Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau. 

Hver fjrde dansker føler, at de har et højt stressniveau
12.04.19

Sygefraværet skal på dagsordenen i virksomhederne

En gennemsnitlig dansk lønmodtager har 8,3 sygedage om året, viser tal fra Danmarks Statistik. Men en stor del af sygefraværet skyldes fx stress eller mobning, og det bliver der nu sat fokus på med en konference i København. Gennem flere år har sygefraværet for en almindelig dansk lønmodtager ligget på lidt over otte fraværsdage om året. En del af dette sygefravær skyldes eksempelvis influenza, forkølelse eller et brækket ben, og det er et sygefravær, der ikke kan ændres på. Men en del af sygefraværet på de danske arbejdspladser skyldes fx stress, mobning eller arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, og det er et sygefravær, der kan påvirkes. Seneste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen viser fx, at hver fjerde oplever, at de har et højt stressniveau. Og Sundhedsstyrelsen skriver i Den Nationale Sundhedsprofil, at stress udgør et stigende problem for folkesundheden. Mobning på arbejdspladsen Derfor er forebyggelse og håndtering af stress et af emnerne, når videns- og netværkshuset Cabi og Lederne holder konference om sygefravær i København. Det sker den 22. maj på Comwell Conference Center. På konferencen giver Charlotte Bøving, læge og kendt fra tv-programmet ”Lægen flytter ind”, et sundhedsfagligt bud på, hvordan sygefravær minimeres. Og foruden stress bliver der også sat fokus på emner som mobning på arbejdspladsen, tilbagevenden til arbejde efter alvorlig sygdom samt godt samarbejde mellem den sygemeldte medarbejder, arbejdsgiveren og jobcentret. FAKTA Sygefraværskonferencen 2019 - Det påvirkelige sygefravær - fra viden til handling 22. maj 2019 kl. 8.30-16.00, Comwell Conference Center Copenhagen Konferencen er arrangeret af Videns- og netværkshuset Cabi og Lederne Læs mere om program og tilmelding på Cabis hjemmeside

Regeringens stresspanel anbefaler bl.a. at ledere bliver bedre til at forebygge og håndtere stress.
11.04.19

Stresspanelet har afleveret sine anbefalinger

Det Nationale Stresspanel har siden sommeren 2018 været i gang med sit arbejde, og nu har panelet præsenteret sine 12 anbefalinger til regeringen. Der er brug for ledere, som kan forebygge stress, mener ekspert. I en pressemeddelelsen kvitterer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) for stresspanelets arbejde: ”Når folk bliver ramt af stress, så spiller arbejdet ofte en rolle, og derfor er det også vigtigt, at vi får taget hånd om det psykiske arbejdsmiljø. Jeg er enig med stresspanelet i, at god ledelse er en del af svaret. Derfor har vi bl.a. lavet en ledelses- og kompetencereform, og det psykiske arbejdsmiljø indgår også i de arbejdsmiljøforhandlinger, som kører i øjeblikket.” Panelet afslørede allerede i januar i år en anbefaling om at ledere bør uddannes i at forebygge og håndtere arbejdsbetinget stress. Og det er fortsat en væsentlig anbefaling, mener Birgitte Poulsen, chefkonsulent hos Cabi. "Vi ser desværre ofte, at der først bliver grebet ind, når skaden er sket og medarbejderen er blevet sygemeldt med stress. Dermed bliver det mange gange gjort til et problem, der handler om den enkelte medarbejder, som er syg, men i virkeligheden handler det måske om, at der er nogle rammer og strukturer på arbejdspladsen, som ikke er hensigtsmæssige," siger Birgitte Poulsen. "Stress kan dog forebygges, men det kræver, at man i virksomhederne tør adressere udfordringerne på strategisk niveau og spørge sig selv om der er nogle vilkår og rammer ved arbejdet, som belaster medarbejderne og kan give dem stress," fortsætter Birgitte Poulsen. Cabi søsatte ved årsskiftet projektet Tag hånd om trivslen - vejledning til små og mellemstore virksomheder, hvor lederne i 2.600 små- og mellemstore virksomheder skal have viden om, hvad der fremmer mental sundhed og et godt arbejdsmiljø. Og samtidig skal de have konkrete redskaber, som gør dem i stand til at handle. "Stresspanelets anbefaling om, at ledere skal trænes i at forebygge og håndtere stress er netop hele formålet med Tag hånd om trivslen, så det er en anbefaling vi støtter. Det er især vigtigt at få viden og træning ud til små og mellemstore virksomheder, hvor der ikke er store personale- og HR-afdelinger med faste procedurer for, hvordan man gør. For stress og mistrivsel kan ramme i virksomheder af alle typer og størrelser," siger Birgitte Poulsen. I forbindelse med Tag hånd om trivslen afholder Cabi desuden en række åbne arrangementer. Se hvor og hvornår i Cabis arrangementskalender Mere information Se Det Nationale Stresspanels 12 anbefalinger Vil du vide mere om Tag hånd om trivslen - Se Cabis hjemmeside

3F i Herning lægger lokaler til arrangement om mental sundhed på arbejdspladsen
11.04.19

Spot på den mentale sundhed i det midtjyske

Virksomheder og tillidsrepræsentanter kan den 15. maj i Herning se frem til ny viden og konkrete værktøjer. Det sker når 3F Midtjylland lægger lokaler til arrangement om trivslen og det psykiske arbejdsmiljø sammen med VirksomhedsnetværkCabi. Mange ved nok, at danskerne er et af de folk i verden, der trives bedst, og generelt er glade for deres arbejde. Men det er ikke alle virksomhedsledere, der er bekendte med, at hver syvende medarbejder ofte eller meget ofte føler sig stresset i løbet af en tougers periode. ”Den mentale sundhed på arbejdspladserne er rigtig vigtig. Det har stor betydning at tillidsrepræsentanter og ledelse kan tale sammen om udfordringerne og om de mulige løsninger. Derfor er jeg glad for samarbejdet med VirksomhedsnetværkCabi og for at vi i 3F kan være med til at sætte spot på mulighederne med dette formiddagsmøde hos os,” siger Hans Jessen, fra 3FMidtjylland. Han håber, at der er mange, der vil møde op. ”Det koster ikke noget at deltage. Husk dog at melde til, så vi har stole nok.” Det handler også om produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen ” For alle virksomheder er der god grund til at sætte fokus på trivsel. Medarbejdere, der er mentalt ovenpå og trives, er produktive medarbejdere og dermed et plus for forretningen”, siger seniorkonsulent Ann Cathrine Lebech Hoe fra Cabi. Opfordring til virksomhederne i det midtjyske ”Vær med i Herning, brug et par timer til at få fokus på medarbejdertrivsel. Det handler bl.a. om at forebygge og håndtere stress, mistrivsel, mobning og de sygemeldinger, der kan følge i kølvandet på det”, forklarer seniorkonsulent Christina Pedersen fra VirksomhedsnetværkCabi. Hun vil på dagen have et godt tilbud med til de virksomheder, som er tilmeldt. ”At være i Herning den 15. maj betyder meget for os. Vi samarbejder med alle og er i dialog med virksomheder i hele Danmark og faciliterer bl.a. netværk lokalt. Vi ved, at viden og værktøjer kan gøre forskellen i en travl hverdag, så vi glæder os meget til at møde ledere, produktionschefer, HR og også medarbejdere, der sidder med økonomiansvar i virksomhederne. Tillidsrepræsentanter er også meget velkomne,” siger Christina Pedersen. FAKTA VirksomhedsnetværkCabi er et landsdækkende netværk af socialt ansvarlige virksomheder med medlemmer fra over 6.100 virksomheder. Det er gratis at være medlem af VirksomhedsnetværkCabi. I Region Midtjylland har netværket mere end 1.600 medlemmer. Se program og alt om tilmelding her https://www.tilmeld.dk/Cabi201909 Kontakt Hans Jessen, 3F Midtjylland: 7030 0868 Seniorkonsulent Christina Pedersen, Cabi: cip@cabiweb.dk og tlf. 2251 6982 Yderligere kontaktperson Marketingansvarlig Marianne Lyngberg Nilsson Cabi: man@cabiweb.dk og 4113 7281

Flere med handicap kan komme i job, hvis kommunerne bliver bedre til at bruge ordninger, som allerede eksisterer
09.04.19

Flere med handicap kan komme i job med oversete ordninger

Der er stor forskel på, hvordan og hvor ofte landets kommuner bruger handicapkompenserende ordninger, viser en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Ordningerne rummer ellers et stort potentiale, hvis de bruges bedre, mener ekspert. Opgørelsen fra STAR viser fx, at sidste år stod Odense Kommune alene for 8,5 procent af alle tildelinger af ordningen personlig assistance, der er en af de handicapkompenserende ordninger. Men hvis ordningerne bruges bedre og over for flere målgrupper, så er der et stort potentiale for, at flere med handicap kan komme i job. Det mener Bente Nissen, seniorkonsulent hos Cabi og eksperti job og handicap. "Det handler om at give flere muligheden for at bruge de kompetencer, de har, og lade handicap fylde så lidtsom overhovedet muligt," siger hun til DR Radioavisen Bente Nissen har været med til at gennemføre projektet Kompensation til flere hvor en række kommuner blev efteruddannet i, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges bedre og mere effektivt. Her var en af erfaringerne at ordningerne kan være med til at bane vejen til job for mennesker, som i dag står uden for arbejdsmarkedet. Eksempelvis kontanthjælpsmodtagere og unge på uddannelseshjælp. ”Det er godt, at mennesker, som er i job, får personlig assistance, når de har brug for det, men ordningen bør også komme i spil over for eksempelvis ledige, som er på vej i praktik,” siger Bente Nissen. ”Unge med psykiske udfordringer fylder meget i kommunernes ungeafdelinger, og det er vores overbevisning, at en del af dem vil have bedre chancer for at komme i beskæftigelse, hvis de med fx personlig assistance blev kompenseret for deres funktionsnedsættelse,” fortsætter hun. Unge med fx ADHD kan have gavn af personlig assistance til at skabe struktur og overblik så de bedre kan overskue deres arbejdsopgaver, forklarer Bente Nissen. Mere information Se Cabis tema om job og handicap Se også mere om projektet Kompensation til flere

Det er de "gamle" indvandrere, som har sværest ved at komme ud på arbejdsmarkedet.
05.04.19

Flygtninge kommer i job mens ikke-vestlige indvandrere hænger fast på kontanthjælp

På et enkelt år er antallet af ikke-vestlige modtagere af integrationsydelse faldet med 25 procent. Tilsvarende er antallet af ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere kun faldet med 10 procent, viser en ny analyse fra DA. Det går fremad med beskæftigelsen i Danmark, og det kan også ses på integrationsindsatsen, hvor der generelt er færre flygtninge og indvandrere på offentlig forsørgelse. Der er dog betragtelige forskelle, når man måler på nye ikke-vestlige indvandre og ikke-vestlige indvandrere, som har været her i en årrække, viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening Fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018 er antallet af ikke-vestlige indvandrere på integrationsydelse faldet med en fjerdedel fra ca. 20.000 til ca. 15.000. Anderledes ser det ud for ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp. Her er antallet kun faldet med knap 2.000 fuldtidspersoner fra ca. 22.000 til ca. 20.000. Det svarer til ca. 10 procent, hvilket er omtrent samme udvikling som for danskere på kontanthjælp. Nyankomne kommer hurtigere i job Forskellen mellem de to målgrupper er, at langt de fleste modtagere af integrationsydelse er nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp har omvendt opholdt sig længere tid i Danmark og har derfor optjent ret til den højere ydelse. Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi, hæfter sig ved, at der er positiv fremgang for begge målgrupper, og hun finder det helt naturligt, at der er størst fremgang for de, der har været i Danmark i kortest tid. "Nyankomne flygtninge er blevet mødt med et krav og en forventning om, at de skulle i job fra dag ét, og det er dét, vi ser resultatet af. De er blevet mødt med en hel anden indsats end de, der kom hertil i 90'erne og 00'erne," siger hun. Af samme grund udgør ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp en særskilt udfordring, fordi de måske har været i systemet i flere år, og har stået uden for arbejdsmarkedet længe. Sammen med KL og analysevirksomheden LG Insight har Cabi derfor indgået et konsortium for at styrke kommunernes beskæftigelsesrettede indsats. "Der er brug for nytænkning i integrationsindsatsen over for de "gamle" indvandrere, der har været her i længere tid, og som fortsat står uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem er kvinder, og det er især her, at der er brug for nyt. Og det er netop det, som er omdrejningspunktet i vores samarbejde med KL og LG Insight," siger Trine Thomsen. Mere information Få inspiration til integrationsindsatsen på Cabis hjemmeside Se mere om Cabi, KL og LG Insights indsats over for kvinder med flygtningebaggrund

Cabi holder årskonference md fokus på unge, som ikke er i gang med uddannelse eller job
05.04.19

Virksomheder skal hjælpe unge der ikke får uddannelse eller job

Knap 100.000 unge har ingen uddannelse efter folkeskolen, og de risikerer at blive tabt i et samfund med stadig større fokus på uddannelse. Konference på Christiansborg sætter fokus på, hvordan virksomheder kan være indgangen til uddannelse og job for sårbare unge. Sidste år havde 96.600 unge mellem 18 og 25 år ingen ungdomsuddannelse. Enten fordi, de aldrig var kommet i gang, eller fordi, de havde afbrudt en uddannelse. For de unge er det forbundet med stor risiko ikke at tage en uddannelse, for de risikerer at bliver efterladt på perronen, når samfundstoget kører. Men nogle unge har svært ved at finde vej til uddannelse og arbejde på trods af, at de rummer mange ressourcer. De har brug for at lære på andre måder end på skolebænken, og her spiller virksomhederne en væsentlig rolle. Nogle unge har brug for at parkere uddannelse Derfor er Fællessalen på Christiansborg mandag den 8. april ramme for konferencen Ung i dag – din arbejdskraft i morgen, hvor videns- og netværkshuset Cabi sætter fokus på udsatte unge. Et væsentligt omdrejningspunkt bliver her, hvad landets virksomheder kan gøre for at hjælpe unge, som ikke er kommet i gang med uddannelse eller job. ”Vi må ikke tabe de unge. De skal være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet, og vi har brug for deres arbejdskraft. Med konferencen sætter vi fokus på sårbare unge og den store forskel virksomhederne kan gøre for de unge, der ikke går den lige vej fra skole til uddannelse og job. Nogle unge har brug for at parkere uddannelse og via arbejdsmarkedet igen blive motiveret til uddannelse. Og her kan virksomheder skabe mening, give struktur i hverdagen og en konkret ide om, hvad en uddannelse kan bruges til,” siger Mette Rønnau, direktør for Cabi. Virksomheder har brug for unge Hun forklarer videre, at virksomhederne også skaber værdi for sig selv, når de tager et socialt ansvar og hjælper unge i gang med uddannelse eller job. For alle landets virksomheder har brug for, at flest mulige unge bliver en del af fællesskabet. ”Virksomheder har brug for, at unge uddanner sig og tager et job. At virksomheder kan rekruttere kompetent arbejdskraft er grundlaget for, at de kan fastholde drift og udvikling. Samtidig er det vores erfaring, at unge, som har fået hjælp af en virksomhed, bliver en rigtig loyal arbejdskraft og en god ambassadør, når den unge kommer videre i arbejdslivet. Så det giver mening for både den unge, virksomheden der hjælper og hele samfundet,” siger Mette Rønnau. Beskæftigelsesordfører for Venstre, Hans Andersen, er vært for konferencen i samarbejde med Cabi, og blandt oplægsholdere er desuden Lisbeth Zornig, direktør for Huset Zornig, erhvervsledere og specialister i unge med udfordringer. ”Der er ingen tvivl om, at virksomhederne er vigtige i ambitionen om at få alle unge med. Og vores vision med at samle erhvervsledere og specialister til denne konference er at komme frem til nogle anbefalinger om, hvordan virksomheder i samarbejde med kommuner og uddannelsesverden kan spille en endnu større rolle på det her felt, slutter Mette Rønnau. Journalister er velkomne til konferencen ved henvendelse til kommunikationschef Ea Nielsen Se mere om konferencen Ung i dag – din arbejdskraft i morgen KONTAKT: Direktør Mette Rønnau, Cabi: 2083 4964 / mer@cabiweb.dk Kommunikationschef Ea Nielsen, Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk

Knap 100.000 unge er ikke kommet i gang med uddannelse efter folkeskolen.
04.04.19

Hver sjette unge har kun gået i folkeskolen

Sidste år havde 96.000 unge mellem 18 og 25 år ikke en ungdomsuddannelse, viser tal fra Danmarks Statistik. I Rudersdal, Gentofte og Furesø er kommunerne gået sammen med DBU om et projekt, der skal få unge i gang. For mange unge får det konsekvenser senere i livet, hvis deres formelle skolegang stopper efter folkeskolen, forklarer Anne Görlich, der er adjunkt ved Center for Ungdomsstudier ved Aalborg Universitet i København, til DR.dk "De får problemer med at etablere det, vi ser som et reelt voksenliv med et stabilt arbejde og en indkomst, hvor de kan etablere sig på boligmarkedet. De seneste tyve år har arbejdsmarkedet forandret sig, og kravene til uddannelse er blevet skærpet. Det gør det svært at finde arbejde uden en studentereksamen eller et eksamensbevis fra en erhvervsuddannelse," siger hun til DR.dk I flere kommuner prøver man at skubbe de unge, der ikke er kommet i gang med uddannelse efter folkeskolen, et skridt nærmere skolebænken. Rudersdal, Gentofte og Furesø kommuner samarbejder med DBU om et projekt, hvor udvalgte unge får et kursus som fodboldtræner, og efterfølgende bliver sendt otte uger i praktik som hjælpetræner i en lokal idrætsforening. "De får nogle ledelsesmæssige erfaringer og opdager, at der er nogle, der har brug for dem. Anerkendelsen fra andre giver noget selvværd, som er utrolig vigtig, hvis man skal træffe nogle gode valg," siger Benny Würtz, der står bag projektet til DR.dk. Mandag den 8. april holder Cabi årskonference på Christiansborg, hvor der er fokus på unge, der ikke er kommet i gang med uddannelse eller job. Se program

Horsens Kommune har høstet gode resultater ved at investere i ungeindsatsen
27.03.19

Horsens får unge i uddannelse og job

Tæt kontakt og større mulighed for at støtte de unge samt bedre sammenhæng på tværs af kommunen, uddannelsessteder og sundhedssystemet har givet gode resultater i Horsens Kommune. I januar 2017 satte Horsens Kommune gang i pilotprojektet Mod på uddannelse, hvor kommunen ansatte nye rådgivere og antallet af sager pr. rådgiver blev halveret. Det har bl.a. frigivet tid til, at rådgiverne kan holde tættere kontakt til de unge, skriver Horsens Kommune i en pressemeddelelse De unge, som er omfattet af Mod på uddannelse, er vurderet til ikke at være uddannelsesparate og har været ledige i mindst et år, og en stor del af de unge er kommet videre efter at de har været en del af projektet. 39 procent er begyndt i uddannelse, og 17 procent har fået job. Det er resultater, som har fået andre kommuner og faglige organisationer til at søge inspiration hos Horsens kommune. "Interessen fra andre kommuner har været overvældende. Selvom det også er tidskrævende at svare på spørgsmål, er jeg glad for, at vi i Horsens er blevet ambassadører for budskabet om, at en tæt kontakt og god relation med de unge virker. Og at et lavt sagstal er vigtig for at sikre en høj kvalitet," siger Linda Nystrup, afdelingsleder for Ungeenheden i Horsens. Jesper Pedersen, seniorkonsulent og ekspert i unge, ser gerne, at flere kommuner lader sig inspirere af Horsens. "Tæt kontakt og en god relation virker. Det kræver tid til den enkelte unge. Og det kan betale sig at investere i den tid. Det har Horsens kommune vist ved at give rådgiverene dobbelt så meget tid til de unge," siger han. Mere inspiration Se Cabis tema om en sammenhængende indsats om unge Se mere om Ungeenhedens arbejde i denne artikel

26.03.19

Aalborg finder småjob til borgere fra kanten af arbejdsmarkedet

Siden 2017 har Aalborg Kommune samarbejdet med den socialøkonomiske virksomhed Fokus Folkeoplysning om at finde småjob til ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Mere end 50 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har fået job. Fokus Folkeoplysning fungerer som rekrutteringsvirksomhed for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, og projektet med kommunen hedder Små job med mening. Her har Fokus Folkeoplysning et træningsforløb med bl.a. jobtræning i virksomhedens cafe, og virksomheden står for at match kandidaterne med de rigtige job, når de skal videre efter træningsforløbet. Ugebrevet Mandag Morgen har besøgt Fokus Folkeoplysning på en aften, hvor virksomheder og kontanhjælpsmodtagere kunne møde hinanden. Målet med mødet var at finde småjob til kontanthjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet. "Vi skal lære virksomhederne, at de skal få øje på opgaverne. De er ikke vant til at tænke, at det ville give mening, at én kan komme to timer hen over frokost midt på dagen, men for nogle er det verdens fedeste job," siger Frida Tarp, som er socialøkonomisk konsulent i Business Aalborg til Mandag Morgen. Ifølge de seneste tal for januar 2019 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var flere end 50.000 kontanthjælpsmodtagere visiteret aktivitetsparate. Det er langt over hovedparten af landets omtrent 70.000 kontanthjælpsmodtagere. Udfordringen er, at de er langt fra fuld beskæftigelse og selvforsørgelse. Men nogle kan godt arbejde et par timer om ugen – eller måske endda dagligt. Og det har flere af dem et ønske om.Alle har noget at byde ind med "Mange af dem, vi møder, har på et eller andet tidspunkt sagt til sig selv: Jeg kommer aldrig nogensinde til at arbejde og tjene min egne penge. Men alle har noget, de kan byde ind med. Det, der er rigtig afgørende, er motivationen. Den kan være lidt svær, men der skal faktisk ikke så meget til, og så vil de gerne," siger Bjørn Salling, direktør for Fokus Folkeoplysning. Mere information Læs hele artiklen fra Mandag Morgen Se mere om småjob på Cabis hjemmeside

Ikke-vestlige indvandrere er markant overrepræsenterede blandt kontanhjælpsmodtagere
08.03.19

Otte ud af ti børn af kontanthjælpsmodtagere har ikke-vestlig baggrund

En ny analyse viser, at 80 procent af de børn, hvor begge forældre er på kontanthjælp har ikke-vestlig baggrund. Der er brug for en indsats over for "gamle" indvandrere, mener ekspert. Der kommer færre og færre børn, hvor begge forældre er kontanthjælpsmodtagere, men ikke-vestlige indvandrere udgør en stadig større del af dem. Det viser en ny analyse fra DA Ifølge analysen, som bygger på tal fra Danmarks Statistik, var der i marts 2018 havde ca. 14.500 børn forældre, hvor begge forældre var på kontanthjælp. Af dem var 12.000 børn af forældre med ikke-vestlig baggrund, hvilket svarer til godt 80 procent. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fremhæver, at antallet af personer på kontanthjælp generelt falder, men erkender, at der også er problemer: "Vi kan se, at nogle af dem, der har været i systemet i flere år, er svære at få til at blive en del af arbejdsmarkedet," siger han til Jyllands-Posten Ekspert: Familierne skal have støtte Lars Larsen, partner i LG Insight, der bl.a. rådgiver kommuner om integration, peger på, at mange "gamle" indvandrere hænger fast i kontanthjælpssystemet, og det risikerer at ramme næste generation. Han efterlyser nytænkning af indsatsen. "Den samfundsmæssige logik om, at når vi strammer det økonomiske greb, vil flere gå ud og forsøge at få et job, virker ikke for en stor del i denne gruppe. De ved ikke, hvad de skal gøre. De mangler ofte både kvalifikationer og sprog, og samtidig kan der være en barriere i forhold til helbred og sociale problemstillinger," siger Lars Larsen til Jyllands-Posten Han fortæller, at LG Insight netop nu arbejder sammen med Kommunernes Landsforening, KL, og Cabi, en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet, på et projekt i 40 kommuner, hvor man forsøger at "tænke ud af boksen". Anne Friis Johansen, projektchef hos Cabi og ekspert i integration, mener også, at det især er blandt de "gamle indvandrere, hvor der skal sættes ind. "Ser vi på nyankomne flygtninge kan vi se, at det går støt fremad med at komme i job. De er i høj grad blevet mødt med et krav og en forventning om at de skal i arbejde. Men for de, der har været har været her i længere tid og fortsat er uden på arbejdsmarkedet, er vi nødt til at tænke nyt. Isærer der en gruppe kvinder, der fortsat efter mange år i Danmark er langt fra arbejdsmarkedet. Nytænkning af den virksomhedsrettede indsats overfor denne gruppe er omdrejningspunktet i vores samarbejde med KL og LG Insight,” siger Anne Friis Johansen. Mere information Vil du vide mere om integration? - Så dyk ned i Cabis tema

Regeringen vil have 13.000 flere med handicap i job
05.03.19

Konference skyder fireårig handicapindsats i gang

Frem mod 2025 vil regeringen have 13.000 personer med et større handicap i job. En fireårig indsats til 128 millioner kr. skal få det til at ske. Med satspuljen for 2019 er der afsat 128 millioner kroner til at opruste indsatsen på handicapområdet, så flere kan blive en del af arbejdsmarkedet. Regeringens mål er, at 13.000 personer med et større handicap skal i job frem mod 2025. Målet indgår i de beskæftigelsesmål, som beskæftigelsesministeren har meldt ud til kommunerne for 2019. For at skyde indsatsen i gang har beskæftigelsesministeren samt børne- og socialministeren derfor indbudt bl.a. landets kommuner til inspirationsdag 6. marts i København. Med eksempler fra virksomheder og kommuner skal konferencen inspirere alle, der i det daglige arbejder med at få personer med handicap i beskæftigelse, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse "Med konferencen søsætter vi en stor og nødvendig indsats for at få flere mennesker med handicap i job. Mere end hver anden med handicap står uden for arbejdsmarkedet, og sådan har det desværre været længe. Det er paradoksalt i lyset af, at beskæftigelsen i Danmark aldrig har været højere, og virksomheder har brug for arbejdskraft. Der er brug for politisk handling, og det kommer der nu. Med godt 128 millioner kroner opruster vi massivt på området, så flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads og få mere livskvalitet," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse. Ekspert: Brug de handicapkompenserende ordninger Hos Cabi er ekspert i job og handicap, Bente Nissen, enig i, at der er behov for en ekstra indsats for at skabe job for mennesker med handicap. Hun opfordrer til, at landets kommuner i langt højere grad benytter sig af de handicapkompenserende ordninger, der i mange kommuner er et overset redskab. "Det er ofte sådan, at handicap forbindes med et fysisk handicap, men vi skal blive bedre til at bruges ordningerne over for personer med psykisk funktionsnedsættelse som fx ADHD, hukommelsesbesvær eller mangel på overblik. En handicapkompenserende ordning er måske det, der skal til for, at en borger kan komme i ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Vi ved også, at der er mange ledige unge og kontanthjælpsmodtagere, der har en psykisk funktionsnedsættelse som eksempelvis ADHD, følger af stress eller hukommelsesbesvær. Her kan en handicapkompenserende ordning også være svaret, når vi skal hjælpe den enkelte ind på arbejdsmarkedet," siger Bente Nissen.

Landets kommuner bruger de handicapkompenserende ordninger vidt forskelligt.
27.02.19

Store kommunale forskelle i hjælp til personer med handicap

En ny analyse fra STAR viser, at der er store forskelle på, hvor ofte kommunerne bevilliger hjælpemidler og personlig assistance til personer med handicap. De handicapkompenserende ordninger er et overset værktøjer, som kan bruges bedre mener ekspert. I 2018 var Odense den kommune i landet, som oftest bevilligede personlig assistance til personer med handicap. I alt bevilligede Odense Kommune personlig assistance 930 gange, hvilket udgør 8,5 procent af hele landets bevillinger af personlig assistance. Det viser en ny analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Analysen viser også, at fem kommuner ikke har indberettet nogen bevillinger af personlig assistance. Ifølge analysen kan det skyldes meget lav brug af ordningen eller registreringsvanskeligheder. Landets jobcentre kan bevillige personlig assistance til personer, som på grund fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand for at kunne varetage deres job. Ekspert: Ordningerne skal bruges mere Ifølge Bente Nissen, seniorkonsulent i Cabi og ekspert i job og handicap, er de handicap kompenserende ordninger som eksempelvis personlig assistance, ofte oversete i jobcentrene. De kan med fordel bruges bedre, mener hun. "Det er ofte sådan, at handicap forbindes med et fysisk handicap, men vi skal blive bedre til at bruges ordningerne over for personer med psykisk funktionsnedsættelse som fx ADHD, hukommelsesbesvær eller mangel på overblik," siger Bente Nissen. Hun har været med til at gennemføre projektet Kompensation til flere, hvor 17 kommuner, herunder Odense, bl.a. blev undervist i at buruge de handicapkompenserende ordninger bedre. "Vi oplevede, at når kommunerne fik viden om de handicapkompenserende ordninger, fik de også øjnene op for, at ordningerne kan bruges meget bredere end de bliver i dag. En handicapkompenserende ordning er måske det, der skal til for, at en borger kan komme i ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Vi ved også, at der er mange ledige unge og kontanthjælpsmodtagere, der har en psykisk funktionsnedsættelse som eksempelvis ADHD, følger af stress eller hukommelsesbesvær. Her kan en handicapkompenserende ordning også være svaret, når vi skal hjælpe den enkelte ind på arbejdsmarkedet," siger Bente Nissen. Mere information Vil du vide mere om de handicapkompenserende ordninger? - Se Cabis hjemmeside

IGU'en som skal få flere flygtninge i job er blevet forlænget til udgangen af juni 2022
25.02.19

Aftale om IGU bliver forlænget

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at forlænge Integrationsgrunduddannelsen (IGU), som skal hjælpe flere flygtninge i arbejde. I foråret 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale om at få flere flygtninge og familiesammenførte ind på arbejdsmarkedet. Et centralt element i aftalen var integrationsgrunduddannelsen (IGU), der via en kombination af praktik og skoleundervisning skal bane vejen for, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge får en indgang til det danske arbejdsmarked. Indtil videre er der registreret 1.890 IGU-aftaler. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i dag indgået aftale om at forlænge IGU-ordningen til 30. juni 2022. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse "Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har forlænget Integrationsgrunduddannelsen, som virksomheder, medarbejdere og kommuner har taget til sig. Der er registreret 1.890 IGU-aftaler. Det vil jeg gerne takke arbejdsmarkedets parter for. Det er vigtigt, at flere flygtninge og familiesammenførte kommer i job, så de kan forsørge sig selv, og her er IGU’en en god vej ind. Vi kan desværre se, at alt for mange flygtninge er forsørget af det offentlige, men også at langt flere nyankomne arbejder nu end for få år siden, og det er godt for den enkelte, deres familier og samfundet," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen. Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad fortæller, at IGU'en har været en succes og en solid trædesten ind på arbejdsmarkedet for en gruppe mennesker som altid har haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Mere information Se aftalen om forlængelse af IGU'en Vil du vide mere om integration? Se Cabis tema

Velliv Foreningen har bevilliget 3,8 millioner kr. til Cabi, som skal hjælpe virksomheder med viden og værktøjer til et bedre psykisk arbejdsmiljø
25.02.19

Million-projekt skal styrke virksomheders psykiske arbejdsmiljø

Små og mellemstore virksomheder kan gennem projektet Tag hånd om trivslen – vejledning til små og mellemstore virksomheder få redskaber til at styrke deres psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes mentale sundhed. Velliv Foreningen har bevilliget godt 3,8 millioner kr. til Cabi, som skal gennemføre projektet. Hver dag melder mange tusinder af danskere sig syge på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, og andre tusinder døjer med en dårlig mental sundhed. Det er ofte sygemeldinger, som handler om eksempelvis stress, depression eller udbrændthed. Nu skal et nyt projekt med navnet Tag hånd om trivslen – vejledning til små og mellemstore virksomheder give landets private små og mellemstore virksomheder den rette viden og de rigtige værktøjer til at sætte fokus på trivslen på arbejdspladserne og medarbejdernes mentale sundhed. Brug for at styrke indsatsen Velliv Foreningen har bevilliget godt 3,8 millioner kr. til projektet, som skal gennemføres af videns- og netværkshuset Cabi, der selv målretter en del af sine egne midler mod indsatsen. ”Vi er meget glade for, at Velliv Foreningen har givet os muligheden for at sætte det her i gang. Projektet ligger fuldstændig i tråd med Cabis mission om at fremme et arbejdsmarked med plads til flere, og en af vejene til det er gennem et godt psykisk arbejdsmiljø. Ifølge seneste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil oplever hver fjerde, at de har et højt stressniveau, og det vil vi gerne være med til at ændre. Der er allerede mange virksomheder, som arbejder med det psykiske arbejdsmiljø, men vi ved også, at der er et behov for at styrke indsatsen i de små og mellemstore virksomheder,” siger Mette Rønnau, direktør i Cabi. Viden ud til 2.600 virksomheder Målet med Tag hånd om trivslen er at nå ud til 2.600 små og mellemstore virksomheder og give dem praksisnær viden om, hvad der fremmer et godt psykisk arbejdsliv og trivsel blandt medarbejderne. Lederne i virksomhederne skal også have konkrete værktøjer, der gør dem i stand til at handle på deres viden. Og derudover får virksomhederne viden om, hvordan de håndterer situationen, når en medarbejder fx bliver sygemeldt med stress. ”Et klassisk eksempel er, at en virksomhed gerne vil blive bedre til at spotte symptomer på stress og i det hele taget tage tingene i opløbet, inden de udvikler sig til problemer. Her handler det bl.a. om at give virksomheden nogle redskaber til dialogen om stress mellem ledelse og medarbejdere. Hvad opfatter vi hver især som stress? Hvad er det, der presser os i hverdagen? Hvilke vilkår i hverdagen kan vi ændre på? Det er sådan noget, der skal tages fat i, og som er med til at forebygge mistrivsel, inden sygemeldingen kommer. Og det er ikke mindst ledelsens ansvar,” siger Mette Rønnau. ”Samarbejdet med Cabi er en vigtig del af Velliv Foreningens indsats for, at flere ledere i private små og mellemstore virksomheder skal beherske metoder og værktøjer, der fremmer mental sundhed på arbejdspladsen. Projektet tager ledernes og virksomhedernes lokale problemstillinger alvorligt og har en individuel tilgang til løsninger, da generelle kampagner sjældent er vejen frem på dette område,” siger Lars Bo Pedersen, der er programchef i Velliv Foreningen. Rejsehold rykker ud til virksomheder Gennem Tag hånd om trivslen vil Cabi med en telefonisk hotline vejlede 1.000 små- og mellemstore virksomheder om deres konkrete udfordringer med det psykisk arbejdsmiljø. Cabi opretter derudover et rejsehold, som skal besøge 100 små og mellemstore virksomheder og give dem yderligere rådgivning. Samtidig stiller Cabi redskaber til rådighed for alle virksomheder, der vil forebygge eller håndtere stress og sygefravær, via Cabis hjemmeside. For at nå ud til de mange virksomheder samarbejder Cabi bl.a. med revisorer og erhvervsråd rundt om i landet. I projektperioden skal der desuden gennemføres en række netværksaktiviteter. Det tæller bl.a. mindst 70 arrangementer om mental sundhed og etablering af mindst 12 erfagrupper, hvor virksomheder kan udveksle erfaringer om psykisk arbejdsmiljø og mental sundhed. Tag hånd om trivslen bygger på Cabis mangeårige erfaring med at rådgive og støtte virksomheder i at sætte fokus på arbejdsmiljøet og medarbejdernes mentale sundhed. Med en helt individuel tilgang til hver enkelt virksomhed forventer Cabi at nå bedre ud til virksomhederne og skabe større forandringer, end det er muligt at gøre gennem traditionelle kampagner. Se mere om Tag hånd om trivslen – vejledning til små og mellemstore virksomheder på Cabis hjemmeside KONTAKT: Mette Rønnau, direktør Cabi: 2083 4964 Jakob Rom Johansen, kommunikationsmedarbejder, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk Lars Bo Pedersen, programchef, Velliv Foreningen: 2260 0714 Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent, Velliv Foreningen: 2260 0718 FAKTA OM CABI Cabi er er et non-profit videns- og netværkshus under Beskæftigelsesministeriet. Det er vores mission at fremme et arbejdsmarked med plads til flere. Vi giver råd og inspiration til virksomheder og kommuner, som arbejder med at få flere udsatte ledige inkluderet på arbejdsmarkedet og med at fastholde udsatte medarbejdere i job. Vores mål er, at flere virksomheder bliver socialt ansvarlige, og at flere mennesker kan få og fastholde en plads på arbejdsmarkedet. Vi indsamler, bearbejder og formidler viden til ledere, personaleansvarlige og HR-medarbejdere i virksomhederne og til professionelle i den aktive beskæftigelsesindsats i kommuner og andre steder. Vi udvikler metoder og værktøjer, som kan skabe positive forandringer i praksis. Og vi hjælper med tilpasning, implementering og udvikling lokalt i virksomheder og kommuner over hele landet. Altid med øje for et stærkt samarbejde på tværs fx mellem kommuner og virksomheder. FAKTA OM VELLIV FORENINGEN Velliv Foreningen støtter projekter, der fremmer mental sundhed særligt i arbejdslivet. Velliv Foreningen støtter også forskning og vidensformidling samt større indsatser på små og mellemstore private arbejdspladser. Læs mere på www.vellivforeningen.dk

17.02.19

På jobjagt for veteraner

Cabi kobler veteraner og virksomheder sammen i en indsats, der skal skaffe job til tidligere udsendte, som har svært ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet. For nogle af de mange danskere, som har været udsendt på missioner for Forsvaret, kan det være svært at vende hjem. De kan være påvirket af de alvorlige hændelser, de har været udsat for, og nogle har svært ved at finde sammen med familie og venner og at komme i job. Det sidste arbejder Cabi med hovedsæde i Aarhus hårdt på at hjælpe med. I slutningen af 2016 modtog Cabi 5,22 millioner kroner fra satspuljen. Over fire år skal de bidrage til at hjælpe folk, der er på kanten af arbejdsmarkedet, med at komme ud på det. Det sker i projektet Veteraner i job - Fra brændpunkt til beskæftigelse. "Det her har ikke været lavet før, så det har været et stort og ukendt område at tage fat på. Vi laver såkaldte task force-grupper, og erfaringerne har vist os, at det er bedst at sætte virksomheder og veteraner sammen direkte. Det forsøger vi på og er godt i gang i Nordjylland, Midt- og Østjylland, Sydsjælland og Hovedstaden. Her arbejder task forces allerede, og vi laver endnu fem," siger projektleder og kommunikationschef hos Cabi, Ea Nielsen, til Århus Stiftstidende En del virksomheder er interesseret i at tage veteraner i job. De giver udtryk for, at veteranerne er god arbejdskraft og disciplinerede. Men området er så forholdsvis nyt, at virksomhederne ikke aner, hvordan de skal gribe det an. "De spørger for eksempel, hvordan de skal forholde sig, hvis en veteran pludselig får et anfald på grund af ptsd. Alt det vil vi fortælle dem om. På Veterancentret i Ringsted er de dygtige til den slags, så deres kurser henviser vi dem til. De hjælper også pårørende. Hos os har vi også en hotline, folk kan kontakte," siger Ea Nielsen. Mere information Læs hele artiklen i Århus Stiftstidende Se også artiklen Her føler veteran fra Kosovo sig på hjemmebane Se mere om Cabis veteranindsats på Cabiweb.dk/veteran

Ungdomskriminaliteten har gennem de sidste fem år været i frit fald.
08.02.19

Kriminaliteten falder blandt udsatte unge

På blot fem år er andelen af udsatte unge, som har begået kriminalitet faldet med 30 procent, viser en analyse fra KL's Momentum. En forsker peger på kommunernes indsats og en ændring i ungdomskulturen som årsagerne til ændringerne. Fra 2013 til 2017 er andelen af udsatte unge i alderen 15 til 22 år, der har fået en dom, således faldet fra 11,2 til 7,9 procent. Og samtidig er andelen af ikke-udsatte unge, der har fået en dom, faldet fra 1,7 til 1,1 procent, viser analyse fra Momentum I undersøgelsen er en udsat ung defineret som udsat, hvis han eller hun i løbet af de seneste fem år har været anbragt uden for hjemmet mindst en gang. Og/eller har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning. Forsker: Kommuner reagerer hurtigt Seniorforsker hos VIVE, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Tea Torbenfeldt Bengtsson kalder det en glædelig udvikling, at ungdomskriminaliteten er faldende og roser kommunernes indsats. "Der er sket en holdningsændring, hvor man tidligere så på ungdomskriminaliteten som en del af det at det at være ung. I dag er man mere bekymret og reagerer hurtigere på faresignaler. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at kommunerne har langt større fokus på at sætte tidligere ind i forhold til børn og unge, der klarer sig dårligt," siger Tea Torbenfeldt Bengtsson til Momentum. Hun forklarer også, at der samtidig er sket en ændring i ungdomskulturen, hvor de i unge i dag er mere lovlydige og optagede af at klare sig godt i skolen. Jesper Pedersen, seniorkonsulent i Cabi og ekspert i unge glæder sig også over, at ungdomskriminaliteten falder, men peger samtidig på, at der stadig er udfordringer. "Det er godt kriminaliteten falder, men samfundets udfordringer stopper ikke. De udsatte unge kommer nu fra alle samfundslag, og det kræver en hel anden ungeindsats end vi har set tidligere, at møde denne udfordring," siger Jesper Pedersen.

Ledere skal uddannes til at håndtere stress, mener regeringens stresspanel.
06.02.19

Stresspanel: Ledere skal lære at håndtere stress

Landets ledere skal lære at forebygge og håndtere stress, lyder en anbefaling fra regeringens stresspanel. Ekspert støtter anbefalingen. En del af danskernes problemer med stress skyldes at lederne ikke er klædt godt nok på til at sikre et sundt psykisk arbejdmiljø og medarbejdernes trivsel. Derfor skal lederne i højere grad trænes i mental sundhed og i at forebygge og håndtere stress. Samtidig skal medarbejdere have lov til at være "forventet utilgængelige" uden for arbejdstid medmindre andet er aftalt. Sådan lyder den anden anbefaling fra Det Nationale Stresspanel, som netop er offentliggjort, skriver Finans.dk "Vi ved fra forskningen, at et længerevarende misforhold mellem aktivering og hvile skaber stress. Og hvis kravene fra chefens side overstiger medarbejdernes ressourcer, risikerer de at blive syge af det. Så vores anbefaling handler dybest set om at genvinde respekten for restitution," siger Anette Prehn, sociolog og formand for stresspanelet til Finans.dk Stressforsker og ph.d. Malene Friis Andersen kalder panelets anbefaling om at sende lederne på skolebænke for at blive bedre til at forebygge stress for fornuftig. "Selvfølgelig er ledere ikke magikere, som med et trylleslag kan fjerne stress i vores hverdag. Men de kan i hvert fald gøre en stor forskel,« siger Malene Friis Andersen til Finans.dk Cabi har for nylig udgivet en gratis e-bog om forebyggelse af stress. Den er netop henvendt til ledere og den giver giver redskaber til at behandle de temaer, som skal til for at forebygge stress. Download den her Du kan også dykke ned i Cabis tema om forebyggelse af stress

Hver tredje virksomhed bruger jobcentrene til at rekruttere nye medarbejdere
21.01.19

Virksomheder er glade for jobcentrene

En analyse fra Dansk Industri (DI) viser, at hver tredje virksomhed bruger jobcentrene, når de rekrutterer - og flertallet af virksomhederne er glade for samarbejdet. Landets jobcentre er ofte udsat for kritik i medierne, men noget tyder på, at de er bedre end deres rygte. Det antyder en analyse fra DI. DI har spurgt sit virksomhedspanel om deres samarbejde med jobcentrene, og her svarer 31 procent, at de bruger jobcentret, når der skal rekrutteres nye medarbejdere. De mest populære rekrutteringskanaler er nuværende ansattes netvær og jobsøgningsportaler, men ifølge Steen Nielsen, underdirektør i DI, er det et tegn på, at samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre i mange tilfælde går rigtig godt, når 31 procent rekrutterer via jobcentrene. - Det kan dog blive endnu bedre. "Jobcentrene er generelt blevet betydeligt mere opsøgende, men det er stadig et problem, at der er så stor forskel på den service, som centrene leverer. Derfor er det godt, at regeringen har sat fokus på problemet og vil gøre en indsats for at få de kommuner, der halter bagefter, op på niveau med de gode kommuner. Det venter jeg mig meget af," siger Steen Nielsen til DI's hjemmeside En af de virksomheder, som bruge jobcentrene flittigt til rekruttering, er vaskerivirksomheden DFD. Vi har vaskerier over hele landet, og vi oplever generelt at samarbejdet med jobcentrene fungerer godt. Vi har fået mange af vores medarbejdere i produktionen derfra, siger Pernille Kiær, som er udviklingschef i DFD. DFD har foruden den løbende rekruttering også særlige partnerskaber med enkelte jobcentre. Det gælder fx projektet Kvinder i job med Frederiksberg Kommune og organisationen Bydelsmødre, hvor formålet er at få flere kvinder med indvandrerbaggrund i job. Mere information Se hele analyse fra DI Vil du vide mere om samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre? - Se Cabis hjemmeside

Stress fylder meget i debatten, men sygefraværet er ikke steget, viser en analyse fra DA.
18.01.19

Analyse: Stress kan ikke ses i sygefraværet

En analyse fra DA viser, at mens stress fylder mere i debatten end tidligere, holder danskernes sygefravær sig på et stabilt niveau. Det er dog stadig vigtigt at holde et vågent øje med stress i virksomheden, mener ekspert. På fem år er antallet af artikler, hvor ordet "stress" indgår i overskriften mere end syvdoblet, og ofte omtales stress som en folkesygdom. Men samtidig er der ikke sket nogen stigning i andelen af lønmodtagere med langvarigt sygefravær. Det viser en analyse fra Dansk Arbejdgiverforening (DA) Da fraværsstatikkerne ikke angiver, hvilke sygdomme eller fysiske skader, der ligger til grund for fraværet, er det en teoretisk mulighed, at udviklingen i andre sygdomme er faldet, imens antallet af stresssygedage er steget. Det kræver dog, at udviklingen i stress og udviklingen i andre sygdomme skulle have udlignet hinanden én til én, og det må anses som meget usandsynligt, skriver DA i sin analyse. Ekspert: Ikke alt kan læses i statistikkerne Men selvom stress ikke kan aflæses direkte i statistikkerne, er det stadig en problematik, der skal tages alvorligt, og som fylder i virksomhederne. Det mener Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos Cabi og ekspert i stress. "Det er vores erfaring, når vi er ude på den enkelte arbejdsplads så fylder stress både hos lederne, HR og i arbejdsmiljøorganisationen. Det fylder måske ikke i antal, men det er de sager, som kan være svære at håndtere for bl.a lederne. Og vi ser desværre ofte, at der først gribes ind når en medarbejder er tæt på sygemelding eller er sygemeldt. Ifølge Den nationale Sundhedsprofil 2017, er der knap 20 procent af de beskæftigede, der viser tegn på højt stressniveau. Så stress kan ikke kun måles på sygefravær men ses i høj grad også i trivslen omkring det daglige arbejdsliv, i forhold til fx overblik, koncentration, samarbejde og kvalitet i arbejdet," siger Dorte Rosendahl Kirkegaard. Cabi har for nylig udgivet en gratis e-bog, hvor virksomheder kan få redskaber til at forebygge stress i virksomheden. Og det er ifølge Dorte Rosendahl Kirkegaard en god ide at tage temperaturen på have fokus på, hvor der kan opstå stress blandt medarbejderne. "Der er rigtig meget at hente for virksomhederne ved at have fokus på stress - både hvad angår forebyggelse, nærværende ledelse og håndtering af de konkrete sager. Og vi skal passe på at vi ikke kommer til at accepterer stress og dermed ikke handler - for det kan i de fleste tilfælde forebygges," siger hun. Mere information Se analysen fra DA Download Cabis gratis e-bog om stress Cabi har også udgivet publikationen Når samtaler med medarbejderne er svære

14.01.19

Ny rapport guider til succes for det sociale frikort

Rådet for Socialt Udsatte har ved en konference om det sociale frikort præsenteret en ny rapport og et inspirationskatalog med råd og anbefalinger til, hvordan det sociale frikort kan komme socialt udsatte borgere til gavn. Ved årsskiftet trådte forsøgsordningen om det sociale frikort i kraft, og det betyder, at socialt udsatte borgere skattefrit kan tjene op til 20.000 kr. om året uden at blive trukket i sociale ydelser. "Det sociale frikort giver mulighed for, at socialt udsatte borgere kan få en chance for at blive en del af arbejdsfællesskabet på vilkår, som de kan leve op til, og dermed tjene egne penge. Det bakker Rådet for Socialt Udsatte kraftigt op om. Det håber vi også, at kommuner, lokale virksomheder og organisationer vil gøre," siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, i en pressemeddelelse Rådet var i dag den 14. januar værter for en kick-off konference om det sociale frikort, som børne- og socialminister Mai Mercado (K) åbnede. Ved samme lejlighed blev en rapport og et inspirationskatalog om det sociale frikort offentliggjort. Rapporten og inspirationskataloget er udarbejdet af Cabi, og begge dele indeholder anbefalinger og råd til, hvordan ordningen med det sociale frikort i praksis bliver en succes. En række aktører, herunder sociale tilbud og lokale virksomheder, kan bane vejen for, at udsatte borgere kan få glæde af det sociale frikort, og også kommunerne kan gøre en væsentlig forskel. Kommuner har en nøglerolle Af rapporten fremgår det bl.a. at kommunerne har en helt centralt rolle i forhold til at gøre visitationen til det sociale frikort så smidig som muligt. Derudover ligger der også en stor opgave i at opdyrke og formidle de jobs, som socialt udsatte borgere kan varetage med brug af det sociale frikort. Inspirationskataloget peger bl.a. på vigtigheden af, at man lokalt er kreativ i samarbejdet mellem kommunen, virksomheder og foreninger, at opgaverne til socialt udsatte borgere er enkle og overskuelige med fleksible deadlines, og at jobopslag er synlige, både hvor brugerne kommer til dagligt og på mange platforme. Mere information Se pressemeddelelse fra Rådet for Sociale Udsatte, hvor du også kan downloade rapport og inspirationskatalog Flere medier kunne i går fortælle om konferencen og inspirationskataloget. Her Berlingske.dk

En ny forsøgsordning gør det muligt for socialt udsatte at tjene penge skattefrit
08.01.19

Nu kan socialt udsatte tjene 20.000 kr. skattefrit

De kommende to år kan socialt udsatte borgere benytte sig af et socialt frikort, der giver dem mulighed for at tjene 20.000 kr. om året uden at betale skat eller blive trukket i sociale ydelser. Tanken bag det sociale frikort er at borgere med særlige problemer som eksempelvis hjemløshed eller misbrug får muligheden for at få en lille fod inden for på arbejdsmarkedet og på den måde skabe sig en lidt bedre tilværelse. Til gengæld skal de ikke bøvle med skat og modregning af ydelser. I organisationen Gadejuristen, der yder retshjælp til udsatte borgere på gaden, ser man det som et vigtigt skridt i den rigtige retning. "Det kommer til at betyde, at de kan tage hånd om egen tilværelse, når de er sultne og ikke har nogen penge eller er blevet sanktioneret på kontanthjælpen. Så kan de tage et job her og nu. Det de kan overkomme, og så kan de købe mad, medicin eller hvad de nu har brug for, siger Nanna Gotfredsen, der er leder af gadejuristen til DR Nyheder Konference om det sociale frikort Men for at det sociale frikort skal kunne blive en succes er det nødvendigt med opbakning fra kommuner og virksomheder. Derfor holder Rådet for Socialt Udsatte konference om det sociale frikort og dets muligheder for at gøre gavn for socialt udsatte. Det sker mandag den 14. januar i DGI Byen i København. Mere information Se mere om det sociale frikort hos Socialstyrelsen.dk Se også programmet for Rådet for Socialt Udsattes konference

Ledigheden falder fortsat og virksomhederne mangler arbejdskraft
04.01.19

Ledigheden falder stadig

Fra oktober til november faldt ledigheden med 600 personer, og bruttoledigheden er nu på 105.500 fuldtidspersoner, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er det laveste niveau siden februar 2009, og DI efterlyser politiske løsninger på den manglende arbejdskraft. Konjunkturbaromeret, der ligeledes er fra Danmarks Statistik, viser desuden, at en stor del af virksomhederne på tværs af brancher, må sige nej til ordrer, fordi de ikke kan skaffe medarbejdere nok. Det får Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til at efterlyse politisk handling. "De nye tal tydeliggør det, vi allerede ved. Manglen på arbejdskraft er den største trussel mod fortsat fremgang i Danmark. Hvert halve år er der 30.000 stillinger, som aldrig bliver besat, fordi virksomhederne ganske enkelt ikke kan finde kvalificerede medarbejdere," siger Erik E. Simonsen, underdirektør i DA i en pressemeddelelse "Vi er netop gået ind i et valgår. Uanset hvilken farve den nye regering får, så er den nødt til at levere svar på, hvordan vi løser manglen på arbejdskraft. Det er ganske enkelt en bunden opgave," fortsætter han. En måde at skaffe den fornødne arbejdskraft på, er gennem opkvalificering af udsatte ledige. Cabi er en del af udviklingsinitiativet Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster, hvor kompetenceudvikling og virksomhedssamarbejde, skal få flere udsatte borgere i job og samtidig afbøde virksomhedernes mangel på arbejdskraft. Målet med initiativet, som er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond, er, at mindst 850 borgere får tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete forløb i virksomheder. Mere information Læs mere om Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster på Cabis hjemmeside Se også Business Lolland-Falster

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg