Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Nyhedsbrev – Nyt fra Cabi

Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

19.03.2026

Til dig, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen

Ny beskæftigelsesreform: Ledergruppen skal være i fælles front

Hvordan griber man forandringen an, når beskæftigelsesindsatsen skal gentænkes? I mange kommuner er lederne lige nu i fuld gang med at finde retning, organisering og kompetencer. I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på lederens rolle i en reformtid med stor usikkerhed.

Læs nyhedsbrev

20.02.2026

Få indblik i Cabis mest populære indhold

I dette nyhedsbrev har vi samlet de værktøjer, webinarer og temasider, som flest bruger, når de vil styrke trivsel, nedbringe sygefravær og skabe en mere robust arbejdsplads.

Læs nyhedsbrev

21.01.2026

Beskæftigelsesreformen: Hvad betyder de nye regler for din virksomhed?

Få hurtigt overblik over de nye regler på beskæftigelsesområdet i 2026 – og hvad de betyder for rekruttering, fastholdelse og jeres samarbejde med kommunen og a-kasserne. Nyhedsbrevet guider dig gennem de vigtigste ændringer, der kan få direkte betydning for din virksomheds hverdag.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025
2024
2023
2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får
Kvinder med ikke-vestlig baggrund stormer i uddannelse, men det slår ikke igennem på arbejdsmarkedet
06.02.18

Uddannelse fører ikke til job for kvinder med anden etnisk baggrund

Kvinder med ikke-vestlig baggrund uddanner sig i stor stil, men halter stadig bagefter på arbejdsmarkedet. Familie og børn trækker mere, forklarer eksperter. Det går godt med at få kvinder med ikke-vestlig baggrund til at uddanne sig, viser tal fra Danmarks Statistik. Blandt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i alderen 25-39 år har 37,9 procent nu en videregående uddannelse, skriver Ugebrevet A4. Dermed har de for længst overhalet mændende i samme gruppe. Her har 23,9 pocent en videregående uddannelse. Men selvom ikke ikke-vestlige kvinder uddanner sig i høj grad, slår det ikke igennem på arbejdsmarkedet, for kun 47 procent af de 25-39-årige kvinder med ikke vestlig baggrund er i job mod 61 procent af mændende. Ifølge Lars Larsen fra analysevirkomheden LG Insights hænger det bl.a. sammen med den kulturelle baggrund og familiemønstre. "I nogle kulturer betyder det meget for familierne, at kvinden går hjemme og passer børnene, når de er små. Og det betyder jo også, at kvinder, selvom de er veluddannede, har lange perioder uden for arbejdsmarkedet," siger han til Ugebrevet A4. Han forklarer videre, at for disse kvinder er målet med uddannelse ikke nødvendigvis at gøre karriere. Det handler måske i stedet om dannelse. Mangler viden om, hvad der motiverer målgruppen Ifølge Nadia El-Gendi, seniorkonsulent og ekspert i integration hos Cabi, er det en tendens, som kan være svær at vende. "Det er rigtig positivt, at kvinderne uddanner sig, for det betyder, at de har en masse værktøjer til at klare sig i det danske samfund. Men vi må også erkende, at her er en målgruppe, som vi faktisk ikke kender ret godt, og det er en afgørende forudsætning at lære dem at kende, hvis vi skal lave en effektiv indsats," siger hun. Nadia El-Gendi underviser bl.a. virksomheder og kommuner i kulturforstålse, og hun oplever, at ofte mangler forståelse for, hvad der motiverer kvinder med ikke-vestlig baggrund. "Hvis vi skal have flere kvinder med ikke-vestlig baggrund i arbejde, så er vi nødt til at forholde os til og finde ind til , hvad der har status og motiverer dem. Vi skal forstå de mennesker, som vi laver indsatser for, for ellers lykkes det ikke. Det nytter ikke noget at tale om karriere, hvis det ikke er en virkelighed, de kan se sig selv i. Det er en stærk motivator for etniske danske kvinder, men det er det ikke nødvendigvis her," siger Nadia El-Gendi. Læs mere hos Ugebrevet A4 Se mere om kulturmødet på arbejdspladsen hos på Cabis hjemmeside

Hver anden flygtning skal i arbejde. Sådan lyder  målsætningen fra regeringen. Nye tal viser, at ti kommuner allerede har nået dét mål.
30.01.18

Ti kommuner har fået hver anden flygtning i job

Regeringens mål er, at halvdelen af landets flygtninge skal arbejde, og det lever ti kommuner nu allerede op til. Det er dog langt fra alle kommuner, der har nået samme mål. For to år siden satte regeringen et mål om at få 50 procent flygtninge i arbejde, og den målstreg har ti kommuner allerede passeret i dag. Det viser en ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der nu gør status. De kommuner, der har fået flest flygtninge i job, har endda fået flere end 50 procent ud på arbejdsmarkedet. I toppen af listen ligger Ringsted, Lyngby-Taarbæk og Rebild Kommune, der har fået henholdsvis 57, 56 og 55 procent flygtninge i arbejde. De tal gælder for 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte i lønmodtagerbeskæftigelse, der har opholdt sig i Danmark i tre år. Tallene viser billedet, som det så ud i 3. kvartal i 2017. Store forskelle på kommunerne På landsplan var 36 procent flygtninge i arbejde i denne periode, men opgørelsen viser også et stort spænd mellem de enkelte kommuner. Selvom stadig flere flygtninge kommer i arbejde, er målsætningen om de 50 procent langt fra nået i alle landets kommuner. Mens kommunerne i toppen af listen har fået mere end halvdelen af deres flygtninge i arbejde, gælder det samme blot 14 procent i Ballerup Kommune, der indtager en bundplacering på listen. Også Langeland og Ikast-Brande er blandt de kommuner, der har fået færrest flygtninge i job. Her arbejder henholdsvis 16 og 17 procent af kommunernes flygtninge. Tallene er baseret på opgørelser fra Danmarks Statistik og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). 11 kommuner er ikke med i opgørelsen, da der i disse kommuner er tale om meget få flygtninge. Mere viden Se fordelingen på et interaktivt kort her Læs mere om opgørelsen hos dknyt

Fællesskab. Det er et af nøgleordene i projekt 'Fodbold som beskæftigelse', der hjælper unge i arbejde og uddannelse.
26.01.18

Fodbold skal få udsatte unge i job og uddannelse

I projekt ’Fodbold som beskæftigelse’ kommer Herlevs udsatte unge i fodboldtræning, virksomhedspraktik og på kurser. Det har vist sig at bane vejen til arbejde eller uddannelse for mange af dem. Fra fodboldbanen til arbejdsmarkedet eller skolebænken. I Herlev kommune snører ledige, udsatte unge fodboldstøvlerne for at komme tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Projektet ’Fodbold som beskæftigelse’ skal nemlig hjælpe utilpassede unge under 30 år væk fra en hverdag med ledighed og overførselsindkomster. Det skal blandt andet gøres med to ugentlige træninger, virksomhedspraktik og kurser i at skrive CV’er eller ansøgninger. Og den pakke har vist sig at være en succes for flere unge, der ikke tidligere har haft succes med at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Det sidste hold bestod af 27 unge, og her kom næsten halvdelen i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse efter forløbet. ”Vi hjælper dem til at tage deres succes fra banen med videre til arbejdsmarkedet og i uddannelse,” siger Casper Hansen, virksomhedskonsulent i Herlev Kommune, til DR København. Fællesskab er vejen til fremskridt De unge kan have forskellige udfordringer, herunder aspergers, men fælles for dem er, at de har haft udfordringer med at komme i gang med arbejde eller uddannelse. Derfor skal forløbet give dem ny selvtillid og lære dem at blive en del af et vigtigt fællesskab på banen og videre i livet. Og netop fællesskabet er afgørende for, at projektet har vist sig at blive en succes, mener Casper Hansen: ”Det er vigtigt at være en del af noget. At man står op og bidrager. Det er et fællesskab, og vi er sammen om det,” siger han til DR København. For tiden deltager 20 unge i projektet, der kan vare alt fra fire uger til et år afhængig af den enkelte unge. Der findes også lignende projekter i Gentofte og Guldborgsund. Mere viden Læs mere om projektet hos DR København

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Malene Boel Kristensen

Kommunikation og markedsføring | Tværgående koordinering | Nyhedsbreve | Webinarer
Tilgå Malene Boel Kristensen på LinkedIn