Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

19.03.2026

Til dig, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen

Ny beskæftigelsesreform: Ledergruppen skal være i fælles front

Hvordan griber man forandringen an, når beskæftigelsesindsatsen skal gentænkes? I mange kommuner er lederne lige nu i fuld gang med at finde retning, organisering og kompetencer. I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på lederens rolle i en reformtid med stor usikkerhed.

Læs nyhedsbrev

20.02.2026

Få indblik i Cabis mest populære indhold

I dette nyhedsbrev har vi samlet de værktøjer, webinarer og temasider, som flest bruger, når de vil styrke trivsel, nedbringe sygefravær og skabe en mere robust arbejdsplads.

Læs nyhedsbrev

21.01.2026

Beskæftigelsesreformen: Hvad betyder de nye regler for din virksomhed?

Få hurtigt overblik over de nye regler på beskæftigelsesområdet i 2026 – og hvad de betyder for rekruttering, fastholdelse og jeres samarbejde med kommunen og a-kasserne. Nyhedsbrevet guider dig gennem de vigtigste ændringer, der kan få direkte betydning for din virksomheds hverdag.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025

18.12.2025: God jul og på gensyn i 2026!

04.12.2025: 5 milliarder grunde til at tage sygefravær alvorligt

19.11.2025: Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize

06.11.2025: Sådan gør du virksomheden klar til at tage imod unge – også de sårbare

30.10.2025: Er du klar, når banken efterspørger ESG-dokumentation?

10.10.2025: Seks virksomheder i spil til CSR-priser

25.09.2025: Tiltræk og fasthold arbejdskraft med inklusion

04.09.2025: 3 nye værktøjer til ledelse af neurodivergente

27.08.2025: Se efterårets kommende events og webinarer

01.07.2025: God sommer | Få gratis hjælp til at finde ny arbejdskraft

12.05.2025: Få gratis hjælp til at finde din næste medarbejder i nyt, stort projekt

06.05.2025: Indstillingen til CSR People Prize 2025 er i gang

25.03.2025: Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

20.02.2025: Professor: "Omfavn de neurodivergente – der er ikke råd til at lade være"

06.02.2025: Ændrede sygedagpengeregler. Kender du dit ansvar?

09.01.2025: Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

2024

17.12.2024: Få løst jeres småopgaver af mennesker med et socialt frikort

11. december 2024: Er fritidsjob en mulighed for unge med handicap?

21. november 2024 : Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize 2024

31. oktober 2024: Sådan hjælper vi unge med handicap i job

22. oktober 2024: Skab gode rammer for veteraner med PTSD

7. oktober 2024: Styrk din ESG-profil

17. september 2024: Skal du med til årets CSR People Prize – tilmeld dig nu

5. september 2024: Udspil fjerner Cabis finanslovsbevilling

3. juli 2024: Ekspertgruppes anbefalinger vækker bekymring og begejstring. Vi giver dig overblikket.

6. juni 2024: Regeringen sætter fokus på fritidsjob – det bør din virksomhed også gøre

16. maj 2024: Sådan får din virksomhed løst jeres ledige opgaver af indvandrere

15. maj 2024: Indstillingen til CSR People Prize 2024 er i gang!

30. april 2024: Sådan bliver grøn omstilling til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18. april 2024: Har du redskaberne til at lede unge med psykiske udfordringer?

9. april 2024: Vores bestyrelse udvides med en af landets førende økonomer

28. februar 2024: ESG, arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel ... sådan hænger det sammen

8. februar 2024: Bliv en attraktiv arbejdsplads for seniorer

11. januar 2024: Sådan får din virksomhed succes med social bæredygtig rekruttering

2023

21. december 2023 - Inspiration til juleferien og til 2024!

15. november 2023 - 7 gode råd til at lede medarbejdere med psykiske udfordringer

3. november 2023 - 6 gode råd til virksomheder, der vil ansætte en fritidsjobber

10. oktober 2023 - Glædelig mental sundhedsdag! 3 værktøjer, du ikke kan undvære

28. september 2023 - Ved du egentlig nok om det sociale frikort? Få gratis viden om ordningen her

21. september 2023 - 7 virksomheder, der i dag står stærkt på S'et i ESG

17. august 2023 - Velkommen ombord! 6 gode råd - når onboarding kræver noget særligt

23. juni 2023 - Drypvis sygefravær er dyrt, driftsforstyrrende og drilsk at håndtere

8. juni 2023 - Virksomhedsledere får en vigtig rolle, når ledige fra kanten skal i job

25. maj 2023 - Aktuelt for dig, der skal rapportere om jeres bæredygtighed

27. april 2023 - Dokumentér S'et i ESG og bliv klar til kommende krav

13. april 2023 - Fra tabu til trivsel

29. marts 2023 - 7 tips til fastholdelse af lærlinge

9. marts 2023 - Sænk sygefraværet i din virksomhed

6. marts 2023 - Hvordan ser fremtidens jobindsats ud?

21. februar 2023 - Bliv opdateret på lovgivningen

2. februar 2023 - Grøn omstilling - det er nu!

19. januar 2023 - "Den største udfordring er usikkerheden"

6. januar 2023 - Skal 2023 være året, hvor I sætter ekstra fokus på trivsel på arbejdspladsen?

2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får

03.04.18

Mere tid til den enkelte får flere unge i uddannelse og job

Færre sager pr. socialrådgiver frigør mere tid til at hjælpe den enkelte unge. Det har resulteret i flere unge, som kommer i uddannelse eller job og en millionbesparelse for kommunen, viser erfaringer fra Horsens. Halvt så mange sager og dobbelt så meget kontakt til den enkelte unge. Det er den succesfulde opskrift til at føre flere aktivitetsparate unge hurtigere i uddannelse eller job. Det viser erfaringerne fra et pilotprojekt, som Ungeenheden i Horsens Kommune satte i gang 1. januar 2017. Førhen skulle hver socialrådgiver varetage indsats og opfølgning for ca. 70 unge hver. Men med pilotprojektet blev endnu to socialrådgivere ansat, hvilket bragte sagstallet ned på ca. 35 pr. socialrådgiver. Investeringen i flere socialrådgivere har hurtigt tjent sig hjem og mere til. På under et år har Horsens Kommune sparet 1,8 millioner kr. i uddannelseshjælp i perioden, hvor antallet af aktivitetsparate unge mellem 18-24 år er faldet fra 198 til 164, oplyser Horsens Kommune i en pressemeddelelse. Unge får hjælp til læge og praktik Afdelingsleder for Ungeenheden, Linda Nystrup forklarer, at med de færre sager får socialrådgiverene tid til en ekstra indsats og det har givet pote. ”Det giver mening at de unge danner en relation til rådgiveren, så rådgiveren fx kan tage med til lægen eller tage med ud på virksomheden når den unge starter i praktik eller arbejde. Når de ’stopper’ hos os giver vi dem mulighed for at kontakte os, hvis de har brug for hjælp. Det er der flere unge der benytter sig af,” siger Linda Nystrup. ”Vores arbejde foregår meget ude af huset der hvor de unge er – fx i tilbuddet, på virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen. I det hele taget øver vi os på at være den faste kontaktperson, som de unge skal have i 2019 i forbindelse med FGU-reformen,” fortsætter hun. Ekspert: Unge skal lære at navigere i systemet Jesper Pedersen, seniorkonsulent hos Cabi og ekspert i unge, hæfter sig også ved, at Ungeenhedens indsats foregår der, hvor de unge befinder sig. ”Jeg blev glad da jeg hørte, at der ikke blot er tale om flere samtaler med de unge, men at rådgivernes ekstra tid bliver brugt til alt det, der er rundt om samtalen og der, hvor de unge er. Mange unge har svært ved at navigere i vores samfund og i det offentlige system,” siger Jesper Pedersen. ”De har brug for støtte til at komme videre, om det så gælder lægebesøg, uddannelse eller job. Det ser ud til, at Horsens Kommune er ved at finde en model for en sammenhængende indsats for de unge. Jeg glæder mig i hvert fald til at følge deres indsats i den kommende tid,” slutter han. Læs mere hos Horsens Folkeblad

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vil have bedre ressourceforløb i kommunerne.

21.03.18

Minister: Borgerne skal have bedre indsats i ressourceforløb

Reformen af fleksjob og førtidspension er godt på vej, men der er stadig udfordringer, viser en evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob. Beskæftigelsesministeren kræver bedre ressourceforløb fra kommunerne. Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob, som blev gennemført i 2013. Evalueringen, som er udarbejdet af Deloitte, viser bl.a. at mange borgere er tilfredse med deres forløb, og det er lykkedes at bremse tilstrømningen til førtidspension, som var en del af formålet med reformen. Men evalueringen viser også, at der er en række punkter, hvor reformen ikke er i mål. Kommunerne har fx store udfordringer med at oprette virksomhedsrettede tilbud til borgere i ressoruceforløb, og hver femte borgere, som har været i ressoruceforløb i mindst seks måneder, har ikke modtaget nogen form for indsats. Minister: Kommuner skal rette op "Evalueringen bekræfter på flere måder, at reformen viser gode takter. Flere mennesker, som tidligere endte på førtidspension, er blevet en del af arbejdsmarkedet. Men – og det kan jeg ikke understrege nok – det er helt uacceptabelt, at kommunerne ikke formår at give deres borgere en bedre indsats i ressourceforløb og hjælper borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Alt for mange får slet ikke en indsats, og alt for få får en virksomhedsrettet indsats," siger beskæftiglesesminsiter Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse og slår fast, at kommunerne skal rette op på indsatsen. Forligskredsen bag reformen af fleksjob og førtidspension er allerede enige om at præcisere reglerne for, hvornår der tilkendes førtidspension så borgere, hvor der ikke er udsigt til, at de kan udvikle arbejdsevnen, ikke bliver sendt i ressourceforløb. Også på fleksjobområdet er der store udfordringer. En central intention med reformen var, at ansætte i fleksjob skulle øge deres timetal, men for langt de fleste har timetallet ikke ændret sig. Mere information Se pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet Download evalueringen fra Deloitte

15.03.18

Helsingør-virksomhed sætter tal på sit samfundsansvar - 7,8 mio. kr.

Virksomheder kan nu sætte tal på, hvad de bidrager med til samfundet, når de ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det kan de med online-værktøjet Den Sociale Beregner. Sevicevirksomheden Renell med hovedkontor i Helsingør, har bidraget med en samfundsmæssig gevinst på 7,8 millioner kr. Danske virksomheder bidrager med hundredevis af millioner af kroner til den danske statskasse ved at give folk, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet en chance. Nu kan virksomhederne helt konkret se, hvordan de hjælper det danske samfund, når de ansætter fx flygtninge eller langtidsledige. Med online-værktøjet Den Sociale Beregner, der er tilgængelig på densocialeberegner.dk, kan virksomhederne se, hvad de sparer samfundet for i kroner og ører. Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og videns- og netværkshuset Cabi lancerede sidst i februar i år beregneren. Den er med til på et objektivt grundlag at sætte fokus på den værdi, det har for både samfundet og virksomheden, at virksomheden tager et socialt ansvar og ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Samfundsgevinst: 7,8 millioner kr. på et år Servicevirksomheden Renell, som hører hjemme i Helsingør, har haft mulighed for at teste beregneren. Her viser tallene, at Renell sidste år sparede samfundet for 4,7 millioner kr. i offentlige ydelser, og derudover været med til at generere 3,1 millioner kr. i øgede skatteindtægter. Med andre ord en samfundsgevinst på 7,8 millioner kr. på et år. Oven i dette kan desuden lægges de personer, som efter endt forløb i Renell er blevet ansat i andre virksomheder. Og den reelle samfundsmæssige gevinst er ofte større, når der medregnes øvrige positive effekter – eksempelvis værdien af det udførte arbejde, besparede omkostninger til aktivering for ledige, etc. Foruden Den Sociale Beregner har VFSA også lanceret en benchmarkmodel, der kan hjælpe virksomheder med at få overblik over det antal medarbejdere, de har fået videre i job, hvis de ikke selv er klar over det. Renell: Vi gør en forskel ”Det er selvfølgelig godt, at vi er med til at spare samfundet for nogle penge. Men for os er det, der virkelig betyder noget, at vores indsats er med til at få mennesker i arbejde. Ikke bare hos os selv, men også hos andre. Der er faktisk en del, som får job, når de har været i praktik hos os. Vi kan se, at vi gør en forskel, og det er meget tilfredsstillende,” siger Charlotte V. Andersen, HR-medarbejder hos Renell. Helsingør-virksomheden deltager torsdag den 15. marts på en workshop i Ringsted, hvor andre interesserede virksomheder får mulighed for at køre deres tal gennem Den Sociale Beregner. Og derved får indblik i den samfundsmæssige gevinst af deres sociale ansvar. Tal supplerer den menneskelige historie Christina Schultz, sekretariatsleder for VFSA forklarer, at Den Sociale Beregner hjælper virksomhederne med at få konkret data på socialt ansvar, som ellers kan være svært at måle. ”Ved at give de mennesker, der har brug for det, en ekstra hånd får virksomheden ikke alene den fornødne arbejdskraft, men bidrager også til samfundet. Både i form af de offentlige ydelser, som spares, når denne gruppe kommer i job samt i form af de øgede skatteindtægter, som de kommer til at bidrage med. Det regnestykke kan virksomheder fx bruge i deres CSR rapportering, som et supplement til de gode menneskelige historier,” siger Christina Schultz. De grupper, som regnes for at være i udkanten af arbejdsmarkedet er mennesker, der har været arbejdsløse i mere end et halvt år - som har været i et forløb med enten løntilskud eller virksomhedspraktik. Beregningerne bygger på de besparede ydelsesudgifter, der er forbundet med de pågældende ydelser samt den øgede skatteindtægt, og der er således tale om garanterede minimumsbesparelser. KONTAKT Sekretariatsleder Christina Schultz, VFSA: 7221 7483 / cs@vfsa.dk HR-medarbejder Charlotte V. Andersen: 4927 1044 / cva@renell.dk FAKTA SÅ ENKELT ER DET AT FÅ TAL PÅ SIT SAMFUNDSENGAGEMENT Beregneren estimerer den minimumsgevinst, som virksomheder bidrager til samfundet med, når de ansætter personer fra kanten af arbejdsmarkedet. Beregneren bygger således på to simple parametre. De besparede offentlige ydelsesudgifter til forsørgelse De øgede skatteindtægter (Der tages altså ikke hensyn til de afledte effekter såsom besparede aktiverings- og sundhedsudgifter, lavere kriminalitet, lavere udgifter til boligstøtte m.v.) Se beregneren på www.densocialeberegner.dk Renell deltager i en workshop i Ringsted den 15. marts, hvor andre virksomheder har mulighed for at prøve den sociale beregner. Se program

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Malene Boel Kristensen

Kommunikation og markedsføring | Tværgående koordinering | Nyhedsbreve | Webinarer

2099 7771

eller