Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

20.05.2025

Her fandt virksomheder vigtig arbejdskraft til grøn omstilling

Hører du til de virksomhedsledere, der har ubesatte stillinger og medarbejdere, der løber lidt for stærkt? Så kan I måske med fordel begynde at rekruttere på en lidt anden måde.

Læs nyhedsbrev

12.05.2025

Få gratis hjælp til at finde din næste medarbejder i nyt, stort projekt

I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvilke gevinster virksomheder opnår ved at være med i projektet ”Arbejdskraft nu og til fremtiden. Måske kunne det være interessant for din virksomhed? Eller måske nogen i dit netværk?

Læs nyhedsbrev

06.05.2025

Indstillingen til CSR People Prize 2025 er i gang

Skal din virksomhed hyldes for jeres sociale indsats, eller kender du en virksomhed, som burde blive det? Indstillingen til CSR People Prize er nu i gang.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025

25.03.2025: Lempede ESG-krav fjerner ikke behovet for socialt fokus

20.02.2025: Professor: "Omfavn de neurodivergente – der er ikke råd til at lade være"

06.02.2025: Ændrede sygedagpengeregler. Kender du dit ansvar?

09.01.2025: Effektive rutiner i samarbejdet om sygefravær

2024

17.12.2024: Få løst jeres småopgaver af mennesker med et socialt frikort

11. december 2024: Er fritidsjob en mulighed for unge med handicap?

21. november 2024 : Hent inspiration fra årets vindere af CSR People Prize 2024

31. oktober 2024: Sådan hjælper vi unge med handicap i job

22. oktober 2024: Skab gode rammer for veteraner med PTSD

7. oktober 2024: Styrk din ESG-profil

17. september 2024: Skal du med til årets CSR People Prize – tilmeld dig nu

5. september 2024: Udspil fjerner Cabis finanslovsbevilling

3. juli 2024: Ekspertgruppes anbefalinger vækker bekymring og begejstring. Vi giver dig overblikket.

6. juni 2024: Regeringen sætter fokus på fritidsjob – det bør din virksomhed også gøre

16. maj 2024: Sådan får din virksomhed løst jeres ledige opgaver af indvandrere

15. maj 2024: Indstillingen til CSR People Prize 2024 er i gang!

30. april 2024: Sådan bliver grøn omstilling til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18. april 2024: Har du redskaberne til at lede unge med psykiske udfordringer?

9. april 2024: Vores bestyrelse udvides med en af landets førende økonomer

28. februar 2024: ESG, arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel ... sådan hænger det sammen

8. februar 2024: Bliv en attraktiv arbejdsplads for seniorer

11. januar 2024: Sådan får din virksomhed succes med social bæredygtig rekruttering

2023

21. december 2023 - Inspiration til juleferien og til 2024!

15. november 2023 - 7 gode råd til at lede medarbejdere med psykiske udfordringer

3. november 2023 - 6 gode råd til virksomheder, der vil ansætte en fritidsjobber

10. oktober 2023 - Glædelig mental sundhedsdag! 3 værktøjer, du ikke kan undvære

28. september 2023 - Ved du egentlig nok om det sociale frikort? Få gratis viden om ordningen her

21. september 2023 - 7 virksomheder, der i dag står stærkt på S'et i ESG

17. august 2023 - Velkommen ombord! 6 gode råd - når onboarding kræver noget særligt

23. juni 2023 - Drypvis sygefravær er dyrt, driftsforstyrrende og drilsk at håndtere

8. juni 2023 - Virksomhedsledere får en vigtig rolle, når ledige fra kanten skal i job

25. maj 2023 - Aktuelt for dig, der skal rapportere om jeres bæredygtighed

27. april 2023 - Dokumentér S'et i ESG og bliv klar til kommende krav

13. april 2023 - Fra tabu til trivsel

29. marts 2023 - 7 tips til fastholdelse af lærlinge

9. marts 2023 - Sænk sygefraværet i din virksomhed

6. marts 2023 - Hvordan ser fremtidens jobindsats ud?

21. februar 2023 - Bliv opdateret på lovgivningen

2. februar 2023 - Grøn omstilling - det er nu!

19. januar 2023 - "Den største udfordring er usikkerheden"

6. januar 2023 - Skal 2023 være året, hvor I sætter ekstra fokus på trivsel på arbejdspladsen?

2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får

04.10.23

Ny kontorassistent hos Cabi

Videnshuset Cabi har styrket sit administrative team med ansættelsen af Maria Lønsgaard Randrup. Hun er ny superbruger på Cabis interne dokumenthåndtering og skal også løse opgaver for økonomiafdelingen. Med en bred erfaring fra flere administrative stillinger i det offentlige er Maria Lønsgaard Randrup netop trådt ind i Cabis support-gruppe. Her får hun først og fremmest ansvaret for, at Cabis interne dokumenthåndtering fungerer og lever op til nutidens krav om databehandling. Hun vil også stå for intern oplæring i systemet. Derudover vil hun også løse opgaver for økonomifunktionen, stå for korrektur og sprogredigering og assistere i receptionen efter behov. Maria Lønsgaard Randrup har en uddannelse i offentlig administration fra Aarhus Kommune, hvor hun efterfølgende har været ansat som administrativ medarbejder i henholdsvis Kultur og Borgerservice og Teknik og Miljø. Senest har hun haft en stilling som kontorfunktionær ved Aarhus Universitet. Maria bliver budt velkommen i det landsdækkende videnshus Cabi med hovedsæde i Aarhus, hvor hun bliver kollega til 36 konsulenter og specialister.

Brugere af det sociale frikort laver mindre kriminalitet, deres misbrug falder og den enkeltes livskvalitet øges markant, viser flere evalueringer. (Arkivfoto Cabi).

27.09.23

Cabi om socialt frikort: Ordning virker efter hensigten – men kan gøres endnu bedre

Siden 2019 har de mest udsatte i vores samfund fået chancen for at tage et skattefrit småjob med forsøgsordningen ”Det sociale frikort”. Flere har benyttet sig af ordningen, og regeringen vil nu gøre frikortet permanent. Videnshuset Cabi har fulgt ordningen tæt og har flere forbedringsforslag til en permanent udgave. Med et socialt frikort i hånden har mennesker fra samfundets mest udsatte grupper siden 1. januar 2019 haft mulighed for at tage et eller flere småjobs og tjene først 20.000 kr. og nu op til 40.000 kr. skattefrit om året, uden at indtægten fradrages i kontanthjælp eller andre offentlige ydelser. Forsøgsordningen, der udløber i 2024, har siden opstarten været evalueret flere gange. Evalueringerne peger blandt andet på, at brugere af det sociale frikort laver mindre kriminalitet, deres misbrug falder og den enkeltes livskvalitet øges markant. Der er også eksempler på udsatte borgere, der først har fået en fod ind på arbejdsmarkedet via det sociale frikort og efterfølgende er fortsat videre i et fleksjob. De positive historier får nu regeringen til at foreslå, at ordningen gøres permanent. I det nyligt offentliggjorte finanslovsudspil har regeringen i 2024 afsat midler til at undersøge, hvordan en endelig udgave af det sociale frikort skal se ud, og midler til at gøre ordningen permanent fra 2025. Seniorkonsulent Anette Hansen fra Cabi har fulgt forsøgsordningen tæt og har blandt andet ledet et pilotprojekt om det sociale frikort finansieret af Trygfonden i kommunerne Esbjerg, Holstebro, Næstved og Vejle. Hun ser positivt på, at ordningen nu har udsigt til at blive permanent. ”Den usikkerhed, der har været om frikortets fremtidige eksistens, har virket som en barriere for dets udbredelse. Der er flere, både borgere og virksomheder, som har været forbeholdne ved at bruge ressourcer på en ordning, der kun var på forsøgsbasis,” siger Anette Hansen. Plads til forbedringer Siden forsøgsordningen for mere end fire år siden blev sat i værk, er i alt 10.109 mennesker i udsatte positioner visiteret til frikortet. Af dem har 9.382 borgere i dag et aktivt frikort, men under halvdelen af dem, 4.483 personer, har anvendt det i praksis. Så der er fortsat plads til forbedring, mener Anette Hansen og henviser til pilotprojektet. Erfaringerne herfra viser, at den største udfordring for borgere med et socialt frikort er, at de ikke har ressourcer til at søge job på egen hånd. ”Man skal tænke på, at flere i målgruppen har stået uden for arbejdsmarkedet i mange, mange år. En del har massive psykiske eller fysiske udfordringer, nogle er hjemløse, mens andre lever isoleret og står uden netværk. Når de sociale problemer bare tårner sig op, er det altså ikke let samtidig at finde et job,” siger Anette Hansen. Hun forklarer, at borgere, der lader sig visitere til et frikort, ikke kun gør det ud fra et økonomisk motiv. De håber på at få en mere meningsfyldt hverdag med mulighed for at bidrage med det, de kan. Derfor kan et aktivt frikort, der står ubrugt hen, let opfattes som endnu et nederlag i en i forvejen svær tilværelse. En styrket kommunal indsats Ifølge Anette Hansen bør man blandt andet se nærmere på kommunernes indsats i bestræbelserne på at finde egnede småjobs til dem, der har et frikort. Med den nuværende lovgivning er kommunerne ikke forpligtet til andet end at visitere borgeren. For selvom det sociale frikort har en beskæftigelsesrettet karakter, er der tale om en social indsats forankret i socialområdet. ”Det betyder, at de kommunale jobcentre ikke bliver målt på deres indsats på området, da de borgere, som kommer i job med et socialt frikort, ikke tæller med i jobcentrets resultat. Det vil give jobcentrene et langt større incitament, hvis småjobs til frijobbere kunne tælle med i deres resultater på linje med småjobs til andre borgere.” Anette Hansen ser gerne, at der i en permanent ordning arbejdes med at forpligte kommunerne til i højere grad at støtte op om ordningen. Ofte er der brug for en håndholdt indsats, hvis det skal lykkes at matche borgere med et socialt frikort med virksomhederne. Hun ser også et potentiale for langt større jobskabelse for frijobbere på kommunale arbejdspladser. ”I dag er der ikke ret mange frijobbere ansat i kommunerne. Så for mig er det oplagt, at kommunerne i forbindelse med en permanent ordning også får til opgave at skabe et vist antal jobåbninger hvert år til borgere med socialt frikort.” Forbedret information Selvom det flere steder i landet er lykkedes at få frijobbere i småjobs, er der fortsat nogle kommuner, hvor det sociale frikort er en velbevaret hemmelighed. ”Hvis ordningen skal blive en succes i hele landet, er der brug for endnu mere information – både i socialforvaltningen, i jobcentret og på de væresteder, herberger og caféer, hvor potentielle brugere af frikortet kommer til daglig. Der er også en række organisationer og frivillige aktører omkring målgruppen, fx lokale udsatteråd og NGO’er, som skal klædes bedre på, da der her kan være personer, som borgerne har tillid til og lytter efter,” siger Anette Hansen. Endelig skal virksomhederne kende til ordningen. ”Kommunerne skal hjælpe virksomhederne med at identificere, hvilke opgaver de kan få løst af en frijobber. Og så må virksomhederne ikke være i tvivl om, hvordan de administrerer ordningen, fx udbetaling af løn til en frijobber,” siger Anette Hansen. Hun foreslår derfor, at hver kommune opretter en hotline, hvor borgere, virksomheder og andre aktører kan henvende sig via telefon eller per sms og få et hurtigt svar, hvis de har spørgsmål om det sociale frikort.

For førtidspensionisten Daniel Noti er livskvaliteten steget ganske markant, efter han med et socialt frikort i hånden fik arbejde fire timer om ugen. Privatfoto.

27.09.23

Førtidspensionist med socialt frikort: ”Det er fedt at have noget at stå op til”

For flere år siden blev 32-årige Daniel Noti tildelt førtidspension og fik dermed udsigt til et liv på passiv forsørgelse. Dagene blev dog hurtigt lange, og gennem det sociale frikort fandt han sin vej ind på arbejdsmarkedet. Han arbejder nu for, at flere socialt udsatte får samme chance. To timers arbejde to gange om ugen lyder måske ikke af meget. Men for førtidspensionisten Daniel Noti betyder jobbet på fire timer alverden. Hans livskvalitet er steget ganske markant, efter han med et socialt frikort i hånden fik arbejde i kantinen i Businessparken, et kontorfællesskab i hans hjemby Struer. I kantinen står han for forskellige forefaldende opgaver i køkkenet, og det trives han rigtig godt med. ”Det betyder helt vildt meget for mig at komme ud blandt andre mennesker. Og så er det bare fedt at have noget at stå op til. For dagene kan godt blive lange, hvis jeg bare sidder derhjemme dag efter dag og spekulerer på alt muligt,” siger han. Med diagnosen atypisk autisme er der en række forhold, som arbejdsgiveren skal tage hensyn til, når Daniel møder ind på jobbet. Hans diagnose betyder blandt andet, at han har svært ved at aflæse andre mennesker og mærke deres grænser. ”I kantinen accepterer de mig som det menneske, jeg er. Der kan være dage, hvor jeg fungerer bedst i mit eget selskab, og så får lov jeg til at passe mig selv. Men der er også dage, hvor jeg har lyst til at være social med de andre,” forklarer han. Fik frikortet ved en tilfældighed Før Daniel Noti i 2020 blev visiteret til det sociale frikort og fik arbejde i kantinen, havde han kortvarigt forsøgt sig på arbejdsmarkedet gennem KLAPjob-ordningen, der tilbyder skånejob til førtidspensionister. ”Jeg var egentlig glad for det job, men desværre tjente jeg så meget, at jeg samtidig blev trukket i boligstøtte. Det var vildt frustrerende og slet ikke til at finde hoved og hale i, så jeg måtte sygemelde mig med stress – og det endte faktisk med, at jeg aldrig vendte tilbage til jobbet,” fortæller han. Nærmest ved et tilfælde blev han opmærksom på muligheden for at få et småjob gennem det sociale frikort og dermed tjene lidt penge skattefrit uden at blive trukket i førtidspension eller andre sociale ydelser. ”En bekendt, jeg havde, fortalte, at hun var blevet visiteret til et socialt frikort i sin hjemkommune. Men hun fik det ikke brugt, da hun ikke havde netværket til at komme i kontakt med virksomhederne. Frikortet lød dog spændende, og det tiltalte mig også, at der i denne ordning ikke er så mange forskellige kontaktpersoner at forholde sig til. Det er en ret væsentlig detalje for mennesker, der har et handicap som mit,” siger Daniel Noti og fortsætter: ”Jeg tog derfor fat i min egen kontaktperson i Struer Kommune. Her blev jeg først visiteret til ordningen, og da jeg gennem mit eget netværk fandt et egnet job, fik jeg også hjælp fra min kontaktperson til at ordne alt det praktiske.” Brug for mere information Daniel Noti er blevet så begejstret for det sociale frikort, at han i dag arbejder intenst for, at andre skal få ligeså meget glæde af ordningen, som han selv har haft. Han har blandt andet haft foretræde for Folketingets Socialudvalg og fortalt sin historie hos Go’ Morgen Danmark på TV2, hvor han var i studiet sammen med social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil og videnshuset Cabi. ”Jeg ved, at der er rigtig mange førtidspensionister, der gerne vil arbejde nogle få timer om ugen. Men de ved ikke nok om det sociale frikort, og hvordan de kommer i kontakt med virksomhederne. Derfor kommer de aldrig hjemmefra og ud i et af de mange småjobs, der rent faktisk findes,” siger Daniel Noti og slår fast: ”Det er virkelig en skam, når man tænker på, at mange virksomheder mangler arbejdskraft. Så der er brug for meget mere information om ordningen, og det fortalte jeg også politikerne i socialudvalget.” Foreslår et ambassadørkorps I øjeblikket har Daniel Noti orlov fra jobbet i kantinen og er taget på et højskoleophold i Sønderjylland. Fra højskolen holder han løbende øje med den politiske udvikling på området, og det glæder ham, at det sociale frikort nu står til at blive gjort permanent fra 2025. ”Det har naturligvis været utrygt ikke at vide, om den ordning, som jeg og mange andre har været så glade for, ville fortsætte. Så regeringens udmelding giver da ro i maven. Som jeg ser det, er det sociale frikort min eneste mulighed for at være del af et arbejdsfællesskab.” Udsigten til et permanent frikort betyder også, at Daniel Noti nu sætter tryk på sit arbejde for at skabe en endnu bedre udgave af det sociale frikort. ”Jeg mener, at alle kommuner i landet bør yde en større indsats for at hjælpe personer med et socialt frikort med at finde egnede arbejdsgivere. Jeg var heldig at have et netværk og få støtte af min kontaktperson i kommunen, men det er langt fra alle frijobbere, der oplever det samme i deres kommune.” Daniel Noti foreslår, at der oprettes et tværkommunalt ambassadørkorps med speciale i det sociale frikort. ”I hver kommune skal der være en ambassadør, fx en socialpædagog, bostøtte eller jobkonsulent, som borgeren har tillid til og altid tør henvende sig til, når de skal have hjælp til praktikken omkring det sociale frikort. Det bør åbne op for, at endnu flere gør brug af ordningen.”

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising

2099 7771

eller