Uddannelsespålæg til unge ledige

1. Hvad er uddannelsespålæg?

Alle unge skal have en uddannelse. Når en ung melder sig ledig, vurderer kommunen, om den unge skal have et pålæg om at søge ind på en uddannelse. Det kaldes for uddannelsespålæg.

Et uddannelsespålæg betyder, at den unge skal søge ind på og gennemføre en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Det betyder også, at den unge skal have et forsørgelsesgrundlag under uddannelsen. Et forsørgelsesgrundlag kan fx være SU eller elevløn.

Hvad indebærer et uddannelsespålæg?

Kommunen udarbejder sammen med den unge en plan for den unges vej mod uddannelse med udgangspunkt i uddannelsespålægget.  

Processen er:

• Kommunen vurderer, om den unge kan gennemføre en uddannelse.
• Kommunen fastsætter en frist for, hvornår den unge skal komme med forslag til uddannelse.
• Den unge kommer med et eller flere forslag til uddannelse.
• Kommunen fastsætter en frist for, hvornår den unge skal søge ind på uddannelsen.
• Den unge skal påbegynde og gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår.

2. Hvem skal have uddannelsespålæg?

Der skelnes mellem fire målgrupper med uddannelsespålæg:

• Målgruppe 6.1: Dagpengemodtagere under 25 år, uden forsørgerpligt over for børn og uden erhvervskompetencegivende uddannelse.
• Målgruppe 6.4 – åbenlyst uddannelsesparat: Kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som er kategoriseret som åbenlyst uddannelsesparate.
• Målgruppe 6.4 – øvrig uddannelsesparat: Kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som er kategoriseret som øvrig uddannelsesparate.
• Målgruppe 6.5 – aktivitetsparat: Kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som er kategoriseret som aktivitetsparate. 

Unge omfattet af program efter integrationsloven skal også have et pålæg om uddannelse.

Unge med arbejdspligt og unge i STU er ikke omfattet af reglerne om uddannelsespålæg.

Undtagelse fra krav om uddannelsespålæg

Kommunen kan tilbyde en jobrettet indsats til unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år i målgruppe 6.4 og 6.5, som er kategoriseret som øvrigt uddannelsesparate eller aktivitetsparate.  

Det er en betingelse, at den unge ønsker en jobrettet indsat, og kommunen vurderer, at den unge er egnet til indsatsen. 

3. Hvor længe gælder et uddannelsespålæg?

Et uddannelsespålæg gælder, indtil den unge starter uddannelse.

4. Tilbud og indsats

Beskæftigelsesindsatsen for unge med uddannelsespålæg skal understøtte den unge frem mod uddannelsesstart. 
Den overordnede betingelse for bevilling af et tilbud er, at tilbuddet medvirker til, at den unge hurtigst muligt begynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. 

Regler for tilbud

• Hvornår: Den unge skal have et beskæftigelsestilbud senest efter seks måneder.  
• Varighed: Tilbuddet skal have en varighed på mindst to sammenhængende uger.
• Typer af tilbud: Virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt vejledning og opkvalificering. 

Læs lovstof om beskæftigelsestilbud

Hvornår kan uddannelse gives som et tilbud? 

Dagpengemodtagere kan få uddannelse som et beskæftigelsestilbud, indtil de har haft seks måneders ledighed. Det betyder, at den unge kan modtage dagpenge mens vedkommende deltager i uddannelsen. 

Når tilbuddet ophører, overgår den unge til SU eller lignende. Denne mulighed gælder ikke for de øvrige målgrupper.

4.1. Ret til tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus

Unge med uddannelsespålæg har ret til læse-, skrive- og regnetest, hvis kommunen vurderer, at der er behov for en test. Formålet er at afklare, om den unge har brug for et kursus for at forbedre mulighederne for at gennemføre en ordinær uddannelse eller opnå beskæftigelse.
Viser testen, at der er behov for et kursus, har den unge ret til at få bevilget et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus.  
Reglerne er næsten ens for de forskellige målgrupper, men der er to forskelle:

• Ret til kursus i forlængelse af test: Kontanthjælpsmodtagere har ret til kurset i umiddelbar forlængelse af testen. Der er ikke fastsat regler for dagpengemodtagere om denne ret.
• Ret og pligt: For kontanthjælpsmodtagere kan et læse-, skrive-, regne eller ordblindekursus indgå som et ret-og-pligt-tilbud. Det kan det ikke for dagpengemodtagere. 

4.2. Hvem skal have en koordinerende sagsbehandler?

Unge aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal tildeles en koordinerende sagsbehandler. 
Den koordinerende sagsbehandler har ansvar for at koordinere indsatsen for den unge. 

4.3. Hvem kan få mentorstøtte?

En ung, som har vanskeligt ved at opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud eller ordinær uddannelse kan få mentorstøtte. 

Kommunen kan bevilge mentorstøtte for en periode på op til seks måneder, med mulighed for forlængelse. Der skal mindst være ugentlig kontakt mellem mentor og den unge. 

5. Unge omfattet af integrationsloven

Følgende udlændige mellem 18 -25 år skal have et uddannelsespålæg: 

• Er omfattet af et program efter integrationsloven.
• Modtager kontanthjælp.
• Har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse.
• Har ikke forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.
• Vurderes i stand til at gennemføre en uddannelse.

Uddannelsespålægget og indsatsen frem til uddannelsesstart bevilges efter integrationsloven.

6. Uddannelsesplan for unge under 18 år

Unge under 18 år, der ikke er i gang med en uddannelse eller er i job, skal have udarbejdet en uddannelsesplan. 

Uddannelsesplanen kan indeholde tilbud om virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering.

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |