Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Presserum
  4. Cabi i pressen

Cabi i pressen

Journalister fra både lokale og landsdækkende medier henvender sig ofte til Cabi. Her er et udvalg af historier, hvor Cabi har bidraget med faglig viden.

Nedenfor finder du et udpluk af pressehistorier, hvor Cabi medvirker, opdelt efter år.

Du er altid velkommen til at kontakte presseansvarlig Dorthe Lundh, hvis du ønsker en af Cabis eksperter som kilde.

Kontakt presseansvarlig

Besøg vores presserum

Aviser i en bunke

Presseklip

2026

Grobund til fremtiden i P4 Weekend

22.03.2026 | P4 Østjylland Weekend
Hør radioprogrammet med deltagelse af Annette Juul Jensen, seniorkonsulent i Cabi. Hun fortæller om, hvordan en række udsatte unge kvinder har udviklet sig i løbet af de seksten uger, de deltog i projektet Grobund til fremtiden.

SVM-regeringens ungeindsats venter stadig på det afgørende gennembrud

07.03.2026 | Kommunen.dk (kræver abonnement)
Regeringen har løftet dagsordenen med udsatte unge, mobiliseret civilsamfund og erhvervsliv, men reformen-besparelser kan ramme de mest udsatte unge.

Ny evaluering: Naturbaseret indsats til unge kvinder virker 

24.02.2026 |  NB Beskæftigelse (kræver abonnement)
"Reformen betyder, at vi skal spare en masse penge på især indsatserne for udsatte unge. Det gør, at vi skal være skarpe på, hvilke indsatser der virker. Det gør det her," siger chef for Unge, Job og Uddannelse.

Kommune forlænger naturbaseret uddannelsesindsats målrettet kvinder

24.02.2026 | Uddannesesmonitor.dk (kræver abonnement)
Aarhus Kommune har valgt at forlænge projektet ’Grobund til fremtiden’ med egne midler. 

Udsatte unge finder fodfæste og fællesskab i naturindsats

20.02.2026 | Kommunen.dk (kræver abonnement)
På jobcenteret møder de nederlag, i naturen finder de fællesskab og tro på egne evner. Aarhus sætter ind med tidlig, utraditionel indsats målrettet udsatte unge. 

Debat: Den nye handlingsplan for handicapområdet mangler en vigtig brik

08.01.2026 | Socialmonitor
Regeringen har i sin handicappolitiske handlingsplan en ambition om at hjælpe 15.000 mennesker med handicap i job inden 2030. Det er positivt, men der mangler noget, skriver seniorkonsulent ved Cabi.

2025

Beskæftigelsesreform bliver mødt med et væld af kritiske høringssvar

28.11.2025 | Arbejderen
Regeringens beskæftigelsesreform bliver i disse uger vedtaget i Folketinget. Reformen har alvorlige konsekvenser for de mest udsatte grupper i beskæftigelsessystemet, advarer en lang række organisationer.

Cabi: Kommunerne mangler klare rammer for arbejdsevnevurderinger

20.11.2025 | NB Beskæftigelse (kræver abonnement)
I et høringssvar til hovedloven bag beskæftigelsesreformen advarer videnshuset Cabi om, at uklare principper for arbejdsevnevurderinger risikerer at dømme borgere med nedsat arbejdsevne ude af arbejdsmarkedet, selv om de kunne arbejde under de rette rammer.

Kan du lede medarbejdere med forskellige behov? Så er din virksomhed godt rustet til fremtiden

18.11.2025 | Erhverv+
Kan du lede mennesker, der har ADHD, har været ramt af alvorlig sygdom eller har noget andet med i bagagen, står din virksomhed stærkt forretningsmæssigt.

Virksomhed hyldes for at få unge som Oliver i arbejde

14.11.2025 | TV2 ØST
De kan noget særligt hos tagdækkervirksomheden Primatag i Toreby på Lolland. Ved en prisuddeling på Hindsgavl Slot i Middelfart torsdag vandt virksomheden nemlig CSR People Prize 2025, som uddeles af videnshuset Cabi til socialt ansvarlige virksomheder.

Indvandrere har været afgørende for vild arbejdsmarkedsrekord

09.10.2025 | Finans
Virksomhedernes higen efter arbejdskraft de seneste år har været afgørende for de ikkevestlige indvandreres tilgang på arbejdsmarkedet, fremhæver Trine Rask Thomsen, der er seniorkonsulent i videnshuset Cabi. Hun har i 23 år hjulpet virksomheder med at ansætte udsatte borgere. "Nu er virksomhederne begyndt at åbne dørene, for hvis de skal have de nødvendige hænder, så er de nødt til at kigge på en bred vifte af mulige medarbejdere," siger Trine Rask Thomsen.

Kommuner får flere i job ved målrettet brug af handicapkompensation

07.10.2025 | Danske netaviser
Med de kompenserende ordninger har sagsbehandlere fortsat nogle effektive værktøjer, som kan anvendes bredt på alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, vurderer Tina Fogh, seniorkonsulent i Cabi.

Mariagerfjord skruer op for handicapkompensation for at få flere i job

02.10.2025 | NB Beskæftigelse (kræver abonnement)
Handicapkompenserende ordninger er ikke omfattet af beskæftigelsesreformen – det udnytter Mariagerfjord til at hjælpe flere borgere med varige psykisk-kognitive funktionsnedsættelser i job. Anette Hansen fra Cabi underviser i det opkvalificeringsforløb, som ifølge Simon Mæng vil hjælpe flere borgere med psykiske og kognitive udfordringer i Mariagerfjord Kommune i job. 

Nye veje til arbejdskraft styrker bæredygtighed og bundlinje

09.10.2025 | CSR.dk
I nyt nationalt projekt kan virksomheder få hjælp til at gentænke deres rekruttering, blive socialt bæredygtige og få mere arbejdskraft.

Mangler du faglært arbejdskraft? Her er en løsning

30.09 2025 | Erhverv+
Er du en af de virksomhedsledere, der igen må sige nej til ordrer eller ender med selv at hjælpe til i produktionen, fordi I mangler faglærte medarbejdere? Så er du ikke alene. Mange SMV’er står i samme situation.

Reformens frihed bør bruges til at løfte mennesker fra kanten – de skaber værdi

04.09.2025 | NB Beskæftigelse
De op mod 200.000 ledige længst væk arbejdsmarkedet rummer en værdifuld arbejdskraftreserve. Nu er det op til lokale prioriteringer i kommunerne, om den arbejdskraft bliver forløst. Reformen giver friheden til det. Spørgsmålet er, om den bliver brugt strategisk.

Skattefrihed og jobhjælp til landets mest udsatte - hvis de bor i den rigtige kommune

30.07.2025 | DR
Anette Hansen er seniorkonsulent hos Cabi og har undersøgt virkningen af det sociale frikort, siden det var en forsøgsordning i 2019.
- Vi kan jo se, hvordan nogle af de her borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet og er i udsatte positioner, kan komme ind i en virksomhed, måske bare nogle timer om ugen, og blive en del af et arbejdsfællesskab. Det er en kæmpe livsforbedrende ordning, siger Anette Hansen.

Der har aldrig været så mange i fleksjob

11.06.2025 | HK Kommunal
Selv om der stadig er udfordringer, så er fleksjob en fantastisk ordning med ledighedstal, der går i den rigtige retning – og der er stadig et kæmpe potentiale, mener Anne Brændbyge, seniorkonsulent hos Cabi.

88 millioner kroner skal løfte virksomheders sociale ansvar

10.05.2025 | Herning Folkeblad (kræver abonnement)
En ny indsats fokuserer på at få små og mellemstore virksomheder til at rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet

Med 88 millioner kroner skal videnshuset Cabi løfte virksomheders sociale ansvar

05.05.2025 | Impact Insider (kræver abonnement)
Ny indsats skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at finde værdifuld arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.

Millionbevilling skal løfte sjællandske virksomheders sociale ansvar

24.04.2025 | Sjællandske Nyheder
Videnshuset Cabi skal stå i spidsen for en landsdækkende indsats, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland med at blive mere socialt bæredygtige. 

Direktør: - Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt ansvar

14.05.2025 | Sjællandske Nyheder (kræver abonnement)
- Alt peger på, at den sociale bæredygtige tilgang er strategisk nødvendig for, at din virksomhed fremover kan finde arbejdskraft og fastholde medarbejdere, skriver Mette Rønnau.

En krank skæbne

27.02.2025 | Weekendavisen (kræver abonnement)
Efter coronakrisen er sygefraværet vokset med næsten en femtedel i forhold til tiden inden pandemien. Flere bliver hjemme, når de føler sig sløje. 

2024

»Vi troede ikke, vi kunne hamle op med skolemad«: Ansatte, der var blevet fyret, brød ud i jubel og gråd

22.11.2024 | Politiken.dk (kræver abonnement)
Flere organisationer fulgte godt med, da finanslovsaftalen blev præsenteret. De stod til at skulle spare millioner, men blev reddet. SF-formand mener, at finansministeren »kunne have gjort det bedre«.

Virksomheder fra Vestegnen løb med hæderen ved CSR-prisshow

17.11.2024 | NB Beskæftigelse (kræver abonnement)
Vinderne af CSR People Prize 2024 er fundet. Videnshuset Cabi uddeler priser til virksomheder, der på hver deres måde har gjort en ekstra indsats for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.

13 uger i skoven hjalp udsatte unge mænd i beskæftigelse

30.10.2024 | Danske Kommuner
Jobcentret i Aarhus flyttede i 13 uger ud i naturen som led i en indsats for særligt udsatte unge mænd. I dag, et år efter projektets afslutning, er over halvdelen i job eller uddannelse. Fastholdelsen overrasker projektleder og glæder centerchef. Nu er turen kommet til de unge kvinder.

Partier undrer sig over regeringens beslutning om at halvere Cabis bevilling: Helt tosset

03.10.2024 | NB Beskæftigelse (kræver abonnement)
Regeringens besparelser på administration rammer Cabi, der ellers spiller en central rolle i at få unge og udsatte i arbejde. Flere partier kalder beslutningen uforståelig.

Undren i oppositionen: Hvorfor vil regeringen skære i videnshus, der hjælper udsatte mennesker i job?

23.09.2024 | Impact Insider (kræver abonnement)
“Cabi har en lang historie for at dokumentere, at de flytter mennesker i udsathed ind på arbejdsmarkedet. De har en stærk og dokumenteret effekt. Og de er pengene værd,” siger Karsten Hønge. 

Regeringen vil skære i organisation, som hjælper udsatte i arbejde: »Jeg kan ikke få det til at give mening«

19.09.2024 | Berlingske.dk (kræver abonnement)
Regeringens besparelser på statslig administration rammer ikke kun bureaukrater i ministerier og styrelser, men også nonprofitorganisationen Cabi. Det kan blive dyrt for både udsatte borgere og statskassen, lyder kritikken. Regeringen afviser.

Beskæftigelsesministeriet vil skære i regeringsgrundlagets mærke-indsats

16.09.2024 | Kommunen.dk (kræver abonnement)
Regeringen fjerner støtten til Cabi, som hjælper virksomheder og kommuner med at få udsatte borgere i beskæftigelse. Det må være en misforståelse, siger direktør.

Regeringen vil amputere unikt videnshus, der hjælper udsatte i job

09.09.2024 | Impact Insider (kræver abonnement)
Det giver overskud på samfundskontoen, at videnshuset Cabi hjælper mennesker med handicap og sociale udfordringer i arbejde, viser en effektevaluering. Nu vil regeringen sløjfe halvdelen af Cabis bevilling.

»Det virker ikke gennemtænkt«: Cabi står til at miste millionbevilling som del af administrativ besparelse

04.09.2024 | Socialmonitor
Pengene til Cabi er godt givet ud, mener økonomiprofessor og bestyrelsesmedlem Nina Smith, som kritiserer beslutningen om at bremse den offentlige støtte til videnshuset.

I Holstebro er udsatte ledige blevet en drivkraft for den grønne omstilling

29.08.2024 | NB Beskæftigelse (kræver abonnement)
En særlig indsats kobler grøn omstilling med social inklusion og bidrager til udvidelse af arbejdsstyrken. I Holstebro har det givet varig beskæftigelse til borgere fra kanten af arbejdsmarkedet.

Fodfæste på arbejdsmarkedet: Fritidsjob kan få afgørende betydning for en særlig gruppe unge

07.06.2024 | MarketConnect
Med mandagens udspil ”Flere unge skal have et fritidsjob” vil regeringen fremover lempe en række krav, så det bliver nemmere for unge at tage et fritidsjob i private og offentlige virksomheder og i foreningslivet. Udspillet er blevet modtaget med åbne arme mange steder, og ikke mindst i videnshuset Cabi, der arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, er man positive over for udspillet.

Kort før ekspertanbefalinger: Videnshus ønsker "next level" fokus på virksomhedernes rolle

23.05.2024 | A4 Beskæftigelse (kræver abonnement)
Landets virksomheder skal have bedre mulighed for at udfylde den hovedrolle, de bør spille, i fremtidens beskæftigelsesindsats, mener videnshuset Cabi, der tirsdag afholdt dialogmøde med en stribe topfigurer på beskæftigelsesområdet.

Direktør i appel til regeringen: I overser hovedpersonerne i beskæftigelsesindsatsen

13.05.2024 | Berlingske.dk (kræver abonnement)
Med de rigtige valg i beskæftigelsesindsatsen kan vi skabe et bæredygtigt arbejdsmarked. Med de forkerte valg kan vi ende med at skabe unødigt bureaukrati.

Pensionister eller arbejdskraft? Lederen har nøglen

12.04.2024 | Sjællandske Nyheder
Når generationer arbejder sammen, lærer vi af hinandens forskellige tilgange til opgaver, viden og livserfaringer, siger Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi.

Jobcenter er rykket i skoven - og det tegner til at være en succes

26.03.2024 | Jyllands Posten
Et nyt projekt, der er blevet til mellem blandt andre Aarhus Kommune, Videnshuset Cabi og Naturfællesskaber ApS, rykker unge ud i skoven og væk fra det traditionelle jobcenter. Resultaterne taler for sig selv. Og det er der flere grunde til, mener aktørerne.

Nina Smith er nyt bestyrelsesmedlem i Cabi

22.03.2024 | A4 Beskæftigelse
“Vi er meget glade for, at Nina Smith har sagt ja til at være en del af Cabis bestyrelse. Hun har om nogen et stort overblik over dynamikkerne i samfundet,” siger Mette Rønnau, direktør i Cabi, i en pressemeddelelse.

41 procent blev helt eller delvist selvforsørgende: Jobcenter ændrede blot en enkelt ting

07.03.2024 | Den Offentlige 
Hvad stiller en kommune op med en flok yngre mænd, der år efter år hænger fast i ledighed og samtidig slås med forskellige sociale og helbredsmæssige problemer?

Ligner straf: kontanthjælpsreform rammer marginaliseret gruppe dobbelthårdt

05.02.2024 | Kommunen.dk (kræver abonnement)
Nedsatte ydelser og arbejdspligt skal få flere ikke-vestlige indvandrere i job, men kan få den modsatte effekt, påpeger eksperter. Udsigtsløse nyttejob risikerer at føre til modløshed og opgivenhed i stedet for at hjælpe borgere i beskæftigelse, advarer seniorkonsulent ved videnshuset Cabi, Trine Rask Thomsen.

Virksomheder: Folk fra kanten af arbejdsmarkedet kan blive en vigtig arbejdskraft

31.01.2024 | MarketConnect
Cabi har medvirket til, at mindst 8600 udsatte ledige er blevet en del af arbejdsmarkedet inden for de seneste tre år.

2023

Hurra, vi sender millioner afsted til dem, der lever på kanten af arbejdsmarkedet

14.11.2023 | Århus Stiftstidende 
Et mere rummeligt arbejdsmarked er en gevinst for den enkelte, men også for samfundet. Og her kan århusianske Cabi være en del af svaret. Derfor har videnshuset netop fået penge til at fortsætte sit arbejde med at udbrede erfaringer og redskaber til, hvordan virksomheder og myndigheder kan sikre, at endnu flere borgere på kanten bliver en del af arbejdsmarkedet.

Cabi reddet: Videnshus sikrer sig 28 millioner kroner på SSA-reserven

06.11.2023 | A4 Beskæftigelse (kræver abonnement)
Et politisk flertal på Christiansborg har afsat SSA-midler til Cabi over de kommende fire år. Dermed undgår videnshuset en potentiel lukning.

Socialt frikort kan få udsatte i arbejde: For få virksomheder kender ordningen

23.09.2023 | Marketconnect
Siden 2019 har de mest udsatte i samfundet fået chancen for at tage et skattefrit småjob med forsøgsordningen ”Det sociale frikort”, men ifølge videnshuset Cabi kender for få virksomheder til ordningen.

Bliv bedre til at imødekomme ESG-krav – lær af frontløberne

09.10.2023 | Sjællandske Nyheder
I Cabi mærker jeg hver dag, at manglen på arbejdskraft får virksomheder til at tænke ledige fra kanten af arbejdsmarkedet ind i deres rekrutteringsstrategi. Flere og flere henvender sig til os for sparring. Og med god grund.

Reglerne gælder alle: Men hvordan dokumenterer virksomheder deres ESG-indsats?

21.09.2023 | Marketconnect
Ifølge videnshuset Cabi tager 71 procent af alle danske virksomheder i dag en eller anden form for socialt ansvar. Krav fra EU-direktivet, CSRD, gør, at danske virksomheder snart også skal kunne dokumentere deres bæredygtighed, men hvordan gør man det i praksis?

Her er vinderne af CSR People Prize 2023

13.09.202 | csr.dk
Vinderne af CSR People Prize 2023 gik til to jyske virksomheder, der på hver deres måde har gjort en stor indsats for at skabe jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Juryen uddelte også en særpris, som gik til Anlægsgartner Gottlieb fra Skibby.

Cabi fik ikke finanslovs-ønske opfyldt: Nu venter nogle afgørende uger for videnshuset

05.09.2023 | A4 Beskæftigelse (kræver abonnement)
Videnshuset Cabi står til at få et millionbeløb på finansloven for næste år. Men pengene rækker ikke alene, hvis Cabi skal kunne levere beskæftigelsesindsatser på et højt niveau fremover, mener direktør Mette Rønnau.

Alliance kæmper for plads til ledige unge på arbejdsmarkedet

18.08.2023 | BT
Over 43.000 af de unge mellem 15 og 24 år er hverken en del af arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse

Cabi truet af lukning: 20 års arbejde med udsatte borgere risikerer at være slut

03.07.2023 | A4 Beskæftigelse (kræver abonnement)
Videnshuset Cabi risikerer at lukke, hvis ikke det får tilført flere penge til efteråret. Videnshuset, der bygger bro mellem virksomheder og jobcentre, kæmper derfor lige nu en overlevelseskamp bag kulissen.

Kære arbejdsgiver: Vil du hjælpe med at styrke unges trivsel?

18.06.2023 | Viborg Stifts Folkeblad
Ved årsskiftet 2021/22 igangsatte Viborg Kommune det treårige projekt ”Sammen om Fritidsjob” i samarbejde med Videnshuset Cabi og med økonomisk opbakning fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Målet med projektet er at sikre, at langt flere af kommunens unge mellem 13 og 17 år får kontakt til arbejdsmarkedet gennem et fritidsjob.

Afskaffelsen af revalideringsordningen modarbejder Reformkommissionens egen målsætning

13.06.2023 | Information
En undersøgelse fra Cabi viste i 2019, at hele 48 procent af borgere, som har gennemført revalidering, stadig var i ordinært job eller uddannelse 12 måneder efter endt forløb. Imens var beskæftigelseseffekten af aktivering af borgere på kontanthjælp kun 21 procent. Så ja, det er sandt, at revalidering koster mere for kommunen end at have en borger på kontanthjælp. Men investeringen kan betale sig. Den tjener sig hjem.

Reformkommissionen: Skal flere fra kanten i job, er løntimer en afgørende faktor

08.06.2023 | Marketconnect
”Lønnede timer er den mest motiverende faktor for unge og voksne i jobforløb, og som Reformkommissionens mest markante udspil til udsatte ledige kan den måske ligefrem blive en regulær gamechanger,” siger Mette Rønnau, direktør i videnshuset Cabi.

Flere voksne får diagnoser, og de har svært ved at finde job

07.06.2023 | DJØF Bladet
Antallet af voksne med psykiatriske diagnoser stiger kraftigt. Det er vanskeligt for dem at komme i arbejde – og når det lykkes, støder de på problemer, mange af os ikke kan se.

7 gode råd til at lede psykisk sårbare medarbejdere

07.06.2023 | DJØF Bladet
For mange chefer er det svært at vide, hvad det indebærer at have ansatte med diagnoser. Mette Rønnau er ekspert på området og giver her konkrete råd om, hvad du kan gøre som leder.

Ekspertgruppe: Sådan skal Odense få flere indvandrere i job

24.05.2023 | TV2 FYN
Over 100 personer i Odense har været på kontanthjælp i mere end 15 år. Nu foreslår ekspertgruppe, at der laves et særligt intensivt forløb for langtidsledige i byen. Der skal flere indvandrere i job i Odense, og nu er eksperterne klar med konkrete løsninger. 

Smil på dine medarbejderes læber bidrager også til S'et i ESG

27.04.2023 | CSR.dk 
ESG (Environmental, Social and Governance) handler ikke kun om dokumentation af klima- og miljøhensyn. S’et har også stor betydning for konkurrenceevnen, og mange virksomheder vil allerede score højt på S’et, hvis de kan dokumentere det med data.

Ordblinde på arbejdspladsen: Højslev Tegl øgede trivsel med undervisning på jobbet

14.04.2023 | Marketconnect
Et projekt om at skabe åbenhed om medarbejderes ordblindhed gav uventede resultater hos Højslev Tegl. Resultater kunne læses både på trivslen og på driften..

Store spillere vil give unge fodfæste på arbejdsmarkedet

03.04.2023 | Tuborgfondet
Tuborgfondet bevilliger nu en million kroner til Ledernes og Videnshuset Cabis indsats for at give unge nye muligheder på arbejdsmarkedet. Samtidig træder Dansk Industri ind som partner, og dermed får projektet Lederalliancen en endnu større muskel at arbejde med.

Gå ikke glip af fremtidens talenter

28.03.2023 | Sjællandske Nyheder
Fremtidens elever, praktikanter og talenter kommer fra den unge generation. Lige nu er 42.000 unge mellem 15 og 24 år hverken i job eller uddannelse.

Projekt har bragt 485 ledige fra kanten i job: Bør udbredes til hele landet

23.03.2023 | NB Beskæftigelse (kræver abonnement)
"At en ud af tre opnår tilknytning til arbejde eller uddannelse er en stor succes. Vi taler om udsatte ledige med udfordringer som for eksempel misbrug eller psykisk sygdom. Der har været behov for mange forskellige indsatser, men vi er lykkes ved, at de nu er værdifuld arbejdskraft," forklarer Trine Rask Thomsen, projektleder og seniorkonsulent i Cabi.

Tim fik job efter 12 år som sygemeldt

20.03.2023 | TV2 Nyheder
Tim Jensen fra Lolland kom i job efter 12 år som sygemeldt. Det samme gjorde flere andre deltagere i projektet ”Rekruttering fra kanten”.

Jubler over resultat: stor succes for Lolland og Falster-projekt

20.03.2023 | Folketidende
- At 1 ud af 3 opnår tilknytning til arbejde eller uddannelse er en stor succes. Vi taler om udsatte ledige med udfordringer som for eksempel misbrug eller psykisk sygdom. Der har været behov for mange forskellige indsatser, men vi er lykkes ved, at de nu er værdifuld arbejdskraft, forklarer Trine Rask Thomsen, projektleder og seniorkonsulent i Cabi.

Alt for mange unge står uden for arbejdsmarkedet - nu skal der gøres noget

25.01.2023 | Sjællandske Nyheder
Alt for mange unge i Sydsjælland er hverken i gang med en ungdomsuddannelse eller i job. Skal der laves om på det, kræver det en fælles indsats.

'Ekstremt' og 'klart uden for rammen': Jobcenter sendte Rune i praktik i otte år

23.01.2023 | DR
Det kan være svært at fastslå, hvilket job en borger kan klare - men alligevel har man ret til svar inden for en rimelig tid, fastslår ekspert.

Eksperter skal hjælpe med at finde skjulte millioner blandt indvandrere: - Vi står med massive udfordringer

18.01.2023 | Fyns Amts Avis
- Vi skal simpelthen have flere i job, så flere børn vokser op i en familie, hvor mor og far står op hver morgen og tager på arbejde. Derfor beder vi nu fem eksperter om hjælp til at få løst de massive udfordringer, vi står med, siger rådmanden.

Overset gruppe kan give en hånd med til at gøre virksomheder mere grønne

16.01.2023 | Elfokus
Når virksomheder arbejder med grøn omstilling, er det ofte stjernerne, man sigter efter. Og med god grund. Det er deroppe, de helt store og langtrækkende gevinster befinder sig.

Nyt projekt kobler grøn omstilling og social bæredygtighed

13.01.2023 | CSR.dk
Med de danske klimaambitioner skal der tryk på den grønne omstilling. Det nødvendiggør en udvidelse af arbejdsstyrken og stiller nye krav til virksomheders rekrutteringsstrategier. Et nyt projekt ledet af videnshuset Cabi klæder virksomheder på til at finde grøn arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.

Nordjyske virksomheder er bedst: Angsten holdt Rikke hjemme, men nu har hun drømmejobbet

11.01.2023 | TV2 Nord
Nordjyske virksomheder er særligt gode til at ansætte psykisk sårbare. Det viser et EU-støttet projekt, som skal kortlægge, hvordan man hjælper en gruppe, som ellers står langt væk fra arbejdsmarkedet

2022

Godt at være senior hos Bach & Pedersen Fragt A/S

13.12.2022 | Erhvervsliv Randers
Bach & Pedersen Fragt fra Randers rager positivt op, når det gælder at skabe gode arbejdsforhold for seniorer. I en ny case fremhæver og fortæller videnshuset Cabi om transportfirmaets forbilledlige seniorarbejde.

Det skal kommunerne gøre for at få borgere med handicap i job

01.12.2022 | NB Kommune
Næsten 50.000 borgere med handicap er klar til at tage et job indenfor 14 dage. Hvis kommunerne skal have fat i den gruppe, kræver det, at de kompetenceudvikler medarbejderne, mener ekspert.

Videnshus: Tidlig indsats overfor mistrivsel på arbejdspladsen kan spare samfundet millioner

27.10.2022 | Marketconnect
Et hurtigt indledt samarbejde mellem jobcentret og virksomheden kan i sidste ende spare samfundet mange penge. Det betaler sig nemlig at hjælpe virksomheder, når en medarbejder mistrives.

Cabi: Indsatsen for dem fra kanten af arbejdsmarkedet skal tilpasses SMV'erne

26.10.2022 | Marketconnect
Der skal være folketingsvalg inden længe, og vi har taget en rundspørge hos forskellige aktører i dansk erhvervsliv og spurgt, hvad de ønsker sig af politikerne i valgkampen og den kommende regering. Denne gang; Mette Rønnau, direktør i Cabi, et videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked.

Det betaler sig at hjælpe virksomheder, når en medarbejder mistrives

25.10.2022 | NB Beskæftigelse 
Jobcentre kan spare penge, hvis de tidligt indleder et samarbejde med virksomheder, som har medarbejdere, der mistrives eller må sygemeldes.

Tværfaglig indsats får flere i job

11.10.2022 | NB Social
Cabi og Fredericia Kommune arbejder sammen om at skabe helhedsindsatser for udsatte borgere. Målet er at give borgerne én samlet indsats på tværs af fagområder og få dem i beskæftigelse.

Cabi leder indsats, der får unge fra kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse

06.10.2022 | NB Beskæftigelse
I en skov ved Aarhus er en indsats i gang, der trækker udsatte unge ud af misbrug og ledighed. ”I forhold til det jeg har prøvet før, så er det her klart det bedste”, siger en deltager.

Virksomheder vælger medarbejdere med handicap fra og går glip af enormt potentiale: Det er ikke så besværligt, som de tror

29.09.2022 | Fyens Stiftstidende
Mange virksomheder vælger mennesker med handicap eller funktionsnedsættelser fra, fordi de frygter mange sygedage, eller at det bliver for besværligt. Dermed går de glip af et enormt potentiale, lyder det fra videnshuset Cabi, der arbejder på at udbrede kendskabet til de handicapkompenserende ordninger.

Videnshus: Mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kan blive værdifuld arbejdskraft

22.09.2022 | Marketconnect
Skønt der er stor mangel på arbejdskraft mange steder i landet, står en stor gruppe mennesker stadig uden for arbejdsmarkedet. Men disse mennesker kan blive værdifuld arbejdskraft, mener videnshuset, Cabi.

Det betaler sig at kontakte jobcentret tidligt, når en medarbejder mistrives eller er sygemeldt

20.09.2022 | csr.dk
Mistrivsel og sygefravær koster - særligt, når de kommer drypvist eller varer flere uger, måske måneder. Tager du tidligt fat i jobcentret, kan du bedre forebygge og forkorte sygemeldinger. De kender reglerne og mulighederne i lovgivningen, og det kan give en hurtigere raskmelding.

Ringkøbing-Skjernmodellen for mindre sygefravær lever op til sit navn - Langtidsrask

16.09.2022 | Ringkøbing Skjern Dagbladet
Langtidsrask har under hele projektperioden været tilknyttet konsulenthuset Cabi som ekstern evaluator. I foråret 2022 afleverede Cabi den sidste evalueringsrapport, hvor der samles op på resultater hos virksomhedsejere, ledere, tillidsrepræsentanter, HR-managere og medarbejdere, som har været tilknyttet Langtidsrask. Rapporten viser, at der er mange gode effekter - både på kommunalt niveau, på virksomhedsplan og for de medarbejdere, der har benyttet sig af Langtidsrask.

KLAP på skulderen: Fra kanten af arbejdsmarkedet til job hos Skorstensgaard

08.09.2022 | Ritzau
En evaluering fra Cabi – Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats – viste tidligere på året, at KLAPjob de seneste år har skabt op til 600 jobs om året til blandt andre førtidspensionister, hvoraf langt den overvejende del fortsætter i jobbet. Faktisk er ca. 70 % i fortsat beskæftigelse efter seks måneder, hvilket ifølge Cabi er bemærkelsesværdigt, idet der er tale om en sårbar målgruppe, der har brug for stabilitet i deres hverdag.

Det er alt for bøvlet: Arbejdsgivere opgiver at ansætte unge

13.08.2022 | Viborg Stifts Folkeblad
Viborg Kommune vil med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond sikre, at flere virksomheder åbner dørene og giver 13-17-årige mulighed for at få den første kontakt til arbejdsmarkedet.

Fritidsjob skærper unges erhvervsinteresse

11.08.2022 | Viborg Netavis
Flere undersøgelser viser, at unge har større sandsynlighed for at tage en uddannelse eller være i beskæftigelse senere i livet, hvis de har haft et fritidsjob. Et projekt i Viborg Kommune med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond skal derfor sikre, at flere virksomheder åbner dørene og giver 13-17-årige mulighed for at få den første kontakt til arbejdsmarkedet.   

Mennesker på kanten skal bidrage til den grønne omstilling

10.06.2022 | Greenpower Denmark
Ved at virksomheder fokuserer mere på social ansvarlighed, der er det ofte oversete ’S’ i en god bæredygtighedsstrategi, kan de åbne døre for en arbejdskraftreserve på +200.000 borgere. Sådan lyder et af budskaberne fra et beskæftigelsestopmøde arrangeret af videnshuset Cabi og Rådet for Samfundsansvar og Verdensmålene.

Fagforeninger retter kritik mod jobcentre efter PTSD-sag: - Systemet er ubarmhjertigt

23.05.2022 | TV2 Nyheder
Beskæftigelsesministeren mener, at kommunerne er nødt til at tage ansvar for, at reglerne bliver overholdt ude på jobcentrene.

Kære leder, bæredygtighed handler også om dine medarbejdere

11.05.2022 | Erhvervsliv Aarhus
Direktør i Cabi, Mette Rønnau, ser et kæmpe potentiale i, at virksomheder tænker mere i social bæredygtighed. Det styrker forretningen, arbejdsmiljøet og rekrutteringsgrundlaget. 

I mange virksomheder kan en række arbejdsfunktioner sagtens løses af personer, der på grund af forskellige udfordringer kun kan arbejde i et begrænset antal timer om ugen. Det kan være med til at frigive tid hos virksomhedens nøglemedarbejdere.
22.09.21

Mangler din virksomhed arbejdskraft? Tænk folk på kanten ind i ligningen

I mange virksomheder løser faglærte eller specialister en række opgaver, der sagtens kunne løses af en fleksjobber, flygtning eller en person med nedsat arbejdsevne, der kun arbejder et begrænset antal timer om ugen. Ved hjælp af Cabis opgaveværktøj kan din virksomhed finde ud af, om I har opgaver, der kan løses af personer fra denne gruppe. Det styrker samtidig S'et i jeres ESG. *Artiklen er opdateret den 20. september 2022 med de mest aktuelle tal for antallet af ledige stillinger i den private sektor. Arbejdsmarkedet er på kogepunktet. I flere brancher er det allerede kogt over, og arbejdsgivere over hele landet oplever lige nu akut mangel på ledige hænder. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der aktuelt er 74.000 ledige stillinger alene i den private sektor. Den aktuelle udvikling udfordrer i den grad landets arbejdsgivere, der dagligt må takke nej til nye opgaver. Men det er faktisk muligt at finde ledig kapacitet i den eksisterende arbejdsstyrke. I hvert fald, hvis virksomhederne tør tænke kreativt. Det vurderer udviklingschef i videnshuset Cabi, Ella Petersen: ”I mange virksomheder løser nøglemedarbejdere hver dag nogle opgaver, der ikke kræver hverken fag- eller specialistviden. De opgaver kan ofte varetages af en person, der ellers befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, og som hurtigt kan træde til i en deltidsstilling eller et fleksjob. Sker det, får virksomheden frigivet værdifuld tid blandt sine nøglemedarbejdere,” forklarer hun. Se på opgaven med andre øjne Der er dog flere virksomheder, der er ret traditionsbundne, når de rekrutterer. Ledige stillinger skal helst besættes af faglærte medarbejdere med en fast 37-timers arbejdsuge. ”I mange brancher er der bare ikke nogen ansøgere til den slags stillinger lige nu. Så hvis arbejdsgiverne vil de fyldte ordrebøger til livs, er de i rekrutteringsøjemed nødt til at gå alternative veje. Her er det altså en god idé at pulje arbejdsopgaver på nye måder frem for at tænke i reelle stillinger. Og så se, om nogle konkrete opgaver i stedet kan løses af personer fra kanten af arbejdsmarkedet,” forklarer Ella Petersen. De virksomheder, der lykkes med denne øvelse, kan hurtigt få frigjort tid i driften til individuelle kerneopgaver. En faglært svejser bruger ofte kun halvdelen af sin arbejdstid på opgaver, der kræver et svejsecertifikat. ”Resten af svejserens arbejdsdag går så med klargøring eller med at hente og bringe ting på lageret. Mureren, maleren, elektrikeren eller tømreren bruger også en del tid hver dag på at holde styr på materialer eller rydde op på byggepladsen. Altså opgaver, der efter kort tids oplæring sagtens kan varetages af en person, der af den ene eller anden grund kun arbejder et begrænset antal timer,” fortæller Ella Petersen. Ingeniøren kan også få frigjort værdifuld tid Det er ikke kun i industrien eller inden for forskellige håndværksfag, at der findes arbejdsopgaver, der ikke kræver faglært viden. Mange specialisters arbejdsdag er også et mix af højt specialiserede opgaver og funktioner af mere praktisk karakter. ”Når 12 ingeniører i samme virksomhed i gennemsnit bruger to timer om dagen på simple, rutineprægede kalibreringsopgaver eller oprydning efter møder, er gevinsten ved at pulje denne type opgaver til en person med en diagnose eller andre fysiske begrænsninger ganske anseelig. Det er jo ren win-win for begge parter,” siger Ella Petersen. I den store gruppe, der lige nu befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, er der også personer, der har længere uddannelser med i bagagen. ”Der findes en del ledige specialister eller højtuddannede, der p.t. står uden for arbejdsmarkedet efter at have været ramt af sygdom. Deres vej tilbage i beskæftigelse går ofte gennem et fleksjob. Måske kan fleksjobberen til en start kun arbejde tre eller fire timer om dagen, men så kan det være, at to eller tre fleksjobbere sammen kan varetage den fuldtidsstilling, virksomheden aktuelt ikke kan få besat.” Brug Cabis opgaveværktøj, og kontakt så jobcentret Hvis en virksomhed skal lykkes med at rekruttere en person fra kanten, skal den rekrutterende leder først og fremmest være helt på det rene med, at det ikke er en ny fuldtidsansat, der dukker op. ”Step to er at få klarlagt, hvilke opgaver personen helt konkret skal løse,” siger Ella Petersen. Når virksomheden går i gang med denne øvelse, kan der være god hjælp at hente i et gratis opgaveværktøj, som Cabi har udviklet. Med det i hånden er det lettere at få konkretiseret, hvor mange timer om ugen den pågældende opgave kræver. ”Virksomheden kan også bruge værktøjet til at få sat ord på, om den helst vil have en ung eller en ældre person ansat. Og hvad opgaven kræver af oplæring,” siger Ella Petersen. Når virksomheden har lavet opgavelisten, er det blot at tage kontakt til det lokale jobcenter. ”Med den konkrete opgaveliste kan jobcentret hurtigt give et bud på, hvilke personer der er aktuelle at tage fat i. I mange tilfælde vil personen kunne træde til med ultrakort varsel, hvilket bestemt ikke er uden betydning for mange virksomheder netop nu.”

Bispehaven i Aarhus er et af de boligområder, hvor Enemærke & Petersen med stor succes har ansat lokale beboere til at varetage forskellige jobs, fx vedligehold af grønne områder.
03.09.21

Socialt ansvar giver entreprenører bonus på bundlinjen

Entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen har stor succes med socialt ansvar. Indsatsen giver god arbejdskraft og mærkbar succes på mange måder, og de anbefaler alle entreprenører at prøve det af. Videnshuset Cabi tilbyder samtidig et gratis metodekatalog, så det er let at komme i gang. Dygtig og stabil arbejdskraft. Langt mindre hærværk og tyveri - og dermed færre udgifter. Gode lokale ambassadører for projektet. Og ikke mindst et kolossalt løft for de lokale beboere, som er involveret i byggeprocessen. Det er blot nogle af de kontante fordele, som entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen har fået ved at gå helhjertet ind i en social indsats med involvering af lokale beboere på tre store renoveringsprojekter i Aarhus. Motiverede og loyale Det handler om længerevarende projekter i Rosenhøj, Langkærparken og Bispehaven, og de har alle givet kæmpe værdi for virksomheden. Både på den økonomiske og menneskelige bundlinje, fortæller projektleder Rosita Ahmadian: ”Vi ansætter lokale beboere i forskellige ufaglærte jobs. Det kan være som pladsmænd, rengøringsmedarbejdere eller for eksempel til at vande de grønne områder. Vi kan også hjælpe med at finde en læreplads. På den måde bliver de til projekt-ambassadører, med ejerskab til lokalområdet og byggeprocessen. Folk har tillid til dem, fordi de kender hinanden i forvejen og har lettere ved at spørge om, hvad der foregår," siger hun. Det er ofte en stor fordel, da beboerne måske kan have svært ved at forstå byggetakten og den rækkefølge, den sker i. "Beboerne kan også have sproglige udfordringer og have svært ved at forstå den information, de modtager. Så er det nemt at spørge en person, man kender. Og dem, vi ansætter, får et stort løft i livet og er super motiverede og loyale,” siger Rosita Ahmadian. Målrettet metode Videnshuset Cabi har sammen med en lang række samarbejdspartnere udviklet et metodekatalog, som ligger til fri afbenyttelse på www.cabiweb.dk. Det er målrettet bygherrer, entreprenører og byggeledere, som overvejer at starte en social indsats i forbindelse med f.eks. et renoveringsprojekt, fortæller Marianne Lyngberg Nilsson, seniorkonsulent hos Cabi. ”Vi har gjort det så let og overskueligt som muligt at gå i gang, og derfor kommer vi også hele vejen rundt blandt mange stærke cases og nemme værktøjer i kataloget, som kan hjælpe arbejdet godt i gang. Og hvis man har lyst til at vide mere, kan man altid ringe til os. Det er ganske gratis,” siger Marianne Lyngberg Nilsson. Færre udgifter og stort engagement Det sociale engagement har også givet væsentligt mindre hærværk på byggepladserne og dermed også færre udgifter til overvågning og andre sikkerhedsforanstaltninger. Det forklarer Rosita Ahmadian blandt andet med, at man ikke ødelægger noget, som man selv eller én, man kender, er med til at bygge op og har ejerskab til. Samtidig fortæller hun, at man skal gøre det helhjertet og engageret, når man som virksomhed tager socialt ansvar for et boligområde. ”Man løfter både området som helhed og enkeltpersoner, som man hjælper i gang på arbejdsmarkedet, videre til uddannelse eller andre tiltag, og det kræver tid, tålmodighed og ressourcer,” siger hun og fortsætter: ”Det er vigtigt, at man gør det rigtigt og ordentligt og ikke bare som en forpligtelse. Nogle af dem, vi ansætter, har aldrig været på arbejdsmarkedet og har mere brug for en hånd i ryggen end andre. Men hvis man går ind i det med et åbent sind, hjælper og bakker op, kan der komme virkelig gode resultater ud af det. Jeg kan virkelig anbefale andre entreprenører at gøre det. Alle vinder på det,” siger Rosita Ahmadian. Få mere at vide hos: Rosita Ahmadian, projektleder Enemærke & Petersen, rah@eogp.dk, Tlf.: +45 61 16 67 31 Marianne Lyngberg Nilsson, seniorkonsulent Cabi, man@cabiweb.dk, Tlf.: + 45 41 13 72 81

Hos Huset Venture Nordjylland har de allerede haft succes med at hjælpe flere deltagere i projekt 'Jobstyrke i Nord' i beskæftigelse.
20.08.21

Flere nordjyder skal ud på arbejdsmarkedet

Nyt samarbejde mellem to socialøkonomiske virksomheder og videnshuset Cabi skal bane vejen for, at flere nordjyder med udfordringer i bagagen kan bruge deres ressourcer på arbejdsmarkedet. EU og Danmarks Erhvervsfremmesbestyrelse støtter projektet. Mange virksomheder har brug for arbejdskraft. Alligevel har nogle mennesker svært ved at få et job. Men nu får de en kærlig hånd at holde fast i. Det kan fx være mennesker med psykiske eller fysiske handicap. Videnshuset Cabi og de socialøkonomiske virksomheder TOPVIRK i Frederikshavn og Huset Venture Nordjylland i Nørresundby er i fællesskab i gang med projektet ’Jobstyrke i Nord’. Indsatsen kører til udgangen af 2022. Målet er, at 100 personer skal deltage i projektet, hvoraf 30 gerne skal i job, og det vil faktisk være en stor succes, hvis det lykkes, siger Carsten Lunden, projektleder hos Cabi. ”Umiddelbart lyder det måske ikke af meget at få 30 deltagere i beskæftigelse, men eftersom der kan være en del udfordringer i målgruppen, vil det være virkelig godt. Derfor måler vi heller ikke kun succes på at komme i job - det handler også om fremskridt, selvtillid og jobparathed, og der er det vores mål at hjælpe alle i projektet til et godt sted,” forklarer Carsten Lunden. Ressourcer trods udfordringer Deltagerne i projektet har typisk mere end én diagnose og dertil andre barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Ifølge Morten Frits Pedersen, souschef i TOPVIRK, kan de have angst, PTSD, stress, depression eller autisme: ”Og så har deltagerne ikke mindst forskellige livshistorier. Derfor er der forskellige måder at hjælpe den enkelte på. Deltagerne skal ikke bare lære at passe et arbejde. Det handler også om det hele menneske, om hverdagsmestring og sund levevis. Vi prøver at komme hele vejen rundt for at ruste deltagerne bedst muligt til et rigtigt job og livet efter projektet,” fortæller Morten Frits Pedersen. Deltagerne kan også have fysiske lidelser, misbrugsproblematikker eller sociale og økonomiske problemer. ”Uanset hvad, er alle vigtige. Derfor tager vi individuelle hensyn, så de får succesoplevelser,” siger Morten Frits Pedersen. Dansede af glæde Charlotte Fischer, afdelingsleder hos Huset Venture Nordjylland, fortæller om netop en sådan succesoplevelse: ”Deltagerne kommer med forskellige behov og forudsætninger. En skulle for eksempel kun være her en uge, før hun var videre i job. Hun havde kæmpet i årevis med hundredvis af ansøgninger, og det lykkedes da også at komme til samtaler. Men ved samtale og præsentation gik det galt for hende, så vi gav hende noget sparring ud fra vores viden og netop hendes særlige problematikker, og så gik det. Vi dansede af glæde, da det lykkedes. Jeg tror på, at vi når vores mål, og alle skal nok få noget godt ud af det,” siger Charlotte Fischer. Omkring 20 deltagere er kommet i gang med projektet i de to socialøkonomiske virksomheder, og flere kommer løbende til. TOPVIRK har primært deltagere fra Frederikshavn Kommune, mens Huset Venture primært har deltagere fra Rebild Kommune. Cabi har den overordnede ledelse af projektet, og undervejs skal videnshuset udvikle læringsmateriale og indsamle og udbrede resultater og erfaringer fra projektet til virksomheder og kommuner i hele landet. Desuden skal der etableres et samarbejde mellem flere ordinære og socialøkonomiske virksomheder. Og målet er, at det kan være med til at afhjælpe virksomhedernes mangel på arbejdskraft. Projektet er støttet med midler fra EU´s Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med i alt 8, 2 millioner. Få mere at vide hos: Carsten Lunden, projektleder hos Cabi, cl@cabiweb.dk, tlf. 29 25 11 09 Morten Frits Petersen, souschef hos Topvirk, mfp@topvirk.dk, tlf. 21 14 64 30 Charlotte Fischer, souschef hos Huset Venture, cfi@hv-nord.dk, tlf. 20 53 38 54

Page

Kontakt Dorthe

Har du brug for stærk faglig viden om det rummelige arbejdsmarked? 
Kontakt presseansvarlig Dorthe Lundh, som hjælper dig med at finde frem til den helt rigtige ekspert. 

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg