Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

25.09.2025

Tiltræk og fasthold arbejdskraft med inklusion

Få indsigt, test jeres inklusionsevne og få gratis hjælp til at skabe en arbejdsplads med plads til forskellighed.

Læs nyhedsbrev

04.09.2025

3 nye værktøjer til ledelse af neurodivergente

12 % af arbejdsstyrken er neurodivergent – er din arbejdsplads klar? Få værktøjer, viden og støtteordninger, der hjælper dig med at skabe de rette rammer.

Læs nyhedsbrev

27.08.2025

Se efterårets kommende events og webinarer

I efteråret kan du deltage i CSR People Prize 2025 og en række webinarer, der giver dig inspiration og konkrete værktøjer til at tilpasse din ledelsesstil og rekrutteringsstrategi til den nye virkelighed

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025

01.07.2025: God sommer | Få gratis hjælp til at finde ny arbejdskraft

12.05.2025: Få gratis hjælp til at finde din næste medarbejder i nyt, stort projekt

06.05.2025: Indstillingen til CSR People Prize 2025 er i gang

25.03.2025: Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

20.02.2025: Professor: "Omfavn de neurodivergente – der er ikke råd til at lade være"

06.02.2025: Ændrede sygedagpengeregler. Kender du dit ansvar?

09.01.2025: Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

2024

17.12.2024: Få løst jeres småopgaver af mennesker med et socialt frikort

11. december 2024: Er fritidsjob en mulighed for unge med handicap?

21. november 2024 : Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize 2024

31. oktober 2024: Sådan hjælper vi unge med handicap i job

22. oktober 2024: Skab gode rammer for veteraner med PTSD

7. oktober 2024: Styrk din ESG-profil

17. september 2024: Skal du med til årets CSR People Prize – tilmeld dig nu

5. september 2024: Udspil fjerner Cabis finanslovsbevilling

3. juli 2024: Ekspertgruppes anbefalinger vækker bekymring og begejstring. Vi giver dig overblikket.

6. juni 2024: Regeringen sætter fokus på fritidsjob – det bør din virksomhed også gøre

16. maj 2024: Sådan får din virksomhed løst jeres ledige opgaver af indvandrere

15. maj 2024: Indstillingen til CSR People Prize 2024 er i gang!

30. april 2024: Sådan bliver grøn omstilling til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18. april 2024: Har du redskaberne til at lede unge med psykiske udfordringer?

9. april 2024: Vores bestyrelse udvides med en af landets førende økonomer

28. februar 2024: ESG, arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel ... sådan hænger det sammen

8. februar 2024: Bliv en attraktiv arbejdsplads for seniorer

11. januar 2024: Sådan får din virksomhed succes med social bæredygtig rekruttering

2023

21. december 2023 - Inspiration til juleferien og til 2024!

15. november 2023 - 7 gode råd til at lede medarbejdere med psykiske udfordringer

3. november 2023 - 6 gode råd til virksomheder, der vil ansætte en fritidsjobber

10. oktober 2023 - Glædelig mental sundhedsdag! 3 værktøjer, du ikke kan undvære

28. september 2023 - Ved du egentlig nok om det sociale frikort? Få gratis viden om ordningen her

21. september 2023 - 7 virksomheder, der i dag står stærkt på S'et i ESG

17. august 2023 - Velkommen ombord! 6 gode råd - når onboarding kræver noget særligt

23. juni 2023 - Drypvis sygefravær er dyrt, driftsforstyrrende og drilsk at håndtere

8. juni 2023 - Virksomhedsledere får en vigtig rolle, når ledige fra kanten skal i job

25. maj 2023 - Aktuelt for dig, der skal rapportere om jeres bæredygtighed

27. april 2023 - Dokumentér S'et i ESG og bliv klar til kommende krav

13. april 2023 - Fra tabu til trivsel

29. marts 2023 - 7 tips til fastholdelse af lærlinge

9. marts 2023 - Sænk sygefraværet i din virksomhed

6. marts 2023 - Hvordan ser fremtidens jobindsats ud?

21. februar 2023 - Bliv opdateret på lovgivningen

2. februar 2023 - Grøn omstilling - det er nu!

19. januar 2023 - "Den største udfordring er usikkerheden"

6. januar 2023 - Skal 2023 være året, hvor I sætter ekstra fokus på trivsel på arbejdspladsen?

2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får

Brugere af det sociale frikort laver mindre kriminalitet, deres misbrug falder og den enkeltes livskvalitet øges markant, viser flere evalueringer. (Arkivfoto Cabi).

27.09.23

Cabi om socialt frikort: Ordning virker efter hensigten – men kan gøres endnu bedre

Siden 2019 har de mest udsatte i vores samfund fået chancen for at tage et skattefrit småjob med forsøgsordningen ”Det sociale frikort”. Flere har benyttet sig af ordningen, og regeringen vil nu gøre frikortet permanent. Videnshuset Cabi har fulgt ordningen tæt og har flere forbedringsforslag til en permanent udgave. Med et socialt frikort i hånden har mennesker fra samfundets mest udsatte grupper siden 1. januar 2019 haft mulighed for at tage et eller flere småjobs og tjene først 20.000 kr. og nu op til 40.000 kr. skattefrit om året, uden at indtægten fradrages i kontanthjælp eller andre offentlige ydelser. Forsøgsordningen, der udløber i 2024, har siden opstarten været evalueret flere gange. Evalueringerne peger blandt andet på, at brugere af det sociale frikort laver mindre kriminalitet, deres misbrug falder og den enkeltes livskvalitet øges markant. Der er også eksempler på udsatte borgere, der først har fået en fod ind på arbejdsmarkedet via det sociale frikort og efterfølgende er fortsat videre i et fleksjob. De positive historier får nu regeringen til at foreslå, at ordningen gøres permanent. I det nyligt offentliggjorte finanslovsudspil har regeringen i 2024 afsat midler til at undersøge, hvordan en endelig udgave af det sociale frikort skal se ud, og midler til at gøre ordningen permanent fra 2025. Seniorkonsulent Anette Hansen fra Cabi har fulgt forsøgsordningen tæt og har blandt andet ledet et pilotprojekt om det sociale frikort finansieret af Trygfonden i kommunerne Esbjerg, Holstebro, Næstved og Vejle. Hun ser positivt på, at ordningen nu har udsigt til at blive permanent. ”Den usikkerhed, der har været om frikortets fremtidige eksistens, har virket som en barriere for dets udbredelse. Der er flere, både borgere og virksomheder, som har været forbeholdne ved at bruge ressourcer på en ordning, der kun var på forsøgsbasis,” siger Anette Hansen. Plads til forbedringer Siden forsøgsordningen for mere end fire år siden blev sat i værk, er i alt 10.109 mennesker i udsatte positioner visiteret til frikortet. Af dem har 9.382 borgere i dag et aktivt frikort, men under halvdelen af dem, 4.483 personer, har anvendt det i praksis. Så der er fortsat plads til forbedring, mener Anette Hansen og henviser til pilotprojektet. Erfaringerne herfra viser, at den største udfordring for borgere med et socialt frikort er, at de ikke har ressourcer til at søge job på egen hånd. ”Man skal tænke på, at flere i målgruppen har stået uden for arbejdsmarkedet i mange, mange år. En del har massive psykiske eller fysiske udfordringer, nogle er hjemløse, mens andre lever isoleret og står uden netværk. Når de sociale problemer bare tårner sig op, er det altså ikke let samtidig at finde et job,” siger Anette Hansen. Hun forklarer, at borgere, der lader sig visitere til et frikort, ikke kun gør det ud fra et økonomisk motiv. De håber på at få en mere meningsfyldt hverdag med mulighed for at bidrage med det, de kan. Derfor kan et aktivt frikort, der står ubrugt hen, let opfattes som endnu et nederlag i en i forvejen svær tilværelse. En styrket kommunal indsats Ifølge Anette Hansen bør man blandt andet se nærmere på kommunernes indsats i bestræbelserne på at finde egnede småjobs til dem, der har et frikort. Med den nuværende lovgivning er kommunerne ikke forpligtet til andet end at visitere borgeren. For selvom det sociale frikort har en beskæftigelsesrettet karakter, er der tale om en social indsats forankret i socialområdet. ”Det betyder, at de kommunale jobcentre ikke bliver målt på deres indsats på området, da de borgere, som kommer i job med et socialt frikort, ikke tæller med i jobcentrets resultat. Det vil give jobcentrene et langt større incitament, hvis småjobs til frijobbere kunne tælle med i deres resultater på linje med småjobs til andre borgere.” Anette Hansen ser gerne, at der i en permanent ordning arbejdes med at forpligte kommunerne til i højere grad at støtte op om ordningen. Ofte er der brug for en håndholdt indsats, hvis det skal lykkes at matche borgere med et socialt frikort med virksomhederne. Hun ser også et potentiale for langt større jobskabelse for frijobbere på kommunale arbejdspladser. ”I dag er der ikke ret mange frijobbere ansat i kommunerne. Så for mig er det oplagt, at kommunerne i forbindelse med en permanent ordning også får til opgave at skabe et vist antal jobåbninger hvert år til borgere med socialt frikort.” Forbedret information Selvom det flere steder i landet er lykkedes at få frijobbere i småjobs, er der fortsat nogle kommuner, hvor det sociale frikort er en velbevaret hemmelighed. ”Hvis ordningen skal blive en succes i hele landet, er der brug for endnu mere information – både i socialforvaltningen, i jobcentret og på de væresteder, herberger og caféer, hvor potentielle brugere af frikortet kommer til daglig. Der er også en række organisationer og frivillige aktører omkring målgruppen, fx lokale udsatteråd og NGO’er, som skal klædes bedre på, da der her kan være personer, som borgerne har tillid til og lytter efter,” siger Anette Hansen. Endelig skal virksomhederne kende til ordningen. ”Kommunerne skal hjælpe virksomhederne med at identificere, hvilke opgaver de kan få løst af en frijobber. Og så må virksomhederne ikke være i tvivl om, hvordan de administrerer ordningen, fx udbetaling af løn til en frijobber,” siger Anette Hansen. Hun foreslår derfor, at hver kommune opretter en hotline, hvor borgere, virksomheder og andre aktører kan henvende sig via telefon eller per sms og få et hurtigt svar, hvis de har spørgsmål om det sociale frikort.

For førtidspensionisten Daniel Noti er livskvaliteten steget ganske markant, efter han med et socialt frikort i hånden fik arbejde fire timer om ugen. Privatfoto.

27.09.23

Førtidspensionist med socialt frikort: ”Det er fedt at have noget at stå op til”

For flere år siden blev 32-årige Daniel Noti tildelt førtidspension og fik dermed udsigt til et liv på passiv forsørgelse. Dagene blev dog hurtigt lange, og gennem det sociale frikort fandt han sin vej ind på arbejdsmarkedet. Han arbejder nu for, at flere socialt udsatte får samme chance. To timers arbejde to gange om ugen lyder måske ikke af meget. Men for førtidspensionisten Daniel Noti betyder jobbet på fire timer alverden. Hans livskvalitet er steget ganske markant, efter han med et socialt frikort i hånden fik arbejde i kantinen i Businessparken, et kontorfællesskab i hans hjemby Struer. I kantinen står han for forskellige forefaldende opgaver i køkkenet, og det trives han rigtig godt med. ”Det betyder helt vildt meget for mig at komme ud blandt andre mennesker. Og så er det bare fedt at have noget at stå op til. For dagene kan godt blive lange, hvis jeg bare sidder derhjemme dag efter dag og spekulerer på alt muligt,” siger han. Med diagnosen atypisk autisme er der en række forhold, som arbejdsgiveren skal tage hensyn til, når Daniel møder ind på jobbet. Hans diagnose betyder blandt andet, at han har svært ved at aflæse andre mennesker og mærke deres grænser. ”I kantinen accepterer de mig som det menneske, jeg er. Der kan være dage, hvor jeg fungerer bedst i mit eget selskab, og så får lov jeg til at passe mig selv. Men der er også dage, hvor jeg har lyst til at være social med de andre,” forklarer han. Fik frikortet ved en tilfældighed Før Daniel Noti i 2020 blev visiteret til det sociale frikort og fik arbejde i kantinen, havde han kortvarigt forsøgt sig på arbejdsmarkedet gennem KLAPjob-ordningen, der tilbyder skånejob til førtidspensionister. ”Jeg var egentlig glad for det job, men desværre tjente jeg så meget, at jeg samtidig blev trukket i boligstøtte. Det var vildt frustrerende og slet ikke til at finde hoved og hale i, så jeg måtte sygemelde mig med stress – og det endte faktisk med, at jeg aldrig vendte tilbage til jobbet,” fortæller han. Nærmest ved et tilfælde blev han opmærksom på muligheden for at få et småjob gennem det sociale frikort og dermed tjene lidt penge skattefrit uden at blive trukket i førtidspension eller andre sociale ydelser. ”En bekendt, jeg havde, fortalte, at hun var blevet visiteret til et socialt frikort i sin hjemkommune. Men hun fik det ikke brugt, da hun ikke havde netværket til at komme i kontakt med virksomhederne. Frikortet lød dog spændende, og det tiltalte mig også, at der i denne ordning ikke er så mange forskellige kontaktpersoner at forholde sig til. Det er en ret væsentlig detalje for mennesker, der har et handicap som mit,” siger Daniel Noti og fortsætter: ”Jeg tog derfor fat i min egen kontaktperson i Struer Kommune. Her blev jeg først visiteret til ordningen, og da jeg gennem mit eget netværk fandt et egnet job, fik jeg også hjælp fra min kontaktperson til at ordne alt det praktiske.” Brug for mere information Daniel Noti er blevet så begejstret for det sociale frikort, at han i dag arbejder intenst for, at andre skal få ligeså meget glæde af ordningen, som han selv har haft. Han har blandt andet haft foretræde for Folketingets Socialudvalg og fortalt sin historie hos Go’ Morgen Danmark på TV2, hvor han var i studiet sammen med social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil og videnshuset Cabi. ”Jeg ved, at der er rigtig mange førtidspensionister, der gerne vil arbejde nogle få timer om ugen. Men de ved ikke nok om det sociale frikort, og hvordan de kommer i kontakt med virksomhederne. Derfor kommer de aldrig hjemmefra og ud i et af de mange småjobs, der rent faktisk findes,” siger Daniel Noti og slår fast: ”Det er virkelig en skam, når man tænker på, at mange virksomheder mangler arbejdskraft. Så der er brug for meget mere information om ordningen, og det fortalte jeg også politikerne i socialudvalget.” Foreslår et ambassadørkorps I øjeblikket har Daniel Noti orlov fra jobbet i kantinen og er taget på et højskoleophold i Sønderjylland. Fra højskolen holder han løbende øje med den politiske udvikling på området, og det glæder ham, at det sociale frikort nu står til at blive gjort permanent fra 2025. ”Det har naturligvis været utrygt ikke at vide, om den ordning, som jeg og mange andre har været så glade for, ville fortsætte. Så regeringens udmelding giver da ro i maven. Som jeg ser det, er det sociale frikort min eneste mulighed for at være del af et arbejdsfællesskab.” Udsigten til et permanent frikort betyder også, at Daniel Noti nu sætter tryk på sit arbejde for at skabe en endnu bedre udgave af det sociale frikort. ”Jeg mener, at alle kommuner i landet bør yde en større indsats for at hjælpe personer med et socialt frikort med at finde egnede arbejdsgivere. Jeg var heldig at have et netværk og få støtte af min kontaktperson i kommunen, men det er langt fra alle frijobbere, der oplever det samme i deres kommune.” Daniel Noti foreslår, at der oprettes et tværkommunalt ambassadørkorps med speciale i det sociale frikort. ”I hver kommune skal der være en ambassadør, fx en socialpædagog, bostøtte eller jobkonsulent, som borgeren har tillid til og altid tør henvende sig til, når de skal have hjælp til praktikken omkring det sociale frikort. Det bør åbne op for, at endnu flere gør brug af ordningen.”

Hos Byens Kagemand i landsbyen Frederiks ved Viborg fandt 46-årige Camilla Bella Karen Hansen en vej ind på arbejdsmarkedet via det sociale frikort. Foto: Cabi

27.09.23

En ny begyndelse: ”Det sociale frikort kickstartede mit liv”

Efter godt 12 år på kontanthjælp fik 46-årige Camilla Bella Karen Hansen for et par år siden uventet en fod ind på arbejdsmarkedet. Med et socialt frikort i hånden landede hun et afløserjob hos Byens Kagemand i landsbyen Frederiks ved Viborg. Ansættelsesforholdet har siden udviklet sig, og i dag er hun ansat i fleksjob samme sted. Køber du en lagkage eller en trøffel hos Byens Kagemand i Frederiks, er der stor sandsynlighed for, at Camilla Bella Karen Hansen, i daglig tale Bella, har haft en finger med i spillet. Som fleksjobber med 21 timer om ugen spiller hun en vigtig rolle, når dej og kagemasse forvandles til bagerdiskens forskellige lækkerier. Fleksjobbet fik hun efter først at have arbejdet samme sted som sommerferieafløser via det sociale frikort. Bella beskriver hverdagen mellem blandemaskiner og bageovne som noget af det bedste, der er hændt hende. For tidligere var hendes liv mildest talt en rutsjebanetur. I en lang årrække døjede hun med forskellige psykiske udfordringer og var fast inventar på kommunens liste over personer på passiv forsørgelse. Hendes udfordringer startede så småt i 2006, hvor hun kom hun til Danmark fra Grønland. Med sig havde hun en kuffert fuld af håb og drømme, og året efter gik hun i gang med en voksenuddannelse på VUC. Kort tid efter uddannelsesstart løb hun dog ind i flere voldsomme episoder i privatlivet, og de slog hende helt ud af kurs. ”I 2008 gik jeg populært sagt ned med flaget. Det udmøntede sig i en form for social angst, og jeg havde lange perioder, hvor jeg slet ikke kom udenfor en dør. Jeg droppede ud af uddannelsen og endte på kontanthjælp,” forklarer hun. Diagnose gav ro Siden fulgte en længere årrække, hvor hun ofte isolerede sig i hjemmet og ikke havde kontakt med arbejdsmarkedet. Hendes mentale tilstand fik yderligere et hak nedad, da en ekskæreste i 2014 på tragisk vis omkom i en trafikulykke. ”Jeg var langt nede, havde skyldfølelse over hans død og prøvede forskellige former for antidepressiv medicin. Men intet hjalp. De eneste mennesker, jeg så i denne periode udover min allernærmeste omgangskreds, var skiftende læger, der uden succes forsøgte at finde ud af, hvorfor jeg havde det svært.” Vendepunktet kom, da Bella i forbindelse med et boligskifte flyttede til Vesthimmerlands Kommune og fik kontakt med en ny sagsbehandler. ”Sagsbehandleren sendte mig til en psykolog, der mente, at jeg led af PTSD. Det var dog en psykiater, der skulle stille diagnosen,” fortæller Bella. Da hun endelig fik en aftale i stand hos en psykiater, gik der ikke lang tid før, diagnosen lå fast: Kompleks PTSD og agorafobi, det vil sige angst for at forlade hjemmet alene, at tage med offentlige transportmidler eller være blandt mange mennesker. ”Det gav mig en vis ro at få en præcis diagnose. Jeg ved ikke, hvor ofte, jeg har dunket mig selv oveni hovedet og tænkt, at jeg bare skulle tage mig sammen og komme i gang med et job. Men jeg har ikke kunnet, og det har bare været så svært at styre tankerne,” siger Bella. Socialt frikort åbnede døren til bageriet Samtalerne med både psykolog og psykiater betød imidlertid, at Bella langsomt, men sikkert fik det bedre. Hun fortæller, at hendes sagsbehandler en dag kom og spurgte, om det var tid til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet – og så blev Bella visiteret til et socialt frikort. ”Lige da jeg fik det sociale frikort, var der et spisested i min hjemby, som søgte tjenere. Jeg tog derned, men turde simpelthen ikke gå derind og søge jobbet,” fortæller Bella. Hjælpen kom i stedet fra Bellas svigerinde, der havde job hos Byens Kagemand i Frederiks. En arbejdsplads, der er kendt for at tage socialt ansvar og rekruttere medarbejdere blandt nogle af samfundets mest udsatte grupper. ”De manglede en sommerferieafløser, og med min svigerinde i hånden, tog jeg derhen. Bagermesteren kendte godt nok ikke til det sociale frikort, men han undersøgte ordningen og gav mig jobbet. Vi blev begge så glade for samarbejdet, at det senere førte til det fleksjob, jeg har i dag,” forklarer Bella. Bella føler sig rigtig godt tilpas i bageriet, hvor hun har lært at fungere bedre i sociale sammenhænge. (Privatfoto) Den helt rigtige hylde I bageriet har Bella fundet en arbejdsplads, der både kan rumme hendes udfordringer og tage de hensyn, der skal til for, at hun fungerer i hverdagen. ”Jeg kender mine arbejdsopgaver og ved præcis, hvem jeg skal arbejde sammen med. Der kommer ingen overraskelser. Jeg bevæger mig heller ikke ud i butikken, så jeg skal ikke forholde mig til en masse mennesker, jeg ikke kender.” Hun fortæller, at arbejdsfællesskabet hos Byens Kagemand har været med til at styrke hendes tro på egne evner og lysten til at være social. ”Udover at have noget at stå op til og tjene mine egne penge, så finder jeg mig efterhånden også bedre tilpas i sociale sammenhænge. Jeg er blandt andet med til julefrokost og andre sociale sammenkomster med mine kolleger. Jeg føler faktisk, at den chance, jeg fik via det sociale frikort, har været med til at kickstarte mit liv.”

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising

2099 7771

eller