Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Presserum
  4. Cabi i pressen

Cabi i pressen

Journalister fra både lokale og landsdækkende medier henvender sig ofte til Cabi. Her er et udvalg af historier, hvor Cabi har bidraget med faglig viden.

Nedenfor finder du et udpluk af pressehistorier, hvor Cabi medvirker, opdelt efter år.

Du er altid velkommen til at kontakte presseansvarlig Dorthe Lundh, hvis du ønsker en af Cabis eksperter som kilde.

Kontakt presseansvarlig

Besøg vores presserum

Aviser i en bunke

Presseklip

2026

Grobund til fremtiden i P4 Weekend

22.03.2026 | P4 Østjylland Weekend
Hør radioprogrammet med deltagelse af Annette Juul Jensen, seniorkonsulent i Cabi. Hun fortæller om, hvordan en række udsatte unge kvinder har udviklet sig i løbet af de seksten uger, de deltog i projektet Grobund til fremtiden.

SVM-regeringens ungeindsats venter stadig på det afgørende gennembrud

07.03.2026 | Kommunen.dk (kræver abonnement)
Regeringen har løftet dagsordenen med udsatte unge, mobiliseret civilsamfund og erhvervsliv, men reformen-besparelser kan ramme de mest udsatte unge.

Ny evaluering: Naturbaseret indsats til unge kvinder virker 

24.02.2026 |  NB Beskæftigelse (kræver abonnement)
"Reformen betyder, at vi skal spare en masse penge på især indsatserne for udsatte unge. Det gør, at vi skal være skarpe på, hvilke indsatser der virker. Det gør det her," siger chef for Unge, Job og Uddannelse.

Kommune forlænger naturbaseret uddannelsesindsats målrettet kvinder

24.02.2026 | Uddannesesmonitor.dk (kræver abonnement)
Aarhus Kommune har valgt at forlænge projektet ’Grobund til fremtiden’ med egne midler. 

Udsatte unge finder fodfæste og fællesskab i naturindsats

20.02.2026 | Kommunen.dk (kræver abonnement)
På jobcenteret møder de nederlag, i naturen finder de fællesskab og tro på egne evner. Aarhus sætter ind med tidlig, utraditionel indsats målrettet udsatte unge. 

Debat: Den nye handlingsplan for handicapområdet mangler en vigtig brik

08.01.2026 | Socialmonitor
Regeringen har i sin handicappolitiske handlingsplan en ambition om at hjælpe 15.000 mennesker med handicap i job inden 2030. Det er positivt, men der mangler noget, skriver seniorkonsulent ved Cabi.

2025

Beskæftigelsesreform bliver mødt med et væld af kritiske høringssvar

28.11.2025 | Arbejderen
Regeringens beskæftigelsesreform bliver i disse uger vedtaget i Folketinget. Reformen har alvorlige konsekvenser for de mest udsatte grupper i beskæftigelsessystemet, advarer en lang række organisationer.

Cabi: Kommunerne mangler klare rammer for arbejdsevnevurderinger

20.11.2025 | NB Beskæftigelse (kræver abonnement)
I et høringssvar til hovedloven bag beskæftigelsesreformen advarer videnshuset Cabi om, at uklare principper for arbejdsevnevurderinger risikerer at dømme borgere med nedsat arbejdsevne ude af arbejdsmarkedet, selv om de kunne arbejde under de rette rammer.

Kan du lede medarbejdere med forskellige behov? Så er din virksomhed godt rustet til fremtiden

18.11.2025 | Erhverv+
Kan du lede mennesker, der har ADHD, har været ramt af alvorlig sygdom eller har noget andet med i bagagen, står din virksomhed stærkt forretningsmæssigt.

Virksomhed hyldes for at få unge som Oliver i arbejde

14.11.2025 | TV2 ØST
De kan noget særligt hos tagdækkervirksomheden Primatag i Toreby på Lolland. Ved en prisuddeling på Hindsgavl Slot i Middelfart torsdag vandt virksomheden nemlig CSR People Prize 2025, som uddeles af videnshuset Cabi til socialt ansvarlige virksomheder.

Indvandrere har været afgørende for vild arbejdsmarkedsrekord

09.10.2025 | Finans
Virksomhedernes higen efter arbejdskraft de seneste år har været afgørende for de ikkevestlige indvandreres tilgang på arbejdsmarkedet, fremhæver Trine Rask Thomsen, der er seniorkonsulent i videnshuset Cabi. Hun har i 23 år hjulpet virksomheder med at ansætte udsatte borgere. "Nu er virksomhederne begyndt at åbne dørene, for hvis de skal have de nødvendige hænder, så er de nødt til at kigge på en bred vifte af mulige medarbejdere," siger Trine Rask Thomsen.

Kommuner får flere i job ved målrettet brug af handicapkompensation

07.10.2025 | Danske netaviser
Med de kompenserende ordninger har sagsbehandlere fortsat nogle effektive værktøjer, som kan anvendes bredt på alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen, vurderer Tina Fogh, seniorkonsulent i Cabi.

Mariagerfjord skruer op for handicapkompensation for at få flere i job

02.10.2025 | NB Beskæftigelse (kræver abonnement)
Handicapkompenserende ordninger er ikke omfattet af beskæftigelsesreformen – det udnytter Mariagerfjord til at hjælpe flere borgere med varige psykisk-kognitive funktionsnedsættelser i job. Anette Hansen fra Cabi underviser i det opkvalificeringsforløb, som ifølge Simon Mæng vil hjælpe flere borgere med psykiske og kognitive udfordringer i Mariagerfjord Kommune i job. 

Nye veje til arbejdskraft styrker bæredygtighed og bundlinje

09.10.2025 | CSR.dk
I nyt nationalt projekt kan virksomheder få hjælp til at gentænke deres rekruttering, blive socialt bæredygtige og få mere arbejdskraft.

Mangler du faglært arbejdskraft? Her er en løsning

30.09 2025 | Erhverv+
Er du en af de virksomhedsledere, der igen må sige nej til ordrer eller ender med selv at hjælpe til i produktionen, fordi I mangler faglærte medarbejdere? Så er du ikke alene. Mange SMV’er står i samme situation.

Reformens frihed bør bruges til at løfte mennesker fra kanten – de skaber værdi

04.09.2025 | NB Beskæftigelse
De op mod 200.000 ledige længst væk arbejdsmarkedet rummer en værdifuld arbejdskraftreserve. Nu er det op til lokale prioriteringer i kommunerne, om den arbejdskraft bliver forløst. Reformen giver friheden til det. Spørgsmålet er, om den bliver brugt strategisk.

Skattefrihed og jobhjælp til landets mest udsatte - hvis de bor i den rigtige kommune

30.07.2025 | DR
Anette Hansen er seniorkonsulent hos Cabi og har undersøgt virkningen af det sociale frikort, siden det var en forsøgsordning i 2019.
- Vi kan jo se, hvordan nogle af de her borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet og er i udsatte positioner, kan komme ind i en virksomhed, måske bare nogle timer om ugen, og blive en del af et arbejdsfællesskab. Det er en kæmpe livsforbedrende ordning, siger Anette Hansen.

Der har aldrig været så mange i fleksjob

11.06.2025 | HK Kommunal
Selv om der stadig er udfordringer, så er fleksjob en fantastisk ordning med ledighedstal, der går i den rigtige retning – og der er stadig et kæmpe potentiale, mener Anne Brændbyge, seniorkonsulent hos Cabi.

88 millioner kroner skal løfte virksomheders sociale ansvar

10.05.2025 | Herning Folkeblad (kræver abonnement)
En ny indsats fokuserer på at få små og mellemstore virksomheder til at rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet

Med 88 millioner kroner skal videnshuset Cabi løfte virksomheders sociale ansvar

05.05.2025 | Impact Insider (kræver abonnement)
Ny indsats skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at finde værdifuld arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.

Millionbevilling skal løfte sjællandske virksomheders sociale ansvar

24.04.2025 | Sjællandske Nyheder
Videnshuset Cabi skal stå i spidsen for en landsdækkende indsats, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland med at blive mere socialt bæredygtige. 

Direktør: - Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt ansvar

14.05.2025 | Sjællandske Nyheder (kræver abonnement)
- Alt peger på, at den sociale bæredygtige tilgang er strategisk nødvendig for, at din virksomhed fremover kan finde arbejdskraft og fastholde medarbejdere, skriver Mette Rønnau.

En krank skæbne

27.02.2025 | Weekendavisen (kræver abonnement)
Efter coronakrisen er sygefraværet vokset med næsten en femtedel i forhold til tiden inden pandemien. Flere bliver hjemme, når de føler sig sløje. 

2024

»Vi troede ikke, vi kunne hamle op med skolemad«: Ansatte, der var blevet fyret, brød ud i jubel og gråd

22.11.2024 | Politiken.dk (kræver abonnement)
Flere organisationer fulgte godt med, da finanslovsaftalen blev præsenteret. De stod til at skulle spare millioner, men blev reddet. SF-formand mener, at finansministeren »kunne have gjort det bedre«.

Virksomheder fra Vestegnen løb med hæderen ved CSR-prisshow

17.11.2024 | NB Beskæftigelse (kræver abonnement)
Vinderne af CSR People Prize 2024 er fundet. Videnshuset Cabi uddeler priser til virksomheder, der på hver deres måde har gjort en ekstra indsats for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.

13 uger i skoven hjalp udsatte unge mænd i beskæftigelse

30.10.2024 | Danske Kommuner
Jobcentret i Aarhus flyttede i 13 uger ud i naturen som led i en indsats for særligt udsatte unge mænd. I dag, et år efter projektets afslutning, er over halvdelen i job eller uddannelse. Fastholdelsen overrasker projektleder og glæder centerchef. Nu er turen kommet til de unge kvinder.

Partier undrer sig over regeringens beslutning om at halvere Cabis bevilling: Helt tosset

03.10.2024 | NB Beskæftigelse (kræver abonnement)
Regeringens besparelser på administration rammer Cabi, der ellers spiller en central rolle i at få unge og udsatte i arbejde. Flere partier kalder beslutningen uforståelig.

Undren i oppositionen: Hvorfor vil regeringen skære i videnshus, der hjælper udsatte mennesker i job?

23.09.2024 | Impact Insider (kræver abonnement)
“Cabi har en lang historie for at dokumentere, at de flytter mennesker i udsathed ind på arbejdsmarkedet. De har en stærk og dokumenteret effekt. Og de er pengene værd,” siger Karsten Hønge. 

Regeringen vil skære i organisation, som hjælper udsatte i arbejde: »Jeg kan ikke få det til at give mening«

19.09.2024 | Berlingske.dk (kræver abonnement)
Regeringens besparelser på statslig administration rammer ikke kun bureaukrater i ministerier og styrelser, men også nonprofitorganisationen Cabi. Det kan blive dyrt for både udsatte borgere og statskassen, lyder kritikken. Regeringen afviser.

Beskæftigelsesministeriet vil skære i regeringsgrundlagets mærke-indsats

16.09.2024 | Kommunen.dk (kræver abonnement)
Regeringen fjerner støtten til Cabi, som hjælper virksomheder og kommuner med at få udsatte borgere i beskæftigelse. Det må være en misforståelse, siger direktør.

Regeringen vil amputere unikt videnshus, der hjælper udsatte i job

09.09.2024 | Impact Insider (kræver abonnement)
Det giver overskud på samfundskontoen, at videnshuset Cabi hjælper mennesker med handicap og sociale udfordringer i arbejde, viser en effektevaluering. Nu vil regeringen sløjfe halvdelen af Cabis bevilling.

»Det virker ikke gennemtænkt«: Cabi står til at miste millionbevilling som del af administrativ besparelse

04.09.2024 | Socialmonitor
Pengene til Cabi er godt givet ud, mener økonomiprofessor og bestyrelsesmedlem Nina Smith, som kritiserer beslutningen om at bremse den offentlige støtte til videnshuset.

I Holstebro er udsatte ledige blevet en drivkraft for den grønne omstilling

29.08.2024 | NB Beskæftigelse (kræver abonnement)
En særlig indsats kobler grøn omstilling med social inklusion og bidrager til udvidelse af arbejdsstyrken. I Holstebro har det givet varig beskæftigelse til borgere fra kanten af arbejdsmarkedet.

Fodfæste på arbejdsmarkedet: Fritidsjob kan få afgørende betydning for en særlig gruppe unge

07.06.2024 | MarketConnect
Med mandagens udspil ”Flere unge skal have et fritidsjob” vil regeringen fremover lempe en række krav, så det bliver nemmere for unge at tage et fritidsjob i private og offentlige virksomheder og i foreningslivet. Udspillet er blevet modtaget med åbne arme mange steder, og ikke mindst i videnshuset Cabi, der arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, er man positive over for udspillet.

Kort før ekspertanbefalinger: Videnshus ønsker "next level" fokus på virksomhedernes rolle

23.05.2024 | A4 Beskæftigelse (kræver abonnement)
Landets virksomheder skal have bedre mulighed for at udfylde den hovedrolle, de bør spille, i fremtidens beskæftigelsesindsats, mener videnshuset Cabi, der tirsdag afholdt dialogmøde med en stribe topfigurer på beskæftigelsesområdet.

Direktør i appel til regeringen: I overser hovedpersonerne i beskæftigelsesindsatsen

13.05.2024 | Berlingske.dk (kræver abonnement)
Med de rigtige valg i beskæftigelsesindsatsen kan vi skabe et bæredygtigt arbejdsmarked. Med de forkerte valg kan vi ende med at skabe unødigt bureaukrati.

Pensionister eller arbejdskraft? Lederen har nøglen

12.04.2024 | Sjællandske Nyheder
Når generationer arbejder sammen, lærer vi af hinandens forskellige tilgange til opgaver, viden og livserfaringer, siger Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi.

Jobcenter er rykket i skoven - og det tegner til at være en succes

26.03.2024 | Jyllands Posten
Et nyt projekt, der er blevet til mellem blandt andre Aarhus Kommune, Videnshuset Cabi og Naturfællesskaber ApS, rykker unge ud i skoven og væk fra det traditionelle jobcenter. Resultaterne taler for sig selv. Og det er der flere grunde til, mener aktørerne.

Nina Smith er nyt bestyrelsesmedlem i Cabi

22.03.2024 | A4 Beskæftigelse
“Vi er meget glade for, at Nina Smith har sagt ja til at være en del af Cabis bestyrelse. Hun har om nogen et stort overblik over dynamikkerne i samfundet,” siger Mette Rønnau, direktør i Cabi, i en pressemeddelelse.

41 procent blev helt eller delvist selvforsørgende: Jobcenter ændrede blot en enkelt ting

07.03.2024 | Den Offentlige 
Hvad stiller en kommune op med en flok yngre mænd, der år efter år hænger fast i ledighed og samtidig slås med forskellige sociale og helbredsmæssige problemer?

Ligner straf: kontanthjælpsreform rammer marginaliseret gruppe dobbelthårdt

05.02.2024 | Kommunen.dk (kræver abonnement)
Nedsatte ydelser og arbejdspligt skal få flere ikke-vestlige indvandrere i job, men kan få den modsatte effekt, påpeger eksperter. Udsigtsløse nyttejob risikerer at føre til modløshed og opgivenhed i stedet for at hjælpe borgere i beskæftigelse, advarer seniorkonsulent ved videnshuset Cabi, Trine Rask Thomsen.

Virksomheder: Folk fra kanten af arbejdsmarkedet kan blive en vigtig arbejdskraft

31.01.2024 | MarketConnect
Cabi har medvirket til, at mindst 8600 udsatte ledige er blevet en del af arbejdsmarkedet inden for de seneste tre år.

2023

Hurra, vi sender millioner afsted til dem, der lever på kanten af arbejdsmarkedet

14.11.2023 | Århus Stiftstidende 
Et mere rummeligt arbejdsmarked er en gevinst for den enkelte, men også for samfundet. Og her kan århusianske Cabi være en del af svaret. Derfor har videnshuset netop fået penge til at fortsætte sit arbejde med at udbrede erfaringer og redskaber til, hvordan virksomheder og myndigheder kan sikre, at endnu flere borgere på kanten bliver en del af arbejdsmarkedet.

Cabi reddet: Videnshus sikrer sig 28 millioner kroner på SSA-reserven

06.11.2023 | A4 Beskæftigelse (kræver abonnement)
Et politisk flertal på Christiansborg har afsat SSA-midler til Cabi over de kommende fire år. Dermed undgår videnshuset en potentiel lukning.

Socialt frikort kan få udsatte i arbejde: For få virksomheder kender ordningen

23.09.2023 | Marketconnect
Siden 2019 har de mest udsatte i samfundet fået chancen for at tage et skattefrit småjob med forsøgsordningen ”Det sociale frikort”, men ifølge videnshuset Cabi kender for få virksomheder til ordningen.

Bliv bedre til at imødekomme ESG-krav – lær af frontløberne

09.10.2023 | Sjællandske Nyheder
I Cabi mærker jeg hver dag, at manglen på arbejdskraft får virksomheder til at tænke ledige fra kanten af arbejdsmarkedet ind i deres rekrutteringsstrategi. Flere og flere henvender sig til os for sparring. Og med god grund.

Reglerne gælder alle: Men hvordan dokumenterer virksomheder deres ESG-indsats?

21.09.2023 | Marketconnect
Ifølge videnshuset Cabi tager 71 procent af alle danske virksomheder i dag en eller anden form for socialt ansvar. Krav fra EU-direktivet, CSRD, gør, at danske virksomheder snart også skal kunne dokumentere deres bæredygtighed, men hvordan gør man det i praksis?

Her er vinderne af CSR People Prize 2023

13.09.202 | csr.dk
Vinderne af CSR People Prize 2023 gik til to jyske virksomheder, der på hver deres måde har gjort en stor indsats for at skabe jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Juryen uddelte også en særpris, som gik til Anlægsgartner Gottlieb fra Skibby.

Cabi fik ikke finanslovs-ønske opfyldt: Nu venter nogle afgørende uger for videnshuset

05.09.2023 | A4 Beskæftigelse (kræver abonnement)
Videnshuset Cabi står til at få et millionbeløb på finansloven for næste år. Men pengene rækker ikke alene, hvis Cabi skal kunne levere beskæftigelsesindsatser på et højt niveau fremover, mener direktør Mette Rønnau.

Alliance kæmper for plads til ledige unge på arbejdsmarkedet

18.08.2023 | BT
Over 43.000 af de unge mellem 15 og 24 år er hverken en del af arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse

Cabi truet af lukning: 20 års arbejde med udsatte borgere risikerer at være slut

03.07.2023 | A4 Beskæftigelse (kræver abonnement)
Videnshuset Cabi risikerer at lukke, hvis ikke det får tilført flere penge til efteråret. Videnshuset, der bygger bro mellem virksomheder og jobcentre, kæmper derfor lige nu en overlevelseskamp bag kulissen.

Kære arbejdsgiver: Vil du hjælpe med at styrke unges trivsel?

18.06.2023 | Viborg Stifts Folkeblad
Ved årsskiftet 2021/22 igangsatte Viborg Kommune det treårige projekt ”Sammen om Fritidsjob” i samarbejde med Videnshuset Cabi og med økonomisk opbakning fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Målet med projektet er at sikre, at langt flere af kommunens unge mellem 13 og 17 år får kontakt til arbejdsmarkedet gennem et fritidsjob.

Afskaffelsen af revalideringsordningen modarbejder Reformkommissionens egen målsætning

13.06.2023 | Information
En undersøgelse fra Cabi viste i 2019, at hele 48 procent af borgere, som har gennemført revalidering, stadig var i ordinært job eller uddannelse 12 måneder efter endt forløb. Imens var beskæftigelseseffekten af aktivering af borgere på kontanthjælp kun 21 procent. Så ja, det er sandt, at revalidering koster mere for kommunen end at have en borger på kontanthjælp. Men investeringen kan betale sig. Den tjener sig hjem.

Reformkommissionen: Skal flere fra kanten i job, er løntimer en afgørende faktor

08.06.2023 | Marketconnect
”Lønnede timer er den mest motiverende faktor for unge og voksne i jobforløb, og som Reformkommissionens mest markante udspil til udsatte ledige kan den måske ligefrem blive en regulær gamechanger,” siger Mette Rønnau, direktør i videnshuset Cabi.

Flere voksne får diagnoser, og de har svært ved at finde job

07.06.2023 | DJØF Bladet
Antallet af voksne med psykiatriske diagnoser stiger kraftigt. Det er vanskeligt for dem at komme i arbejde – og når det lykkes, støder de på problemer, mange af os ikke kan se.

7 gode råd til at lede psykisk sårbare medarbejdere

07.06.2023 | DJØF Bladet
For mange chefer er det svært at vide, hvad det indebærer at have ansatte med diagnoser. Mette Rønnau er ekspert på området og giver her konkrete råd om, hvad du kan gøre som leder.

Ekspertgruppe: Sådan skal Odense få flere indvandrere i job

24.05.2023 | TV2 FYN
Over 100 personer i Odense har været på kontanthjælp i mere end 15 år. Nu foreslår ekspertgruppe, at der laves et særligt intensivt forløb for langtidsledige i byen. Der skal flere indvandrere i job i Odense, og nu er eksperterne klar med konkrete løsninger. 

Smil på dine medarbejderes læber bidrager også til S'et i ESG

27.04.2023 | CSR.dk 
ESG (Environmental, Social and Governance) handler ikke kun om dokumentation af klima- og miljøhensyn. S’et har også stor betydning for konkurrenceevnen, og mange virksomheder vil allerede score højt på S’et, hvis de kan dokumentere det med data.

Ordblinde på arbejdspladsen: Højslev Tegl øgede trivsel med undervisning på jobbet

14.04.2023 | Marketconnect
Et projekt om at skabe åbenhed om medarbejderes ordblindhed gav uventede resultater hos Højslev Tegl. Resultater kunne læses både på trivslen og på driften..

Store spillere vil give unge fodfæste på arbejdsmarkedet

03.04.2023 | Tuborgfondet
Tuborgfondet bevilliger nu en million kroner til Ledernes og Videnshuset Cabis indsats for at give unge nye muligheder på arbejdsmarkedet. Samtidig træder Dansk Industri ind som partner, og dermed får projektet Lederalliancen en endnu større muskel at arbejde med.

Gå ikke glip af fremtidens talenter

28.03.2023 | Sjællandske Nyheder
Fremtidens elever, praktikanter og talenter kommer fra den unge generation. Lige nu er 42.000 unge mellem 15 og 24 år hverken i job eller uddannelse.

Projekt har bragt 485 ledige fra kanten i job: Bør udbredes til hele landet

23.03.2023 | NB Beskæftigelse (kræver abonnement)
"At en ud af tre opnår tilknytning til arbejde eller uddannelse er en stor succes. Vi taler om udsatte ledige med udfordringer som for eksempel misbrug eller psykisk sygdom. Der har været behov for mange forskellige indsatser, men vi er lykkes ved, at de nu er værdifuld arbejdskraft," forklarer Trine Rask Thomsen, projektleder og seniorkonsulent i Cabi.

Tim fik job efter 12 år som sygemeldt

20.03.2023 | TV2 Nyheder
Tim Jensen fra Lolland kom i job efter 12 år som sygemeldt. Det samme gjorde flere andre deltagere i projektet ”Rekruttering fra kanten”.

Jubler over resultat: stor succes for Lolland og Falster-projekt

20.03.2023 | Folketidende
- At 1 ud af 3 opnår tilknytning til arbejde eller uddannelse er en stor succes. Vi taler om udsatte ledige med udfordringer som for eksempel misbrug eller psykisk sygdom. Der har været behov for mange forskellige indsatser, men vi er lykkes ved, at de nu er værdifuld arbejdskraft, forklarer Trine Rask Thomsen, projektleder og seniorkonsulent i Cabi.

Alt for mange unge står uden for arbejdsmarkedet - nu skal der gøres noget

25.01.2023 | Sjællandske Nyheder
Alt for mange unge i Sydsjælland er hverken i gang med en ungdomsuddannelse eller i job. Skal der laves om på det, kræver det en fælles indsats.

'Ekstremt' og 'klart uden for rammen': Jobcenter sendte Rune i praktik i otte år

23.01.2023 | DR
Det kan være svært at fastslå, hvilket job en borger kan klare - men alligevel har man ret til svar inden for en rimelig tid, fastslår ekspert.

Eksperter skal hjælpe med at finde skjulte millioner blandt indvandrere: - Vi står med massive udfordringer

18.01.2023 | Fyns Amts Avis
- Vi skal simpelthen have flere i job, så flere børn vokser op i en familie, hvor mor og far står op hver morgen og tager på arbejde. Derfor beder vi nu fem eksperter om hjælp til at få løst de massive udfordringer, vi står med, siger rådmanden.

Overset gruppe kan give en hånd med til at gøre virksomheder mere grønne

16.01.2023 | Elfokus
Når virksomheder arbejder med grøn omstilling, er det ofte stjernerne, man sigter efter. Og med god grund. Det er deroppe, de helt store og langtrækkende gevinster befinder sig.

Nyt projekt kobler grøn omstilling og social bæredygtighed

13.01.2023 | CSR.dk
Med de danske klimaambitioner skal der tryk på den grønne omstilling. Det nødvendiggør en udvidelse af arbejdsstyrken og stiller nye krav til virksomheders rekrutteringsstrategier. Et nyt projekt ledet af videnshuset Cabi klæder virksomheder på til at finde grøn arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.

Nordjyske virksomheder er bedst: Angsten holdt Rikke hjemme, men nu har hun drømmejobbet

11.01.2023 | TV2 Nord
Nordjyske virksomheder er særligt gode til at ansætte psykisk sårbare. Det viser et EU-støttet projekt, som skal kortlægge, hvordan man hjælper en gruppe, som ellers står langt væk fra arbejdsmarkedet

2022

Godt at være senior hos Bach & Pedersen Fragt A/S

13.12.2022 | Erhvervsliv Randers
Bach & Pedersen Fragt fra Randers rager positivt op, når det gælder at skabe gode arbejdsforhold for seniorer. I en ny case fremhæver og fortæller videnshuset Cabi om transportfirmaets forbilledlige seniorarbejde.

Det skal kommunerne gøre for at få borgere med handicap i job

01.12.2022 | NB Kommune
Næsten 50.000 borgere med handicap er klar til at tage et job indenfor 14 dage. Hvis kommunerne skal have fat i den gruppe, kræver det, at de kompetenceudvikler medarbejderne, mener ekspert.

Videnshus: Tidlig indsats overfor mistrivsel på arbejdspladsen kan spare samfundet millioner

27.10.2022 | Marketconnect
Et hurtigt indledt samarbejde mellem jobcentret og virksomheden kan i sidste ende spare samfundet mange penge. Det betaler sig nemlig at hjælpe virksomheder, når en medarbejder mistrives.

Cabi: Indsatsen for dem fra kanten af arbejdsmarkedet skal tilpasses SMV'erne

26.10.2022 | Marketconnect
Der skal være folketingsvalg inden længe, og vi har taget en rundspørge hos forskellige aktører i dansk erhvervsliv og spurgt, hvad de ønsker sig af politikerne i valgkampen og den kommende regering. Denne gang; Mette Rønnau, direktør i Cabi, et videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked.

Det betaler sig at hjælpe virksomheder, når en medarbejder mistrives

25.10.2022 | NB Beskæftigelse 
Jobcentre kan spare penge, hvis de tidligt indleder et samarbejde med virksomheder, som har medarbejdere, der mistrives eller må sygemeldes.

Tværfaglig indsats får flere i job

11.10.2022 | NB Social
Cabi og Fredericia Kommune arbejder sammen om at skabe helhedsindsatser for udsatte borgere. Målet er at give borgerne én samlet indsats på tværs af fagområder og få dem i beskæftigelse.

Cabi leder indsats, der får unge fra kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse

06.10.2022 | NB Beskæftigelse
I en skov ved Aarhus er en indsats i gang, der trækker udsatte unge ud af misbrug og ledighed. ”I forhold til det jeg har prøvet før, så er det her klart det bedste”, siger en deltager.

Virksomheder vælger medarbejdere med handicap fra og går glip af enormt potentiale: Det er ikke så besværligt, som de tror

29.09.2022 | Fyens Stiftstidende
Mange virksomheder vælger mennesker med handicap eller funktionsnedsættelser fra, fordi de frygter mange sygedage, eller at det bliver for besværligt. Dermed går de glip af et enormt potentiale, lyder det fra videnshuset Cabi, der arbejder på at udbrede kendskabet til de handicapkompenserende ordninger.

Videnshus: Mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kan blive værdifuld arbejdskraft

22.09.2022 | Marketconnect
Skønt der er stor mangel på arbejdskraft mange steder i landet, står en stor gruppe mennesker stadig uden for arbejdsmarkedet. Men disse mennesker kan blive værdifuld arbejdskraft, mener videnshuset, Cabi.

Det betaler sig at kontakte jobcentret tidligt, når en medarbejder mistrives eller er sygemeldt

20.09.2022 | csr.dk
Mistrivsel og sygefravær koster - særligt, når de kommer drypvist eller varer flere uger, måske måneder. Tager du tidligt fat i jobcentret, kan du bedre forebygge og forkorte sygemeldinger. De kender reglerne og mulighederne i lovgivningen, og det kan give en hurtigere raskmelding.

Ringkøbing-Skjernmodellen for mindre sygefravær lever op til sit navn - Langtidsrask

16.09.2022 | Ringkøbing Skjern Dagbladet
Langtidsrask har under hele projektperioden været tilknyttet konsulenthuset Cabi som ekstern evaluator. I foråret 2022 afleverede Cabi den sidste evalueringsrapport, hvor der samles op på resultater hos virksomhedsejere, ledere, tillidsrepræsentanter, HR-managere og medarbejdere, som har været tilknyttet Langtidsrask. Rapporten viser, at der er mange gode effekter - både på kommunalt niveau, på virksomhedsplan og for de medarbejdere, der har benyttet sig af Langtidsrask.

KLAP på skulderen: Fra kanten af arbejdsmarkedet til job hos Skorstensgaard

08.09.2022 | Ritzau
En evaluering fra Cabi – Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats – viste tidligere på året, at KLAPjob de seneste år har skabt op til 600 jobs om året til blandt andre førtidspensionister, hvoraf langt den overvejende del fortsætter i jobbet. Faktisk er ca. 70 % i fortsat beskæftigelse efter seks måneder, hvilket ifølge Cabi er bemærkelsesværdigt, idet der er tale om en sårbar målgruppe, der har brug for stabilitet i deres hverdag.

Det er alt for bøvlet: Arbejdsgivere opgiver at ansætte unge

13.08.2022 | Viborg Stifts Folkeblad
Viborg Kommune vil med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond sikre, at flere virksomheder åbner dørene og giver 13-17-årige mulighed for at få den første kontakt til arbejdsmarkedet.

Fritidsjob skærper unges erhvervsinteresse

11.08.2022 | Viborg Netavis
Flere undersøgelser viser, at unge har større sandsynlighed for at tage en uddannelse eller være i beskæftigelse senere i livet, hvis de har haft et fritidsjob. Et projekt i Viborg Kommune med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond skal derfor sikre, at flere virksomheder åbner dørene og giver 13-17-årige mulighed for at få den første kontakt til arbejdsmarkedet.   

Mennesker på kanten skal bidrage til den grønne omstilling

10.06.2022 | Greenpower Denmark
Ved at virksomheder fokuserer mere på social ansvarlighed, der er det ofte oversete ’S’ i en god bæredygtighedsstrategi, kan de åbne døre for en arbejdskraftreserve på +200.000 borgere. Sådan lyder et af budskaberne fra et beskæftigelsestopmøde arrangeret af videnshuset Cabi og Rådet for Samfundsansvar og Verdensmålene.

Fagforeninger retter kritik mod jobcentre efter PTSD-sag: - Systemet er ubarmhjertigt

23.05.2022 | TV2 Nyheder
Beskæftigelsesministeren mener, at kommunerne er nødt til at tage ansvar for, at reglerne bliver overholdt ude på jobcentrene.

Kære leder, bæredygtighed handler også om dine medarbejdere

11.05.2022 | Erhvervsliv Aarhus
Direktør i Cabi, Mette Rønnau, ser et kæmpe potentiale i, at virksomheder tænker mere i social bæredygtighed. Det styrker forretningen, arbejdsmiljøet og rekrutteringsgrundlaget. 

ISS-direktør Flemming Bendt modtog selv CSR People Prize sidste år.
21.09.17

Mange virksomheder i kamp om pris for socialt ansvar

Der er udsigt til hård kamp om at vinde CSR People Prize og titlen som landets mest socialt ansvarlige virksomhed. Over 100 små og store virksomheder blev indstillet til prisen og finalefeltet er nu reduceret til 60. Konkurrencen om at vinde CSR People Prize spidser til. VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, som uddeler prisen til virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, har modtaget over 100 indstillinger til prisen. Feltet er nu snævret ind til 60 virksomheder, som har uddybet deres indsatser i et spørgeskema, der bringer dem tættere på prisen. Alle 60 indstillede virksomheder er offentliggjort på VFSA’s hjemmeside. I begyndesen af oktober reduceres antallet af virksomheder yderligere til i alt seks nominerede virksomheder, mens de to vindere – en stor og en lille virksomhed – bliver fundet til CSR-konferencen Grib Verdensmålene!, som VFSA holder i samarbejde med Dansk Industri og Global Compact. Det foregår 7. november i Industriens Hus i København. VFSA står bag CSR People Prize, som er blevet uddelt hvert år siden 1999, og den går til virksomheder, der udmærker sig ved at tage et særligt socialt ansvar. Fx ved at forebygge stress og sygdom på arbejdspladsen, fastholde medarbejdere, der er i risiko for at glide ud af arbejdsmarkedet, eller ved at rekruttere medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet. Fx flygtninge, mennesker med handicap eller udsatte unge. Årets kandidater til prisen tæller virksomheder i alle størrelser og fra en lang række forskellige brancher som fx detailhandel, byggeri, hotel og restauration samt finanssektoren. Socialt ansvar er en naturlig del af forretningen ”I forhold til tidligere er det blevet en naturlig del for rigtig mange virksomheder at tage et socialt ansvar for omverdenen. Det synes jeg, den store spredning i kandidatfeltet sender et klart signal om. Derudover er det interessant at se, at virksomhederne arbejder stadig mere struktureret og strategisk med deres sociale ansvar,” siger Flemming Bendt, ny formand for VFSA. Han er desuden adm. direktør for ISS Facility Services A/S i Danmark, som selv vandt CSR People Prize sidste år. ”Det var en stor ære at vinde prisen i så stærkt et felt og samtidig en anerkendelse af de mange kollegaer i ISS, som tager del i opgaven med at hjælpe udsatte ledige i gang med en ny tilværelse,” siger Flemming Bendt. Årets vindere af CSR People Prize skal findes i to kategorier. Dels for virksomheder med færre end 100 ansatte, dels for virksomheder med flere end 100 ansatte. Foruden ISS Facility Services A/S var sidste års vinder Greve-virksomheden Logistikkompagniet. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim vil også i år være til stede under konferencen og overrække CSR People Prize til vinderne. Flere unge skal tage erhvervsuddannelse Til DI, Global Compact og VFSA’s fælles CSR-konference vil omdrejningspunktet være FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som sætter en helt ny dagsorden for virksomheder organisationer og regeringer. Konferencens program vil fokusere på, hvordan virksomheder kan skabe værdi med afsæt i Verdensmålene, både i Danmark og i udlandet med særligt fokus på partnerskaber for en bæredygtig udvikling. Under konferencen er VFSA værter for en session om unge og investering i fremtidens arbejdskraft med udgangspunkt i Verdensmål 4 og 8, som vedrører uddannelse og arbejdsmarkedet. Erhvervslivet mangler faglærte og alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse. VFSA vil her lancere anbefalinger til, hvordan virksomheder, skoler og organisationer i samarbejde kan investere i fremtidens arbejdskraft ved at motivere og støtte flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Ikke mindst udsatte unge. KONTAKT: Sekretariatsleder Christina Schultz, VFSA: 7221 7483 / cs@vfsa.dk FAKTA OM VFSA og CSR PEOPLE PRIZE: VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar står bag prisen, der er en del af VFSA’s samlede strategi for at sætte socialt ansvar på dagsordenen og rådgive beskæftigelsesministeren om emnet. VFSA består af en række danske erhvervsfolk fra de største danske virksomheder. Medlemmerne er alle personligt udpeget af beskæftigelsesministeren. VFSA har siden 1996 arbejdet for at indsluse og fastholde socialt udsatte på arbejdsmarkedet. - Blandt andet ved at uddele den prestigefyldte hæderspris CSR People Prize. Med uddelingen af CSR People Prize hylder vi de virksomheder, der gør en særlig social indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer har vist, at deres sociale engagement er forankret i både dagligdagen og ledelsens visioner. De indstillede virksomheders historier kan inspirere andre virksomheder til at tage små og store skridt inden for virksomhedernes sociale ansvar. Flemming Bendt, adm. direktør i ISS Facility Services A/S, er formand for VFSA, mens de øvrige medlemmer tæller ledere fra bl.a. Falck, Danfoss, IBM og Grundfos. Læs mere om alle medlemmer her: http://vfsa.dk/medlemmer

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen åbnede Cabi og VFSA's årskonference
19.09.17

Opsvinget skal udnyttes til at skabe job til flere

Økonomien er i klar fremgang, og det skal udnyttes til at få flere fra kanten af arbejdsmarkedet ind i varmen. Det var der bred enighed om, da virksomheder, organisationer og politikere satte hinanden stævne til Cabi og VFSA’s årskonference. Over 220 virksomhedsledere, HR-professionelle, repræsentanter fra brancheforeninger og politikere var samlet i Aalborg Kongres & Kultur Center 18. september, da Cabi og VFSA – Virksomhedsform for Socialt Ansvar i samarbejde med en række nordjyske samarbejdspartnere var værter for konferencen Alternative rekrutteringsveje, når din virksomhed mangler arbejdskraft. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) åbnede konferencen, og det var med et budskab om, at vi skal udnytte det økonomiske opsving til at få flere i arbejde og væk fra offentlig forsørgelse. Det kan samtidig være med til at sikre, at der ikke opstår flaskehalse på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for, mente ministeren. Minister: Alle vinder når udsatte kommer i job ”Vi skal undgå, at det økonomiske opsving bliver en sovepude, og vi må lægge os i selen for at få flere ind på arbejdsmarkedet. Alle vinder socialt og økonomisk ved at give udsatte en trædesten ind på arbejdsmarkedet. Og så må vi hjælpe de virksomheder, som rigtig gerne vil, men som ikke helt ved, hvordan de skal gribe det an,” sagde Troels Lund Poulsen. Dermed slog han tonen an til en dag, der var præget af stor enighed om, at virksomheder, kommuner og organisationer skal arbejde tæt sammen om at bringe ledige fra kanten af arbejdsmarkedet i job. Og at der blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet gemmer sig ressourcer, som skal benyttes bedre. ”Der er en betydelig træghed til at få udnyttet højkonjunkturerne. Det er vigtigt at få italesat, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet også er en ressource til arbejdskraft. Vi kan udvide rekrutteringsgrundlaget, når vi besætter stillinger i højkonjunkturer,” sagde Karl Schmidt, direktør for Arbejdsmarkedskontor Midt-Nordjylland. Mangfoldighed er en økonomisk gevinst for ISS Under konferencen fortalte en række virksomheder om deres konkrete erfaringer med at rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet. Flemming Bendt, formand for VFSA og adm. direktør i ISS Facility Services i Danmark fortalte bl.a. at mangfoldige teams i ISS skaber højere indtjening til virksomheden end ikke-mangfoldige teams. Han kunne samtidig fortælle, at ISS i 2016 har taget imod 275 flygtninge, og 46 procent af dem har i dag fået job eller er begyndt i uddannelse. Jesper Arkil, adm. direktør for entreprenørvirksomheden Arkil A/S slog desuden et slag for, at CSR og socialt ansvar gøres så konkret som muligt i de enkelte virksomheder. ”Der er rigtig meget varm luft i CSR, og man kan virkelig pynte sig med lånte fjer. Jeg ser sådan på det, at det skal være konkret, og det er det hos os, når vi ansætter lærlinge og giver dem en uddannelse,” sagde Jesper Arkil. Behov for enkle regler I sit indlæg talte Troels Lund Poulsen for en forenkling af regler i beskæftigelsesindsatsen, og det blev også berørt i den afsluttende paneldebat, hvor bl.a. Aalborg-borgmester og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Thomas Kastrup-Larsen (S) deltog sammen med næstformand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Bjarne Laustsen, samt repræsentanter fra brancheorganisationer og virksomheder. Mette Rønnau, direktør i Cabi hæfter sig ved, at der på dagen var bred enighed om, at flere skal flyttes fra kanten af arbejdsmarkedet og i job. ”For fem år siden stod jobcentre og virksomheder ofte på hver sin side og pegede fingre ad hinanden, men i dag er samarbejdet i langt højere grad blevet en selvfølge. Vi bruger ikke længere så meget tid på alt bøvlet, men taler i stedet om mulighederne for at få flere fra kanten af arbejdsmarkedet i job. Det er bredt accepteret, at virksomhedernes sociale ansvar og god forretning går hånd i hånd,” siger Mette Rønnau. Dynamikken på det danske arbejdsmarked betyder ifølge hende, at der er gode muligheder for at udvider rekrutteringsgrundlaget. ”Der er rigtig mange der skifter job i Danmark, og vi har en jobomsætning på over 800.000 om året. Det betyder, at der er et kæmpe potentiale for at de fra kanten af arbejdsmarkedet kan komme ind. Men hvis det skal gøres let og smidigt for både virksomheder og kommuner, er der behov for at se på de love og regler, der gælder på beskæftigelsesområdet,” slutter Mette Rønnau. Konferencen var arrangeret af VFSA og Cabi samarbejde med Business Region North Denmark, RAR Nordjylland, Kommunekontaktrådet Nordjylland og Vækstforum Nordjylland. Du kan downloade alle oplægsholderes præsentationer på Cabis hjemmeside

15.09.17

Socialt ansvar er godt for forretningen

Virksomheder som tager socialt ansvar giver sig selv et godt omdømme. Og det kan blive en konkurrencefordel i en fremtid med mangel på arbejdskraft. Hos Højer Møbler i Vodskov falder det helt naturligt, at man tager ansvar for de svageste i samfundet. Topledere fra en række danske virksomheder sætter mandag den 18. september hinanden stævne i Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor de skal drøfte muligheder og løsninger på de udfordringer, der tegner sig for fremtidens arbejdsmarked. Det sker med konferencen Alternative rekrutteringsveje. En væsentlig udfordring i de kommende år bliver mangel på arbejdskraft og en prognose, som Dansk Erhverv offentliggjorde i juli, viser, at otte ud af 11 nordjyske kommuner kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft i 2020. Derfor bør virksomheder overveje alternative veje til at rekruttere medarbejdere, og det kan fx være at tage imod mennesker, som ellers ikke står forrest i ledighedskøen. Det mener Mette Rønnau, direktør for videns- og netværkshuset Cabi, som er en non-profit-organisation under Beskæftigelsesminisiteriet. En vej til loyale medarbejdere ”Virksomhederne er nødt til at se sig om efter nye måder at finde medarbejdere, og det kan fx være gennem rekruttering af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Vi har mange års erfaring med, at gennem den rette opkvalificering og træning, kan de blive til gode og meget loyale medarbejdere,” siger hun. Cabi arrangerer konferencen i samarbejde med VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, Business Region North Denmark, Kommunekontaktrådet i Nordjylland, Regionalt Arbejdsmarkeds Råd Nordjylland og Vækstforum Nordjylland. ”I konferencens program har vi lagt vægt på, at mange af de brancher, som allerede nu mangler arbejdskraft kan blive inspireret og få tips og tricks til alternative veje til rekruttering. Det er fx byggeri, industri, håndværk og turist- og serviceerhvervene,” siger Mette Rønnau. Virksomhedsejer: Vi har et ansvar For mange virksomheder er det helt naturligt at tage et socialt ansvar. Det gælder fx Højer Møbler i Vodskov, hvor grundlægger og ejer Jens Højer har taget adskillige ledige i arbejdsprøvning samt ansat medarbejdere i fleksjob og småjob. Hos Højer Møbler strækker det sociale ansvar sig langt tilbage. ”Jeg har fx en kurdisk mand på lageret, som nærmer sig 15 års ansættelse. Han laver stadig fejl, fordi han ikke er så god til dansk, men det har jeg valgt at bære over med, for vi har et ansvar for de svageste i samfundet, og vi har et problem, hvis vi bare hælder dem ud i arbejdsløshed. Det bliver dyrt for os alle sammen,” siger Jens Højer. Gevinst på flere fronter Højer Møbler mangler ikke selv arbejdskraft i øjeblikket, men de gør sig selv en tjeneste på flere fronter, når de tager et socialt ansvar. Det mener Lene Kjelgaard Jensen, formand for Business Region North Denmark og borgmester i Thisted (K). ”En ting er, at man kan skaffe arbejdskraft ved at inkludere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Men vi ved også, at det smitter positivt af på trivslen blandt medarbejderne, når arbejdspladsen er med til at hjælpe andre. Og for virksomhederne er der god brandingværdi over for lokalområdet og forbrugerne, som bliver mere og mere socialt bevidste,” siger Lene Kjelgaard Jensen. Fra flygtning til fastansat De Forenede Damvaskerier i Aalborg Øst kan også skrive under på, at det kan lade sig gøre at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. ”Siden 2000 har vi haft et tæt samarbejde med Jobcenter Aalborg, hvor vi på forskellig måde har skabt job til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, og det er både flygtninge og folk vi har ansat i fleksjob,” siger Morten Christensen, områdechef for De Forenede Dampvaskerier i Aalborg Øst. ”For nylig tog vi imod ni fuldstændig nyankomne flygtninge, og et halvt år efter er tre af dem nu fastansat. Det fungerede godt, og er en model, vi kommer til at gentage med ni nye flygtninge,” fortsætter Morten Christensen. Kontaktpersoner Direktør Mette Rønnau, Cabi: 8620 8360 / mer@cabiweb.dk Formand Lene Kjelgaard Jensen, Business Region North Denmark: 2426 5250 / lekj@thisted.dk Virksomhedsejer Jens Højer, Højer Møbler: 2183 1920 / jh@hojermobler.dk Områdechef Morten Christensen, De Forenede Dampvaskerier: 2210 3535 / mch@dfd.dk Fakta om konferencen Videns- og netværkshuset Cabi og VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar holder årligt en konference med det formål at sætte fokus på virksomhedernes sociale ansvar. Formålet med konferencen er at motivere og inspirere flere virksomheder til at tage et socialt ansvar. I år er titlen på konferencen Alternative rekrutteringsveje, når din virksomhed mangler arbejdskraft, og er arrangeret i samarbejde med Business Region North Denmark, Regionalt Arbejdsmarkeds Råd Nordjylland, Vækstforum Nordjylland og Kommunekontaktrådet i Nordjylland. Konferencen afholdes 18. september i Aalborg Kongres & Kultur Center, og der forventes 250 deltagere. Blandt oplægsholderne på konferencen er bl.a.: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) Borgmester i Thisted og formand for Business Region North Denmark Lene Kjelgaard Jensen (K) Borgmester i Aalborg Thomas Kastrup Larsen (S) Adm. direktør for ISS Facility Services Flemming Bendt Erhvervskvinde og tidligere direktør for Call Me Hanne Lindblad Journalister er velkomne til konferencen. Fakta om Cabi Videns- og netværkshuset Cabi er en non-profit-organisation under Beskæftigelsesministeriet. Cabi formidler rådgivning, viden og værktøjer til virksomheder og jobcentre om, hvordan man i praksis får succes med at ansætte og fastholde mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. I samarbejde med jobcentre og virksomheder skaber Cabi løsninger, der forandrer og virker i praksis, så flere kommer i job. Cabi driver desuden VirksomhedsnetværkCabi med 6.000 medlemmer, der arbejder med socialt ansvar. www.cabiweb.dk Fakta om VFSA VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar består af ledere fra en række af landets største virksomheder. VFSA har til formål at udbrede kendskabet til virksomhedernes sociale ansvar med det formål at inspirere flere virksomheder til at engagere sig socialt. VFSA er desuden et rådgivende organ for beskæftigelsesministeren. www.vfsa.dk

Page

Kontakt Dorthe

Har du brug for stærk faglig viden om det rummelige arbejdsmarked? 
Kontakt presseansvarlig Dorthe Lundh, som hjælper dig med at finde frem til den helt rigtige ekspert. 

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg