Førtidspension – hvornår?

1. Hvem kan få førtidspension?

Førtidspension er en forsørgelsesydelse til personer med væsentligt og varigt nedsat arbejdsevne, der ikke kan opnå selvforsørgelse. Det centrale i vurderingen af berettigelsen til førtidspension er personens arbejdsevne, herunder om arbejdsevnen kan udvikles. 

Personer under 40 år kan som udgangspunkt, ikke tilkendes førtidspension. Personer under 40 år kan dog få førtidspension, hvis det er dokumenteret, at deres arbejdsevne ikke kan forbedres via deltagelse i relevante beskæftigelsesfremmende forløb. 

Kommunen træffer afgørelse om førtidspension. Udbetaling Danmark udbetaler førtidspensionen. 

Førtidspension kan modtages indtil folkepensionsalderen.

2. Dokumentation af arbejdsevnen

Kommunen skal vurdere og dokumentere, at personens arbejdsevne er så væsentlig og varig nedsat, at personen ikke kan opnå ordinært arbejde eller et fleksjob.

Alle muligheder for at bringe personen i beskæftigelse skal, som udgangspunkt, være udtømt.  Det betyder, at følgende skal afklares og eventuelt afprøves:

• Kan omskoling eller omplacering bringe personen i beskæftigelse?
• Kan deltagelse i et beskæftigelsestilbud bringe personen i beskæftigelse?
• Kan hjælpemidler, arbejdsredskaber, arbejdspladsindretning eller mentorstøtte bringe personen i beskæftigelse?
• Kan ansættelse på særlige vilkår (de sociale kapitler eller fleksjob) bringe personen i beskæftigelse?
• Er der behov for lægelig udredning?
• Kan lægebehandling m.v. forbedre personens arbejdsevne på en sådan måde, at beskæftigelse kan opnås?
• Kan en social indsats medvirke til, at personen kan opnå beskæftigelse, herunder beskæftigelsestilbud?

Når ovennævnte spørgsmål er afklaret, udarbejdes en rehabiliteringsplan.

3. Retten til at afvise lægebehandling 

Afviser en person at tage imod lægeligt anbefalet behandling, kan det, efter de almindelige regler, medføre, at kommunen ikke kan tilkende førtidspension. Personen har dog ret til at afvise lægebehandling i snæver forstand, uden at det får betydning for en eventuel afgørelse om førtidspension. 

Reglen om retten til at afvise lægebehandling har til formål at sikre, at personen ikke føler sig presset til at indgå i behandling, som personen er utryg ved. Det kan fx være en operation eller ECT-behandling.

4. Når arbejdsevnen åbenlyst ikke kan udvikles

Der kan være situationer, hvor det er dokumenteret eller helt åbenbart, at der ikke er et udviklingsperspektiv i forhold til borgerens arbejdsevne. Det kan fx være, når en person er så alvorligt syg, at beskæftigelse hverken nu eller i fremtiden er en mulighed. I sådanne situationer kan førtidspensionssagen påbegyndes uden videre.

5. Udarbejdelse af rehabiliteringsplan

Når alle muligheder for at bringe personen i ustøttet eller støttet beskæftigelse er afklaret, udarbejdes en rehabiliteringsplan. En rehabiliteringsplan består af to dele: en forberedende del og en indsatsdel. I sager om førtidspension skal rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes.  

Sagsbehandleren udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del sammen med personen. 

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal være beskrivende og dokumenterende. Her rehabiliteringsplanens forberedende del beskrives personens uddannelses- og beskæftigelsesmål, beskæftigelsesmæssige ressourcer, barrierer for at opnå beskæftigelse, tidligere indsatser, praktiserende læges vurdering af helbred m.m. 

6. Behandling af sag i rehabiliteringsteam

Rehabiliteringsplanens forberedende del forelægges for kommunens rehabiliteringsteam. 

Til mødet i rehabiliteringsteamet deltager personen med en eventuel bisidder samt sagsbehandleren.

Indstiller rehabiliteringsteamet, at personen skal indstilles til førtidspension, skal det fremgå af teamets indstilling, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold teamet har lagt vægt på. Teamet udarbejder også en faglig forklaring på, hvorfor personens arbejdsevne anses for væsentligt og varigt nedsat, og hvorfor en eventuel arbejdsevne ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning.

Sagen overgår herefter til kommunen, som træffer afgørelse om førtidspension. 

7. Hvis personen er uenig med kommunen 

Personen har ret til at få afprøvet eventuel berettigelse til førtidspension på det foreliggende grundlag. Det betyder, at ansøgningen om førtidspension skal vurderes på baggrund af de oplysninger, der er i sagen – også selv om kommunen fx vurderer, at personens arbejdsevne ikke er tilstrækkelig dokumentet. 

Når sagen skal behandles på det foreliggende grundlag, skal rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes, inden sagen overgår til rehabiliteringsteamet.

8. Undtagelser fra behandling i rehabiliteringsteamet

Der er to undtagelser fra kravet om, at sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet, inden en afgørelse om førtidspension kan træffes:

1. Sager, hvor kommunen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension.
2. Sager, hvor kommunen vurderer, at det er helt åbenbart, at personen bør tilkendes førtidspension, fordi arbejdsevnen ikke kan forbedres, og sundhedskoordinatoren har udtalt sig eller fordi personen er terminalt syg.

I begge tilfælde kan kommunens afgørelse om førtidspension træffes uden rehabiliteringsteamets indstilling. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal dog fortsat udarbejdes.

Relateret indhold >>

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |