- Forside
- Brug Cabi
- Faglig Go' Morgen
- Reglerne for ansættelse i fleksjob i ægtefælles eller familieejet virksomhed
Reglerne for ansættelse i fleksjob i ægtefælles eller familieejet virksomhed
Sondringen mellem tilskud til selvstændig virksomhed og retten til ansættelse i fleksjob kan give udfordringer i mange kommuner. For hvad er lovligt og muligt, når en borger får tilbudt et arbejde i en virksomhed, der er helt eller delvist ejet af ægtefælle eller nær familie? Det har du helt styr på efter denne Faglige Go' Morgen med Cabi. Det koster 500 kr. (inkl. moms).
Bliv fagligt klædt på fra morgenstunden
Der opstår ofte tvivl om, hvordan reglerne for fleksjob skal anvendes i praksis, når virksomheder er ejet af ægtefælle eller nær familie. Det skyldes typisk usikkerhed om selskabskonstruktioner og krav til dokumentationen i sagerne. Ofte er der desværre givet bevillinger til fleksjob, som ikke er hjemlet.
Dette webinar giver dig en kort og præcis gennemgang af definitionen af selvstændig virksomhed og samspillet med bestemmelser omkring retten til fleksjob i ægtefælles virksomhed.
Vi kommer fx også ind på, hvilke krav der stilles i Kildeskattelovens § 25 a, som får en stor indirekte betydning på, om der overhovedet kan bevilges et fleksjob i ægtefælles virksomhed.
Udbytte
Efter webinaret har du:
✓ styr på de lovgivningsmæssige rammer omkring vurderingen af borgers status som enten fleksjob-ansat eller selvstændig
✓ en skriftlig gennemgang af reglerne, som du kan hænge op på tavlen til næste gang, I får en sag ind.
Program
Webinaret varer en time. Vi starter kl. 8.15 med maksimalt 30 deltagere for at skabe god mulighed for spørgsmål fra egen praksis.
Tidspunkt:
17. september 2026, kl. 8.15 - 9.15
Frist for tilmelding:
16. september 2026
Pris:
500 kr. (inkl. moms) Prisen er pr. deltager
Oplægsholder:
Tina Fogh, seniorkonsulent i Cabi.
Webinaret henvender sig til
Medarbejdere og ledere i jobcentrets sygedagpengeafdeling og andre interessenter, fx professionelle bisiddere, repræsentanter for fagforeninger, patientforeninger el.lign.