Virksomhedspraktik for førtidspensionister

Spørgsmål:  

Er det muligt at etablere virksomhedspraktik for førtidspensionister forud for ansættelse med løntilskud?

Svar (23.1.2018):

Ja. Førtidspensionister kan få bevilget et tilbud om virksomhedspraktik, såfremt formålet med praktikken er at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 42.

Et tilbud om virksomhedspraktik for førtidspensionister kan have en varighed på op til 13 uger. Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 44.

Læs mere om etablering af virksomhedspraktik i Cabis lovstof under Virksomhedspraktik.

Lovstof

Find information om love og regler, der vedrører det rummelige arbejdsmarked og den aktive beskæftigelsesindsats. Se spørgsmål og svar på udvalgte dilemmaer.

Læs mere