Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Temaer
  3. Job og handicap
  4. Neurodiversitet på arbejdspladsen
  5. Onboarding af neurodivergente medarbejdere

Onboarding af neurodivergente medarbejdere

En god onboarding af neurodivergente medarbejdere kræver særligt fokus på tydelighed, struktur og forudsigelighed. Få konkrete råd til hele forløbet fra før opstart til den første tid på jobbet.

Gode råd til onboarding af neurodivergente medarbejdere

En god onboarding hjælper alle nye medarbejdere godt i gang.

For neurodivergente medarbejdere kan tydelige rammer, forudsigelighed og struktur være særligt vigtige. 

Her er en række enkle råd, der kan styrke onboardingen af neurodivergente medarbejdere i små- og mellemstore virksomheder.

1. Forbered medarbejderen fra første arbejdsdag

Giv den nye medarbejder information inden opstart:

  • Hvor og hvornår skal vedkommende møde?

  • Hvem tager imod?

  • Hvordan ser den første dag ud?

  • Hvilket arbejdstøj eller udstyr skal bruges?

Jo mere forudsigelig starten er, desto lettere er det at falde til.

2. Skab en rolig og tydelig første dag

Undgå at overfylde den første dag med information.

Sørg for:

  • Et enkelt program for dagen

  • En rundvisning i relevante områder

  • Introduktion til de vigtigste kolleger

  • Tydelig information om pauser, mødetider og praktiske forhold.

Fortæl også, hvem medarbejderen kan spørge om hjælp.

3. Gør opgaverne konkrete

Vær tydelig om:

  • Hvilke opgaver der skal løses

  • Hvad der er vigtigst

  • Hvordan opgaven skal udføres

  • Hvornår arbejdet er godt nok.

Undgå unødige antagelser. Det, der virker indlysende for nogle, er ikke nødvendigvis tydeligt for andre.

4. Følg op løbende

Aftal faste opfølgningssamtaler i den første tid.

Brug samtalerne til at:

  • Afklare spørgsmål

  • Give konkret feedback

  • Justere arbejdsopgaver eller oplæring

  • Tale om, hvad der fungerer godt, og hvad der kan forbedres.

Få redskaber til opfølgning og ledelse her

5. Støt den sociale introduktion

Overvej at tilknytte en kollega som kontaktperson eller makker.

En makker kan hjælpe med:

  • Praktiske spørgsmål

  • Introduktion til arbejdspladsens rutiner

  • Uskrevne regler og forventninger.

Det gør det lettere at blive en del af fællesskabet. 

Se webinar om buddyordninger 

6. Tal om arbejdsrammer

Spørg medarbejderen, hvad der hjælper dem til at arbejde bedst.

Det kan for eksempel handle om:

  • Skriftlige instruktioner

  • Rolige arbejdsområder

  • Tydelige prioriteringer

  • Mulighed for korte pauser

Små justeringer kan gøre en stor forskel.

7. Hav fokus på en inkluderende kultur

En god onboarding handler ikke kun om den nye medarbejder.

Det handler også om at skabe en arbejdsplads, hvor:

  • Forskelligheder accepteres

  • Der kommunikeres respektfuldt

  • Det er trygt at bede om hjælp

  • Hjælpemidler og individuelle aftaler er en naturlig del af hverdagen.

Når medarbejdere oplever tryghed og tydelighed, øges chancen for en god start og langvarig tilknytning til virksomheden.

Forudsigelighed og tydelighed er nøgleord i onboardingen af neurodivergente medarbejdere. Det betyder, at jo mere detaljeret I kan planlægge starten og introduktion til arbejdssted, kolleger og opgaver jo bedre.

Anette Hansen, seniorkonsulent hos Cabi.

Kort tjekliste til onboarding

Inden opstart ✓

  • Send praktisk information


  • Udpeg kontaktperson eller makker


  • Planlæg første dag.

Første uge ✓

  • Gennemgå arbejdsopgaver trin for trin 


  • Forklar forventninger og kvalitetskrav 


  • Hold første opfølgningssamtale.

Første tid ✓

  • Følg op regelmæssigt


  • Justér arbejdsrammer ved behov


  • Støt både fagligt og social trivsel.

Inspireret af guide fra Capax og Hans Knudsen Instituttet: "Inkluderende onboarding".

PUBLIKATION

3 værktøjer til samtalen med din neurodivergente medarbejder

Få tre værktøjer, der kan bruges direkte i samtalen, når du skal lære din neurodivergente medarbejder bedre at kende. Værktøjerne kan hjælpe jer med at blive konkrete og afdække, hvad der skal til, for at medarbejderen kan trives og bringe sine kompetencer i spil. Hent værktøjerne

WEBINAR TIL VIRKSOMHEDER

Når en buddy-ordning bliver nøglen til inklusion

Hvordan kan en buddy-ordning styrke inklusion – og samtidig skabe forretningsværdi? Når virksomheder formår at inkludere nye medarbejdere – også dem med særlige behov eller udfordringer – skyldes det ofte, at en erfaren kollega træder ind som den trygge person, der viser vejen. Denne rolle kan med fordel formaliseres, styrkes og bruges som et strategisk greb. Få adgang til webinaret

Læs også

Neurodiversitet på arbejdspladsen
At blive bevidst om, hvilke rammer der skal til for, at medarbejdere med forskellige hjerner og forskellige behov kan trives på arbejdspladsen, kan være en gamechanger for mange virksomheder. Neurodiversitet på arbejdspladsen
Rekruttering af neurodivergente medarbejdere
Traditionel rekruttering passer ikke nødvendigvis til alle. Se, hvordan I med konkrete greb kan skabe en mere inkluderende rekrutteringsproces og undgå at overse kvalificerede neurodivergente kandidater. Gode råd til rekruttering
Gode råd til at lede neurodivergente medarbejdere
Vores arbejdsmarked er primært indrettet med udgangspunkt i neurotypiske medarbejdere. Derfor kan det være en udfordring at fastholde neurodivergente medarbejdere, Læs rådene

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven | 

Portrætfoto Anette Hansen
Anette Hansen
Seniorkonsulent
Job og handicap | Neurodiversitet | Psykiske funktionsnedsættelser | Handicapkompenserende ordninger | Socialt frikort | Seniorer | Undersøgelser og analyser om sygefravær og arbejdsmiljø
Portrætfoto af Signe Bloch-Krarup
Signe Bloch-Krarup
Kommunikationschef og chefkonsulent
Socialt ansvar, CSR og S’et i ESG | Neurodiversitet på arbejdspladsen | Kommunikation og marketing
Portrætfoto af Thea Bregnhøj Lauridsen
Thea Bregnhøj Lauridsen
Konsulent
Inklusionskapacitet | Unge | Neurodiversitet | Arbejdspladskultur | Psykisk arbejdsmiljø | Socialøkonomiske virksomheder
Portrætfoto Tina Fogh
Tina Fogh
Seniorkonsulent
Fleksjob | Sygedagpenge | Job og handicap | Handicapkompenserende ordninger | Inklusionskapacitet | Neurodiversitet | Beskæftigelsesrettede indsatser | Kontanthjælp