WEBINAR | 16.12.2026 KL. 08.30-09.30
Nye veje til at forebygge sygemeldinger og høje sygedagpengeudgifter
Beskæftigelsesreformen ændrer rammerne på sygedagpengeområdet markant. Et centralt spørgsmål er nu, hvordan vi får virksomhederne til at række ud, inden en sygemelding bliver langvarig. Det får du inspiration til på dette webinar, som giver indsigt i, hvad andre kommuner allerede har gjort, og hvilke ønsker virksomhederne har til et forebyggende samarbejde.
Kort fortalt
👩💻 Hvad: Webinar om tidlig indsats, sygemeldinger og samarbejde med virksomheder.
🗺️ Hvor: Online (via link efter tilmelding)
⌚Hvornår: 16.12.2026 KL. 08.30-09.30
💰 Pris: Gratis
🏠 Arrangør: Cabi
🎤 Oplægsholdere: Johanne Rikhof, afsnitsleder i sygedagpengeafdelingen i JOBVejle, Henriette Leth, CSR-vejleder hos Give Steel, Tina Fogh og Verjin Temirci, seniorkonsulenter i Cabi.
🧑🤝🧑 Målgruppe: Medarbejdere, koordinatorer, ledere på sygedagpengeområdet og fastholdelseskonsulenter.
🖊️ Tilmelding: Book din plads her
📧 Gratis afbud: Passer tidspunktet dårligt? Tilmeld dig alligevel, og få optagelsen tilsendt.
Forebyg de komplekse sygedagpengesager
Med beskæftigelsesreformen ændres rammerne for samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og medarbejdere ved sygemeldinger. Kommunen er ikke længere automatisk en part i disse forløb. Fremover bliver det derfor endnu vigtigere, at virksomheder og medarbejdere har en tydelig adgang til relevant hjælp til at forebygge og forkorte sygemeldinger.
Uden den rette indsats på det rigtige tidspunkt kan en sygemelding hurtigt blive kompleks og dyr.
Så hvilken hjælp kan din kommune tilbyde for at gøre en forskel? Og hvordan bliver I synlige, så virksomhederne kender jeres tilbud og ved, hvor de kan få hjælp, før udfordringer hos en medarbejder udvikler sig til en længere sygemelding? Det får du inspiration til på dette webinar.
Lær af andre kommuners erfaringer
Webinaret giver dig indblik i erfaringerne fra projektet Forebyggende indsats til flere (FIF), hvor en række kommuner har arbejdet med at styrke deres tidlige og forebyggende indsats over for virksomheder og medarbejdere i risiko for sygemelding.
Du får blandt andet indsigt i, hvilke tiltag kommuner har prøvet af. Hvad er de lykkes med, hvad har været svært, og hvad vil de anbefale andre kommuner? Johanne Rikhof, afsnitsleder hos JOBVejle i Vejle Kommune, fortæller fx, hvilke strategiske, ledelsesmæssige og organisatoriske beslutninger det har krævet.
Og så vil Henriette Leth, CSR-vejleder hos Give Steel, fortælle om deres erfaringer med at samarbejde med kommunen om medarbejdere, der er i risiko for sygemelding. Hvad ønsker de, at kommunen kan bidrage med? Hvilke tilbud ville gøre en forskel for dem? Og hvad vil få dem til at række ud til kommunen og tage imod hjælp tidligere?
Kort sagt: Du får indsigt i andre kommuners erfaringer med en forebyggende indsats og indblik i, hvad virksomheder efterspørger. Alt sammen som inspiration til, hvordan I kan arbejde med en forebyggende indsats.
Efter webinaret har du fået:
- Viden om andre kommuners erfaringer med en forebyggende indsats
- Inspiration til at afprøve nye former for virksomhedssamarbejde
- Indblik i virksomheders behov for støtte, før en sygemelding bliver langvarig
- Input til de organisatoriske, ledelsesmæssige og strategiske overvejelser omkring en forebyggende tilgang.
Mød dine værter
På dette webinar sætter Tina Fogh og Verjin Temirci, seniorkonsulenter i Cabi, fokus på forebyggelse af sygemeldinger og samarbejdet mellem kommuner og virksomheder. Undervejs fortæller Johanne Rikhof, afsnitsleder i JOBVejle, om kommunens arbejde med tidlige og forebyggende indsatser, og Henriette Leth, CSR-vejleder hos Give Steel, deler virksomhedens perspektiv på samarbejdet med kommunen, når de har medarbejdere i risiko for sygemelding.
Tina Fogh
Tina er seniorkonsulent hos Cabi.
Verjin Temirci
Verjin er seniorkonsulent hos Cabi.
Johanne Rikhof
Johanne er afsnitsleder i JOBVejle.
Henriette Leth
Henriette er CSR-vejleder hos Give Steel.
Invitér en kollega, og få mere ud af webinaret sammen
Det er nemmere at få de gode råd ud at leve i hverdagen, hvis I er to om at dele oplevelsen og sparre om det bagefter. Brug knapperne til at dele webinaret på de sociale medier.
Eller kopier dette link, og send det i en mail:
Webinar: Nye veje til at forebygge sygemeldinger og høje sygedagpengeudgifter
Læs også
Driller teknikken, eller har du spørgsmål til tilmeldingen?
Så kontakt Malene.