med i et kønsopdelt projekt. Med fysisk udfoldelse i naturen, samtaler rundt om bålet og fællesskabet som løftestang var målet at få dem nærmere uddannelse og arbejdsmarkedet. “Med Fodfæste gennem naturen har vi forsøgt at skabe noget, hvor de unge mænd kan arbejde med fortællingen om, hvad der er den ”stærke” og ”rigtige” mand og få dem til at se, at der også er en plads til dem i samfundet og på arbejdsmarkedet,” siger Anne Brændbyge og uddyber: “De har spejlet sig i hinanden og mødt virksomheder og rollemodeller. De har været en del af fællesskabet med andre mænd, og de har set og hørt, at de ikke er alene.” Maskulin energi Fodfæste gennem naturen opstod som et samarbejde mellem Cabi og organisationerne Mandefællesskaber, DareGender og Aarhus Kommune. DareGender gjorde opmærksom på de unge mænd, der lever på kanten og uden for fællesskaberne, og mens der eksisterer nogle tilbud udelukkende til kvinder, er det langt mere sjældent med tilbud kun henvendt til mænd. Og det er en skam, for når mænd kun er sammen med mænd, kan de nemmere åbne op og rykke rammerne for, hvad det vil sige at være mand. Det skal være muligt at være mand på mange forskellige måder, fortæller Steffen Nørgaard Mikkelsen, mandegruppe-facilitator fra DareGender. “Mange spørger, hvorfor vi ikke kan blande kønnene, men det særlige ved mandegrupper er, at de sætter en særlig ramme, hvor det er okay at tale med andre mænd om problemer. At man godt kan være maskulin og tale om følelser,” siger Steffen og fortsætter: “I mandegrupperne er der en form for maskulin energi, som vil blive udfordret, hvis man blander mænd og kvinder. Mænd kan opleve særlige forventninger til deres rolle som mand, og det kan være svært for kvinder at sætte sig ind i, ligesom det selvfølgelig kan være svært for mænd at sætte sig ind i de forventninger, kvinder kan opleve.” Derudover peger både DareGender og Cabi på, at nogle mænd får sværere ved at slappe af og åbne op, når det modsatte køn er til stede. Det gælder ikke mindst de unge sårbare mænd, der ofte har haft få eller ingen relationer til kvinder. Når kønnene er blandet, kan der opstå (misforståede) romancer og konkurrence mellem mænd, hvor nogle forsøger at vise et andet billede af sig selv. “Måske er der en kvinde, som en af mændene synes er lidt pæn og interessant, og derfor vil han gerne vise den bedste side af sig selv. Han forsøger måske at være lidt mere maskulin i traditionel forstand. Og så kan det godt blive vanskeligt at åbne op og være ærlig om sine udfordringer,” fortæller Steffen Nørgaard Mikkelsen. Tilbage hos Thomas er livet igen blevet lidt svært. Siden Fodfæste gennem naturen har han været i erhvervspraktik og er langsomt blevet sat op i timer, indtil han i dag arbejder på fuld tid. Derfor havde han også håbet, at han ville få tilbudt en læreplads, men det er endnu ikke sket, og derfor skal han måske snart til at søge job igen. Og det er han ikke ret god til, mener han selv. “Men det har været rart at bevise, at jeg godt kan klare 37 timer. Uden problemer,” siger han. *Thomas er ikke mandens rigtige navn, da han ønsker at være anonym.

02.05.23

Naturen trækker sårbare unge mænd ud af isolation og videre i livet

13 uger med livsmestring, cowboy-kaffe og svære snakke om følelser viste en ny vej for isolerede unge mænd. Projektet beviser, at vi ikke må miste troen på dem, lyder det fra Cabi. Denne artikel er særligt til myndighedspersoner i den kommunale beskæftigelsesindsats. Da Michael sidste sommer kløvede brænde i en skov i Aarhus, skruede han lige så stille op for kræfterne. Øksen hakkede ned i stubben med større og større kraft, indtil Michael til sidst råbte: Dø, din møgsæk! “Det var min folkeskolelærer, der pludselig kom frem. Hun kaldte mig taberen og mobbede mig i mange år. Hun holdt mig psykisk uden for skolen. Jeg har altid haft problemer med vredesudbrud, og da jeg huggede i den skide stub, fandt jeg ud af, at det var hende, der havde startet det hele oppe i mit hoved. Det havde jeg bare fortrængt,” fortæller Michael. Brændekløvningen i den aarhusianske skov var en del af beskæftigelsesprojektet Fodfæste gennem naturen. Her mødtes Michael to gange om ugen med andre 25-29-årige mænd, som kæmper med alt fra isolation og ensomhed til svære fysiske, psykiske og sociale udfordringer. Ens for dem alle er, at kommunerne har haft svært ved at få dem i arbejde eller ind i en beskæftigelsesrettet indsats. I skoven var de unge mænd to gange om ugen sammen med en naturvejleder og en virksomhedskonsulent fra Aarhus Kommune. Og for første gang oplevede Michael, at hans vrede blev mødt med ro. “Det blev kun modtaget positivt. Vi var der jo for at lære at håndtere vores følelser og komme videre, så vi snakkede om det foran bålet. Derfor var jeg også helt vild med at være med,” fortæller han og siger, at han i en årrække har fået kontanthjælp og inden projektet lå på sofaen hjemme hos sin mor: “Det var en rar følelse at komme derud. Jeg har været i andre projekter, hvor jeg ofte har følt, at de talte til mig, som om jeg var et voksent barn. Men sådan var det ikke her, og jeg var altid helt afslappet bagefter.” En trædesten før arbejdsmarkedet Projektet Fodfæste gennem naturen er et samarbejde mellem Cabi, DareGender, Mandefællesskaber og Aarhus Kommune. Kort fortalt er projektet rettet mod de sårbare unge mænd, der er en del af kommunernes såkaldte ‘restgruppe’, fordi de er for svage til at komme ud i en virksomhed og derfor ikke kan leve op til de krav, som kommunerne stiller andre ledige. Det fortæller Trine Thomsen, seniorkonsulent fra Cabi. “I Cabi er vi optaget af, at flere og flere skal ud i virksomheder, fordi det kun er her, de kan lære, hvad de reelt kan på en arbejdsplads. Men der er nogle - ligesom de her unge mænd - som har brug for helt basal livsmestring, før de kan komme så langt. De har brug for en ekstra lille trædesten,” fortæller Trine Thomsen. Den basale livsmestring handler om at komme op om morgenen, tage et bad, spise ordentlig mad og møde til tiden. Det kan lyde simpelt, men hvis hele dagen går med at spille computer, drikke sodavand og måske ryge hash, så ender livet ofte i ensomhed og isolation, hvor troen på egne evner forsvinder i takt med afkoblingen fra resten af verden. Trine Thomsen fortæller om en ung mand, der i begyndelsen af projektet stort set aldrig købte ind, fordi angsten holdt ham hjemme. Andre kunne knapt gå en tur i skoven på grund af underernæring, og de fleste havde ingen forventninger til projektet, fordi de har oplevet så mange nederlag på vejen. Vi skal bevare troen Men i skoven indgik de i et fællesskab med ligesindede, talte med en naturvejleder og en virksomhedskonsulent, og de fik besøg af virksomheder, der fortalte dem, at deres evner er savnet ude på arbejdsmarkedet. På ét af holdene kom alle syv unge mænd videre i uddannelse eller praktik og brød dermed 237 måneders samlet ledighed. Det svarer til godt og vel 20 års offentlig forsørgelse. Resultaterne på de andre hold er også gode, og mens nogle kom i praktik, i uddannelse eller fik lønnede timer for første gang i livet, kom andre i gang med misbrugsbehandling. ”Uanset hvor langt de er i forhold til arbejdsmarkedet, er de blevet trukket op ad dyndet og falder forhåbentlig ikke så dybt, når de i fremtiden møder modstand,” siger Trine Thomsen og fortsætter: ”Med en indsats som den her, kan nogle af de allermest sårbare komme op på et niveau, hvor de bliver i stand til at komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor må vi heller ikke miste troen på dem, for det her projekt viser, at de sagtens kan, når de oplever, at andre tror på dem, og når de kommer i nogle rammer, hvor de kan udvikle sig.” Et projekt som Fodfæste gennem naturen koster selvfølgelig ekstra penge nu og her, men ser man på alternativet, er det dårlig matematik at lade være. “Hvis vi ikke tør investere i de her unge mænd, bliver det dyrt for samfundet. De er alle under 30 år, og sandheden er jo, at alternativet kan være, at de ender på førtidspension. Det vil være dyrt langt ind i fremtiden, hvis de skal være på fuld offentlig forsørgelse resten af livet. Det er et tab for både samfundet og den enkelte borger.” For Michael betød projektet, at han er blevet bedre til at tale om følelser med sine venner og sin familie. De kalder ham et nyt menneske. Han er også blevet diagnosticeret med ADHD og motionerer tre gange om ugen. Siden slutningen af Fodfæste gennem naturen har han været i arbejde, men han er for nylig stoppet, fordi de ikke kunne tilbyde ham en elevplads. Samtidig brød hans bil sammen, og han havde nogle problemer med både sin økonomi og kommunen. Alle sammen ting, der tidligere slog ham ud af kurs. “Men jeg har det ganske okay, og jeg ved, hvad jeg skal gøre og ikke gøre, når jeg har det psykisk dårligt. Når hovedet siger, at jeg ikke skal afsted, så bør jeg alligevel tage af sted, for det kan altid være, at jeg alligevel får en god dag,” siger Michael. *Michael er ikke mandens rigtige navn, da han ønsker at være anonym.

Mange små og store virksomheder vil allerede kunne score højt på S’et i ESG, hvis de kan dokumentere alt det gode, de gør. Og kan man dokumentere det sociale ansvar, man tager, styrker også konkurrenceevnen. Foto: Istock

27.04.23

Smil på dine medarbejderes læber bidrager også til S’et i ESG

ESG (Environmental, Social and Governance) handler ikke kun om dokumentation af klima- og miljøhensyn. S’et har også stor betydning, og mange virksomheder vil allerede score højt på S’et, hvis de kan dokumentere det med data. EU-direktivet CSRD betyder fx, at efterspørgslen på dokumentation vil stige. Og hvis man kan dokumentere det sociale ansvar, man tager, styrker det konkurrenceevnen. ”De søm, vi slår i, er jo magen til naboens. I sidste ende er man nødt til at se på, hvad det er for en slags virksomhed, der holder hammeren”. Det forklarer Michael Hoff-Møller, administrerende direktør for tømrerfirmaet Egon Olsen og Søn A/S. Virksomheden har i de senere år oplevet, at der i høj grad bliver stillet krav til, hvordan virksomheder tager et samfundsansvar. Sidste år udarbejdede Egon Olsen & Søn derfor en ansvarlighedsrapport, hvor de fortæller om deres sociale engagement. Fx at de har medarbejdere i fleksjob ansat og fastholder langtidssygemeldte medarbejdere ved hjælp af omskoling. Tømrerfirmaet bruger nu rapporten aktivt, når de byder ind på opgaver og vil fremover revidere den med opdaterede data. Men Michael Hoff-Møller understreger også: ”Det er ikke meningen, man skal konkurrere om at kunne håndtere flest medarbejdere med udfordringer. Drivkraften skal være at tage et socialt ansvar, der i sig selv giver værdi for virksomheden. Er det på plads, vil det også kunne bruges, når nye opgaver skal hentes hjem”. ESG – et konkurrenceparameter i fremtiden Når virksomheder skal dokumentere deres samfundsansvar, vil det være en god idé at tage udgangspunkt i ESG. ESG er i stigende grad den målestok, som kunder, samarbejdspartnere og investorer bruger for bedre at kunne vurdere, om en virksomhed driver en bæredygtig forretning. Det forklarer Ea Nielsen, souschef i videnshuset Cabi. Hun fortæller, at mange små og store virksomheder allerede vil kunne score højt på S’et i ESG, hvis de kan dokumentere, hvad de gør. Men ofte er det blot en selvfølge, at ledelsen sørger for sine medarbejdere og håndterer de udfordringer, der opstår. ”Det er måske naturligt for ledelsen at sørge for, at Poul starter med få timer om ugen, efter han er kommet ovenpå igen efter stress. Og selvfølgelig ansatte de Dorthe i fleksjob sidste år, for ellers ville de administrative opgaver bare blive det papirtårn, der tippede direktørens skrivebord,” forklarer Ea Nielsen og fortsætter: ”Det vigtigste for en leder er jo at se sine medarbejdere med smil på læben. At have medarbejdere, der er glade og stolte af deres arbejdsplads. De virksomheder, der har det, er særligt attraktive for samarbejdspartnere, kunder og kommende medarbejdere. Derfor bør SMV’erne også dokumentere S’et i ESG.” ”Stort set alle virksomheder skal kunne levere data på ESG” I disse år ruller EU flere forskellige regelsæt ud for at sætte skub i den bæredygtige omstilling. Blandt andet EU-direktivet om bæredygtighedsrapportering CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Med direktivet skal især store virksomheder, og fra 2026 børsnoterede SMV’er, som er omfattet af årsregnskabsloven, rapportere om deres arbejde med bæredygtighed. Ifølge Erhvervsstyrelsen vil omkring 2300 virksomheder blive omfattet af det nye direktiv. Men ifølge Marie Gad, Dansk Industris chef for global udvikling og bæredygtighed, har direktivet en langt mere vidtrækkende betydning for danske virksomheder: ”Selvom direktivet er rettet mod virksomheder med +250 ansatte, skal de også indhente information hos deres underleverandører. For de små og mellemstore virksomheder, som leverer til de store virksomheder, er det også væsentligt for forretningen, at de kan understøtte kravene. De er jo en del af leverandørkæden. Det betyder kort sagt, at stort set alle virksomheder skal kunne levere data på ESG,” forklarer hun. Det er bare om at komme i gang med ESG, mener Marie Gad. Der er hjælp at få Ifølge Ea Nielsen går social ansvarlighed og god forretning hånd i hånd. Og hvis man gerne vil score bedre på S’et i ESG, kan man selvfølgelig også det. I Danmark er der mange muligheder for at få hjælp til at tage et socialt ansvar. Fx kan man kontakte Cabi eller det lokale jobcenter, og så er der ordninger som praktik og de handicapkompenserende ordninger, der kan understøtte virksomheder i at tage et socialt ansvar. ”Alle mennesker er forskellige med forskellige behov. Nogen kan fx have behov for ekstra hensyn pga. angst, et fysisk handicap, eller måske er man kommet tilbage efter stress og har brug for ro. Social ansvarlighed handler også om at give plads til og håndtere, at medarbejdere er forskellige. Og kan du dokumentere det, står du stærkt”, afslutter Ea Nielsen. S’et i ESG favner bredt og indebærer områder som fx kønsdiversitet, gode arbejdsforhold og social ansvarlighed. Inden for social ansvarlighed styrker I blandt andet S’et i ESG gennem: Rekruttering af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, fx med mental eller fysisk funktionsnedsættelse Opkvalificering af udsatte, så de kan varetage konkrete arbejdsopgaver Fastholdelse af medarbejdere, så fx langtidssygemeldte fortsat er en del af arbejdsmarkedet Et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere trives. På Cabis hjemmeside finder du hjælp og vejledning til, hvordan du kan dokumentere S’et i ESG, og hvordan du i det hele taget står stærkt som en socialt ansvarlig virksomhed. Find hjælp til dokumentation af S'et i ESG Fakta om EU-direktivet CSRD: De nye regler fra direktivet bliver løbende indfaset for regnskabsår, der begynder: 1. januar 2024 for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte 1. januar 2025 for børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med mere end 250 ansatte 1. januar 2026 for små børsnoterede virksomheder. Kilde: Erhvervsstyrelsen

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising

2099 7771

eller