Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Lovstof
  3. Hjælpemidler

Hjælpemidler

Kommunen kan bevilge tilskud til et hjælpemiddel. Et hjælpemiddel kan fx være undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.

Vi rådgiver ikke privatpersoner

Cabis service er målrettet virksomheder, kommuner og andre professionelle aktører.

Er du borger med et spørgsmål, anbefaler vi, at du kontakter din kommune, din fagforening eller din a-kasse.

Er du professionel og har spørgsmål til lovstoffet?

Ring eller skriv gratis til vores ekspert på området.

Hurtigt overblik over lovstoffet

Cabi har gjort det nemt for dig at få et hurtigt overblik over lige præcis dét lovstof, du skal bruge. 

  1. Hvem kan få et hjælpemiddel?
  2. Hvad er et hjælpemiddel?
  3. Hjælpemidler kan bevilges efter flere love
  4. Henvisninger

1. Hvem kan få et hjælpemiddel?

Hjælpemidler bevilges for at understøtte, at ledige, sygemeldte og personer med handicap kan deltage i beskæftigelsestilbud, opnå arbejde eller fastholde et arbejde. 

Kommunen kan give tilskud til hjælpemidler til personer som er i:

  • ordinær beskæftigelse uden løntilskud
  • selvstændig virksomhed
  • seniorjob
  • fleksjob
  • beskæftigelsestilbud (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, nytteindsats, ansat med løntilskud, skånejob).

For at kunne få et hjælpemiddel er det en betingelse, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet/arbejdet, eller at hjælpemidlet kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen. Det er også en betingelse, at hjælpemidlet ikke er almindeligt forekommende på arbejdspladsen eller uddannelsen.

Hjælpemidlet kan bevilges som udlån eller som et økonomisk tilskud. Tilskud til hjælpemidler bevilges uden hensyn til personens og dennes eventuelle ægtefællens indtægts- og formueforhold. 

2. Hvad er et hjælpemiddel?

Et hjælpemiddel kan være arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger:

Arbejdsredskaber
Arbejdsredskaber kan fx være:

  • værktøj
  • mindre arbejdsmaskiner til personligt brug
  • særlige arbejdsstole
  • særligt computerrelateret udstyr
  • ordblinderygsæk.

Arbejdspladsindretninger
Arbejdspladsindretninger kan fx være:

  • håndgreb
  • sænkning af gulv
  • udvidelse af døre
  • installation af rampe eller lift. 

3. Hjælpemidler kan bevilges efter flere love

Hjælpemidler kan bevilges efter tre love: 

  1. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
  2. Lov om kompensation til handicappede i erhverv (kompensationsloven)
  3. Lov om social service (serviceloven)

Hjælpemidler bevilges, som udgangspunkt, efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 

Hjælpemidler bevilges efter kompensationsloven, hvis personen på grund af et handicap har vanskeligt ved at få og bevare erhvervsmæssig beskæftigelse uden kompensation. 

Hjælpemidler bevilges efter serviceloven, hvis hjælpemidlet også er nødvendigt uden for beskæftigelsestilbuddet/arbejdet. Formålet med servicelovens regler om hjælpemidler er at afhjælpe varige følger af personens nedsatte funktionsevne, at lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller fordi det er nødvendigt for, at den pågældende i det hele taget kan udøve et erhverv.

OBS! Ansvarsfraskrivelse

Cabis lovtekster, som du finder under Lovstof, er reformuleret med henblik på at gøre lovgivningen almindeligt tilgængelig, og teksterne kan derfor ikke anvendes som juridisk grundlag.

Oplysninger fra Cabis lovtekster og FAQ kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne. Cabi kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for informationer leveret som en del af denne service - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. Cabi kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.

4. Henvisninger

Love

  • Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 172-174, §§ 178-179
  • Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. kapitel 6
  • Lov om social service §§ 112

Relateret indhold >>

Job og handicap
Bliv klogere på, hvordan man bedst muligt inkluderer mennesker med synlige eller usynlige handicap i arbejdsfællesskabet. Om job og handicap
Handicapkompenserende ordninger
Hvilke ordninger kan komme i spil, når den ledige/ansatte har en funktionsnedsættelse? Om ordningerne
Fastholdelsesservice
Der er penge at spare, hvis jobcentret kommer tidligt på banen og hjælper virksomheder og medarbejdere med at forebygge eller afkorte sygefraværet. Om fastholdelsesservice

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Tina Fogh

Fleksjob | Sygedagpenge | Kontanthjælp | Job og handicap | Inklusionskapacitet | Neurodiversitet I Beskæftigelsesrettede indsatser | Handicapkompenserende ordninger
Tilgå Tina Fogh på LinkedIn