Fleksjob – fra 2013

Fra 1. januar 2013 blev reglerne om fleksjob ændret som følge af pensions- og fleksjobreformen. Det betyder, at bevilling af fleksjob efter denne dato følger de nye regler.

Personer, der er ansat i fleksjob før 2013, fortsætter på de gamle regler - se Fleksjob – ansat før 2013.

Her kan du læse mere om ordningen for fleksjob - fra 2013.

1. Personkredsen – kriterierne for visitation til fleksjob

Muligheden for at blive visiteret til fleksjob gælder personer under folkepensionsalderen, der ikke modtager førtidspension eller har udnyttet retten til tidlig pension. For at blive visiteret til fleksjob skal følgende kriterier være opfyldt:

• Arbejdsevnen skal være varig og væsentlig nedsat.
• Personen kan ikke opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet uanset støttemuligheder som fx hjælpemidler og personlig assistance.
• Alle relevante beskæftigelsesrettede tilbud skal være afprøvet eller være åbenbart formålsløse.

Kommunen kan give tilbud om fleksjob på få timer ugentlig til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode. Hvis personen ved første opfølgning på fleksjobbet senest 2½ år efter ikke har forbedret arbejdsevnen, bør kommunen overveje at påbegynde sag om førtidspension.

2. Retten til at afvise lægebehandling

Alle behandlingsmuligheder skal som udgangspunkt være afprøvet, før kommunen kan vurdere, om arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat. Personen kan afvise at medvirke ved lægebehandling i snæver forstand, uden at det må få betydning for kommunens afgørelse om visitation til fleksjob. Formålet med ordningen er, at personen kan sige nej til en behandling, som personen ikke føler sig tryg ved, fx en operation eller medicinsk behandling.

3. Beskrivelse af forudsætningerne for at arbejde

Vurderer kommunen, at personen er i målgruppen for fleksjob, skal kommunen udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde. Beskrivelsen indgår i grundlaget for kommunens afgørelse om fleksjob.

Kommunen skal udarbejde beskrivelsen sammen med personen. 

Beskrivelsen tager udgangspunkt i

• Personens job- og uddannelsesmål.
• Personens ressourcer og samlede situation.
• Den praktiserende læges vurdering af personens helbred i forhold til at kunne arbejde.

Kommunen skal tage udgangspunkt i de oplysninger, som kommunen allerede har. Beskrivelsen skal tage udgangspunkt i personens egen vurdering af den samlede situation.

Inden kommunen kan visitere personen til fleksjob, skal kommunen have indhentet og modtaget sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator.

4. Midlertidigt og permanent fleksjob

Et fleksjob bevilges for en periode på fem år ad gangen. 
Personer over 40 år kan efter det første fleksjob få bevilget et permanent fleksjob. Dette gælder også, hvis det første midlertidige fleksjob ophører inden udgangen af femårs perioden, fx efter ét år.

5. Selve ansættelsen i fleksjob

Inden personen ansættes i et fleksjob i en offentlig eller privat virksomhed, skal kommunen vurdere arbejdsevnen i det konkrete job. Kommunen skal bl.a. vurdere, hvor mange timer personen kan arbejde ugentlig og med hvilken effektivitet. 

Vurdering er udgangspunktet for den ansættelsesaftale, som personen indgår med arbejdsgiveren: hvor mange timer skal personen ansættes og have løn for.

Hvis arbejdsgiverens tilbud om timetal afviger væsentligt fra kommunens vurdering, skal kommunen vurdere, om fleksjobbet skal godkendes.

Formålet med fleksjobordningen er både, at personen bliver ansat, og at arbejdsevnen udnyttes bedst muligt.

Hvis kommunen godkender ansættelsen som et fleksjob, kan kommunen ikke efterfølgende stille krav om, at personen opsiger fleksjobbet med henblik en ny ansættelse på et højere timetal.

Et fleksjob er et almindeligt arbejde i en privat eller offentlig virksomhed og følger overenskomster og lønmodtagerlovgivning.

Det er kommunens ansvar at påse, at reglerne om fleksjob overholdes.

Spørgsmål om selve ansættelsen er som udgangspunkt et anliggende mellem arbejdsgiver og medarbejder. Eventuelle tvister skal afklares i fagretligt regi.

Den fleksjobansatte skal give samtykke, før en kopi af ansættelsesaftalen kan videregives til kommunen. Uden samtykke har kommunen ikke krav på at få aftalen udleveret.

6. Forbud mod forskelsbehandling

En person i fleksjob vil ofte være omfattet af reglerne om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Dette gælder også i forhold til ansættelsen i fleksjob.

Arbejdsgiveren skal derfor tilpasse arbejdet og arbejdspladsen, så personen kan udføre arbejdet på lige fod med kollegerne, medmindre det medfører en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren. 

Det er som udgangspunkt arbejdsgiveren, der skal bevise dette, fx i forbindelse med en afskedigelse. 

Tilpasningen kan omfatte l den fysiske arbejdsplads og tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne.

7. Økonomi – løn og fleksløntilskud

Den ansatte i fleksjob modtager løn fra arbejdsgiveren for det arbejde, der bliver udført. Som supplement til lønnen udbetaler kommunen et månedligt fleksløntilskud til personen. Tilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Desuden må lønnen sammen med fleksløntilskuddet ikke overstige niveauet for lønnen ved ansættelse på fuld tid.

Tilskuddet nedsættes med 30 % af lønnen indtil et vist niveau, herefter nedsættes tilskuddet med 55 % af lønnen. Tilskuddet nedtrappes helt, hvis personen opnår en indtægt på et ganske højt niveau. Lønsummen er inklusive pension. Det er en betingelse for udbetaling af fleksløntilskud, at arbejdsgiver rent faktisk udbetaler løn til medarbejderen.

8. Kommunens opfølgning på fleksjobbet

Kommunen skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½ år i fleksjobbet. Kommunen skal samtidig vurdere, om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Herefter skal der følges op, hver gang der er gået 2½ år fra seneste opfølgning. 
Opfølgningen skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Kommunen kan inddrage arbejdsgiveren efter behov.
I midlertidige fleksjob med en varighed på 5 år (i samme job skal kommunen desuden udarbejde en status efter 4½ år. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.

9. Opfølgning på ledige fleksjobbere

Ledige, som er visiteret til et fleksjob, er omfattet af et kontaktforløb med jobsamtaler i kommunen.

Formålet med kontaktforløbet er at understøtte, at den ledige hurtigst muligt bliver ansat i fleksjob.

Den ledige skal:  

• registrere sig som arbejdssøgende
• oprette eller opdatere sit cv på Jobnet eller kommunens digitale cv-løsning
• deltage i mindst fire samtaler inden for de første seks måneder.

Efter de første seks måneder aftaler kommunen og den ledige det videre forløb.

Den ledige har ret til jobsamtaler i kommunen, hvis vedkommende ønsker det.

10. Fleksjobbevis

Personer, der er visiteret til fleksjob, kan anmode kommunen om at udstede et fleksjobbevis. 

Fleksjobbeviset kan bruges i forbindelse med jobsøgning og indeholder oplysninger om:

• fleksjobordningen
• de handicapkompenserende ordninger
• personens skånebehov. 

Kommunen anvender den officielle skabelon, som findes på Jobnet.

11. Ret til jobrettet uddannelse

Personer, der er visiteret til fleksjob, kan inden for de første ni måneders sammenlagt ledighed deltage i et jobrettet uddannelsesforløb efter eget valg i op til seks uger. 
Ordningen er målrettet ufaglærte og faglærte med en kort videregående uddannelse, som samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. 

Ledige med en mellemlang og lang videregående uddannelse samt ledige med en kort videregående uddannelse, der ikke samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse, har ikke ret til seks ugers jobrettet uddannelse. 

Ordningen omfatter kun ét kursus eller ét uddannelsesforløb. Der er tale om en ret for den ledige og ikke en pligt.
Personen kan således kun vælge ét kursus eller ét uddannelsesforløb i op til seks uger. 

De kurser og uddannelsesforløb, som personen kan vælge mellem, fremgår af en landsdækkende positivliste, udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Positivlisten findes på styrelsens hjemmeside.

Uddannelsen skal være afsluttet inden for en periode med sammenlagt ledighed på ni måneder. 
Hvis et påbegyndt kursus eller uddannelsesforløb afbrydes på grund af beskæftigelse eller sygdom, har personen ret til et tilsvarende kursus eller dele af et uddannelsesforløb, hvis vedkommende bliver ledige igen. 

12. Ydelser ved sygdom og ledighed

Personer i fleksjob er omfattet af sygedagpengereglerne på samme måde som andre lønmodtagere. 

Kommunen skal dog altid udbetale sygedagpenge eller, hvis der udbetales løn under sygdom, refundere sygedagpenge til arbejdsgiveren fra første sygedag.

Den ansatte har derfor ret til løn under sygdom eller sygedagpenge fra kommunen.

Hvis personen fortsat modtager løn under sygdom, modtager personen supplerende fleksløntilskud som før sygemeldingen.  Hvis personen modtager sygedagpenge under sygdom, fratrækkes de udbetalte sygedagpenge i fleksløntilskuddet. Der udbetales samlet et beløb svarende til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.
Kommunen følger op på sygemeldingen på samme måde som for andre sygedagpengemodtagere.

Læs lovstof om opfølgning på sygemeldte.

Hvis en sygemeldt ansat i fleksjob bliver opsagt, har personen ikke længere ret til sygedagpenge og skal i stedet overgå til ledighedsydelse.

Hvis en person i fleksjob bliver ledig, har personen ret til ledighedsydelse. Ledighedsydelsen udgør som hovedregel 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

For personer, der visiteres til fleksjob fra kontanthjælp og ikke bliver ansat i fleksjob, beregnes ledighedsydelsen efter kontanthjælpssatserne.

13. Fleksjob og ferie

Personer i fleksjob er lønmodtagere og dermed omfattet af ferielovens regler.

Under ansættelsen optjener personen ret til betalt ferie i form af løn under ferie eller feriegodtgørelse.

Ved ansættelse i hele optjeningsåret optjenes ret til i alt 25 dages ferie.

Når den fleksjobansatte modtager løn eller feriegodtgørelse under ferie, kan personen få fleksløntilskud under ferien.

Løn eller feriegodtgørelse fradrages i fleksløntilskuddet på samme måde som ved almindelige lønudbetalinger. .

Hvis den fleksjobansatte endnu ikke har optjent ret til 25 dage med løn under ferie eller feriegodtgørelse, kan personen modtage ledighedsydelse for de resterende dage.

14. Særlige regler for fastholdelsesfleksjob – fleksjob på hidtidig arbejdsplads

En person, der har mere end 6 år til folkepensionsalderen, kan kun blive ansat i et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, hvis personen forinden har været ansat der i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. 

Det er derfor vigtigt, at arbejdsgiveren dokumenterer sådanne aftaler, hvis arbejdsgiveren og den ansatte aftaler særlige vilkår med henblik på arbejdsfastholdelse.
 
Kommunen bør vejlede personen og arbejdsgiveren om dette, typisk i forbindelse med opfølgningen på en længerevarende sygemelding.

Kravet gælder dog ikke, hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job på særlige vilkår.

Læs lovstof om sociale kapitler

15. Hjælpemidler, mentor og personlig assistance

Kommunen kan bevilge støtte til personer, som er ansat eller skal ansættes i fleksjob. 

Støtten kan omfatte: 

• Arbejdsredskaber.
• Mindre arbejdspladsindretninger
• Kortvarige kurser.

Det er en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Kommunen kan også bevilge mentor eller personlig assistance, hvis det kan fremme, at personen kommer ind på eller fastholdes på arbejdsmarkedet.

• Læs lovstof om hjælpemidler
• Læs lovstof om mentorstøtte
• Læs lovstof om personlige assistance

16. Tilskud til selvstændige erhvervsdrivende med begrænsninger i arbejdsevnen

Ordningen med fleksjob til selvstændige erhvervsdrivende blev i 2013 erstattet af ny ordning. Formålet er at undgå, at selvstændige med begrænsninger i arbejdsevnen må opgive at drive virksomheden.
Kommunen kan give tilbud om støtte i form af tilskud i fem år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som

• har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed,
• udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,
• er under folkepensionsalderen,
• ikke modtager førtidspension og
• forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Tilskuddet udgør et årligt beløb og nedsættes med 30 % af både en beregnet årsindtægt i virksomheden og anden arbejdsindkomst. 

Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned. 

Kommunen beregner nedsættelsen af tilskuddet én gang årligt på baggrund af de to bedste regnskabsår inden for de seneste tre år.

Kommunen skal følge op efter 2½ år og vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage tilskud. 

Opfølgningen skal ske ved en personlig samtale. 

Efter 4½ år skal kommunen udarbejde en status og vurdere, om personen opfylder betingelserne for tilskud i en ny femårig periode. Personen forbliver i ordningen, indtil kommunen har truffet afgørelse. 

Der er ikke tale om en egentlig fleksjobordning. Kommunen skal alene vurdere arbejdsevnen i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed og ikke forhold til arbejdsmarkedet generelt. 

Selvstændige erhvervsdrivende, som visiteres til ordningen, er derfor ikke samtidig er berettiget til fleksjob som lønmodtager, hvis de lukker virksomheden. I så fald skal kommunen vurdere sagen på ny.

17. Betingelser for ret til fleksydelse

En person i fleksjob kan ikke få efterløn. Personen kan få fleksydelse, hvis betingelserne er opfyldt. 

Hovedreglen er, at personen skal være nået fleksydelsesalderen (fyldt 60 år) og enten have betalt fleksydelsesbidrag eller have været medlem af en a-kasse og indbetalt efterlønsbidrag i sammenlagt mindst 30 år inden for de sidste 30 år. Der gælder dog undtagelser for 30 års perioden for personer født før 1978.

For personer født før 30.6.1959 udgør fleksydelsen årligt et beløb svarerende til 91 procent af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis. 

For personer født den 1.7.1959 eller senere udgør ydelsen 100 % af dagpengenes højeste beløb. Beløbet kan dog ikke overstige den indtægt, personen havde i de seneste 12 måneder før overgangen til fleksydelse.

Relateret indhold >>

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |