Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Nyhedsbrev – Nyt fra Cabi

Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

20.05.2025

Her fandt virksomheder vigtig arbejdskraft til grøn omstilling

Hører du til de virksomhedsledere, der har ubesatte stillinger og medarbejdere, der løber lidt for stærkt? Så kan I måske med fordel begynde at rekruttere på en lidt anden måde.

Læs nyhedsbrev

""

12.05.2025

Få gratis hjælp til at finde din næste medarbejder i nyt, stort projekt

I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvilke gevinster virksomheder opnår ved at være med i projektet ”Arbejdskraft nu og til fremtiden. Måske kunne det være interessant for din virksomhed? Eller måske nogen i dit netværk?

Læs nyhedsbrev

CSR People Prize logo 2025

06.05.2025

Indstillingen til CSR People Prize 2025 er i gang

Skal din virksomhed hyldes for jeres sociale indsats, eller kender du en virksomhed, som burde blive det? Indstillingen til CSR People Prize er nu i gang. 

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025
2024
2023
2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får
Virksomheden skal afsætte den nødvendige tid til at gå med fritidsjobberen de første dage, han eller hun er på jobbet, siger 15-årige Andreas.
01.11.23

Enkelt råd fra fritidsjobber: ”Husk at sige goddag på første arbejdsdag”

Fire gange om ugen stempler fritidsjobberen Andreas ind hos virksomheden Grimme i Rødkærsbro. I denne artikel fortæller han, hvad virksomheden gjorde for at tage godt imod ham. Mandag, tirsdag, torsdag og fredag tager 15-årige Andreas turen fra skolen i Rødkærsbro videre til virksomheden Grimme i samme by. Her passer han et fritidsjob, som samlet set giver ham seks timers arbejde om ugen. Jobbet kom i hus efter opsøgende indsats, hvor han flere gange var forbi virksomheden for at søge arbejde. ”Jeg blev enig med mine forældre om, at jeg skulle rundt i byen for at finde et fritidsjob. Jeg havde hørt meget godt om Grimme, så jeg var forbi virksomheden tre gange, inden jeg blev 15 år og var gammel nok til at få jobbet,” siger han. Grimme leverer og servicerer specialmaskiner til kartoffel- og roeavl samt til tørring, opbevaring og køling af kartofler, løg og gulerødder. Andreas’ primære opgave på virksomhedens lager er at pakke ordrer til afsendelse og sætte reservedele på plads på hylderne. Opgaver, han trives rigtig godt med. ”Det er rart at komme på arbejde. Når jeg møder ind, starter jeg altid med lige at sige hej til alle, og så går jeg ellers bare i gang,” forklarer han. Hvis en opgave driller, er Andreas ikke bange for at søge råd hos en voksen kollega. ”Der er altid en, der står er klar til at hjælpe. Generelt synes jeg, at alle i virksomheden er gode til tale med hinanden på kryds og tværs. Og hvis der er brug for at snakke om noget, der ikke lige har med arbejdet at gøre, er der også plads til det,” siger Andreas, der – når der ikke er nok pakkeopgaver på lageret – hjælper til med at lave kaffe og rydder op. En del af fællesskabet Som alle andre ansatte er virksomhedens fritidsjobbere udstyret med arbejdstøj, hue og jakke med firmalogo, hvilket ifølge Andreas er med til at give følelsen af at høre til. ”Os, der er ansat i et fritidsjob, bliver også inviteret med til nogle af de sociale arrangementer i virksomheden, fx når en lærling bliver udlært. Jeg har også været med på besøg hos den pakkedistributør, vi samarbejder med.” Med baggrund i sine erfaringer fra Grimme har Andreas nogle få, enkle råd til andre virksomheder, der overvejer at ansætte unge i fritidsjob: ”De skal tage godt imod fritidsjobbere og være glade for at se dem, når de møder ind. Virksomheden skal også afsætte den nødvendige tid til at gå med vedkommende de første dage. Og så er det vigtigt, at alle kolleger kommer på første arbejdsdag og siger ’goddag’. Så ved du, hvem de er, og hvad de hedder.” Forbered første arbejdsdag HR-ansvarlig i Grimme, Birgitte Knudsen, fortæller, at de har et tæt samarbejde med den lokale skole, hvorfra virksomhedens fritidsjobbere rekrutteres. Udover Andreas har Grimme i øjeblikket yderligere to fritidsjobbere ansat, en pige er på kontoret og en dreng hjælper til på værkstedet. ”Den allerførste arbejdsdag er vigtig. Forud for dagen laver vi et opslag på vores intra, hvor fritidsjobberen præsenteres. På selve dagen vises han eller hun rundt og får lov til at hilse på alle, så de hurtigt føler sig trygge,” siger hun. Grimme har et fast onboarding-system, der sikrer, at fritidsjobberen får en ordentlig introduktion til hele organisationen, til det team, de tilknyttes, og - ikke mindst - til selve opgaven. ”Vi giver dem også et indblik i vores historie, og så får de en fast kontaktperson, der følger dem de første dage, og som de bagefter altid kan gå til,” forklarer Birgitte Knudsen. En vigtig rekrutteringskanal Hun betoner vigtigheden af, at der stilles krav til fritidsjobberne, da de varetager opgaver, som betyder noget for forretningen. ”Derfor er det afgørende for os, at vores fritidsjobbere er mødestabile. De skal heller ikke gå rundt med deres mobil eller med headset på, når de er her. Når man er på arbejde, passer man sit arbejde,” siger Birgitte Knudsen og understreger, at Grimme aldrig har oplevet udfordringer med fritidsjobbernes arbejdsmoral: ”Snarere tværtimod. Vi er kun blevet positivt overrasket over dem, vi har haft ansat. Vejen til at få de unge til at yde deres bedste er at se dem, som de mennesker de er – selvfølgelig med plads til forskellighed. Vi lader dem forstå, at de er en del af et team, hvor alles indsats betyder noget,” fortæller Birgitte Knudsen. Udover at få løst en opgave ser Grimme også fritidsjob som en af vejene til at skaffe fremtidens arbejdskraft. ”Over tid skal vi bruge elever eller lærlinge inden for forskellige arbejdsfunktioner. Nogle gange er det let at finde en lærling, andre gange er søgningen ikke ret stor. Så fritidsjobbet er en af de måder, hvor vi kan gøre opmærksom på os selv overfor fremtidens arbejdskraft. Den fritidsjobber, som lige nu er ansat på værkstedet, fortsætter fx på et senere tidspunkt i en læreplads.”

Et fritids- eller feriejob øger sandsynligheden for, at unge med minoritetsbaggrund gennemfører grundskolen og styrker forudsætningerne for, at de tager en uddannelse og er i beskæftigelse som 25-årig.
12.10.23

Rapport: Fritidsjob styrker integrationen for unge med minoritetsbaggrund

Unge med minoritetsbaggrund får særligt udbytte af at få en målrettet indsats for at få et fritids- eller feriejob. Det viser en ny rapport, som LG Insight har lavet for Nordisk Ministerråd. Unge under 18 år, som er bosat i Danmark, Sverige, Norge eller Finland og har etnisk minoritetsbaggrund, bør skynde sig at få et fritids- eller feriejob. For udover lønchecken opnår de bedre sprogkundskaber, øget kendskab til kulturen i det pågældende land og større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse og få et job som voksen. Det er konklusionerne i en ny rapport fra Nordisk Ministerråd. Rapporten er udarbejdet af LG Insight, mens videnshuset Cabi står for den afsluttende kommunikation af resultaterne. Rapporten er blevet til ved at følge flere fritids- og feriejobindsatser i de enkelte lande. Partner i LG Insight Lars Larsen forklarer, at indsatserne primært har været målrettet udsatte unge eller været placeret i socialt udsatte boligområder, hvor andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund er høj. ”Erfaringer fra indsatserne viser, at unge med minoritetsbaggrund gennem et fritids- eller feriejob lærer at møde til tiden, at samarbejde med andre og overholde deadlines. De styrker også deres sprogkundskaber. Samlet set øger det sandsynligheden for at gennemføre grundskolen og styrker forudsætningerne for at tage en uddannelse og være i beskæftigelse som 25-årig,” siger han. Forskellige kulturer – samme gevinst Lars Larsen fortæller, at fritidsjob er klart mest udbredt i Danmark, hvor 34 procent af alle unge under 18 år har et job efter skoletid. Fritidsjobbet er oftest placeret i en privat virksomhed, og de unge søger selv jobbet og står for at aftale løn og vilkår med arbejdsgiveren. I de øvrige lande er der andre traditioner forbundet med unges job ved siden af skolen og fritidsaktiviteter. Andelen af unge i job i private virksomheder er også betydeligt mindre end i Danmark. ”Både i Sverige, Norge og Finland er det kommunerne, der finansierer indsatserne og står bag hovedparten af de jobs, der henvender sig til unge under 18 år. Der er oftest tale om sommer- eller feriejob, hvor de unge arbejder i en tidsafgrænset periode som ferieafløsere,” siger Lars Larsen. I Sverige skaber kommunerne hvert år et stort antal sommerjobs indenfor velfærdsområdet, fx på plejehjem og i daginstitutioner, mens sommerjobs i både Norge og Finland udbydes både på offentlige og private arbejdspladser. ”Fælles for de tre lande er, at det anses for at være en kommunal opgave at finde relevante sommer- og feriejobs. Det er også kommunen, der sørger for aflønning eller for at give løntilskud til de private virksomheder, som har unge ansat.” På trods af de kulturelle forskelligheder mellem landene er de positive gevinster ved unges indtog på arbejdsmarkedet ifølge Lars Larsen de samme, uanset om der er tale om et fritidsjob i Danmark eller et sommerjob i Sverige, Norge og Finland. Fakta om rapporten ”Fritids- og feriejob som vej til integration af unge med ikke-nordisk baggrund i Norden” afdækker effekten af forskellige lokale fritids- og feriejobindsatser i henholdsvis Danmark, Sverige, Norge og Finland målrettet unge under 18 år med etnisk minoritetsbaggrund. Rapporten baserer sig på interview med centrale aktører inden for beskæftigelse, integration, kultur og fritid, samt data fra fem indsatser i Danmark, tre i Sverige, fire i Norge og to i Finland. Konklusionen er, at unge med etnisk minoritetsbaggrund gennem fritids- eller feriejobbet opnår en række gevinster, fx: et økonomisk udbytte, som giver dem mulighed for at deltage i samfunds- og ungdomslivet på lige fod med andre unge stærkere sproglige kompetencer øget sandsynlighed for at færdiggøre grundskolen og være i beskæftigelse som 25-årig indsigt i jobtyper og fagområder, som styrker senere forudsætninger for uddannelsesvalg får erhvervserfaring, som er afgørende for deres mulighed for senere at få flere jobs opbygger et netværk, som kan hjælpe dem videre i et andet fritidsjob. Læringspunkter fra rapporten De faglige aktører i Sverige, Norge og Finland efterspørger mere viden om de danske effekter af fritidsjob, ligesom der efterspørges viden om, hvorvidt andre typer af fællesskabsaktiviteter for unge under 18 år som fx modersmålsundervisning, lektiehjælp i skolen, foreningsliv m.m. har tilsvarende eller bedre værdi for unge end arbejde i fritiden. Faglige aktører i Sverige har været nysgerrige på, hvordan aktører i Danmark og Norge er lykkedes med at engagere private virksomheder til også at være feriejobvært for unge med minoritetsbaggrund. Norge og Finland er ligeledes interesserede i mere viden om, hvordan private virksomheder engageres til selv at betale de unges løn. Danske aktører har været interesseret i at vide mere om sommerjob inden for velfærdsområdet som fx i Sverige og hvilken betydning der ses heraf for de unges senere valg af uddannelse og arbejde indenfor velfærdsområdet. Danske aktører finder det desuden interessant, at Sverige anvender sommerjob som en form for introduktion af civil- og velfærdssamfundet for de unge – herunder som hjælp i foreningslivet. Faglige aktører på tværs af landene har været interesseret i en dialog om, hvordan job i private virksomheder kan rumme unge med ringe nordiske sprogkompetencer. Og hvordan fritidsjob kan vægte opgaver, hvor de unge udvikles sprogligt. De tværnationale fællesskabsmøder har skabt kontakter på tværs af de nordiske lande omkring erfaringsudveksling herom. Aktørerne vil på tværs af lande gerne inspireres af kurser og støtte til unge iværksættere (entrepreneurship), som bl.a. tilbydes i Finland som en del af sommerjob, fx i regi af 4H. Vil du vide mere, kontakt: Partner i LG Insight Lars Larsen, mobil 2043 0042 eller mail: ll@lginsight.dk

09.10.23

Cabi styrker sygefraværsteamet med ny konsulent

Videnshuset Cabi har netop budt Helle Winding velkommen som konsulent i sygefraværsteamet. Hun skal fremover hjælpe virksomheder med at se udviklingsmuligheder inden for trivselsarbejde samt forebyggelse og håndtering af sygefravær. Det kan ofte aflæses direkte på bundlinjen, når medarbejdere trives og virksomhedens sygefravær holdes på et absolut minimum. Et stigende antal virksomheder henvender sig derfor til videnshuset Cabi for at få hjælp og sparring til at skabe et endnu bedre arbejdsmiljø. I det arbejde får Cabis nyansatte konsulent, Helle Winding, en vigtig rolle. Med mange års erfaring i ledelse, forretningsudvikling og coaching i bagagen skal hun hjælpe virksomhederne med at identificere udfordringer og udvikle god trivsel, praksisnære værktøjer og processer fra strategi til implementering. Helle kan trække på en bred erfaring fra forskellige roller i det private erhvervsliv og fra både danske og internationale erhvervsvirksomheder, hvor hun i 22 år har haft forskellige kommercielle og tværorganisatoriske roller, heraf 14 år som leder. De seneste seks år har hun løftet opgaver inden for en lang række HR-discipliner som rådgiver, HR Business Partner og konsulent. Her har hun haft særligt fokus på trivsel, rekruttering, ledersparring, individuel coaching, team coaching, lederudvikling, facilitering og undervisning. Helle Winding har en HD i afsætning og har efterfølgende taget enkeltfag i HR Management og Ledelse, organisering og personalejura. Derudover er hun certificeret master coach. Helle bliver budt velkommen i det landsdækkende videnshus Cabi med hovedsæde i Aarhus, hvor hun bliver kollega til 36 konsulenter og specialister.

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Malene Boel Kristensen

Interne administrative opgaver | Cabis projekter | Kommunikation og markedsføring | Webinarer | Fundraising
Tilgå Malene Boel Kristensen på LinkedIn