Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Nyhedsbrev – Nyt fra Cabi

Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

19.03.2026

Til dig, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen

Ny beskæftigelsesreform: Ledergruppen skal være i fælles front

Hvordan griber man forandringen an, når beskæftigelsesindsatsen skal gentænkes? I mange kommuner er lederne lige nu i fuld gang med at finde retning, organisering og kompetencer. I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på lederens rolle i en reformtid med stor usikkerhed.

Læs nyhedsbrev

20.02.2026

Få indblik i Cabis mest populære indhold

I dette nyhedsbrev har vi samlet de værktøjer, webinarer og temasider, som flest bruger, når de vil styrke trivsel, nedbringe sygefravær og skabe en mere robust arbejdsplads.

Læs nyhedsbrev

21.01.2026

Beskæftigelsesreformen: Hvad betyder de nye regler for din virksomhed?

Få hurtigt overblik over de nye regler på beskæftigelsesområdet i 2026 – og hvad de betyder for rekruttering, fastholdelse og jeres samarbejde med kommunen og a-kasserne. Nyhedsbrevet guider dig gennem de vigtigste ændringer, der kan få direkte betydning for din virksomheds hverdag.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025
2024
2023
2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får
Der er ikke klare mål med ressourceforløbene, viser en ny rapport.
10.07.20

Rapport: Ressourceforløb mangler mål og retning

Lange ressourceforløb uden konkrete jobmål udgør en risiko for, at borgerne ikke får den indsats, de har brug for. Det konkluderer en rapport fra Deloitte. Der skal arbejdes aktivt med CV'er og samtalerne, mener ekspert. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har offentliggjort to rapporter om ressource- og jobafklaringsforløb, og her fremgår det bl.a., at der i sager om ressourceforløb skal være et klart og konkret jobmål for at kunne styre indsatsen. Men i 45 procent af sagerne får kommunerne ikke beskrevet et konkret uddannelses- og jobmål. Og denne effekt forstærkes i hele den efterfølgende indsats, hvor der ikke er den nødvendige retning for, at borgeren effektivt kan udvikle arbejdsevnen. "Der sker det, som Deloitte kalder indsatstab, og med et indsatstab er der en stor risiko for, at borgeren taber meningen med ressourceforløbet som et hele og de enkelte aktiviteter, som sættes i gang. Og vi ved fra forskningen på beskæftigelsesområdet, at manglende aktivitet og manglende mening på ingen måde bidrager til progression for borgeren. Tværtimod forringer det borgerens chancer for at komme i job." siger Anne Brændbyge, seniorkonsulent hos Cabi. Hun hæfter sig desuden ved, at kommunerne kun i mindre grad sætter gang i virksomhedsrettede aktiviteter for borgere i ressourceforløb. ”Der er enighed om, virksomhedsrettede aktivitet er bedst til at få ledige i job. Også for de mest sårbare fra kanten af arbejdsmarkedet. I den henseende er det tankevækkende, at den virksomhedsrettede indsats kun iværksættes i 2 ud af 5 sager om ressourceforløb,” siger Anne Brændbyge. CV og samtaler er vigtige redskaber I forbindelse med forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, som trådte i kraft 1. januar, blev det indført, at alle ledige skal have et aktivt CV. Ifølge Anne Brændbyge er det et vigtigt redskab til at kunne sætte de konkrete jobmål, der er brug for i ressourceforløb. "Vi er sammen med STAR i gang med at udvikle et kvalificeret CV, hvor der er fokus på borgerens kompetencer, og der er et kæmpe potentiale i at få borgeren til at arbejde aktivt med sit CV, så der kommer den rigtige retning på forløbet," siger Anne Brændbyge. Samtidig mener hun også, at det er vigtigt, at sagsbehandleren generelt har et klart jobfokus i samtalerne med borgeren. "Borger og sagsbehandler skal have fire samtaler inden for det første halve år af et ledighedsforløb, og det er helt afgørende, at der i de samtaler er et jobrettet fokus, så det er tydeligt for begge parter, hvad der arbejdes i retning af. Så jobrettede samtaler og aktivt arbejde med CV'et er to essentielle værktøjer til at få klarlagt et konkret mål," siger Anne Brændbyge. Mere information Se de to rapporter om ressourceforløb og jobafklaringsforløb på STAR.dk Har du brug for værktøjer til den jobrettede samtale? - Download Cabis metodehåndbog

Ledere tøver med at ansætte personer med handicap.
09.07.20

Ledere ser positivt på hjemmearbejde - bare ikke for personer med handicap

Erfaringerne fra corona-krisen har fået ledere til at se mere positivt på hjemmearbejde. En ny undersøgelse viser, at over halvedelen sandsynligvis ville ansætte en person, som arbejder helt eller delvist hjemme. Men sandsynligheden daler, hvis personen har et handicap. Det er Epinion, som har foretaget undersøgelen for Det Centrale Handicapråd blandt ledere i det offentlige og private. Og undersøgelsen viser bl.a., at 59 procent af de adspurgte sandsynligvis ville ansætte en person, som arbejder helt eller delvist hjemmefra. Det skriver Det Centrale Handicapråd i en pressemeddelelse. Men sandsynligheden falder markant, hvis personen har et handicap. For personer med et fysisk handicap gælder det 31 procent, og for personer med et psykisk handicap kun 20 procent. ”Arbejdsgiverne og lederne vil gerne ansætte personer til at arbejde hjemmefra i fremtiden. Det bør også gælde for personer med handicap, da hjemmearbejde for nogle af disse personer kan have afgørende betydning for de enkeltes muligheder for at udføre arbejdsopgaverne,” siger Liselotte Hyveled, der er formand for Det Centrale Handicapråd. Formand: Stadig fordomme Hun mener, at der er behov for oplysning og holdningsbearbejdning. ”Det tyder på, at der stadig er problemer med fordomme over for mennesker med handicap, særligt i forhold til de psykiske handicaps. Dét skal vi til livs, for ofte handler fordomme om uvidenhed og manglende kendskab. Mennesker med handicap kan jo selvfølgelig sagtens bidrage på arbejdsmarkedet,” siger Lise Lotte Hyveled. Der er dog også positive tendenser at spore i undersøgelsen. For 18 procent af de adspurgte ledere svarer, at erfaringerne med hjemmearbejde under corona-krisen har øget sandsynligheden for, at de vil ansætte en person med et fysisk handicap, som arbejder helt eller delvist hjemmefra. Mennesker, som har en varig og betydelig funktionsnedsættelse, kan få ekstra støtte fra jobcentret gennem handicapkompenserende ordninger. Det er ordninger, som kan hjælpe disse mennesker, så de kan varetage et job på lige fod med andre. Mere information Læs pressemeddelelsen fra Det Centrale Handicapråd Se mere om de handicapkompenserende ordninger på Cabis hjemmeside

Aftalen om grønne renoveringer af almene boliger er en god chance for at få udsatte i job
25.06.20

Renovering af almene boliger skal få udsatte i job

En politisk aftale om grønne renoveringer af almene boliger for 30 milliarder kr. giver gode muligheder for at få flere borgere fra udsatte boligområder i arbejde. Det mener Center for Boligsocial Udvikling. Boligminister Kaare Dybvad (S) kunne med Grøn Boligaftale 2020 præsentere en bred politisk aftale om at fremrykke grønne renoveringsprojekter af almene boliger for 30,2 milliarder kr. over de næste seks år. Af aftalen fremgår det samtidig, at hver syvende, som arbejder på renoveringerne skal være lærling, og det giver gode muligheder for at få flere udsatte borgere, der står på kanten af arbejdsmarkedet, i job. Det mener chefkonsulent Mette Fabricius Madsen far Center for Boligsocial Udvikling. ”Erfaringen viser, at almene byggerier giver jobmuligheder, som kan skabe job til beboerne i de boligområder. Det kan være nedrivning, sortering af byggeaffald, som pladsmand og meget andet. Byggesagerne kan samtidig være en indgang for unge til at få en læreplads i byggefagene,” siger Mette Fabricius Madsen. Alene i 2020 og 2021 er der afsat 18,4 milliarder kr. til at renovere boliger i den almene sektor. Omkostninger til hærværk faldt markant Ifølge Mette Fabricius Madsen er der klare fordele ved at engagere lokale beboere på byggeprojekter. Et eksempel er Job First i Tilst ved Aarhus. Her blev en gruppe unge ansat på renoveringen af Langkærparken, og siden faldt de årlige omkostninger til hærværk i området fra 1,2 millioner kr. til 180.000 kr. ”Der er ingen tvivl om, at store byggerier giver gener. Det larmer, det sviner og det gør hverdagen lidt mere besværlig. Men ved at involvere de lokale beboere i byggeprocessen får man gjort dem til aktive medspillere, og det er med til at opbygge en goodwill, der er brug for. Vi oplever, at når der bliver ansat lokale beboere, så bliver de ambassadører og talsmænd for byggeriet. Helt lavpraktisk kan de fx fungere som tolk, når håndværkerne skal ind i en lejlighed, hvor beboerne ikke taler dansk,” siger Mette Fabricius Madsen. Entreprenører og håndværkere oplever ligeledes, at hærværk og tyveri fra byggepladserne falder, når lokale beboere er ansat. Entreprenør: De gode erfaringer skal være tilgængelige for flere Mange virksomheder i byggebranchen har allerede gode erfaringer med at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, men de gode metoder og erfaringer er ofte spredt i forskellige byggeprojekter. Der er brug for at få samlet de erfaringer og gjort dem let tilgængelig for flere. Derfor er Center for Boligsocial Udvikling i samarbejde med bl.a. videns- og konsulenthuset Cabi og entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen A/S gået sammen om projektet Social beskæftigelse i byggeriet – byggebranchens guide til at løfte socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet, hvor der bl.a. skal udvikles webguides og værktøjer til, hvordan flere bygherrer og virksomheder i branchen nemt kan komme i gang med at tage et socialt ansvar. ”I Enemærke & Petersen har vi gennem mange år haft et stort engagement i alment byggeri, og med vores gang i de her områder har vi også set de sociale problemer. Og det har fået os til at tage et ansvar ved fx at ansætte lokale beboere på byggesagerne. Men vi har også spurgt os selv; hvorfor gør vi kun det her på nogle af vores sager? Vi vil gerne derhen, hvor vi tager et socialt ansvar i alle vores sager. Og dernæst vil vi gerne have flere til at gøre det samme, for der er et kæmpe potentiale,” siger Anders Sørensen, forretningsudvikler hos Enemærke & Petersen A/S og projektleder for Social beskæftigelse i byggeriet – byggebranchens guide til at løfte socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet Cabi er i gang med at udvikle og teste de konkrete webguides og værktøjer til bl.a. bygherrer, entreprenører og kommuner, som er færdigudviklet efter sommerferien. ”Byggeriet er meget interessant, fordi det er en branche, som beskæftiger rigtig mange, og derfor er der også muligheder for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Og det er i samspillet mellem de forskellige aktører, at vi virkelig kan løfte noget. Målet med vores guides er, at vi forhåbentlig kan gøre det nemmere at komme i gang med at tage et socialt ansvar og ansætte ledige beboere på de lokale byggerier,” siger Cabis Marianne Lyngberg Nilsson. Fakta om Social beskæftigelse i byggeriet – byggebranchens guide til at løfte socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet Projektet er støttet af Realdania med 1,8 mio. kr., og projektpartnere og følgegruppe inkluderer Enemærke & Petersen A/S, Center for Boligsocial Udvikling (CFBU), Cabi, PensionDanmark, Ringsted Kommune, Foreningen for Byggeriets Samfundsan-svar, Green Building Council Denmark, BAT-kartellet, 3F, Ringsted Kommune, Boligselskabet Sjælland, KAB, Boligselskabernes Landsforening, Dansk Byggeri og High-Five. KONTAKT Forretningsudvikler Anders Sørensen, Enemærke & Petersen A/S: 4139 3100 / aso@eogp.dk Chefkonsulent Mette Fabricius Madsen, Center for Boligsocial Udvikling: 3024 5818 / mfm@cfbu.dk Seniorkonsulent Marianne Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Malene Boel Kristensen

Kommunikation og markedsføring | Tværgående koordinering | Nyhedsbreve | Webinarer
Tilgå Malene Boel Kristensen på LinkedIn