Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Netværk & Arrangementer
  3. Se afholdte webinarer
  4. Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

Når sygefravær er på dagsordenen i samarbejdsfora bliver det ofte blot en snak om tal og procenter. På dette webinar får du viden om og inspiration til, hvordan du kan være med til at skabe effektive rutiner i jeres samarbejde omkring sygefravær, så I får sat handling bag ordene.

WEBINAR | 18.09.2025 

De gode dialoger om sygefravær kan være svære at få taget hul på, når sygefravær er på dagsordenen i samarbejdsudvalget (SU), arbejdsmiljøudvalget (AMU), MED-udvalget eller i TRIO-gruppen (leder-TR-AMR). Det er, som om energien forsvinder ud af rummet, når temaet sygefravær skal drøftes, og det bliver ofte kun til den hurtige information om tal og procenter, og om fraværet er steget eller faldet.

Data er gode til at få konkrete fakta på bordet, men data kan ikke stå alene. Ledelsen og tillidsvalgte har hver især værdifuld viden om, hvad der påvirker sygefraværet på arbejdspladsen. 

Arbejdet med sygefravær i de forskellige samarbejdsfora bør ses som et fælles ansvar og en kontinuerlig proces, der finder sted både før, under og efter de planlagte møder.

På webinaret får du inspiration til, hvordan du som SU, AMU, lokal-MED eller TRIO kan bringe din viden i spil, så det bliver omsat til konkrete handlinger. På den måde kan I få skabt effektive rutiner i jeres arbejde med sygefravær.

Webinaret giver dig

  • Viden om sygefravær og hvilke faktorer, der fremmer samarbejdet om sygefravær
  • Eksempler på roller og ansvar i forhold til arbejdet med sygefravær i samarbejdsfora
  • Inspiration og værktøjer til, hvordan I kan skabe fælles ejerskab og effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær.

Oplægsholdere:

  • Thea Bregnhøj Lauridsen, konsulent i Cabi
  • Lone Slothuus Nordsof, seniorkonsulent i Cabi.

Webinaret henvender sig til:

Ledere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, HR-medarbejdere og øvrige, der arbejder med sygefravær i samarbejdsfora.

Det er gratis at deltage.

Relateret indhold

Model til effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær
Model til, hvordan I kan indføre effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær, når ledelse og medarbejderrepræsentanter mødes. Se model
Samarbejdet om sygefravær i samarbejdsfora
Indfør effektive rutiner i det løbende samarbejde om sygefravær i samarbejdsudvalg, arbejdsmiljøudvalg, MED og trio. Læs mere
Lavt sygefravær styrker bundlinjen
Få gode råd og konkrete værktøjer til at reducere sygefraværet og forbedre trivslen på jeres arbejdsplads. Om sygefravær

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Thea Bregnhøj Lauridsen
Konsulent
Inklusionskapacitet | Unge | Forebyggelse af sygefravær | Arbejdspladskultur | Psykisk arbejdsmiljø | Socialøkonomiske virksomheder
Lone Slothuus Nordsof
Seniorkonsulent
Sygefravær | Trivsel I Psykisk arbejdsmiljø I Organisationsudvikling | Arbejdspladskultur | Inklusionskapacitet | Facilitering i procesforløb