Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Lovstof
  3. Arbejdspligt

Arbejdspligt

Arbejdspligt er en pligt til at deltage i en eller flere aktiviteter i op til 37 timer om ugen. Personer, der ikke opfylder et særligt opholds- og beskæftigelseskrav og derfor modtager kontanthjælp med mindstesats, er omfattet af arbejdspligten. Udlændinge med opholdstilladelse efter særloven for personer fra Ukraine, er ikke omfattet af arbejdspligten. 

Vi rådgiver ikke privatpersoner

Cabis service er målrettet virksomheder, kommuner og andre professionelle aktører.

Er du borger med et spørgsmål, anbefaler vi, at du kontakter din kommune, din fagforening eller din a-kasse.

Er du professionel og har spørgsmål til lovstoffet?

Ring eller skriv gratis til vores ekspert på området.

Hurtigt overblik over lovstoffet

Cabi har gjort det nemt for dig at få et hurtigt overblik over lige præcis dét lovstof, du skal bruge. Læs med herunder.

  1. Formål med arbejdspligt
  2. Hvornår skal arbejdspligten sættes i gang?
  3. Hvilke tilbud og aktiviteter kan indgå i arbejdspligten?
  4. Arbejdspligt på reduceret timetal
  5. Ophør af arbejdspligten
  6. Henvisninger

1. Formål med arbejdspligt

Formålet med reglerne om arbejdspligt er, at personen opnår varig beskæftigelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet. 

2. Hvornår skal arbejdspligten sættes i gang?

Kommunen skal igangsætte arbejdspligten hurtigst muligt og senest efter én måned. 

3. Hvilke tilbud og aktiviteter kan indgå i arbejdspligten?

Tilbud og aktiviteter, som kan indgå i arbejdspligten, er:

  • ordinært arbejde
  • beskæftigelsestilbud i form af virksomhedspraktik, nytteindsats, særligt tilrettelagt nytteindsats, ansættelse med løntilskud, eller vejledning og opkvalificering
  • jobsamtaler i kommunen
  • jobsøgning og forberedelse til danskundervisning uden for hjemmet med op til 4 timer ugentlig
  • transporttid mellem aktiviteter (ikke til og fra bopæl).

Bliver en person i arbejdspligt sygemeldt fra en eller flere aktiviteter, skal kommunen overveje, om personen skal have et tilbud om sundhedsfaglig rådgivning. Formålet med den sundhedsfaglige rådgivning vil være at nedbringe antallet af sygemeldinger for personer med gentagne sygemeldinger.

4. Arbejdspligt på reduceret timetal

Kommunen skal løbende tilrettelægge indsatsen under hensyn til personens helbredsmæssige situation. Kommunen kan ud fra en konkret faglig vurdering nedsætte personens timetal, hvis det vurderes relevant i forhold til personens helbred. 

Indholdet og omfanget af arbejdspligten skal i det hele taget løbende afstemmes med personens forudsætninger.

5. Ophør af arbejdspligten

Arbejdspligten ophører, hvis personen på et tidspunkt opfylder opholds- og beskæftigelseskravet og skal overgå til kontanthjælp på en højere sats. Arbejdspligten ophører også, hvis personen overgår til et andet forsørgelsesgrundlag. Det vil fx være tilfældet, hvis borgeren visiteres til fleksjob eller ressourceforløb.

OBS! Ansvarsfraskrivelse

Cabis lovtekster, som du finder under Lovstof, er reformuleret med henblik på at gøre lovgivningen almindeligt tilgængelig, og teksterne kan derfor ikke anvendes som juridisk grundlag.

Oplysninger fra Cabis lovtekster og FAQ kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne. Cabi kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for informationer leveret som en del af denne service - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. Cabi kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.

Henvisninger

Love

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 105a-c, § 87 a, § 176

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 1216 af 28/9 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 15a-b, § 130a

Vejledninger

Startvejledning nr. 10228 af 30/12 2024 om arbejdspligt for personer, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet

Relateret indhold >>

Muligheder og aktiviteter i arbejdspligten
Find inspiration til, hvordan aktiviteter i arbejdspligten kan støtte borgerens vej mod job og fodfæste på det danske arbejdsmarked. Læs mere
Nydanskere og integration
Hjælp flygtninge og immigranter med at finde og fastholde et job. Få viden og værktøjer til at få integration på arbejdsmarkedet til at lykkes. Om nydanskere og integration
Lovstof: Spørgsmål og svar
Her kan du se en oversigt over udvalgte spørgsmål og svar om det rummelige arbejdsmarked og den aktive beskæftigelsesindsats. Se oversigt

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Trine Rask Thomsen

Lønnede timer | Kontanthjælp | Fastholdelse af medarbejdere | Formidling af lovstof | Integration | Negativ social kontrol | Småjob | Opkvalificering | Fritidsjob
Tilgå Trine Rask Thomsen på LinkedIn