Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Nyhedsbrev – Nyt fra Cabi

Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

06.11.2025

Sådan gør du virksomheden klar til at tage imod unge – også de sårbare

Regeringens Ungeløfte skal få flere unge i job eller uddannelse, og virksomhederne spiller en nøglerolle. Men hvordan tager man bedst imod en ung, der har brug for lidt ekstra støtte? I nyhedsbrevet deler Cabis seniorkonsulent Trine Thomsen sine bedste råd til, hvordan SMV’er kan åbne dørene uden at gå på kompromis med driften.

Læs nyhedsbrev

30.10.2025

Er du klar, når banken efterspørger ESG-dokumentation?

Med det nye lovforslag L193 skal bankerne fremover vurdere virksomheder ud fra ESG-nøgletal. Det åbner for bedre lånevilkår og større tillid, især hvis du har styr på det sociale ansvar. I nyhedsbrevet får du konkrete råd til, hvordan du kommer i gang med ESG-rapportering og udnytter potentialet i S’et.

Læs nyhedsbrev

CSR People Prize logo 2025

10.10.2025

Seks virksomheder i spil til CSR-priser

I en hverdag præget af drift og overlevelse, er det inspirerende at se de virksomheder, der formår at integrere social ansvarlighed i forretningen. CSR People Prize 2025 hylder netop de SMV’er, som viser vejen. Juryen har nu udvalgt årets nominerede, og deres historier er både stærke og værd at dele.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025
2024
2023
2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får
Hjemmearbejde er også en vej til job for mennesker med nedsat arbejdsevne
18.11.20

Hjemmearbejde kan skabe job til mennesker med nedsat arbejdsevne

Virksomheder har under coronakrisen gjort sig positive erfaringer med medarbejdere som arbejder hjemme. Der er kommet et nyt syn på hjemmearbejde, og det kan være en mulighed for, at mennesker med nedsat arbejdsevne kan komme i arbejde. Teknologien til at arbejde hjemme har været der længe, men for langt de fleste virksomheder er det normen, at medarbejderne møder fysisk op for at gå på arbejde. Det billede er dog under forandring. Nedlukningen i foråret sendte rigtig mange danskere på hjemmearbejde i uger og måneder, og det har ændret mange virksomheders holdning til hjemmearbejde. En rundspørge til DI’s virksomhedspanel viser fx, at tre ud af fire virksomheder øgede deres brug af hjemmearbejde, da samfundet lukkede ned. Og 40 procent af disse, vil skrue op for hjemmearbejde efter krisen. ”Grænserne for, hvad der kan lade sig gøre med hjemmearbejde, har rykket sig markant, fordi offentlige og private arbejdspladser i et utal af brancher lukkede ned, og medarbejderne blev sendt hjem. Man har fået vredet armen om på ryggen, og er blevet tvunget til at finde nye løsninger. Nogle steder er det endda erfaringen, at medarbejderne er mere effektive og mindre syge, når de arbejder hjemme,” siger juniorkonsulent hos Cabi, Jakob Nørgaard Bentsen. Nyt tema om hjemmearbejde Cabi har i efteråret 2020 undersøgt, om der er potentiale for, at hjemmearbejde kan være en vej til at få mennesker med nedsat arbejdsevne i job. Eller fastholde mennesker, som risikerer at miste det. Og virksomhedernes nye, positive erfaringer med hjemmearbejde spiller en afgørende rolle for, at det potentiale kan indfries. Derfor har Cabi i samarbejde med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål udviklet et nyt webtema om hjemmearbejde som vej til job for mennesker med nedsat arbejdsevne. Det kan findes på cabiweb.dk/hjemmearbejde ”Med webtemaet vil vi gerne give virksomhederne den nødvendige viden og de rigtige værktøjer, til at ansætte og fastholde medarbejdere, som helt eller delvist arbejder hjemme. Det kan måske endda være en fordel, hvis man har svært ved at finde den rigtige medarbejder,” siger Jakob Nørgaard Bentsen. Bedre trivsel og lavere sygefravær Foruden guides og tjeklister indeholder webtemaet også eksempler på, hvilke jobfunktioner der egner sig godt til hjemmearbejde, samt konkrete eksempler på andre virksomheders erfaringer. Sikkerhedsstyrelsen har fx erfaret, at produktiviteten er høj, trivslen er steget, og at det korte sygefravær er faldet med 64 procent. Og Weply, som har ansat mennesker med handicap til at bemande virksomheders livechat til kundeservice og support, oplever, at det giver en rigtig god fleksibilitet, når medarbejdere arbejder hjemmefra. Jakob Nørgaard Bentsen fortæller dog, at det er vigtigt at overveje hvilke opgaver og medarbejdere, som egner sig til helt eller delvist hjemmearbejde. ”Komplekse opgaver, som kræver meget samarbejde, vil selvfølgelig ikke egne sig ret godt, men det kan fx være opgaver, der kræver ro og fordybelse. Det er også en god ide at overveje, hvordan medarbejderen stadig kan være en del af arbejdspladsens sociale liv, selvom han eller hun arbejder meget hjemme. Og så skal det være en medarbejder, som er god til at spørge om hjælp, hvis en opgave kører fast,” siger Jakob Nørgaard Bentsen. Også et værktøj til jobcentre I Cabis tema om hjemmearbejde er der desuden en sektion til medarbejderne i landets jobcentre. Denne sektion indeholder tips og gode råd til, hvordan hjemmearbejde kan blive en del af dialogen med virksomheder og borgere. ”Måske har konsulenten i jobcentret en borger, som på grund af angst eller et fysisk handicap, har rigtig svært ved at møde fysisk op på en arbejdsplads. Her kan hjemmearbejde måske være en mulighed og et første skridt i en afklaring. Så med vores webtema vil vi gerne give jobcentermedarbejderne et ekstra værktøj i værktøjskassen,” siger Jakob Nørgaard Bentsen. Cabi afholder i december et webinar om hjemmearbejde den 9. december. Det er målrettet medarbejdere i jobcentrene. Se mere her KONTAKT: Juniorkonsulent Jakob Nørgaard Bentsen, Cabi: 2225 3236 / jab@cabiweb.dk

Handicapkompenserende ordninger har potentiale til at få flere i job
18.11.20

Glemte ordninger har stort potentiale for at få flere med kognitive handicap i job

Handicapkompenserende ordninger er et effektivt værktøj til at få mennesker med handicap i job, men ofte lever ordningerne et lidt hemmeligt liv i kommunerne. Et projekt, som er finansieret af Beskæftigelsesministeriet, hvor medarbejdere i jobcentre i 12 kommuner opkvalificeres til at bruge ordningerne bedre, vækker optimisme. Personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan i mange tilfælde få bevilliget en handicapkompenserende ordning, der kan kompensere for de barrierer, som vedkommende møder i forhold til job. Den personlige assistent må hjælpe med de ting, som personen med funktionsnedsættelse ikke selv kan udføre. Drejer det sig om hukommelsesbesvær, kan det fx være personlig assistance til at strukturere hverdagen. I dag bliver ordningerne i de fleste tilfælde tildelt personer med en fysisk funktionsnedsættelse, og til mennesker, som allerede er i job. Men potentialet i ordningerne bliver ikke udnyttet godt nok. Handicap skal fylde så lidt som muligt De kan dog bruges langt bedre. Eksempelvis over for borgere med psykiske funktionsnedsættelser som autisme, hukommelsesbesvær eller ADHD. Det forklarer Carsten Lunden, seniorkonsulent hos videns- og netværkshuset Cabi. Han er desuden leder af projektet Flere med kognitive handicap i job, hvor nøglemedarbejdere i 12 jobcentre fordelt over hele landet får et kompetenceløft, så de kan bruge ordningerne bedre og over for andre borgere end de plejer. ”Vi skal give flere muligheden for at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet og lade handicap fylde så lidt som muligt, og der er de handicapkompenserende ordninger meget velegnede. Derfor skal vi opkvalificere medarbejderne i jobcentrene med viden om en række forskellige udfordringer, men også viden om, hvordan og hvornår de kompenserende ordninger kan bruges,” siger Carsten Lunden. Kommuner ser stort potentiale i ordningerne Og noget tyder på, at medarbejderne i jobcentrene får øjnene op for potentialet i ordningerne. Cabi har nu afsluttet undervisningen i fem jobcentre, og i alle fem forventer jobcentrenes medarbejdere nu, at de kan få langt flere i job med ordningerne, end deres ledelse forventede, inden undervisningsforløbet gik i gang. ”I et af jobcentrene var ledelsens forventning, at ca. 50 personer kan komme i job som følge af den kompetenceudvikling, deres medarbejdere får. Men nu, hvor undervisningen er afsluttet, forventer medarbejderne selv, at de kan få 350 personer i job. Det er et ambitiøst mål, og det viser, at der er et stort potentiale. Og også i de andre jobcentre ser vi, at medarbejderne ser store muligheder for at få flere i job. Jeg tager det som et udtryk for, at undervisningen giver mening for dem, og at de kan bruge den til noget,” siger Carsten Lunden. Flere med handicap kommer i job En vigtig pointe i forbindelse med undervisningen er også, at medarbejderne i højere grad skal bruge ordningerne over for personer, som endnu ikke er i job. Mange personer, som er på kontanthjælp, eller unge, der endnu ikke er i uddannelse har kognitive funktionsnedsættelse, og her er der potentiale, forklarer Carsten Lunden. ”Vores ambition er at give medarbejderne viden og metoder til at handle - og nye muligheder for at få flere i job,” siger Carsten Lunden. Beskæftigelsesministeriet har bevilliget 5,1 millioner kr. til at gennemføre Flere med kognitive handicap i job, og projektet bygger på erfaringer, som Cabi tidligere har gjort sig i projektet Kompensation til flere, som ligeledes var finansieret af midler fra Beskæftigelsesministeriet. ”Vores erfaringer herfra viste, at medarbejderne i jobcentrene ændrede praksis, og vi kan se, at de nu bevilliger flere handicapkompenserende ordninger end tidligere. Derudover ser vi, at de nu i højere grad bevilliger ordningerne til personer, som ikke i forvejen er i job. Det er den praksisændring, som vi gerne vil gennemføre i flere kommuner,” slutter Carsten Lunden. Flere med kognitive handicapi job blev sat i gang sidste år og løber til udgangen af 2022. KONTAKT: Seniorkonsulent Carsten Lunden, Cabi: 2925 1109 / cl@cabiweb.dk FAKTA om Flere med kognitive handicap i job Projektet er finansieret med midler bevilliget af Beskæftigelsesministeriet. Cabi skal gennemføre kompetenceudvikling i 12 kommuner. Indtil videre er følgende ni kommuner med i projektet: Fredericia, Frederikshavn, Hørsholm, Kolding, Randers, Struer, Slagelse, Svendborg og Aabenraa. Projektet bygger på erfaringer fra projektet Kompensation til flere – Se mere på Cabis hjemmeside

Cabi får nu opbakning fra erhvervslivet forud for afgørende finanslovsforhandlinger
18.11.20

Erhvervsliv bakker massivt op om videnshus før afgørende finanslovsforhandlinger

En lang række erhvervsfolk fra virksomheder i hele landet har skrevet under på en støtteerklæring til videns- og netværkshuset Cabi, som bl.a. understøtter, at virksomheder kan hjælpe socialt udsatte og sårbare ind på arbejdsmarkedet. Men fremtiden tegner usikker for Cabi, da videnshusets offentlige bevilling indgår i forhandlingerne om næste års finanslov. FH, DA, KL og Lederne bakker også op. ”Det er helt forkert at slå ned på Cabi nu med et arbejdsmarked, som står til at skulle omstille sig markant. Mange udsatte står i en mere sårbar situation nu, end før coronakrisen. Virksomhederne er pressede, og det kan gøre det endnu sværere for udsatte at få en chance,” siger Dan Boyter, direktør for Pressalit A/S. Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, Danske Handicaporganisationer og Lederne har også indsendt et støttebrev til fordel for Cabi. - Læs det her Videns- og netværkshuset Cabi har til opgave at indsamle viden om, hvordan socialt udsatte og sårbare kan komme ind på arbejdsmarkedet og videreformidle den viden til landets virksomheder og kommuner med målet om at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Det er typisk ledige med andre udfordringer end blot ledighed, fx personer, der er nedslidte, har fysiske eller psykiske udfordringer eller misbrug. Men efterhånden som forhandlingerne om næste års finanslov spidser til, trækker mørke skyer ind over det landsdækkende videnshus. I regeringens finanslovsudspil er hele Cabis offentlige bevilling på 18 mio. kr. fjernet. Det svarer til to tredjedele af Cabis fulde finansiering. Begrundelsen sker ud fra en betragtning om, at staten skal spare på eksterne konsulenter. Men staten anvender kun Cabi som konsulenter i meget begrænset omfang. Derfor vil en fortsat bevilling til Cabi blot minimalt påvirke statens ambitioner om at nedbringe brugen af konsulenter. Langt de fleste af Cabis midler går til at stille viden og værktøjer gratis til rådighed og drive netværk for virksomheder, så flere af samfundets svageste kan komme ind på arbejdsmarkedet. ”Cabi er de eneste, som gør viden om det rummelige arbejdsmarked praksisnær i hele Danmark,” siger Mogens Lindhard, bestyrelsesformand i Cabi og Head of Global Social Responsibility i pumpekoncernen Grundfos. Støtteerklæring fra erhvervslivet Usikkerheden om Cabis finansiering har fået over 140 erhvervs- organisationsfolk, m.fl. til at skrive under på et støttebrev til fordel for Cabi. Blandt underskriverne er topfolk i store virksomheder som Pressalit A/S, Enemærke & Petersen A/S og INCUBA A/S, men også mindre virksomheder som fx Hounö, tømrervirksomheden Egon Olsen & Søn A/S og Huset Venture har skrevet under. Erhverv Aarhus, 3F og LO i Aarhus har taget initiativet til støttebrevet, som er sendt til finansminister Nicolai Wammen (S). Her advares det bl.a. om, at: ”Hovedparten af Cabis grundbevilling går til at understøtte, at flere virksomheder lykkes med at inkludere og fastholde socialt udsatte og sårbare på arbejdsmarkedet.” Og, at: ”En besparelse på Cabi vil ramme nogle af landets mest udsatte ledige: Mennesker med handicap, sociale udfordringer, sårbare unge m.fl.” Læs støttebrevet her Cabi samarbejder med bl.a. entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen A/S om at udbrede socialt ansvar i byggeriet. Også her udtrykkes der brug for Cabi: ”Cabi er en meget vigtig og professionel medspiller for en social ansvarlig virksomhed som vores. Særligt fordi Cabi formår at kombinere deres dybe indsigt i beskæftigelsesområdet med en forståelse af, hvordan virkeligheden ser ud for os virksomheder. Det har enorm værdi, når vi lykkes med at inkludere udsatte borgere i vores arbejdsfællesskaber, men det kommer ikke af sig selv. At vi frit kan trække på Cabis erfaringer og bruge deres værktøjer gør en stor forskel i vores samarbejde med jobcentrene. Vi har brug for Cabi som den uvildige mellemmand, der kender både loven og løsningerne,” siger Peder Johansen, direktør i Enemærke & Petersen A/S. Evaluering: Cabi er en helt central sparringspartner Analyse og rådgivningsvirksomheden Epinion har i juni gennemført en evaluering af Cabi, og også her er der massiv opbakning til Cabi fra både virksomheder og kommuner. Her fremgår det bl.a., at 92 procent af medlemmerne af Cabis virksomhedsnetværk er tilfredse eller meget tilfredse med Cabi. I evalueringen vurderer Epinion desuden, at ”Cabi har fået placeret sig som en helt central sparringspartner for virksomheder og jobcentre i indsatsen for det rummelige arbejdsmarked.” Evalueringen viser desuden, at en investering i Cabi på 18 millioner kr. vil være tjent hjem, hvis blot 1,2 personer i hver kommune kommer i job i 13 uger. ”Evalueringen taler sit eget tydelige sprog, og den viser, at Cabi er en unik størrelse med høj faglighed og troværdighed, og som nyder stor opbakning i virksomheder og kommuner i hele landet,” siger Mogens Lindhard. Underskriv støttebrev - bak op om Cabi KONTAKT Bestyrelsesformand for Cabi og Head of Global Social Responsibility i Grundfos Mogens Lindhard: 4044 4224 / mlindhard@grundfos.com Direktør for Pressalit A/S Dan Boyter: 4010 2412 / dkb@pressalit.com Direktør for Enemærke & Petersen A/S Peder Johansen: 9137 6708 / pej@eogp.dk YDERLIGERE KONTAKT Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk FAKTA: CABIS ØKONOMI 2020 Overblik over Cabis økonomi i 2020 Finansloven: 7,8 mio. kr. Satspulje grundbevilling: 8,4 mio. kr. Satspulje øremærket projekterne ”CV—og jobportal” og ”Veteraner i job”, 1,9 mio. kr. Fonde og puljer: 5,9 mio. kr. Erhvervsstyrelsen, del af grundbevillingen: 1,8 mio. kr. Markedsfinansieret: 4,2 mio. kr. Fra Epinions evaluering fremgår det, at en investering i Cabi på 18 mio. kr. vil være tjent hjem, hvis blot 1,2 personer i hver kommune kommer i job i 13 uger.

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising
Tilgå Malene Boel Kristensen på LinkedIn