Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Lovstof
  3. Opfølgning på sygemeldte

Opfølgning på sygemeldte

Kommunen skal følge op på sygemeldte med henblik på, at den sygemeldte vender tilbage i beskæftigelse hurtigst muligt. Hvornår og hvordan opfølgningen skal ske, afhænger bl.a. af, om den sygemeldte er i beskæftigelse eller ledig.  

Vi rådgiver ikke privatpersoner

Cabis service er målrettet virksomheder, kommuner og andre professionelle aktører.

Er du borger med et spørgsmål, anbefaler vi, at du kontakter din kommune, din fagforening eller din a-kasse.

Er du professionel og har spørgsmål til lovstoffet?

Ring eller skriv gratis til vores ekspert på området.

1. Hvem er omfattet af opfølgningsforløb?

Alle sygemeldte med et løbende sygeforløb er omfattet af reglerne om opfølgning. 

Et løbende sygeforløb betyder, at den sygemeldte ved anmeldelsen af sygefraværet til kommunen ikke samtidig har raskmeldt sig.

Hvornår, hvordan og hvor ofte kommunen skal følges op, afhænger bl.a. af, om den sygemeldte er ledig eller i beskæftigelse, og om der er en forventet dato for raskmelding.

2. Oplysningsskema

Arbejdsgiver, a-kasse eller den selvstændige erhvervsdrivende anmelder sygefraværet via digital selvbetjening.  

Arbejdsgiveren kan ved anmeldelsen vælge at oplyse, hvordan sygdommen påvirker den sygemeldtes arbejdsfunktioner, og om arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldte. Den sygemeldte modtager oplysningerne via Mit Sygefravær.

Den sygemeldte skal udfylde oplysningsskema

Den sygemeldte modtager et oplysningsskema, som personen skal udfylde og sende til kommunen senest otte dage efter afsendelsen.

Formålet med oplysningsskemaet er at give kommunen et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at følge op i sagen, herunder vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge.

I oplysningsskemaet skal den sygemeldte som minimum oplyse om:

  • sygdommens karakter
  • fraværets omfang
  • hvornår arbejdet forventes genoptaget
  • ansættelsens varighed
  • sygdommens betydning for mulighederne for at arbejde.

Det er vigtigt, at den sygemeldte overholder fristen for at returnere oplysningsskemaet. Ellers kan den sygemeldte miste retten til sygedagpenge, eller arbejdsgiveren kan miste retten til refusion.

Retten til sygedagpenge kan generhverves i op til fire uger efter fristoverskridelsen, hvis den sygemeldte fremsender skemaet.

Retten til sygedagpenge bortfalder ikke, hvis den sygemeldte har en rimelig grund til ikke at fremsende skemaet. En rimelig grund kan fx være indlæggelse på grund af alvorlig sygdom.

3. Indhentelse af lægeerklæring

Kommunen skal indhente en lægeerklæring fra den sygemeldtes praktiserende læge, hvis den sygemeldte ikke forventer raskmelding inden for otte uger. Fristen på otte uger beregnes fra første fraværsdag.

Lægen udfylder attesten ud fra oplysningsskemaet og en konsultation med den sygemeldte. Herefter sender lægen attesten til kommunen.

4. Tilrettelæggelse af opfølgningsforløb og samtaler

Kommunen tilrettelægger opfølgningsforløbet og samtalerne individuelt efter den enkeltes behov. 

De første seks måneder skal kommunen følge op mindst én gang og første opfølgning skal ske senest inden udgangen af ottende uge. Sygemeldte i beskæftigelse, med forventet raskmelding inden 26 uger skal, som udgangspunkt, ikke indkaldes til samtale.

Efter seks måneder skal kommunen følge op efter behov.

Tidlig opfølgning

Arbejdsgiver og/eller den sygemeldte kan anmode kommunen om tidlig opfølgning. Det betyder, at kommunen skal afholde en opfølgningssamtale senest to uger efter anmodningen.

Læs lovstof om fast track – anmodning om tidlig opfølgning i sygedagpengesager

Samtaleform

Kommunen beslutter, om den første opfølgning skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller personligt, digitalt fremmøde.

Den sygemeldte kan anmode om at få en samtale med personligt fremmøde.

Efter den første opfølgning beslutter den sygemeldte, om opfølgning skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller personligt, digitalt fremmøde.  Kommunen kan dog beslutte, at de efterfølgende samtaler skal ske ved personligt fremmøde.

Selvbooking af samtaler digitalt

Kommunen indkalder til den første samtale.

Den sygemeldte skal selv booke de efterfølgende samtaler inden for en fastsat frist.

Kommunen kan fritage den sygemeldte fra selv at booke samtaler. Det kan fx være på grund af på grund af helbredsforhold eller ringe it-kundskaber.

Indholdet af samtalen

Kommunen skal ved hver opfølgning vurdere, om den sygemeldte helt eller delvist kan raskmeldes.

Hvis kommunen fortsat vurderer, at den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, skal kommunen begrunde vurderingen i sagen.

Ved første opfølgning skal kommunen også indgå aftale med den sygemeldte om:

  • jobmål
  • eventuelt behov for beskæftigelsesindsats og/eller tværfaglig indsats.

5. Indsats

Indsatsen for sygemeldte kan bestå af:

  • gradvis tilbagevenden til arbejdet
  • tilbud om kurser eller særligt tilrettelagte forløb
  • tilbud om virksomhedspraktik på egen eller en anden arbejdsplads, eventuelt som kombineret med gradvist genoptaget arbejde
  • ansættelse med løntilskud i op til 33 timer om ugen for ledige sygemeldte
  • tværfaglig indsats.

Indsatsen kan understøttes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for personlig støtte.

6. Afklaring af arbejdsevnen

Kommunen skal løbende vurdere, om den sygemeldtes arbejdsevne er truet på længere sigt, og om personen er i målgruppen for fleksjob eller førtidspension.

Læs lovstof om nedsat arbejdsevne

7. Standby-ordning ved livstruende sygdom

Sygemeldte med livstruende og alvorlig sygdom kan vælge en standby-ordning. 

En standby-ordning betyder, at kommunen følger op uden kontakt til den sygemeldte. Kommunen følger i stedet op ved kontakt til fx læge eller sygehus.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet en liste over livstruende og alvorlige sygdomme, som giver ret til standby-ordning. Vær opmærksom på, at diagnoselisten ikke er udtømmende.

Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om den sygemeldtes sygdom er så alvorlig, at personen skal omfattes af standby-ordningen. Er kommunen i tvivl, skal kommunen spørge den sygemeldtes læge til råds. Lægens anbefaling skal som hovedregel følges.

Se Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings diagnoseliste

8. Inddragelse af samarbejdspartnere

Kommunen skal inddrage relevante aktører, som led i sygedagpengeopfølgningen. Relevante aktører kan fx være arbejdsgiver og praktiserende læge.

Læs lovstof om samarbejde om sygedagpengeopfølgning

9. Revurdering efter 22 uger 

Sygedagpenge er en midlertidig ydelse. 

Når den sygemeldte har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger, skal kommunen vurdere, om sygedagpengene skal ophøre eller forlænges, eller om den sygemeldte fx skal visiteres til jobafklaringsforløb. Denne vurdering kaldes for revurdering. 

Læs lovstof om sygedagpenge efter 22 uger

OBS! Ansvarsfraskrivelse

Cabis lovtekster, som du finder under Lovstof, er reformuleret med henblik på at gøre lovgivningen almindeligt tilgængelig, og teksterne kan derfor ikke anvendes som juridisk grundlag.

Oplysninger fra Cabis lovtekster og FAQ kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne. Cabi kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for informationer leveret som en del af denne service - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. Cabi kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.

10. Henvisninger

Love

  • Lov om sygedagpenge § 9, kapitel 6, § 24

Bekendtgørelser

  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings bekendtgørelse nr. 534 af 17/6 2026 om opfølgning i sygedagpengesager kapitel 5, kapitel 6 og kapitel 7

Vejledninger

  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vejledning nr. 9002 af 30/12 2024 om opfølgning m.v. i sygedagpengesager

Relateret indhold >>

Pligter og muligheder i opfølgningen
Hvis din medarbejder er sygemeldt igennem længere tid, er der flere ting du kan iværksætte for at mindske fraværsperioden. Om pligter og muligheder
Hold kontakt til den syge medarbejder
Hold kontakten til en sygemeldt medarbejder, hvis sygemeldingen strækker sig over en længere periode. Det giver klarhed for både leder og medarbejder. Læs mere
Din medarbejder er syg, hvad gør du?
Se, hvad du har pligt til at gøre, og hvad du kan vælge at gøre for at støtte medarbejderen. Vi guider dig

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Anne Brændbyge

Sygedagpenge | Fleksjob | Job og handicap | Bæredygtig virksomhedsledelse | Fortolkning og formidling af lovstof
Tilgå Anne Brændbyge på LinkedIn