Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Nyhedsbrev – Nyt fra Cabi

Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

11.06.2026

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli: Er din virksomhed klar?

Fra 1. juli 2026 ændrer kommunens rolle sig, og virksomheder får et større ansvar for sygefraværsforløb. Det stiller nye krav til, hvornår du selv skal handle – og hvornår du skal søge hjælp. Få overblikket over de vigtigste ændringer og de frister, du skal kende.

Læs nyhedsbrev

03.06.2026

Når små greb gør arbejdspladsen mere inkluderende

Hvordan skaber man en arbejdsplads, hvor flere kompetencer kommer i spil? I dette nyhedsbrev møder du otte kommunale og regionale arbejdspladser, der har arbejdet målrettet med at tiltrække og inkludere akademiske medarbejdere med psykiske eller fysiske sårbarheder. Få konkrete erfaringer, værktøjer og inspiration til, hvordan inklusion kan blive en naturlig del af hverdagen.

Læs nyhedsbrev

21.05.2026

Gratis hjælp til at finde nye medarbejdere

I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på, hvordan virksomheder kan finde nye veje til arbejdskraft ved at ansætte ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Få inspiration, konkrete virksomhedscases og indsigt i, hvordan social ansvarlighed kan styrke både driften og forretningen – med gratis hjælp og støtte gennem projektet Arbejdskraft nu og til fremtiden.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2026
2025
2024
2023
2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 13.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får
Give Steel A/S, BM Silo ApS og Råt&Godt har vundet årets udgave af CSR People Prize
24.03.21

Her er vinderne af CSR People Prize 2021

Vinderne af årets udgave af CSR People Prize er netop blevet afsløret. Det skete ved en ceremoni under Cabis årskonference Bæredygtig ledelse – vejen til 2030. CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. I år er CSR People Prize blevet uddelt til virksomheder i tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte – Vinder: Give Steel A/S Virksomheder med op til 250 ansatte – Vinder: BM Silo ApS CSR People Særpris – Cirkulær økonomi og arbejde til flere – Vinder: Råt&Godt I alle tre kategorier var der tale om hårfine afgørelser foran de andre nominerede virksomheder, der tilsammen udgjorde et flot finalefelt. Mangesidet indsats til glæde for virksomheder og mennesker Juryen bag prisen fremhæver Give Steel A/S som en virksomhed med en meget bred indsats, hvor der tages et socialt ansvar på en lang række parametre. Det gælder fx uddannelse af lærlinge og indsatser over for flygtninge og personer med fysisk eller psykisk handicap. BM Silo vinder prisen for gennem adskillige år at have vist, at rekruttering af medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet ikke er nogen hindring for at drive en god forretning. Med mentorhjælp, sidemandsoplæring og lektiehjælp lykkes det fx at føre bogligt udfordrede elever til svendeprøve med flotte resultater. I år blev der desuden uddelt en CSR People Særpris med fokus på virksomheder, som både formår at arbejde cirkulært og skabe job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Her udmærker aalborgensiske Råt&Godt sig som en virksomhed, der skaber nye produkter af byggeaffald samtidig med, at især unge fra kanten af arbejdsmarkedet får en ny chance. Til gavn for den enkelte, virksomheden, samfundet og miljøet. Konference med fokus på bæredygtig ledelse CSR People Prize blev uddelt ved Cabis årskonference 2021 Bæredygtig Ledelse – Vejen til 2030, som blev afholdt virtuelt for knap 500 deltagere den 24. marts 2021. Læs mere om konferencen og prisuddelingen Se film om de nominerede og vindervirksomhederne KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA – CSR People Prize: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte mennesker, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet.

Cirkulære forretningsmodeller har potentiale for at skabe job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.
19.03.21

Ny undersøgelse: Cirkulær økonomi skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

Danske virksomheder vil i stigende grad arbejde med cirkulære forretningsmodeller som inkluderer genbrug og genanvendelse. Det vil skabe nye arbejdspladser, hvor en del vil gå til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det forventer 35 branche- og klyngeorganisationer i en ny undersøgelse. Bedre udnyttelse af ressourcer og mindre affaldsmængder. Cirkulære forretningsmodeller, hvor fx restprodukter genbruges i ny produktion, eller hvor ellers kasserede effekter får nyt liv, har fået godt fat i danske virksomheder i takt med, at bæredygtighed og miljøhensyn fylder mere og mere på dagsordenen. Videnshuset Cabi har for Erhvervsstyrelsen og Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål foretaget en undersøgelse blandt 27 brancheorganisationer og otte klyngeorganisationer. Den viser, at organisationerne forventer, at der bliver skabt nye arbejdspladser i takt med, at flere virksomheder overgår til cirkulære forretningsmodeller. Cabi: Potentiale for mennesker fra kanten Undersøgelsen viser også, at organisationerne i en vis grad forventer, at cirkulære forretningsmodeller vil øge virksomheders muligheder for at inkludere og ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Organisationerne er også blevet spurgt om deres forventninger til inklusion og rekruttering af mennesker fra kanten ved overgangen til cirkulære forretningsmodeller. Her lander branche- og klyngeorganisationernes vurdering på 1,3 ud fra en skala fra 1 til 3, hvor 3 er ”i høj grad”. Ingen organisationer forventer, at cirkulære forretningsmodeller svækker virksomhedernes muligheder for at rekruttere blandt mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. ”Organisationerne kan se mulighederne ved omstillingen til cirkulær økonomi. Det er et godt udgangspunkt for at indfri potentialet for, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kan komme i job. Virksomheder, som arbejder cirkulært, tager allerede et ansvar for miljøet, og det indikerer for mig, at de måske også er indstillede på at tage socialt ansvar i deres rekruttering,” siger seniorkonsulent hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson. De adspurgte organisationer forventer desuden, at der i forbindelse med overgangen til cirkulære forretningsmodeller især vil blive skabt opgaver i forbindelse med sortering og adskillelse af materialer. Samtidig er det også her, de fleste forventer, at der kan skabes job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Især bygge- og anlæg samt industrien forventer nye arbejdspladser. Pumpegigant og cykelværksted arbejder begge cirkulært Cabi har for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål i 2020 også udgivet et notat, som viser, hvordan fem virksomheder helt konkret arbejder med cirkulære forretningsmodeller samtidig med, at de skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det gør fx pumpegiganten Grundfos, affaldsselskabet ARGO og cykelværkstedet Buddha Bikes. Cirkulær økonomi og job til mennesker fra kanten er også et tema på Cabis årskonference, som afholdes virtuelt den 24. marts. Ved samme lejlighed uddeles CSR People Prize, der går til virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar. I år uddeles en særpris til en virksomhed, der netop har den dobbelte dimension af socialt ansvar ved at arbejde cirkulært og samtidig skaber job til udsatte. ”CSR People Prize er en fejring af virksomheder, der tager et socialt ansvar ud over det sædvanlige og som arbejder med bæredygtighed i deres forretning. Også når det handler om mennesker. Vi vil gerne inspirere andre virksomheder, og det gør vi ved at fremhæve de gode eksempler, der sætter nye standarder for socialt ansvar,” siger Marianne Lyngberg Nilsson. ”Med årets særpris vil vi sætte særligt fokus på virksomheder, der formår både at passe på miljøet og ser mulighederne i mennesker, der ikke står forrest i køen til job,” fortsætter hun. Konference med fokus på bæredygtig ledelse Cirkulær økonomi er et af de tre hovedtemaer på Cabis årskonference 2021 Bæredygtig ledelse – Vejen til 2030. CSR People Prize uddeles i tre kategorier, hvor CSR People Særpris i år har fokus på cirkulær økonomi og job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. De nominerede virksomheder i den kategori er: Fischer Lighting Råt&Godt Special Minds i Kolding. Se video med virksomhederne Kontakt: Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA – Analyse og notat om cirkulær økonomi Brancheanalyse: Cirkulær økonomi og arbejde til flere – Download her Notat: Cirkulær økonomi og arbejde til flere – Download her FAKTA – CSR People Prize Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte mennesker, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet. Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, der gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion. CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder. Læs mere om konferencen og prisuddelingen

Nogle unge har brug for alternative arenaer for at blive klar til uddannelse og job.
18.03.21

Ny temaside: Tid og tillid hjælper udsatte unge i job og uddannelse

De er unge, de er kreative, men de har helt mistet troen på uddannelse. Sådan er virkeligheden for nogle unge, og de har brug for tid, ro og forudsigelighed for at blive klar til uddannelse eller job. Et nyt tema på Cabis hjemmeside giver dig, der arbejder professionelt i ungeindsatsen, gode råd til, hvordan en helhedsorienteret indsats for udsatte unge kan stykkes sammen. Erfaringerne på den nye temaside er hentet fra et projektsamarbejde, Opgang2 XL, med teatret Opgang2, Aarhus Kommune, Bikubenfonden samt Cabi, hvor det lokale erhvervsliv også spiller en vigtig rolle i indsatsen. De unge, som har været en del af projektet, er enten aktivitetsparate eller i ressourceforløb og er mellem 18 og 30 år. Typisk har de masser af kreative ideer og drømme, men de kæmper med udfordringer som ensomhed, social angst, ADHD eller misbrug, Og så har de helt mistet troen på job og uddannelse. Men Opgang2 XL har vist en vej til at give de unge fornyet mod på uddannelse gennem et kombineret afklarings- og praktikforløb. Ud af de 18, der har forladt Opgang2 XL fra 2017 til 2020, er 13 i uddannelse, praktik eller job, tre er godt på vej. En har fået førtidspension. ”Tiden betyder noget. Jeg har været her længe og er et helt andet sted nu. Det har noget at gøre med, hvem der er her. Men også at have haft tiden til at udvikle mig. Jeg føler mig mindre håbløs nu. Ting begynder at give mening nu. Jeg vil gerne ud at lave noget andet, og det har ikke været et tema for mig før. Jeg har fået meget mere selvtillid af at være på Opgang2. Jeg er mere sikker på mig selv nu end tidligere,” siger en af de unge, som har deltaget i Opgang2 XL. Fokus på andet end uddannelse giver ro Resultaterne skyldes blandt andet, at de unge får ro til at fokusere på noget andet end det pres, der ligger fra omverdenen i at skulle tage en uddannelse. ”Nogle unge er ikke i stand til at gå den lige vej fra skole til uddannelse og job, og erfaringerne fra Opgang 2 viser, at en del unge kan have brug for at parkere uddannelse for en stund og arbejde med noget helt andet, der giver dem mulighed for at få en arbejdsidentitet,” siger seniorkonsulent i Cabi og ekspert i udsatte unge, Jesper Pedersen. ”Desuden har det kæmpe betydning, at den enkelte er i tæt kontakt med en vejleder, som kan guide i forhold til den personlige udvikling og hjælpe med dialogen i forhold til jobcenter og praktikplads,” tilføjer han. På Cabis temaside om helhedsorienteret indsats for psykisk sårbare unge er det beskrevet, hvordan kunst som alternativ social arena kan fungere som et omdrejningspunkt for indsatsen. Her kan de unge få succesoplevelser, hvor deres arbejde med kunst er identitetsgivende, men ikke et forsørgelsesgrundlag. Samtidig bliver den enkeltes kompetencer og ressourcer oversat til noget, der kan bruges på det brede arbejdsmarked. Temasiden indeholder: Beskrivelse af fem indsatsområder Beskrivelse af fire nødvendige skift for at udsatte unge kan se sig selv i uddannelse eller arbejde Anbefalinger til etablering af alternative arenaer. Se Cabis side om Helhedsorienteret indsats for psykisk sårbare unge

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Malene Boel Kristensen

Kommunikation og markedsføring | Tværgående koordinering | Nyhedsbreve | Webinarer
Tilgå Malene Boel Kristensen på LinkedIn