Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Lovstof
  3. Arbejdsgivers indsats mod sygefravær

Arbejdsgivers indsats mod sygefravær

Arbejdsgiveren spiller en aktiv rolle, når en sygemeldt medarbejder skal tilbage i arbejde. Læs om arbejdsgiverens rolle, ret og pligt i forbindelse med indsatsen.

Vi rådgiver ikke privatpersoner

Cabis service er målrettet virksomheder, kommuner og andre professionelle aktører.

Er du borger med et spørgsmål, anbefaler vi, at du kontakter din kommune, din fagforening eller din a-kasse.

Er du professionel og har spørgsmål til lovstoffet?

Ring eller skriv gratis til vores ekspert på området.

Hurtigt overblik over lovstoffet

Cabi har gjort det nemt for dig at få et hurtigt overblik over lige præcis dét lovstof, du skal bruge. Læs med herunder.

  1. Mulighedserklæring (lægeerklæring)
  2. Sygefraværssamtaler
  3. Fastholdelsesplan
  4. Sociale kapitler
  5. Tidlig opfølgning
  6. Henvisninger

Som et led i handlingsplanen mod sygefravær har arbejdsgiverne fået en mere aktiv rolle i indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde.

Sygedagpengeloven rummer flere tiltag, som tager direkte udgangspunkt i arbejdsgivernes indsats:

1. Mulighedserklæring (lægeerklæring)

En arbejdsgiver kan forlange at få en lægeerklæring ved 

  • kortvarigt sygefravær
  • gentaget sygefravær og
  • langvarigt sygefravær. 

Lægeerklæringen kaldes også for en mulighedserklæring. 

Mulighedserklæringen tager udgangspunkt i en samtale mellem arbejdsgiveren og den ansatte. 

Arbejdsgiveren kan vælge også at anmode den ansatte om dokumentation for, at fravær skyldes sygdom. Dokumentation kaldes også en fri attest, og det er en attest, som lægen udfylder.

Læs lovstof om mulighedserklæring

2. Sygefraværssamtaler

Arbejdsgiveren skal holde sygefraværssamtaler med helt eller delvist sygemeldte ansatte. Sygefraværssamtalen skal holdes senest fire uger efter første dag med fravær. 

Arbejdsgiveren mister ikke refusion, hvis sygefraværet anmeldes rettidigt til kommunen, uden at samtalen holdes.

3. Fastholdelsesplan

Den sygemeldte kan anmode arbejdsgiveren om en fastholdelsesplan. En fastholdelsesplan er en plan for, hvordan den sygemeldte, hurtigst muligt, kan vende tilbage til arbejdet.  

Den sygemeldte kan anmode om fastholdelsesplanen, hvis personen ikke forventer at kunne vende tilbage til arbejdet inden otte uger efter første fraværsdag.

Arbejdsgiveren og den sygemeldte udarbejder fastholdelsesplanen sammen. Arbejdsgiveren kan dog afslå at udarbejde en fastholdelsesplan.

Der kan fastsættes yderligere retningslinjer for fastholdelsesplaner ved kollektive overenskomster eller aftaler.

4. Sociale kapitler

De fleste overenskomster og aftaler på arbejdsmarkedet indeholder sociale kapitler. De sociale kapitler og aftaler er aftaler om forebyggelse, fastholdelse og integration af personer med nedsat arbejdsevne. De sociale kapitler kan også indeholde aftaler om løn- og ansættelsesvilkår for personer med nedsat arbejdsevne og ledige. 

Læs lovstof om sociale kapitler

5. Tidlig opfølgning

Arbejdsgiver og den sygemeldte kan anmode kommunen om en ekstraordinær tidlig indsats, når en medarbejder bliver syg. Ordningen kaldes også for ’fast track’. Formålet med fast track er at forkorte sygeperioden. 

Fast track kan benyttes, når sygeforløbet forventes at vare mere end otte uger, og der dermed er risiko for et langt sygdomsforløb.

Læs lovstof om fast track

OBS! Ansvarsfraskrivelse

Cabis lovtekster, som du finder under Lovstof, er reformuleret med henblik på at gøre lovgivningen almindeligt tilgængelig, og teksterne kan derfor ikke anvendes som juridisk grundlag.

Oplysninger fra Cabis lovtekster og FAQ kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne. Cabi kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for informationer leveret som en del af denne service - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. Cabi kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.

6. Henvisninger

Love

  • Lov om sygedagpenge § 7a, § 7b, § 7c, § 7e
  • Lov om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet 

Skrivelser

  • Beskæftigelsesministeriets vejledning nr. 9327 af 29/6 2009 om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Relateret indhold >>

Mulighedserklæring
Mulighedserklæringen er et af de redskaber, du kan bruge i forbindelse med, at din medarbejder er sygemeldt. Læs alt om mulighedserklæringen her og hent skabelon i Word, lige til at udfylde. Til mulighedserklæringen
Fastholdelsesplan
En fastholdelsesplan kan have flere formål. Når du har en sygemeldt medarbejder, kan du medbringe fastholdelsesplanen til jeres sygefraværssamtale, når I skal tale om at vende tilbage på arbejde. Hent en gratis skabelon. Læs mere om fastholdelsesplanen
Fraværssamtalen
Formålet med fraværssamtalen er at afkorte en sygeperiode mest muligt. Men hvordan kontakter du bedst medarbejderen? Og hvad du skal være opmærksom på, når I taler om sygefravær? Få en masse gode råd her. Mere om fraværssamtalen

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Birgitte Poulsen

Sygefravær | Psykisk arbejdsmiljø | Arbejdspladskultur | Inkluderende arbejdsfællesskaber | Inklusionskapacitet | Organisationsudvikling | Ledelse | ”Den svære samtale”
Tilgå Birgitte Poulsen på LinkedIn