Kontaktforløb

1. Om kontaktforløbet

Kontaktforløbet er et individuelt og fleksibelt samtaleforløb for personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse samt personer i jobafklaringsforløb. 

Kommunen har ansvaret for forløbet, som danner grundlaget for den individuelle tilrettelæggelse af jobsøgningen og den beskæftigelsesrettede indsats.

• Læs om reglerne for opfølgning på sygemeldte 

2. Formålet med kontaktforløbet

Kontaktforløbet skal være individuelt og fleksibelt. Det skal afvikles under hensyn til personens ønsker og forudsætninger på den ene side og arbejdsmarkedets behov på den anden. Formålet med kontaktforløbet afhænger af, hvilken målgruppe der er tale om:

Formål for kontanthjælpsmodtagere:

• Jobparate: Fokus på konkrete job og jobsøgning.
• Aktivitetsparate: Fokus på jobsøgning og indsatsen for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet.

Formål for kontanthjælpsmodtagere med uddannelsespålæg:

• Åbenlyst uddannelsesparate, øvrige uddannelsesparate og aktivitetsparate: Sikre uddannelsesfokus og fremdrift i forhold til arbejdet med uddannelsespålægget.

Formål for andre:

• Forsikrede ledige: Fokus på konkrete job og jobsøgning.
• Personer i jobafklaringsforløb: Følge op på rehabiliteringsplanen, herunder personens deltagelse i tilbud og andre beskæftigelsesrettede aktiviteter frem mod beskæftigelse fra få timer til fuld tid.
• Ledighedsydelsesmodtagere: Understøtte jobsøgning og følge op på, om personen er aktivt arbejdssøgende.

3. Den indledende visitation for ledige

• Forsikrede ledige - Første samtale med forsikrede ledige er cv-samtalen, som afholdes i a-kassen senest efter to uger.
• Kontanthjælpsmodtagere - Første samtale med kontanthjælpsmodtagere skal finde sted senest en uge fra første henvendelse til kommunen.

Selve visitationen

Vurderer kommunen, at personen vil kunne påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, kategoriseres personen som jobparat. Hvis ikke, er personen aktivitetsparat.

Personer under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, får et uddannelsespålæg. Kommunen visiterer kontanthjælpsmodtagere med uddannelsespålæg til én af følgende 3 kategorier:

• Åbenlyst uddannelsesparat: personen vurderes ikke at have nogen barrierer og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår.
• Øvrige uddannelsesparate: personen vurderes – med den rette støtte og aktive indsats – at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår.
• Aktivitetsparat: personen vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår.

Formålet med visitationen er at prioritere og tilpasse indsatsen for den enkelte bedst muligt i forhold til personens ressourcer og barrierer. Kommunen tager under kontaktforløbet løbende stilling til, om personen bør revisiteres til en anden kategori.

Uddannelsespålægget skal sikre, at de hurtigst muligt påbegynder en ordinær uddannelse. 

Koordinerende sagsbehandler til aktivitetsparate

Kontanthjælpsmodtagere, der vurderes som aktivitetsparate, tildeles en koordinerende sagsbehandler. Dette skal ske i forlængelse af denne vurdering. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at personen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

For kontanthjælpsmodtagere, som er på barsel, skal kommunen inden for tre måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en samtale, hvor personens tilknytning til arbejdsmarkedet drøftes.

4. Det løbende kontaktforløb

Kommunen skal for alle målgrupper gennemføre minimum fire samtaler inden for de første seks kalendermåneder af et ydelsesforløb. Herefter aftales samtalerne med personen efter behov. Hvis personen skifter ydelse, fx fra kontanthjælp til ledighedsydelse, påbegyndes et nyt seks-måneders forløb med minimum fire samtaler. Personen har altid ret til en samtale, hvis personen anmoder om det.

For forsikrede ledige skal der desuden afholdes samtaler, hvor a-kassen også deltager – en samtale inden for de første tre måneder, en samtale inden for de følgende tre måneder, og en samtale i den 16. ledighedsmåned. Den ledige har ret til at frabede sig a-kassens deltagelse.

5. Kontaktform – personlig, telefonisk, digitalt

Udgangspunktet for samtalerne er, at første samtale afholdes som en personlig fysisk samtale. Herefter kan borgeren selv vælge, om samtalen skal afholdes med personligt fremmøde, telefonisk, eller som en personlig digital samtale. Hvis kommunen vurderer, at det er vigtigt, at borgeren møder personligt op, kan kommunen indkalde borgeren til en personlig samtale.

Hvis personen er i beskæftigelsestilbud, kan samtalen afvikles telefonisk eller digitalt. Hvis forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb og ledighedsydelsesmodtagere kan dokumentere, at

1. de inden for de næste seks uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid, fleksjob, skal på barsel, overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, eller
2. er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumentere, at pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel,

er de undtaget fra pligten til at møde til samtaler i kontaktforløbet.

Stand-by ordningen

Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakten til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand, kan opfølgningen gennemføres uden direkte kontakt til personen, fx via kontakt til det hospital, hvor personen er indlagt.

6. Personer undtaget fra kontaktforløbet

Følgende er undtaget fra det individuelle kontaktforløb:

1. Personer over 65 år, som modtager kontanthjælp, alene fordi de ikke opfylder optjeningsbetingelserne for at få folkepension.
2. Personer, som modtager kontanthjælp, alene fordi de ikke opfylder optjeningsbetingelserne for at få førtidspension.
3. Unge under 18 år, som modtager kontanthjælp, fordi de ikke har forældre, der kan forsørge dem.
4. Kontanthjælpsmodtagere på barsel.
5. Forsikrede, der deltager i seks ugers jobrettet uddannelse.
6. Personer der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU).
7. Personer, der ikke kan møde til jobsamtaler som følge af dom til anbringelse, forvaring eller behandling på institution eller hospital.

7. Særlige indsatser

• Sygeopfølgning
  For modtagere af kontanthjælp eller ledighedsydelse, som er helt eller delvist sygemeldt, skal kommunen som led kontaktforløbet løbende vurdere, om der er behov for en særlig indsats i form af sygdomsafklaring, behandling, optræning og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, for at sikre, at personen får den nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet.
  
  
• Jobsamtale om intensiv indsats
  Forsikrede ledige skal senest ved 16 måneders sammenlagt ledighed tilbydes en intensiveret indsats ved den førstkommende jobsamtale med kommunen. A-kassen deltager også i denne jobsamtale, medmindre den ledige ikke ønsker det.
  
  Den intensiverede indsats, kan bestå af mulighed for, at pågældende kan få tildelt en personlig jobformidler i den resterende del af dagpengeperioden eller et kombinationsforløb med hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud.

8. Kontaktforløbet hos andre aktører

Kommunen kan udlægge opgaven med kontaktforløb til andre aktører – private firmaer m.v. Det afhænger af den konkrete aftale, hvor stor en del af kontaktforløbet, den anden aktør har påtaget sig. Andre aktører kan ikke træffe afgørelse om personers ret til forsørgelsesydelser.

Relateret indhold >>

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |