Jobafklaringsforløb

1. Hvem er berettiget til et jobafklaringsforløb?

• Personer i et løbende sygedagpengeforløb
  En sygemeldt kan som udgangspunkt kun modtage sygedagpenge i 22 uger inden for 9 kalendermåneder. Herefter skal kommunen revurdere sagen og tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges. 
  Hvis betingelserne for at forlænge sygedagpengene ikke er opfyldt, og personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har personen ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

• Personer, der sygemelder sig på ny og er omfattet af revurderingstidspunktet
  Når en person sygemelder sig på ny og på første fraværsdag er omfattet af revurderingstidspunktet – dvs. allerede har modtaget sygedagpenge i 22 uger inden for de 9 seneste kalendermåneder,  - har personen som udgangspunkt ikke ret til sygedagpenge fra kommunen. Det gælder dog ikke ved livstruende, alvorlig sygdom. Hvis de almindelige betingelser for sygedagpenge i øvrigt er opfyldt, har personen ret til et jobafklaringsforløb.

Læs om Sygedagpenge efter 22 uger.

2. Varighed af jobafklaringsforløbet

Kommunen kan bevilge et jobafklaringsforløb for en periode af op til to år. Det skal være så kort som muligt og tage udgangspunkt i personens situation og forudsætninger.

Kommunen skal fastlægge indsatsen for mindst 6 måneder ad gangen, medmindre der er tale om et jobafklaringsforløb af kortere varighed.
Vær opmærksom på, at ordningen med jobafklaringsforløb ophører pr. 1. januar 2027. Personer, som allerede er i jobafklaringsforløb, kan færdiggøre forløbet. Personen vil ikke kunne få et nyt forløb. 

3. Den beskæftigelsesrettede indsats

Kommunen skal tilrettelægge den beskæftigelsesrettede indsats individuelt helhedsorienteret og med udgangspunkt i personens forudsætninger, behov og helbredstilstand. 
Hvis personen fortsat er ansat, skal kommunen tilrettelægge jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og inddrage arbejdsgiveren.

Følgende beskæftigelsestilbud kan indgå i forløbet:

• Vejledning og opkvalificering
• Virksomhedspraktik
• Ansættelse med løntilskud

Mentorstøtte samt indsatser efter serviceloven og sundhedsloven m.v. kan også indgå i jobafklaringsforløbet. 
Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i tværfaglige indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand. Formålet er at understøtte, at personen kan deltage i beskæftigelsestilbud.

Den gennemgående, koordinerende sagsbehandler har ansvaret for at koordinere personens forløb på tværs af sektorer og lovgivningsområder.

4. Opfølgningen under jobafklaringsforløbet

Personen skal deltage i en individuel samtale i kommunen inden for de første seks kalendermåneder. 

Kommunen skal have hyppigere kontakt med personen, hvis det er nødvendigt for at bringe personen tætter på arbejdsmarkedet. Det gælder også, hvis hyppigere kontakt er nødvendig for at sikre personens deltagelse i tilbud og øvrige indsatser i rehabiliteringsplanen.

Personen skal selv booke samtalerne digitalt inden for den frist, som kommunen fastsætter, medmindre personen af særlige grunde er fritaget for digital selvbetjening. I så fald skal sagsbehandleren indkalde personen.

Den individuelle samtale
Hovedreglen er, at den individuelle samtale skal være personlig. Samtalen kan dog foregå telefonisk, digitalt eller på anden vis, hvis personen deltager i beskæftigelsestilbud. Opfølgningen kan desuden foregå på anden vis, hvis personen har en alvorlig sygdom, der medfører, at kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig. Dette kaldes standby-ordningen.

CV-oplysninger
Personen skal så vidt det er muligt registrere cv-oplysninger på Jobnet eller kommunens digitale cv-løsning. Personen og sagsbehandleren registrerer oplysningerne i samarbejde. 
Oplysningerne gøres som udgangspunkt ikke tilgængelige for arbejdsgivere, medmindre det aftales. Arbejdet med cv-oplysningerne fungerer primært som et dialog- og afklaringsværktøj for personen.

5. Rådighed og sanktioner

Personer i jobafklaringsforløb er omfattet af aktivlovens regler om rådighed og sanktioner. Reglerne svarer til reglerne for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Selv om personen er sygemeldt og uarbejdsdygtig, skal personen så vidt muligt stå til rådighed for et rimeligt beskæftigelsestilbud eller et rimeligt tilbud om arbejde. 
Kommunen kan henvise personen til et deltidsarbejde, der tager hensyn til personen skånebehov og forudsætninger.

Hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en opfølgningssamtale eller et beskæftigelsestilbud eller afviser et rimeligt tilbud om arbejde, skal kommunen indstille til en sanktion. Ydelseskontoret skal derefter foretage fradrag i personens ydelse.

6. Betingelsen om uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom

Det er en vedvarende betingelse, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Sagsbehandleren skal løbende vurdere, om betingelsen er opfyldt.  

Udgangspunktet for vurderingen er det samme som for personer på sygedagpenge.  Sagsbehandleren skal derfor ikke kun vurdere uarbejdsdygtigheden i forhold til personens aktuelle beskæftigelse, men også i forhold til personens uddannelses- og beskæftigelsesmæssige baggrund.

Når kommunen vurderer, at personens helbredstilstand er stationær, skal kommunen afklare, om personen er arbejdsdygtig eller skal tilbydes fleksjob eller førtidspension.

7. Vurdering af arbejdsevne

Inden et planlagt ophør af jobafklaringsforløbet skal kommunen vurdere personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse.

Vurderingen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:

• Er personen arbejdsdygtig og bør kunne vende tilbage i arbejde
• Er personen fortsat uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb?
• Er personen i målgruppen for fleksjob eller førtidspension?

8. Ret til sygedagpenge ved livstruende sygdom

Personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan vælge at modtage sygedagpenge i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Personen skal anmode om sygedagpenge senest otte uger efter, at lægen har attesteret, at sygdommen er blevet livstruende. 
Hvis sygdommen på et senere tidspunkt ikke længere vurderes at være livstruende, bortfalder retten til sygedagpenge. 
Personen har ret til at få genoptaget jobafklaringsforløbet, hvis personen stadig er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Relateret indhold >>

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |