Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Nyhedsbrev – Nyt fra Cabi

Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

06.11.2025

Sådan gør du virksomheden klar til at tage imod unge – også de sårbare

Regeringens Ungeløfte skal få flere unge i job eller uddannelse, og virksomhederne spiller en nøglerolle. Men hvordan tager man bedst imod en ung, der har brug for lidt ekstra støtte? I nyhedsbrevet deler Cabis seniorkonsulent Trine Thomsen sine bedste råd til, hvordan SMV’er kan åbne dørene uden at gå på kompromis med driften.

Læs nyhedsbrev

30.10.2025

Er du klar, når banken efterspørger ESG-dokumentation?

Med det nye lovforslag L193 skal bankerne fremover vurdere virksomheder ud fra ESG-nøgletal. Det åbner for bedre lånevilkår og større tillid, især hvis du har styr på det sociale ansvar. I nyhedsbrevet får du konkrete råd til, hvordan du kommer i gang med ESG-rapportering og udnytter potentialet i S’et.

Læs nyhedsbrev

CSR People Prize logo 2025

10.10.2025

Seks virksomheder i spil til CSR-priser

I en hverdag præget af drift og overlevelse, er det inspirerende at se de virksomheder, der formår at integrere social ansvarlighed i forretningen. CSR People Prize 2025 hylder netop de SMV’er, som viser vejen. Juryen har nu udvalgt årets nominerede, og deres historier er både stærke og værd at dele.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025
2024
2023
2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får
CSR People Prize uddeles til virksomheder, der gør en særlig indsats for at inkludere mennesker, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.
29.04.22

Ni virksomheder dyster om prestigefyldte priser for socialt ansvar

En stærk jury har udvalgt de ni virksomheder, der nu er med i opløbet om at vinde CSR People Prize 2022. I samarbejde med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål uddeler Cabi tre priser til socialt ansvarlige virksomheder. Vinderne afsløres ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnhuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. Det fortæller Mette Rønnau, direktør i Cabi og formand for juryen: ”For de fleste af de nominerede er det at arbejde socialt ansvarligt allerede strategisk forankret i forretningen. Men der er også eksempler på virksomheder, hvor ledelsen giver plads til, at udvalgte ildsjæle kan arbejde med og udvikle den sociale bæredygtighed,” siger hun. Juryen har udvalgt de nominerede med øje for, at vilkårene for at tænke social ansvarlighed ind i forretningen varierer meget fra virksomhed til virksomhed og afhænger af størrelse, organisering og branche. ”Nogle virksomheder er nomineret for det særligt innovative og inspirerende i deres indsats. Andre for et mangeårigt fokus på området, hvor mod og vedholdenhed i sidste ende giver resultater både menneskeligt og på bundlinjen,” forklarer Mette Rønnau. Særpris sætter fokus på den grønne omstilling CSR People Prize 2022 uddeles i tre kategorier, herunder årets særpris, der hædrer virksomheder, som gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. ”Den grønne omstilling er i gang, og flere brancher arbejder med ressourcebesparende aktiviteter. Det skaber større efterspørgsel på arbejdskraft, men heldigvis er der en del jobs inden for dette felt, der passer godt til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det er arbejdsgiverne ved at blive opmærksomme på, og den virksomhed, der er bedst til at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet, hylder vi med særprisen,” siger Mette Rønnau. De nominerede virksomheder fordeler sig i tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte: Novo Nordisk Proshop Søstrene Grene Virksomheder med op til 250 ansatte: BE installationer BF12 Simply Cooking CSR People Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads: Fischer Lighting Refurb HORN bordplader CSR People Prize uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”, som afholdes torsdag 9. juni 2022. Konferencen er åben for beslutningstagere i virksomheder. ”Med uddelingen af CSR People Prize vil Cabi og Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål først og fremmest hylde de stærke fyrtårne og trække dem frem som inspiration og motivation for andre virksomheder. Vi har brug for, at Danmark går forrest både, når det gælder social bæredygtighed og den grønne omstilling,” siger Mette Rønnau. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi. Kontakt Har du brug for yderligere information om CSR People Prize 2022, så kontakt marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk

Registrering, sortering, rensning, klargøring og kvalitetssikring af restprodukter kræver sjældent specifikke faglige kompetencer. Disse opgaver kan derfor med fordel varetages af ufaglærte uden det store på CV'et.
06.04.22

Grøn omstilling og cirkulær økonomi skaber nye jobmuligheder

I mange brancher løser faglærte en række opgaver, der sagtens kunne løses af ufaglærte uden mange linjer på CV’et. Specielt inden for den grønne omstilling og den cirkulære økonomi findes der lige nu en del jobåbninger for ufaglærte. Men opgaverne finder ikke selv vej til denne gruppe. Det kræver, at virksomhederne genovervejer deres opgaveopløsning. Danmark er et grønt foregangsland. I løbet af de seneste ti år har vi skabt milliardindustrier herhjemme inden for fremstilling af grønne anlæg til miljøvenlig udnyttelse af fx sol-, vind- og jordenergi. Vi er også et samfund, hvor den cirkulære økonomi spiller en stadig større rolle. Private husholdninger og landets virksomheder har nemlig gjort op med ”brug-og-smid-væk”-konceptet og taget genbrug og genanvendelse til sig i stor stil. Udviklingen mod et grønnere og mere bæredygtigt samfund er med til at skabe bugnende ordrebøger i flere brancher. Bagsiden af medaljen er, at mange af landets ”grønne” virksomheder slet ikke kan skaffe den nødvendige arbejdskraft og derfor må takke nej til opgaver. Ifølge konsulent i videnshuset Cabi Jakob Nørgaard Bentsen er arbejdsgiverne derfor tvunget til at tænke alternativt i rekrutteringsøjemed. ”Manglen på arbejdskraft betyder, at virksomhederne er nødt til at se på deres arbejdsstyrke med andre øjne. Når de fremover skal rekruttere, kan de med fordel tænke på de reelle opgaver, og hvordan de løses, frem for i faglærte stillinger,” siger han og uddyber: ”Hver dag løser elektrikeren, VVS’eren, smeden eller ingeniøren forskellige opgaver inden for den grønne omstilling, som en ufaglært efter kort tids oplæring sagtens kunne varetage. Så øvelsen er egentlig at få konkretiseret, hvilke opgaver der er tale om, og så få dem fjernet fra den faglærtes bord. På den måde får den faglærte frigivet værdifuld tid til de kerneopgaver, som rent faktisk kræver et svendebrev.” Se på opgaverne Hvis virksomhederne skal lykkes med den øvelse, kræver det et tilbundsgående eftersyn af de enkelte delelementer af den faglærtes arbejdsdag. Jakob Nørgaard Bentsen vurderer, at der på mange arbejdspladser inden for den grønne omstilling let kan findes opgaver, som efter kort tids oplæring kan overdrages til en ufaglært. ”Selvom alle lige nu taler om den store mangel på ledige hænder, er der fortsat en ret stor gruppe af personer, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Der er tale om mennesker, der ønsker sig et arbejde, men som kan have brug for de rette opgaver eller støtte og vejledning for at lykkes,” siger Jakob Nørgaard Bentsen. I denne gruppe findes bl.a. de mange ledige unge, der endnu ikke har meget på deres cv. ”For en del af dem vil en ufaglært ansættelse også være det, der på sigt giver dem mod på at give sig i kast med yderligere opkvalificering eller uddannelse.” Jakob Nørgaard Bentsen opfordrer til, at uddannelsessystemet i samspil med landets virksomheder fortsat har fokus på at skabe flere korte opkvalificeringsforløb, fx i AMU-regi. På den måde kan ledige samt unge og andre, der gennem ufaglært arbejde har fået smag for et bestemt fag, hurtigt komme i spil til jobs, der kræver særlige faglige kompetencer eller certifikater. ”Et eksempel på et opkvalificeringsforløb er lynuddannelsen som fibertekniker. Her får du med fem ugers skolegang og fire ugers praktik certifikat til at kunne splejse fiberbånd - en opgave, der tidligere ellers har været forbeholdt faglærte elektrikere.” Cirkulær økonomi skaber også nye arbejdspladser I disse år opstår der nye jobåbninger og opgaver i relation til mange andre aspekter af den grønne omstilling. Et stigende globalt fokus på bæredygtig produktion er også med til at skabe virksomheder, der arbejder med genbrug og genanvendelse af restprodukter af træ, metal, plast eller byggematerialer. De forskellige cirkulære forretningsmodeller hjælpes på vej af, at godt 60 % af alle danske virksomheder i dag har politikker om at reducere brugen af materialer og affaldsmængder. Mange af de jobfunktioner, der knytter sig til den cirkulære økonomi, passer godt til mange af de mennesker, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. ”Registrering, sortering, rensning, klargøring og kvalitetssikring af restprodukter kræver sjældent specifikke faglige kompetencer. Så virksomheder inden for den cirkulære økonomi kan med fordel finde medarbejdere i nogle af de grupper, der ellers er længst væk fra arbejdsmarkedet,” mener Jakob Nørgaard Bentsen. Se også: Cabis Topmøde 2022: Arbejdskraft nu - og til den grønne omstilling Samarbejd med socialøkonomiske virksomheder Hvis en virksomhed er på udkig efter ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, vil der ofte være hjælp at hente i det lokale jobcenter. En anden mulighed er at indgå et partnerskab med en af de efterhånden ganske mange socialøkonomiske virksomheder, der har specialiseret sig med udgangspunkt i en cirkulær forretningsmodel. ”Hvis din virksomhed skal have indsamlet og afhentet overskudspap eller have ryddet op og fjernet affald på byggepladsen, er der sikkert en socialøkonomisk virksomhed i nærområdet, der kan løse opgaven. Og ved at entrere med dem er jeres virksomhed både med til at sætte bæredygtighed på dagsordenen og skabe plads på arbejdsmarkedet til personer fra kanten.” Få mere at vide: Læs,hvordan ARGO, Buddha Bikes, Gamle Mursten, Grundfos og Holmris B8 helt konkret arbejder med cirkulære forretningsmodeller, samtidig med at de skaber job til psykisk sårbare unge, tidligere kriminelle og andre, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Download casesamlingen "Cirkulær økonomi og arbejde til flere". Kontakt Cabi: Det er gratis for virksomheder at spørge Cabis eksperter til råds. Har du et spørgsmål eller en udfordring, når det handler om jobs inden for den grønne omstilling, så tag fat i Jakob Nørgaard Bentsen på mail: jab@cabiweb.dk eller tlf.: 8612 8855.

Frem til udgangen af marts er det muligt at indstille virksomheder til CSR People Prize 2022.
11.02.22

Nu går jagten ind på landets mest socialt ansvarlige virksomheder

CSR People Prize er i mere end 20 år blevet uddelt til virksomheder, som tager et ekstraordinært socialt ansvar ved fx at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Videnshuset Cabi er lige nu på jagt efter de virksomheder, der fortjener en nominering til årets prisuddeling. Måske kender du en virksomhed, der bør indstilles? Den akutte mangel på arbejdskraft får mange virksomheder til at gøre en ekstra indsats for at fastholde nedslidte medarbejdere i jobbet. Der er også et stigende antal arbejdsgivere, der retter blikket mod gruppen af udsatte ledige, når de rekrutterer nye medarbejdere. De virksomheder, der tager et stort socialt ansvar, fortjener at blive fejret. Og det gør videnshuset Cabi med uddelingen af CSR People Prize 2022. Prisen har eksisteret siden 1999 og går til virksomheder, der forebygger, at medarbejdere falder ud af arbejdsmarkedet fx på grund af stress eller nedslidning, eller ansætter mennesker, som af andre årsager befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Marketingansvarlig i Cabi Marianne Nilsson forklarer, at hovedmålet med CSR People Prize er at inspirere andre ved at hylde de gode eksempler, hvor mennesker og virksomheder lykkes. ”Vi oplever, at de virksomheder, der arbejder med fastholdelse og forebyggelse, har færre rekrutteringsudfordringer i en tid, hvor det ellers kan være svært at finde ledige hænder. De gode historier skal bringes frem i lyset, så andre kan se, at det både menneskeligt og økonomisk kan betale sig at tænke socialt ansvarligt,” tilføjer hun. Hylder både store og små virksomheder Cabi er hver eneste dag i kontakt med virksomheder, der tænker social ansvarlighed ind som en naturlig del af forretningen. ”Der er jo mange andre virksomheder, end dem vi kender, som også gør en stor indsats. Og dem hører vi gerne om. Derfor opfordres alle til at indstille virksomheder til en af årets priser. Det handler om at få givet et skulderklap til dem, der virkelig gør det godt," siger Marianne Nilsson. CSR People Prize 2022 uddeles inden for tre forskellige kategorier, og både private og offentlige virksomheder fra hele landet kan komme i betragtning. Alle kan indstille deres egen eller andre virksomheder til en af de tre priser, som er inddelt i følgende kategorier: CSR People Prize til en virksomhed med op til 250 ansatte – Indstil til prisen her CSR People Prize til en virksomhed med flere end 250 ansatte – Indstil til prisen her CSR People Særpris 2022: Grøn og social ansvarlig arbejdsplads – Indstil til prisen her Særpris til dem, som arbejder med grøn omstilling Særprisen ved årets uddeling af CSR People Prize har fokus på virksomheder, som i forbindelse med en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Det er virksomheder, der bidrager til samfundets grønne omstilling gennem: aktiviteter målrettet ressourcebesparelser (energi, vand, træ, fossile materialer, mineraler mv.) beskyttelse af naturmiljøet, som ikke nødvendigvis har et selvstændigt ressourcebesparende formål klimaindsatser, der mindsker eller afbøder de værste konsekvenser af den globale opvarmning eller overskridelsen af de planetære grænser (fx kystsikring). "I flere brancher er det øgede fokus på den grønne omstilling med til at skabe en større efterspørgsel efter arbejdskraft. Heldigvis er der en del jobs indenfor dette felt, der passer godt til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det er virksomhederne blevet mere opmærksomme på, og dem, der er bedst til at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet, fejrer vi med særprisen,” siger Marianne Nilsson. Indstillingen til de tre CSR People Prizes er åbnet, og alle kan indstille til og med torsdag den 31. marts 2022 kl. 23.00. Priserne uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni 2022. KONTAKT Marketingansvarlig Marianne Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte grupper og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, som gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete indsatser skaber en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan FN’s Verdensmål nr. 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, som i forbindelse med grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi.

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising
Tilgå Malene Boel Kristensen på LinkedIn