Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Nyhedsbrev – Nyt fra Cabi

Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

19.03.2026

Til dig, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen

Ny beskæftigelsesreform: Ledergruppen skal være i fælles front

Hvordan griber man forandringen an, når beskæftigelsesindsatsen skal gentænkes? I mange kommuner er lederne lige nu i fuld gang med at finde retning, organisering og kompetencer. I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på lederens rolle i en reformtid med stor usikkerhed.

Læs nyhedsbrev

20.02.2026

Få indblik i Cabis mest populære indhold

I dette nyhedsbrev har vi samlet de værktøjer, webinarer og temasider, som flest bruger, når de vil styrke trivsel, nedbringe sygefravær og skabe en mere robust arbejdsplads.

Læs nyhedsbrev

21.01.2026

Beskæftigelsesreformen: Hvad betyder de nye regler for din virksomhed?

Få hurtigt overblik over de nye regler på beskæftigelsesområdet i 2026 – og hvad de betyder for rekruttering, fastholdelse og jeres samarbejde med kommunen og a-kasserne. Nyhedsbrevet guider dig gennem de vigtigste ændringer, der kan få direkte betydning for din virksomheds hverdag.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025
2024
2023
2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får
28.08.17

Ny opgørelse: Disse kommuner gør mindst for at aktivere ledige

Beskæftigelsesministeriet har lavet en top-5 over de kommuner, der er dårligst til at aktive deres borgere på offentlige ydelser. Nu kræver beskæftigelsesministeren en redegørelse fra de fem kommuner, der ikke overholder loven. Guldborgsund, Odense, Holbæk, Helsingør og Horsens. De fem danske kommuner har det til fælles, at de alle ligger i bund, når det kommer til aktivering af borgere på offentlige ydelser. Det viser en ny undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet lavet blandt 65.697 aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Troels Lund Poulsen (V) ser på problemet med stor alvor. Derfor har han sendt et brev til kommunernes borgmestre, der nu skal redegøre for deres praksis: ”Jeg mener, at de her fem kommuner har problemer i et omfang, som gør, at jeg skal have en forklaring på, hvorfor de ikke overholder den lovgivning, der er gældende. Det synes jeg sådan set er meget alvorligt”, siger han til Politiken. Hver femte er ”passiv” Kommunerne skal som minimum tilbyde deres aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere et mentorforløb. Ledige fra denne gruppe, der ikke har fået tilbudt nogen ”aktiv indsats” fra april 2016 til marts 2017, betegnes som ”passive”. En aktiv indsats kan være virksomhedspraktik eller et mentorforløb. Det seneste år var 13.458 passive, hvilket svarer til mere end hver femte. Tallet afslører, at der er flere kommuner ude i landet, der ikke overholder loven på området. I Guldborgsund er 50 pct. af de aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere passive, og kommunen ligger dermed øverst i ministeriets top-5. Andre metoder end aktiveringsforløb Rene Christensen (DF), medlem af Folketinget og formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg, beklager, at de ikke følger lovgivningen. Men han betvivler også, om aktiveringsforløb altid er svaret: ”Hvad er vigtigst? At de ledige får en mentor, som faktisk koster mange penge, eller at de rent faktisk kommer i beskæftigelse? Vi mener, at vi bedre – eksempelvis med løbende samtaler – kan få borgere i beskæftigelse på andre måder end via et aktiveringsforløb”, siger han til Politiken. Det er for tidligt at sige hvilke konsekvenser, det vil få for kommunerne, der ikke overholder loven. Ministeren kræver kommunernes redegørelser senest til efteråret. Indtil han modtager dem og bliver bedre oplyst, vil han ikke fortælle, hvad der vil ske. Læs mere om ministeriets opgørelse her

24.08.17

Overblik: Hed debat om førtidspension

Reformen af førtidspension fra 2013 er kommet under skarp beskydning fra bl.a. jurister, professorer og lokalpolitikere, som kritiserer lovgivningen for at være for stram. Beskæftigelsesministeren vil nu fremrykke evalueringen. Her får du et overblik over stemmerne i debatten. Et bredt flertal i Folketinget gennemførte i 2013 en reform af lovgivningen om førtidspension og fleksjob, hvor intentionerne var at få flere udsatte borgere til at blive en del af et arbejdsfællesskab. Men nu er debatten om førtidspension blusset op, og en række kritiske røster peger bl.a. på, at lovgivningen er for stram og kompleks, hvilket resulterer i en langstrakt sagsbehandling. Mandag den 14. august kunne Ugebrevet A4 med tal fra Ankestyrelsen fortælle, at siden 2013, hvor reformen af førtidspension blev gennemført, har 3.737 borgere klaget til Ankestyrelsen, og i 93 procent af sagerne har Ankestyrelsen stadfæstet kommunens afgørelse. Ti borgere har siden 2013 anlagt sag mod Ankestyrelsen ved domstolene for at få ændret afgørelsen, men i alle ti sager har Ankestyrelsen fået medhold. Det skyldes ifølge advokat Søren Kjær Jensen, at domstolene kun meget sjældent omstøder en myndigheds afgørelse. Advokat: Umuligt at vinde sag om førtidspension Advokat Mads Krøger Pramming fra advokathuset Ehmer Pramming mener, at kommunerne reelt er uden for domstolenes kontrol, når domstolene blåstempler Ankestyrelsens afgørelser. ”Hvis der bliver lavet fejl i kommunerne i sager om førtidspension, så er det ikke noget, man kan få rettet ved domstolene. Sådan er virkeligheden nu. Det kan ikke lade sig gøre at vinde en sag om førtidspension,” siger Mads Krøger Pramming til Ugebrevet A4. Professor: For mange ressourceforløb Nina von Hielmcrone, Aalborg Universitet, mener, at Ankestyrelsen har lagt sig op ad de mest restriktive kommuners fortolkning af loven. Og samtidig stiller hun spørgsmålstegn ved de mange ressourceforløb. ”Det er en forudsætning for at få tilkendt en førtidspension, at man har været igennem et ressourceforløb. Men hvis det er ganske åbenbart, at der ikke er mulighed for at fremme den pågældendes evne til at arbejde, så skal man ikke lave et ressourceforløb. Jeg tror, det er der, problemet ligger, at der bliver tilkendt for mange ressourceforløb i stedet for førtidspensioner,” siger Nina von Hielmcrone til Ugebrevet A4. I samme artikel bakkes hun op af Kirsten Ketcher, juraprofessor ved Københavns Universitet: ”Ankestyrelsen har en meget restriktiv fortolkningsstil. Man skal jo tage udgangspunkt i, hvad folk kan. Hvis de kan noget, skal man udnytte det. Men hos Ankestyrelsen og nogle kommuner bliver bevisgrundlaget, at det ikke kan udelukkes, at folk kan noget. Og det mener jeg altså ikke er den vurderingsform, man bør anlægge,” siger Kirsten Ketscher til Ugebrevet A4. Lokalpolitikere: Borgere sidder fast i systemet Tirsdag den 15. august meldte landets seks største kommuner sig også på banen. Det skete i Dagbladet Information. I et åbent brev stilet til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) kritiserer kommunerne lovgivningen for at være for stram og for uklar. Brevet er underskrevet af de lokalpolitikere, som har ansvaret for beskæftigelsesområdet i de seks største kommuner i Danmark: København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Randers. I brevet står der videre, at det er et problem, at alvorligt syge borgere sidder fast i systemet for at leve op til de stramme kriterier og hårde dokumentationskrav, der skal til for at få førtidspension. ”Rigtig mange kommuner sidder fast i det her system. Loven er blevet så kompleks og har fået et defineringsniveau, der betyder, at antallet af arbejdsprøvninger og mængden af mennesker, der skal involveres i en enkelt borgeres sag, tager årevis,” siger Thomas Medom (SF), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus, til Dagbladet Information. Minister fremrykker evaluering De seks kommuner problematiserer desuden, at der er meget store forskelle på, hvor mange førtidspensioner, der tilkendes i de enkelte kommuner. Ministeren kaldte i første omgang forskellene for ”tankevækkende”, og til Ritzau sagde Troels Lund Poulsen, at der bliver offentliggjort en evaluering af reformen i 2018. Men efter et hasteindkaldt møde mellem regeringen og de øvrige partier bag reformen -S, SF og R - onsdag den 23. august har Troels Lund Poulsen besluttet sig for at fremrykke reformen. Det skriver Dagbladet Information. Fagbevægelsen savner mindstegrænse for arbejdsevne Fredag den 18. august meldte SF-formand Pia Olsen Dyhr sig også på banen som kritiker af førtidspensionsreformen, som hun selv var med til at gennemføre. Hun foreslår en mindstegrænse for arbejdsevnen, så de svageste spares for ressourceforløb og i stedet tildeles førtidspension. ”Kan man ikke klare 7,5 timer ugentligt, kan man ikke være på arbejdsmarkedet. Bliver det mindre, begynder det at være på grænsen af, at du dårligt kan arbejde en time om dagen,” siger Pia Olsen Dyhr til Ugebrevet A4. Dermed lægger hun sig tæt op ad 41 fagforbund, der i Dagbladet Information den 21. august, foreslår seks forskellige ændringer af lovgivningen omkring førtidspension, herunder en minimumsgrænse på en ugentlig arbejdsevne på syv timer. Dansk Arbejdsgiverforening advarer dog om, at arbejdsevnen kan forbedres over tid, og derfor risikerer man ifølge chefkonsulent Maria Bille Høg at gentage tidligere tiders fejl, hvor for mange kom på førtidspension. Ekspert: Loven bør ses efter i sømmene Annette Juul Jensen, seniorkonsulent hos Cabi, har fulgt debatten, og hun mener, at det er tid til at se efter, om loven indeholder tilpas mulighed for at udøve skøn baseret på fagligt velbegrundede argumenter. ”Når der er tale om borgere med komplekse problemer, vil det altid afhænge af en individuel vurdering i forhold til hvor langt, arbejdsevnen rækker. For at den individuelle vurdering kan få sin retmæssige plads, kræver det, at man i højere grad tør lægge vægt på det samlede socialfaglige skøn, når både lov og praksis skal revurderes.”

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Malene Boel Kristensen

Kommunikation og markedsføring | Tværgående koordinering | Nyhedsbreve | Webinarer
Tilgå Malene Boel Kristensen på LinkedIn