Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Metoder og værktøjer
  3. Guide til virksomheders samarbejde med kommunen
  4. Kommunens opfølgningssamtaler

GUIDE TIL SAMARBEJDE MED KOMMUNEN

Kommunens opfølgningssamtaler

Kommunen følger kun op med jeres sygemeldte medarbejder, hvis der er et behov.  Som arbejdsgiver kan du dog altid bede kommunen om hjælp.

Kontakt altid kommunen for vejledning i den konkrete situation. Læs her som forberedelse, inden du kontakter kommunen.

Din medarbejder modtager et oplysningsskema fra kommunen, når I har indberettet sygefraværet. Heri skriver medarbejderen blandt andet, hvor lang tid de forventer at være sygemeldt, og om de ønsker opfølgning fra kommunen. 

Når kommunen modtager oplysningsskemaet, vurderer de, om jeres medarbejder skal tilbydes samtaler og hjælp fra kommunen. 

Hjælpen kan blandt andet være tilbud med henblik på at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet og fx bestå af vejledning, træning, opkvalificering eller virksomhedspraktik.

Som arbejdsgiver har I også mulighed for at bede kommunen om støtte til at få medarbejderen godt tilbage fra sygemeldingen.

Fordele

Beder du som arbejdsgiver kommunen om hjælp, får du adgang til forskellige ordninger og redskaber, som kan understøtte en bæredygtig plan for tilbagevenden til arbejdet.

✓ Mere viden

Hvis der er risiko for, at fraværet bliver længerevarende, kan man som arbejdsgiver anmode om et såkaldt "fast track" via Nemrefusion. Fast track medfører en tidlig indsats for den sygemeldte.

Læs mere om fast track

Mulighedserklæringen er et af de redskaber, du kan bruge i forbindelse med, at din medarbejder er sygemeldt.

Læs alt om mulighedserklæringen og hent skabelon i Word til at udfylde. 

Læs om love og regler i forbindelse med mulighedserklæringen

Som virksomhed skal du være opmærksom på, at du ikke må spørge til medarbejderens diagnose, men gerne til sygdommens konsekvenser for arbejdet. 

Relateret indhold

Virksomhedspraktik
Med virksomhedspraktik kan din virksomhed få afprøvet en potentiel medarbejder i praksis og samtidig give en ledig mulighed for at opbygge jobrelevante kompetencer. For mange virksomheder er praktik et første skridt mod ansættelse. Om virksomhedspraktik
Fastholdelsesplan
En fastholdelsesplan sikrer en mere kvalificeret tilbagevenden til arbejdet. Dertil kan det være et godt evalueringsværktøj til den løbende opfølgning på medarbejderens sygdom. Om fastholdelsesplan
§ 56-aftale
Med en §56-aftale kan virksomheden få sygedagpengerefusion fra første fraværsdag, når der er tale om en kronisk eller langvarig sygdom hos medarbejderen. Dermed aflaster en §56-aftale virksomheden. Om § 56-aftale
Thumbnailbillede af tidslinjen

VÆRKTØJ

Tidslinje: Forløb ved længerevarende sygefravær

Cabis tidslinje giver dig et overblik over, hvad du som leder skal være opmærksom på, når en medarbejder er sygemeldt i en længere periode. Brug værktøjet som en tjekliste til, hvad du kan eller skal gøre, og hvornår. Hent tidslinjen

FAQ: Har du syge eller nedslidte medarbejdere?

Hvis du oplever sygdom eller nedslidning på arbejdspladsen, er der god hjælp at hente i samarbejdet med kommunen. Se mulighederne

Spørg Cabi

Gratis hotline til dig, der i professionel sammenhæng har brug for ekspertviden om det rummelige arbejdsmarked, socialt ansvar og indsatser, der virker. Spørg Cabi

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Anne Brændbyge
Projektleder og seniorkonsulent
Sygedagpenge | Fleksjob | Job og handicap | Bæredygtig virksomhedsledelse | Fortolkning og formidling af lovstof
Portrætfoto Tina Fogh
Tina Fogh
Seniorkonsulent
Fleksjob | Sygedagpenge | Kontanthjælp | Job og handicap | Inklusionskapacitet | Neurodiversitet I Beskæftigelsesrettede indsatser | Handicapkompenserende ordninger