- Forside
- Temaer
- Trivsel
- Trivselsværktøjer den enkelte medarbejder
- Tag tidligt fat i kommunen
Tag tidligt fat i kommunen
Det kan i langt de fleste tilfælde betale sig at kontakte kommunen tidligt, hvis en medarbejder ikke trives og har sygefravær. Kommunens beskæftigelsesafdeling kender nemlig de støttemuligheder, som kan forebygge og forkorte sygemeldinger til gavn for både den ansatte og for virksomheden.
Det er en rigtig god idé at inddrage kommunen så tidligt som muligt i processen, hvis du oplever tegn på, at en medarbejder mistrives. Måske har medarbejderen allerede været sygemeldt i kortere eller længere perioder. Rækker man tidligt ud, har kommunen mulighed for at iværksætte støtteordninger, der kan hjælpe medarbejderen i en svær periode, uden at vedkommende behøver være sygemeldt.
Kommunens beskæftigelsesafdeling er der for virksomhederne
Det er nemlig vigtigt at huske på, at den kommunale beskæftigelsesindsats er der for virksomhederne , og alle har en fælles agenda: At hjælpe medarbejderen hurtigt og godt tilbage på arbejdet.
Seniorkonsulent i Cabi, Anne Brændbyge, giver i 3 korte trin en række råd og anbefalinger til, hvordan du kan sætte tidligt ind, hvis du spotter en medarbejder, der mistrives.
1. Spot psykiske og fysiske udfordringer
- Hav altid antennerne ude: Hvad udfordrer medarbejderne?
- Få styr på redskaber og rammer.
- Inviter ind til en snak.
2. Find ud af, hvad I selv kan gøre
- Sæt tidligt ind, når noget ulmer.
- Gå i dialog om, hvilke muligheder der er.
- Tag stilling til, hvordan I bedst kan hjælpe medarbejderen.
3. Kontakt kommunen tidligt
- Brug den kommunale beskæftigelsesafdeling, som gerne vil hjælpe tidligt i processen.
- Ring til beskæftigelsesafdelingen i medarbejderens hjemkommune.
- Bed om en samtale med en fastholdelseskonsulent.
VÆRKTØJ
Fastholdelsesplan
En fastholdelsesplan kan have flere formål. Når du har en sygemeldt medarbejder, kan du medbringe fastholdelsesplanen til jeres sygefraværssamtale, når I skal tale om at vende tilbage på arbejde. Hent en gratis skabelon. Læs mere om fastholdelsesplanen
VÆRKTØJ
Mulighedserklæring
Mulighedserklæringen er et af de redskaber, du kan bruge i forbindelse med, at din medarbejder er sygemeldt. Læs alt om mulighedserklæringen her og hent skabelon i Word, lige til at udfylde. Til mulighedserklæringen
VIDEN OG BAGGRUND
Delvis sygemelding
Kend til muligheden for delvis sygemelding. Den kan du med fordel bruge hvis din medarbejder, trods sygdom, stadig kan arbejde nogle timer om dagen eller om ugen. Om delvis sygemelding
VÆRKTØJ
Hvad koster jeres sygefravær?
Prøv sygefraværsberegneren og få sat konkrete tal på, hvad sygefraværet koster jeres virksomhed. Om sygefraværsberegnerenSPØRG CABI
Har du spørgsmål?
Så spørg Cabi!
| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |