Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

20.05.2025

Her fandt virksomheder vigtig arbejdskraft til grøn omstilling

Hører du til de virksomhedsledere, der har ubesatte stillinger og medarbejdere, der løber lidt for stærkt? Så kan I måske med fordel begynde at rekruttere på en lidt anden måde.

Læs nyhedsbrev

12.05.2025

Få gratis hjælp til at finde din næste medarbejder i nyt, stort projekt

I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvilke gevinster virksomheder opnår ved at være med i projektet ”Arbejdskraft nu og til fremtiden. Måske kunne det være interessant for din virksomhed? Eller måske nogen i dit netværk?

Læs nyhedsbrev

06.05.2025

Indstillingen til CSR People Prize 2025 er i gang

Skal din virksomhed hyldes for jeres sociale indsats, eller kender du en virksomhed, som burde blive det? Indstillingen til CSR People Prize er nu i gang.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025

25.03.2025: Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

20.02.2025: Professor: "Omfavn de neurodivergente – der er ikke råd til at lade være"

06.02.2025: Ændrede sygedagpengeregler. Kender du dit ansvar?

09.01.2025: Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

2024

17.12.2024: Få løst jeres småopgaver af mennesker med et socialt frikort

11. december 2024: Er fritidsjob en mulighed for unge med handicap?

21. november 2024 : Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize 2024

31. oktober 2024: Sådan hjælper vi unge med handicap i job

22. oktober 2024: Skab gode rammer for veteraner med PTSD

7. oktober 2024: Styrk din ESG-profil

17. september 2024: Skal du med til årets CSR People Prize – tilmeld dig nu

5. september 2024: Udspil fjerner Cabis finanslovsbevilling

3. juli 2024: Ekspertgruppes anbefalinger vækker bekymring og begejstring. Vi giver dig overblikket.

6. juni 2024: Regeringen sætter fokus på fritidsjob – det bør din virksomhed også gøre

16. maj 2024: Sådan får din virksomhed løst jeres ledige opgaver af indvandrere

15. maj 2024: Indstillingen til CSR People Prize 2024 er i gang!

30. april 2024: Sådan bliver grøn omstilling til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18. april 2024: Har du redskaberne til at lede unge med psykiske udfordringer?

9. april 2024: Vores bestyrelse udvides med en af landets førende økonomer

28. februar 2024: ESG, arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel ... sådan hænger det sammen

8. februar 2024: Bliv en attraktiv arbejdsplads for seniorer

11. januar 2024: Sådan får din virksomhed succes med social bæredygtig rekruttering

2023

21. december 2023 - Inspiration til juleferien og til 2024!

15. november 2023 - 7 gode råd til at lede medarbejdere med psykiske udfordringer

3. november 2023 - 6 gode råd til virksomheder, der vil ansætte en fritidsjobber

10. oktober 2023 - Glædelig mental sundhedsdag! 3 værktøjer, du ikke kan undvære

28. september 2023 - Ved du egentlig nok om det sociale frikort? Få gratis viden om ordningen her

21. september 2023 - 7 virksomheder, der i dag står stærkt på S'et i ESG

17. august 2023 - Velkommen ombord! 6 gode råd - når onboarding kræver noget særligt

23. juni 2023 - Drypvis sygefravær er dyrt, driftsforstyrrende og drilsk at håndtere

8. juni 2023 - Virksomhedsledere får en vigtig rolle, når ledige fra kanten skal i job

25. maj 2023 - Aktuelt for dig, der skal rapportere om jeres bæredygtighed

27. april 2023 - Dokumentér S'et i ESG og bliv klar til kommende krav

13. april 2023 - Fra tabu til trivsel

29. marts 2023 - 7 tips til fastholdelse af lærlinge

9. marts 2023 - Sænk sygefraværet i din virksomhed

6. marts 2023 - Hvordan ser fremtidens jobindsats ud?

21. februar 2023 - Bliv opdateret på lovgivningen

2. februar 2023 - Grøn omstilling - det er nu!

19. januar 2023 - "Den største udfordring er usikkerheden"

6. januar 2023 - Skal 2023 være året, hvor I sætter ekstra fokus på trivsel på arbejdspladsen?

2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får

Hos Byens Kagemand i landsbyen Frederiks ved Viborg fandt 46-årige Camilla Bella Karen Hansen en vej ind på arbejdsmarkedet via det sociale frikort. Foto: Cabi

27.09.23

En ny begyndelse: ”Det sociale frikort kickstartede mit liv”

Efter godt 12 år på kontanthjælp fik 46-årige Camilla Bella Karen Hansen for et par år siden uventet en fod ind på arbejdsmarkedet. Med et socialt frikort i hånden landede hun et afløserjob hos Byens Kagemand i landsbyen Frederiks ved Viborg. Ansættelsesforholdet har siden udviklet sig, og i dag er hun ansat i fleksjob samme sted. Køber du en lagkage eller en trøffel hos Byens Kagemand i Frederiks, er der stor sandsynlighed for, at Camilla Bella Karen Hansen, i daglig tale Bella, har haft en finger med i spillet. Som fleksjobber med 21 timer om ugen spiller hun en vigtig rolle, når dej og kagemasse forvandles til bagerdiskens forskellige lækkerier. Fleksjobbet fik hun efter først at have arbejdet samme sted som sommerferieafløser via det sociale frikort. Bella beskriver hverdagen mellem blandemaskiner og bageovne som noget af det bedste, der er hændt hende. For tidligere var hendes liv mildest talt en rutsjebanetur. I en lang årrække døjede hun med forskellige psykiske udfordringer og var fast inventar på kommunens liste over personer på passiv forsørgelse. Hendes udfordringer startede så småt i 2006, hvor hun kom hun til Danmark fra Grønland. Med sig havde hun en kuffert fuld af håb og drømme, og året efter gik hun i gang med en voksenuddannelse på VUC. Kort tid efter uddannelsesstart løb hun dog ind i flere voldsomme episoder i privatlivet, og de slog hende helt ud af kurs. ”I 2008 gik jeg populært sagt ned med flaget. Det udmøntede sig i en form for social angst, og jeg havde lange perioder, hvor jeg slet ikke kom udenfor en dør. Jeg droppede ud af uddannelsen og endte på kontanthjælp,” forklarer hun. Diagnose gav ro Siden fulgte en længere årrække, hvor hun ofte isolerede sig i hjemmet og ikke havde kontakt med arbejdsmarkedet. Hendes mentale tilstand fik yderligere et hak nedad, da en ekskæreste i 2014 på tragisk vis omkom i en trafikulykke. ”Jeg var langt nede, havde skyldfølelse over hans død og prøvede forskellige former for antidepressiv medicin. Men intet hjalp. De eneste mennesker, jeg så i denne periode udover min allernærmeste omgangskreds, var skiftende læger, der uden succes forsøgte at finde ud af, hvorfor jeg havde det svært.” Vendepunktet kom, da Bella i forbindelse med et boligskifte flyttede til Vesthimmerlands Kommune og fik kontakt med en ny sagsbehandler. ”Sagsbehandleren sendte mig til en psykolog, der mente, at jeg led af PTSD. Det var dog en psykiater, der skulle stille diagnosen,” fortæller Bella. Da hun endelig fik en aftale i stand hos en psykiater, gik der ikke lang tid før, diagnosen lå fast: Kompleks PTSD og agorafobi, det vil sige angst for at forlade hjemmet alene, at tage med offentlige transportmidler eller være blandt mange mennesker. ”Det gav mig en vis ro at få en præcis diagnose. Jeg ved ikke, hvor ofte, jeg har dunket mig selv oveni hovedet og tænkt, at jeg bare skulle tage mig sammen og komme i gang med et job. Men jeg har ikke kunnet, og det har bare været så svært at styre tankerne,” siger Bella. Socialt frikort åbnede døren til bageriet Samtalerne med både psykolog og psykiater betød imidlertid, at Bella langsomt, men sikkert fik det bedre. Hun fortæller, at hendes sagsbehandler en dag kom og spurgte, om det var tid til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet – og så blev Bella visiteret til et socialt frikort. ”Lige da jeg fik det sociale frikort, var der et spisested i min hjemby, som søgte tjenere. Jeg tog derned, men turde simpelthen ikke gå derind og søge jobbet,” fortæller Bella. Hjælpen kom i stedet fra Bellas svigerinde, der havde job hos Byens Kagemand i Frederiks. En arbejdsplads, der er kendt for at tage socialt ansvar og rekruttere medarbejdere blandt nogle af samfundets mest udsatte grupper. ”De manglede en sommerferieafløser, og med min svigerinde i hånden, tog jeg derhen. Bagermesteren kendte godt nok ikke til det sociale frikort, men han undersøgte ordningen og gav mig jobbet. Vi blev begge så glade for samarbejdet, at det senere førte til det fleksjob, jeg har i dag,” forklarer Bella. Bella føler sig rigtig godt tilpas i bageriet, hvor hun har lært at fungere bedre i sociale sammenhænge. (Privatfoto) Den helt rigtige hylde I bageriet har Bella fundet en arbejdsplads, der både kan rumme hendes udfordringer og tage de hensyn, der skal til for, at hun fungerer i hverdagen. ”Jeg kender mine arbejdsopgaver og ved præcis, hvem jeg skal arbejde sammen med. Der kommer ingen overraskelser. Jeg bevæger mig heller ikke ud i butikken, så jeg skal ikke forholde mig til en masse mennesker, jeg ikke kender.” Hun fortæller, at arbejdsfællesskabet hos Byens Kagemand har været med til at styrke hendes tro på egne evner og lysten til at være social. ”Udover at have noget at stå op til og tjene mine egne penge, så finder jeg mig efterhånden også bedre tilpas i sociale sammenhænge. Jeg er blandt andet med til julefrokost og andre sociale sammenkomster med mine kolleger. Jeg føler faktisk, at den chance, jeg fik via det sociale frikort, har været med til at kickstarte mit liv.”

Mange små og mellemstore virksomhed vil allerede i dag kunne styrke S’et i deres ESG-score, hvis de kan dokumentere det, de gør. Foto: Istock

21.09.23

ESG-dokumentation: Hvad pokker gør jeg lige?

71 % af danske virksomheder tager allerede et socialt ansvar, konkluderer en analyse af Cabi. Krav fra EU-direktivet CSRD gør, at danske virksomheder snart også skal kunne dokumentere deres bæredygtighed, herunder deres sociale engagement. Spørgsmålet er nu: hvordan gør man det i praksis? I Simply Cookings kantiner er det ikke kun maden, der er lavet med bæredygtig omtanke. Kantinefirmaets rekrutteringsstrategi er også social bæredygtig, da mange af Simply Cookings medarbejdere kommer fra kanten af arbejdsmarkedet. Bag kantinedisken vil man fx kunne møde tidligere kriminelle, personer med psykisk handicap, fleksjobansatte og lignende. ”Vi ser folk, hvor de er, og gør dem til medarbejdere fra dag 1. Uanset om de skal i praktik eller skal ud og arbejde for os. Det har vi gjort i snart 6 år,fortæller Martin Haugaard, ejer af Simply Cooking. Sidste år vandt Simply Cooking CSR People Prize 2022 for sit store sociale ansvar. Ifølge Martin Haugaard er det en pris, der forpligter. Virksomheden har et mål om, at 25 % af deres medarbejdere skal komme fra kanten af arbejdsmarkedet. Et mål, som Simply Cooking også kan bruge, når de skal fortælle kunder og investorer om deres sociale ansvarlighed. ”For mig er det først og fremmest ”hjertet på det rette sted”, der gør det. Men kravene fra vores kunder bliver også større og større. De efterspørger tal på, hvordan vi konkret tager et socialt ansvar. Udfordringen med at dokumentere er, at det er en ekstra opgave oveni. Hvem skal lige gøre det og hvordan?” siger Martin Haugaard. Mange SMV’er vil i dag kunne score højt på S’et i ESG ESG (Environmental, Social and Governance) er efterhånden et velkendt begreb i de fleste virksomheder, der arbejder målrettet med en bæredygtige omstilling. S’et i ESG favner bredt, og en væsentlig del handler om social ansvarlighed, fx at gøre noget ekstra for dem, der har nogle udfordringer med i bagagen. Ligesom Simply Cooking tager mange virksomheder allerede et socialt ansvar som en naturlig del af deres forretningsstrategi. En analyse af videnshuset Cabi viser, at 71 % af danske virksomheder inden for de seneste tre år har ansat eller gjort noget særligt for at fastholde en medarbejder, der ellers ville have svært ved at finde plads på arbejdsmarkedet. ”For mange virksomhedsledere er det en selvfølge at sørge for sine medarbejdere og håndtere de udfordringer, der opstår. Mange små og mellemstore virksomheder vil i dag kunne score højt på S’et i ESG, hvis de begynder at dokumentere, hvad de gør,” forklarer Ea Nielsen, souschef hos Cabi, og fortsætter: ”Cabi er hvert år i kontakt med over 700 virksomheder. Vi kan i den grad mærke, at ESG-dokumentation fylder hos de danske SMV-ledere. Og det gør bekymringen for en ny administrativ byrde også, men det gælder om at starte i det små. Fx se på, hvor mange man har ansat i samarbejde med jobcenteret”. Flere niveauer af dokumentation Kravene om ESG-dokumentation sker, pga. EU’s direktiv CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Direktivet retter sig mod virksomheder med +250 ansatte og vil blive løbende indfaset. Mange store virksomheder er allerede begyndt at efterspørge data fra deres underleverandører. Leverandørernes tal, fx på hvor mange de har ansat fra kanten, vil nemlig også kunne tælle med i de store virksomheders nøgletal på ESG. Reelt skal stort set alle virksomheder kunne levere data på ESG. Mange SMV’er er en del af leverandørkæden, og det er derfor også væsentligt for deres forretning at kunne understøtte kravene. SMV’er har dog ikke samme kapacitet til at imødekomme kravene, som store virksomheder har. Ea Nielsen maner dog til bero. ”Der er ikke direkte krav til SMV’erne om, hvordan de skal dokumentere. ESG-dokumentation kan ske på flere niveauer. Man kan starte på et basisniveau, hvor man indhenter data, der ligger lige for. Man kan også sigte højt og fx gå efter at blive certificeret inden for den nye standard DS 5001, der handler om ligestilling og diversitet på arbejdspladsen. Det gælder om at finde det leje, der er passende og så bygge på,” forklarer Ea Nielsen. Samarbejder din virksomhed fx med jobcenteret, kan du allerede nu med få klik i Vitas finde tal på, hvor mange du har i praktik, løntilskud og fleksjob. Og i ledelsesrapporten er der sandsynligvis allerede tal om sygefravær, herunder langtidssyge, §56-refusion, personaleomsætning o. lign. De fleste starter med E’et, når de skal dokumentere deres ESG-indsats. Mange har ikke fået øje på, at de også kan dokumentere S’et i ESG. De fleste virksomheder gør jo allerede en del på den sociale dimension, men mangler måske at dokumentere det systematisk. Som udviklingen er nu, er man nødt til at være fremme i skoene, ellers risikerer man at sakke bagud i konkurrencen,” afslutter Ea Nielsen. Skabelon til dokumentation af S’et i ESG På Cabis hjemmeside er der en gratis skabelon til at sætte ord og tal på virksomheders sociale ansvarlighed. Inden for S’et i ESG er der otte centrale områder, som kan være udgangspunktet for virksomheders dokumentation af deres sociale ansvarlighed. Man kan udvælge, hvilke af de otte områder der er mest relevante for ens virksomhed og starte sin dokumentation derfra. I skabelonen kan man både beskrive virksomhedens nuværende indsats, tal for indsats og målsætningerne for den givne indsats. Fx kan tal fra ledelsesrapporten indsættes i skabelonen, og så er man i gang. Find skabelon Fakta om EU-direktivet CSRD De nye regler fra direktivet bliver løbende indfaset for regnskabsår, der begynder: 1. januar 2024 for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte 1. januar 2025 for børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med mere end 250 ansatte 1. januar 2026 for små børsnoterede virksomheder. Kilde: Erhvervsstyrelsen

Vinderne af CSR People Prize 2023 er fundet. Repræsentanter fra Den Jyske Kontrolcentral, HKScan og Anlægsgartner Gottlieb sammen med Cabis direktør Mette Rønnau efter uddelingen af CSR People Prize 2023. Foto: Cabi

12.09.23

Her er vinderne af CSR People Prize 2023

Vinderne af årets udgave af CSR People Prize er netop blevet afsløret ved en ceremoni i Turbinehallen i Aarhus. Priserne gik til to jyske virksomheder, der på hver deres måde har gjort en stor indsats for at skabe jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Hvert år siden 1999 har videnshuset Cabi hyldet virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det sker med uddelingen af CSR People Prize, som tilfalder virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, der risikerer at miste jobbet eller forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. I dag blev årets vindere af CSR People Prize fundet ved et stort arrangement i Turbinehallen i Aarhus. Her blev prisen uddelt i to kategorier, og vinderne, der på hver deres måde stak ud fra et stærkt og meget bredt finalefelt, var: Virksomheder med over 250 medarbejdere: Fjerkræslagteriet HKScan, Vinderup Virksomheder med under 250 medarbejdere: Sikkerhedsfirmaet Den Jyske Kontrolcentral, Esbjerg Stort fokus på socialt ansvar hos begge vindere Formand for juryen bag prisen, Cabis direktør Mette Rønnau, fremhæver HKScan for deres indsats med at ansætte og inkludere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet: ”Ti procent af medarbejderne kommer fra kanten, og 42 procent af de ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk. Og så er de ikke bange for at ansætte medarbejdere med psykiske udfordringer eller flygtninge, de har mistet alt på grund af krig. Noget andet, HKScan lykkes med, er afholdelse af omsorgssamtaler. Her bliver der snakket om trivsel generelt, og om medarbejderen har brug for at skifte hold eller få andre arbejdsopgaver. Det giver gode, loyale medarbejdere.” Dagens anden vinder, sikkerhedsfirmaet Den Jyske Kontrolcentral, vinder prisen for deres arbejde med at integrere socialt ansvar i deres rekrutteringsstrategi. I dag kommer mere end 50 procent af dem, virksomheden ansætter, direkte fra ledighed. ”De ansætter fx unge gamere med sociale udfordringer. Her er tale om en gruppe, der ellers vil have svært ved at møde ind om morgen, men som er super gode til natarbejde og til at holde øje med flere skærme og koordinere med andre. Virksomheden har desuden en stærk systematik på både onboarding, sygefravær og fastholdelse af medarbejdere,” forklarer Mette Rønnau. Særpris til anlægsgartner I år blev der desuden uddelt en CSR People Særpris til en virksomhed, der har formået at arbejde strategisk med E’et og S’et i ESG ved at tænke rekruttering på en socialt ansvarlig måde og omstille produktionsapparatet til at være bæredygtigt. Vinderen blev Anlægsgartner Gottlieb fra Skibby, der er kendt for at planlægge alle arbejdsgange med respekt for miljø og klima. Når det gælder rekruttering er virksomhedens vision ganske klar: ”Alle skal have en chance i livet". De finder de fleste nye medarbejdere blandt mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, og mange jobafklarings- og praktikforløb i virksomheden fører enten til fleksjob eller fuldtidsansættelse. Vil du vide mere om CSR People Prize, kontakt: Ea Nielsen, souschef I Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize: CSR People Prize hædrer de virksomheder, som ansætter eller fastholder mennesker, der befinder sig i en udsat position, hvorved der opnås en både menneskelig og forretningsmæssig gevinst. Prisen uddeles i to kategorier, ”Virksomheder med over 250 medarbejdere” og ”Virksomheder med under 250 medarbejdere”. I år valgte juryen desuden at uddele CSR People Særpris til Anlægsgartner Gottlieb for virksomhedens indsats med at skabe en miljømæssig og socialt bæredygtig arbejdsplads. Juryen til CSR People Prize 2023 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Gorm Hjelm Andersen, koncernchef, Odense Kommune Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi.

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising

2099 7771

eller