FAQ om de nye sygedagpengeregler 2026

Spørgsmål: Er der nogle ting, vi ikke må spørge medarbejderen om ved sygesamtaler?

Svar: Ja. Som leder må du ikke spørge ind til, hvad medarbejderen fejler, eller hvilke diagnoser medarbejderen har.

Her er sygedagpengereglerne uændret. 

Spørg i stedet ind til det, der handler om arbejdet og vejen tilbage.

Det kan fx være:

• Hvor længe medarbejderen forventer at være fraværende
• Hvilke opgaver medarbejderen kan eller ikke kan varetage
• Om der er forhold på arbejdspladsen, der har betydning for fraværet – og om noget kan ændres
• Hvordan arbejdspladsen bedst kan støtte medarbejderen i at vende tilbage.

Læs også Cabis råd til den svære samtale med medarbejderen i publikationen: Når samtaler med medarbejdere er svære

Spørgsmål: Må vi som arbejdsgiver kontakte en sygemeldt medarbejder? Eller skal kontakten gå via kommunen, hvis den syge medarbejder ikke selv henvender sig?

Svar:  Ja, I må gerne kontakte en sygemeldt medarbejder.

Her er sygedagpengereglerne uændret. 

Det er ofte en god idé at holde en hyppig og løbende kontakt, især hvis fraværet varer længere tid. Tæt kontakt kan gøre det lettere at finde gode løsninger og planlægge en tryg tilbagevenden til arbejdet.

Bemærk: Som arbejdsgiver skal I afholde en sygefraværssamtale med medarbejderen senest fire uger efter første fraværsdag. Formålet er, at I sammen finder gode løsninger.

Læs mere om kontakten til medarbejderen

Spørgsmål: Hvad gør vi, hvis vi vurderer, at der er behov for at inddrage kommunen? Skal medarbejderen være enig?

Svar:

I kan som arbejdsgiver godt bede kommunen om hjælp, selv om medarbejderen ikke er enig.

Her er sygedagpengereglerne uændret. 

Når det er sagt, er samarbejdet ofte bedst, når medarbejderen er inddraget og ved, hvorfor kommunen kontaktes.

Hvis medarbejderen ikke ønsker kommunens medvirken, kan det få betydning for, hvilken hjælp kommunen reelt kan give.

Hos Cabi anbefaler vi derfor, at I taler med medarbejderen først. Vær tydelige om, hvorfor I ønsker kommunens hjælp, og hvad I håber, kommunen kan bidrage med.

Spørgsmål: Hvornår skal kommunen vurdere, om medarbejderens sygefravær forventes at vare over eller under 26 uger?

Svar: Kommunen vurderer behovet for samtaler og indsats, når den har modtaget oplysninger fra medarbejderen via oplysningsskemaet.

Her er sygedagpengereglerne ændret. 

Medarbejderen bliver blandt andet bedt om at oplyse, hvor længe sygefraværet forventes at vare, og om der er behov for hjælp til at fastholde tilknytningen til arbejdspladsen. Oplysningerne danner grundlag for kommunens videre håndtering af sagen

Oplysningsskemaet sendes til medarbejderen, når kommunen modtager anmeldelsen om sygefravær.

Tidspunktet for kommunens vurdering kan derfor afhænge af, hvornår fraværet anmeldes, og hvornår medarbejderen udfylder og sender skemaet retur.

Både arbejdsgiver og medarbejder kan løbende kontakte kommunen, hvis de ønsker opfølgningen afsluttet. Det kan fx være relevant, hvis I undervejs vurderer, at fraværet forventes afsluttet inden for 26 uger, og at der ikke længere er behov for opfølgning.

Det er kommunen, der vurderer, om opfølgningen skal fortsætte eller afsluttes.

Hvad er et oplysningsskema? 

Spørgsmål: Hvordan vil kommunen sikre, at der er ret til sygedagpenge, hvis kommunen først bliver mere aktiv efter 26 uger?

Svar: Kommunen skal fortsat vurdere, om medarbejderen er uarbejdsdygtig og har ret til sygedagpenge.

Her er sygedagpengereglerne ændret. 

Hvis medarbejderen forventes raskmeldt inden for 26 uger, er udgangspunktet, at kommunen ikke holder samtaler om fastholdelse. Det gælder dog ikke, hvis medarbejderen eller arbejdsgiveren ønsker, at kommunen bliver inddraget.

Kommunen skal også tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges, når der er udbetalt sygedagpenge i 22 uger.

Hvis kommunen vurderer, at der er behov for det, kan den løbende kontakte medarbejderen som led i vurderingen.

Spørgsmål: Hvordan kan vi som arbejdsgiver vurdere, om en medarbejder er klar til at vende tilbage efter en sygemelding?

Svar: Det vigtigste er, at I holder en god og hyppig dialog med medarbejderen om opgaver, arbejdstid, skånehensyn og en mulig plan for tilbagevenden.

Kommunen skal fortsat vurdere, om medarbejderen er uarbejdsdygtig og har ret til sygedagpenge.

Her er sygedagpengereglerne uændret. 

Det betyder, at kommunen skal have de oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe en velbelyst afgørelse. Det kan fx være oplysninger om lægelig vurdering, delvis genoptagelse af arbejdet, arbejdstid, opgaver og relevante skånehensyn.

Hvis I er i tvivl om, hvorvidt medarbejderen er klar til at vende tilbage, kan det derfor stadig være relevant at kontakte kommunen og spørge, om de kan bidrage til en afklaring.

Vær også opmærksomme på, om I har oplysninger eller bekymringer, som kommunen bør kende til. Det kan fx være, hvis samarbejdet er udfordret, hvis I er bekymrede for andre forhold end den umiddelbare sygemeldingsårsag, eller hvis medarbejderen ser ud til at have brug for mere støtte, end I kan tilbyde.

Spørgsmål: Skal arbejdsgiver fortsat udfylde de tre spørgsmål i oplysningsskemaet om fastholdelsestiltag?

Svar: Nej. Arbejdsgiver skal ikke længere svare på spørgsmål om fastholdelsestiltag i NemRefusion på virk.dk.

Her er sygedagpengereglerne ændret. 

Reglerne er forenklet, så arbejdsgiver ikke længere skal give oplysninger om medarbejderens mulighed for at arbejde eller om sygdommens betydning for arbejdet.

Hvad er et oplysningsskema?

Spørgsmål: Bliver vi som arbejdsgiver orienteret, hvis medarbejderen ikke får sendt oplysningsskemaet?

Svar: Ja.

Her er sygedagpengereglerne uændret. 

Hvis medarbejderen ikke udfylder oplysningsskemaet inden fristen, får arbejdsgiver tilsendt et partshøringsbrev.

Hvad er et oplysningsskema?

Spørgsmål: Kan vi få brug for samtykke, hvis kommunen kontakter os telefonisk om en sygemeldt medarbejder? Er det en del af det nye oplysningsskema?

Svar: Det afhænger af, hvilke oplysninger I skal tale med kommunen om.

Her er sygedagpengereglerne uændret. 

I må som udgangspunkt dele de oplysninger, der er nødvendige for selve sygefraværssagen. Det kan fx være oplysninger om:

• at sygefraværet er anmeldt
• løn og refusion
• hvilke opgaver medarbejderen kan eller ikke kan løse
• hvilke skånehensyn der kan være relevante

Hvis I vil dele mere detaljerede helbredsoplysninger, anbefaler vi, at I indhenter et tydeligt og informeret samtykke fra medarbejderen.

Det kan fx være relevant, hvis I ønsker at:

• tale med kommunen om diagnose, behandling eller medicin
• sende lægeerklæringer eller mulighedserklæringer direkte til kommunen, uden at kommunen har bedt om det
• deltage i et møde med kommunen, hvor der skal tales mere detaljeret om medarbejderens helbred

Et samtykke kan være med til at skabe et trygt og tydeligt grundlag for samarbejdet mellem medarbejder, arbejdsgiver og kommune.

Bemærk: Selvom helbredsoplysninger i nogle tilfælde kan behandles uden samtykke, vil det ofte være mest forsvarligt at indhente medarbejderens samtykke. Det sikrer en bedre beskyttelse af medarbejderens oplysninger og rettigheder.

Hvad er et oplysningsskema?

Spørgsmål: Ændres fristen for anmeldelse af sygefravær på virk.dk?

Svar: Nej. Fristerne for anmeldelse af sygefravær ændres ikke med de nye sygedagpengeregler. 

Læs mere om fristerne

Spørgsmål: Hvis vi søger sparring hos kommunen, er det så medarbejderens kommune eller den kommune, virksomheden ligger i?

Svar: Det er medarbejderens bopælskommune, der er ansvarlig for sygedagpengesagen. 

Det er derfor den kommune, I skal samarbejde med.

Her er sygedagpengereglerne uændret. 

Spørgsmål: Hvor ligger kommunens indgang for arbejdsgivere typisk?

Svar:

Her er sygedagpengereglerne ændret. 

Kommunen skal orientere jer om, hvordan I som arbejdsgiver kan kontakte dem i forbindelse med en sygemelding. Hold derfor øje med digital post fra kommunen og eventuelle andre beskeder om, hvordan I kan få hjælp.

Spørgsmål: Har kommunerne typisk bevaret nøglepersonen inden for beskæftigelse og handicap? Findes der en ny liste med kontaktoplysninger på tværs af kommunerne?

Svar:
Her er sygedagpengereglerne ændret. 

Listen over nøglepersoner findes ikke længere, og vi er ikke bekendt med, at der findes et samlet overblik andre steder.

Kommunerne har ikke længere krav om at have en handicapnøgleperson. Vores oplevelse er dog, at mange kommuner fortsat vælger at have en funktion, der kan hjælpe med viden om handicap, beskæftigelse og støtteordninger.

Spørgsmål: Hvordan forholder vi os, hvis en mulighedserklæring ikke giver konkrete bud på tidshorisont eller det videre forløb?

Svar: Når I som arbejdsgiver udfylder mulighedserklæringen i samarbejde med medarbejderen, kan I med fordel stille konkrete spørgsmål, som I ønsker lægens vurdering af.

På den måde, har lægen mulighed for at komme med konkrete bud.

Her er sygedagpengereglerne uændret. 

Eksempler på spørgsmål:

• Vil du give din vurdering af hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet delvist og i fuldt omfang?
• Er der yderligere hjælpeforanstaltninger vi som arbejdsplads kan iværksætte?
• Hvor mange timer kan X arbejde pr. dag?

Hvis mulighedserklæringen ikke giver konkrete vurderinger, bliver dialogen mellem arbejdsgiver og medarbejder ekstra vigtig.

Tal med medarbejderen om, hvilke opgaver der kan løses, om der er behov for skånehensyn, og om der kan aftales en plan for en gradvis tilbagevenden.

I kan også kontakte kommunen og høre, om kommunen kan bidrage til en afklaring. Det kan fx være gennem en fælles samtale om tidshorisont, muligheder og relevante skånehensyn.

Læs mere om kontakten til medarbejderen

Spørgsmål: Er der krav om, at lægen skal komme med et bud på forventet længde af fraværet i en mulighedserklæring eller lægeerklæring?

Svar: Nej. Der er ikke krav om, at lægen skal angive en anbefalet tidshorisont for sygemeldingen.

Her er sygedagpengereglerne uændret. 

Lægen svarer på de spørgsmål, der er noteret i mulighedserklæringen. Hvis I som arbejdsgiver ønsker lægens vurdering længden på sygefraværet, er det en god ide at spørge konkret til det i erklæringen.

Hent blanket til mulighedserklæring

Spørgsmål: Er der konkrete ændringer på fleksjobområdet?

Svar: Nej. Der er ikke nye regler, der særligt gælder fleksjobområdet i forhold til sygemelding og opfølgning på sygefravær.

Spørgsmål: Hvornår kommer kommunen på banen, når det handler om fleksjob?

Svar:

Her er sygedagpengereglerne ændret. 

Opfølgningsreglerne er de samme for medarbejdere i fleksjob som for andre medarbejdere.

Det betyder blandt andet, at der fortsat er ret til refusion fra første sygedag, når medarbejderen er ansat i fleksjob.

Spørgsmål: Er der fortsat mulighed for at anmode om fast track? 

Svar: Ja. Det er fortsat muligt at anmode om fast track, tidlig opfølgning, i sager, hvor sygefraværet forventes at vare mere end otte uger.

Her er sygedagpengereglerne uændret. 

Hvis I ønsker tidlig opfølgning, skal I anmode kommunen om det inden udgangen af 5. sygefraværsuge.

Når I anmoder om tidlig opfølgning, skal kommunen igangsætte sagsbehandlingen. Kommunen kan fx anmode om lægeattest og skal holde den første opfølgningssamtale med medarbejderen senest to uger efter anmodningen.

Læs lovstof om fast track

Spørgsmål: Skal medarbejderen godkende en anmodning om Fast track?

Svar: Vi anbefaler, at en anmodning om Fast track sker efter aftale mellem arbejdspladsen og medarbejderen. Det er dog ikke et krav.

Her er sygedagpengereglerne uændret. 

Medarbejderen kan modsætte sig tidlig opfølgning. Hvis det sker, holder kommunen den første opfølgningssamtale efter de almindelige regler – senest 8 uger efter første fraværsdag.

Læs lovstof om fast track