Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Nyhedsbrev – Nyt fra Cabi

Nyhedsbrev: Nyt fra Cabi

Læs seneste udgaver af Nyt fra Cabi

19.03.2026

Til dig, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen

Ny beskæftigelsesreform: Ledergruppen skal være i fælles front

Hvordan griber man forandringen an, når beskæftigelsesindsatsen skal gentænkes? I mange kommuner er lederne lige nu i fuld gang med at finde retning, organisering og kompetencer. I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på lederens rolle i en reformtid med stor usikkerhed.

Læs nyhedsbrev

20.02.2026

Få indblik i Cabis mest populære indhold

I dette nyhedsbrev har vi samlet de værktøjer, webinarer og temasider, som flest bruger, når de vil styrke trivsel, nedbringe sygefravær og skabe en mere robust arbejdsplads.

Læs nyhedsbrev

21.01.2026

Beskæftigelsesreformen: Hvad betyder de nye regler for din virksomhed?

Få hurtigt overblik over de nye regler på beskæftigelsesområdet i 2026 – og hvad de betyder for rekruttering, fastholdelse og jeres samarbejde med kommunen og a-kasserne. Nyhedsbrevet guider dig gennem de vigtigste ændringer, der kan få direkte betydning for din virksomheds hverdag.

Læs nyhedsbrev

Læs tidligere nyhedsbreve

2025
2024
2023
2022

21. december 2022 - God jul og på gensyn i 2023!

1. december 2022 - Har du unge i fritidsjob i din virksomhed? Har de afsluttet 9. klasse?

17. november 2022 - Nedslidning på arbejdspladsen bekymrer mange

4. november 2022 - Styrk forretningen med socialt ansvar

2. november 2022 - Særudgave: Til dig i den beskæftigelsesrettede indsats

27. oktober 2022 - Undgå mistrivsel hos dine unge medarbejdere

20. oktober 2022 - Du kan stadig nå det! | Få tilskud til at styrke arbejdsmiljøet

12. oktober 2022 - Trivsel og forretning hænger uløseligt sammen

5. oktober 2022 - Over 50 % kender ikke ordningerne - gør du?

27. september 2022 - Værktøjer til din ukrainske kollega

22. september 2022 - Hjælp til at rekruttere og fastholde medarbejdere?

14. september 2022 - Hvad gør du? Din medarbejder må sygemeldes…

6. september 2022 - Styr på sygefraværet?

2. september 2022 - De handicapkompen... a' hva' for noget?

25. august 2022 - Ny medarbejder med udenlandsk baggrund?

19. august 2022 - Skal du med på et af vores aktuelle kurser og webinarer?

7. juli 2022 - Det kan du glæde dig til i efteråret

1. juli 2022 - Nye ungeanbefalinger | Søg Arbejdsmiljøpuljen | Fremtidens CSR-rapportering

24. juni 2022 - Succes for udviklingsprojekt: Over 200 borgere kom i job med de handicapkompenserende ordninger

16. juni 2022 - Highlights fra Cabis topmøde | Mød vinderne af CSR People Prize 2022

18. maj 2022 - Har du booket plads på Cabis Topmøde? | Nina Smith opfordrer til at rekruttere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

9. maj 2022 - Mangler du konkrete værktøjer til at fastholde og rekruttere seniorer? Book din plads på Cabis online mini-konference

25. april 2022 - Hvordan sikrer I arbejdskraft her og nu? Få Peter Hummelgaard og Nina Smiths bud på Cabis Topmøde

8. april 2022 - Grøn omstilling skaber nye jobåbninger | Hjælp ukrainere i job | Kender du de handicapkompenserende ordninger?

24. marts 2022 - Ansættelse af ukrainere? Sådan skal din virksomhed forholde sig

16. marts 2022 - Kender du vinderen af CSR People Prize 2022? | Sådan sikrer din virksomhed arbejdskraften

25. februar 2022 - Tør I ansætte en person med et usynligt handicap?

11. februar 2022 - Hvem er din favorit til CSR People Prize 2022?

28. februar 2022 - Markant økonomisk gevinst ved at involvere lokale beboere i byggeprojekter

13. januar 2022 - Hvorfor har indvandrerkvinder svært ved at få job? Ny undersøgelse skal give svaret

Modtag nyt i indbakken

Gør som 10.000 andre! Få viden og gratis værktøjer til dit arbejde, inspiration til rekruttering og trivsel, invitationer til arrangementer og meget mere! JA TAK

Opdater din profil

Opdater din profil og få indhold i indbakken, der er målrettet lige netop dine interesser. Det tager kun et øjeblik → Opdater nu

Tilmeld nyhedsbrev om sygefravær

Tilmeld dig nyhedsbrevet og hold dig fagligt opdateret på sygefraværsområdet. Se, hvad du får
Vi lancerer en digital guide til verdensmålene
09.09.19

Virksomheder i det midtsjællandske tager hånd om FN’s Verdensmål

Virksomheder kan den 3. oktober i Roskilde blive klædt på til at arbejde aktivt med FN's Verdensmål til gavn for forretningen, medarbejdere og samfundet. Videns- og netværkshuset Cabi lancerer en ny værktøjskasse målrettet små og mellemstore virksomheder. På morgenmødet får deltagere argumenter, vejledning og intro til digital værktøjskasse. Mange virksomheder arbejder med verdensmålene, der blev lanceret af FN i 2015. Mange kunder og leverandører har fokus på det. Nogle virksomheder er lige begyndt. Hvis din virksomhed skal med på vognen, så er det oplagt at tilmelde sig dette gratis arrangement. På mødet får deltagere svar på, hvordan socialt ansvar og FN´s Verdensmål kobles med den daglige drift og bundlinjen. ”Vi vil med dette arrangement invitere ledere, HR og økonomiansvarlige ind til en god intro, der klæder virksomheden på til at arbejde med især FNs Verdensmål 8,” siger konsulent hos Cabi, Jacob Thorn. FN’s Verdensmål 8 bærer overskriften Anstændige jobs og økonomisk vækst. Og det kan virksomheder bidrage til gennem deres sociale ansvar ved fx at ansætte udsatte ledige. VirksomhedsnetværkCabi er Danmarks største netværk af socialt ansvarlige virksomheder. Med 6.100 medlemmer i det ganske land, og 1.000 på Sjælland er kontakten til virkeligheden tæt. Nøglen til forretningen ligger i medarbejderstaben Medarbejderne er kernen i en virksomhed, og nøglen til den gode forretning er en af pointerne fra oplægsholder og specialist på området, Marianne Lyngberg Nilsson. Det betyder, at virksomheden kan nå langt med fokus på Verdensmål 8. Erfaringen viser, at rigtig mange små og mellemstore virksomheder tager sig godt at medarbejdernes ve og vel, og at der er god tradition for fx at rekruttere udsatte ledige til opgaver. Cabi lancerer på mødet en digital guide, som kan bruges til at indfri det forretningsmæssige potentiale og synliggøre det sociale ansvar som værdi for virksomheden, fortæller Cabis Marianne Nilsson. ”Når du forebygger mistrivsel og sygefravær, fastholder kompetencer eller ansætter fra kanten, så synliggør arbejdet med FN's Verdensmål et forretningspotentiale. Og hvem vil ikke også være en attraktiv virksomhed for både kunder, medarbejdere og ejere i morgen?” Verdensmål 8 med værdi for økonomi og forretning VirksomhedsnetværkCabi samarbejder med Roskilde Golf Klub, som stiller lokaler på Margrethehåbsvej til rådighed. Daglig leder Anders Schnack fra Roskilde Golf Klub glæder sig til arrangementet: Vi har mange virksomheder i vores sponsor- og erhvervsnetværk, som tager socialt ansvar. Og vi gør det også selv med fx praktikanter. Emnet er vigtigt. Jeg bruger selv mine erfaringer på området fra et langt arbejdsliv i en række større virksomheder i ind- og udland, når vi fx tager ledige ind, der har udfordringer. Værdien opstår når vi får løst opgaver og den pågældende oplever succesen. Det giver også på vores sociale profil, og det appellerer bredt til medlemmer, sponsorer osv,” siger Anders Schnack. ”Det koster ikke noget at deltage. Husk dog at melde til, så vi har stole nok,” slutter han. Opfordring til virksomhederne på Midtsjælland ”Vær med i Roskilde, brug et par timer og få konkret input til jeres arbejde. Verdensmålene er skabt for en bæredygtig verden, hvor det giver mening for virksomhed, medarbejdere og samfund,” forklarer konsulent Jacob Thorn fra Cabi. ”At være i Roskilde den 3. oktober betyder meget for os. Vi samarbejder med alle og er i dialog med virksomheder i hele Danmark og faciliterer bl.a. netværk lokalt. Vi ved, at viden og værktøjer kan gøre forskellen i en travl hverdag, så vi glæder os meget til at møde ejerledere, ledere, HR og medarbejdere, der sidder med økonomiansvar i virksomhederne,” siger Jacob Thorn. Program og tilmelding Se program og alt om tilmelding her https://www.tilmeld.dk/Cabi201919/arrangementet.html Kontakt Konsulent Jacob Thorn: jat@cabiweb.dk og mobil 2089 8767 Oplægsholder Marianne Nilsson: man@cabiweb.dk og mobil 4113 7281

Ledere siger i stor stil nej til ansøgere, som sidder i kørestol
09.09.19

Undersøgelse: Jobsøgende i kørestol bliver valgt fra

En ny undersøgelse fra Center for Handicap og Beskæftigelse viser, at arbejdsgivere i høj grad fravælger ansøgere, som sidder i kørestol. Et udtryk for forskelsbehandling, siger forsker. Analyseinstituttet Rambøll har lavet undersøgelsen for Center for Handicap og Beskæftigelse, og bygger på svar fra ca. 2.000 arbejdspladser. Undersøgelsen viser, at arbejdsgiveres villighed til at ansætte en kvalificeret ansøger falder fra cirka 70 procent til cirka 22 procent, hvis ansøgeren sidder i kørestol, og der skal laves mindre tilpasninger på arbejdspladsen på grund af dette, skriver A4 Nu "Det er en signifikant forskel. Det viser, at mange virksomheder har de rigtige holdninger, men ikke nødvendigvis de rigtige handlinger, siger Thomas Bredgaard, som er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet og Center for Handicap og Beskæftigelse," til A4 Nu. I undersøgelsen er arbejdsgiverne blevet bedt om at forholde sig til et tænkt scenarie, hvor der mangler medarbejdere, og tage stilling til en ansøger ud fra en beskrivelse. Hvis der i beskrivelsen står, at ansøgeren sidder i kørestol, vil langt færre arbejdsgivere ansætte personen, viser svarene. "Umiddelbart er det et udtryk for forskelsbehandling, og at man har nogle reservationer i forhold til at ansætte personer med bevægelseshandicap. Så er spørgsmålet, om de forbehold er legitime. Der er sikkert tilfælde, hvor der er gode grunde til ikke at ansætte en person i kørestol, men i andre tilfælde tror jeg simpelthen at arbejdsgiveren tænker, at det er for besværligt, eller det skyldes fordomme eller begrænset viden om personer med handicap," siger Thomas Bredgaard. Læs mere Se mere hos A4 Nu Se først og fremmest på kompetencerne, når du ansætter en person med handicap - Se mere i Cabis tema

Studerende og virksomheder kan vinder CSR People Challenge og Prize for deres arbejde med virksomheders sociale ansvar og verdensmål
05.09.19

To priser sætter fokus på Verdensmål og virksomheders sociale ansvar

Cabi sætter i 2019 stort fokus på FN’s Verdensmål 8 og virksomhedernes sociale ansvar. Det sker gennem overrækkelse af to priser; CSR People Challenge og CSR People Prize. Vinderen af CSR People Challenge er den gruppe af studerende, der har den bedste idé til at forene virksomhedernes behov for arbejdskraft med potentialet hos de mange udsatte unge, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. CSR People Prize overrækkes til en virksomhed, der gør en ekstraordinær indsats for at tage et socialt ansvar. CSR People Challenge til studerende Videns- og netværkshuset Cabi lancerer for første gang CSR People Challenge med det formål at sætte fokus på danske virksomheders sociale ansvar og FN’s Verdensmål 8 – ”anstændige job og økonomisk vækst”. Studerende fra landets mange uddannelsesinstitutioner inviteres til at indsende deres bedste idé til, hvordan man forener virksomhedernes rekrutteringsudfordringer med tilbud til de mange udsatte unge, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Den bedste idé kåres ved en konference den 21. november på Roskilde Festival Højskole. ”Vi er i en økonomisk højkonjunktur, og i flere brancher er der så stor mangel på arbejdskraft, at det går ud over virksomhedernes drift. Samtidig er der en stor gruppe unge, som hverken er i gang med en uddannelse eller i job. Der er noget, her som ikke fungerer, og vi ser potentialer i at få udviklet innovative løsninger for at få flere fra kanten af arbejdsmarkedet i job,” siger Mette Rønnau, direktør for Cabi. For at deltage skal de studerende indsende deres ideer via platformen Challenges.dk. De tre bedste ideer går videre til konferencen den 21. november, hvor de studerende bag de tre ideer skal pitche live foran et dommerpanel. Panelet består bl.a. af virksomhedsledere og repræsentanter fra de unge selv, som skal vurdere forslagene. Den bedste idé vinder bl.a. en udviklingsdag med to konsulenter fra Cabi til at videreudvikle deres ide. ”Vi oplever, at studerende på danske uddannelser har en unik kombination af kreativitet og viden om den nyeste forskning, som gør, at de kan bidrage med nytænkning om arbejdsmarkedets udfordringer, som vi ikke har løst endnu. Der er masser af kompetente mennesker, som arbejder med det her hver dag, men vi har brug for at få brudt vanetænkningen og få helt nye vinkler på. Derfor er vi meget spændte på at se de studerendes ideer,” siger Mette Rønnau. CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder På konferencen uddeles desuden CSR People Prize til en virksomhed, der gør en ekstraordinær indsats for at tage et socialt ansvar – fx medarbejdertrivsel, forebyggelse af stress og nedslidning, ansættelse af udsatte personer m.v. Vinderen af årets CSR People Prize 2019 hyldes og overrækkes et diplom samt en statuette. CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og i år uddeles prisen af videns- og netværkshuset Cabi. I år fokuserer prisen på partnerskaber og FN’s Verdensmål 8. De seks erhvervshuse i Danmark indstiller hver tre kandidater til prisen, og den endelige vinder kåres på konferencen den 21. november. ”Med CSR People Prize vil vi fejre de virksomheder, som gør lidt mere end man kan forvente, og som ser potentialet i mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet. Vi vil inspirere flere til at tage del i det sociale ansvar, og det kan vi gøre ved sammen med erhvervshusene at fremhæve de gode eksempler, hvor virksomheder gennem partnerskaber med fx kommuner eller brancheforeninger er med til at få flere i job. Med de gode eksempler, hvor virksomheder og mennesker er lykkedes, kan vi udvide grænserne for, hvordan virksomheder kan tage et socialt ansvar. Det er en vindersag for alle parter,” siger Mette Rønnau. Erhvervshus Sjælland er et af de seks erhvervshuse, som dagligt arbejder med at give uvildig, kvalificeret sparring til virksomheder omkring alt fra strategisk udvikling, eksportåbninger og ledelse. "At drøfte potentialet i at arbejde med FNs Verdensmål ligger i naturlig forlængelse af vores sparring omkring bæredygtighed. For hvordan udvikler en virksomhedsejer forretningen med øje for de muligheder, der kan være i 17 mål? Socialt ansvar og det at passe på sine medarbejdere er de fleste ledere optaget af. Så ved at vi nu skal indstille tre virksomheder fra Region Sjælland til CSR People Prize 2019 gør, at vi kommer i dialog med lederne om Mål 8. Vi glæder os meget til at indstille virksomheder, der kan inspirere andre til at aktivt samfundsansvar med øje for forretningen," siger forretningsudvikler Christine Qvistdorff. MERE INFORMATION Læs mere om CSR People Challenge og CSR People Prize på Cabis hjemmeside KONTAKT: Marketingansvarlig Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Seniorkonsulent Ann Cathrine Lebech Hoe, Cabi: 2942 8308 / aca@cabiweb.dk Yderligere kontakt: Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Challenge: Visionen for CSR People Challenge er at give plads til innovative ideer, som kan ændre virksomhedernes måde at tænke rekruttering og beskæftigelse på. CSR People Challenge skal finde nye løsninger på udfordringer på arbejdsmarkedet og hylde innovative studerende. De innovative løsninger i CSR People Challenge skal tage udgangspunkt i FN’s Verdensmål 8 og bidrage til en holdningsændring, således, at enhver virksomhed eller arbejdsplads i 2023 arbejder med verdensmålene. Gennem CSR People Challenge tydeliggøres potentialet og gevinsten ved at ansætte udsatte ledige og værdien af partnerskaber. Se mere om, hvordan du kan deltage i CSR People Challenge på Challenges.dk FAKTA OM CSR People Prize: Formålet med prisen er at vise hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte grupper, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet. Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, som gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion. CSR People Prize er samtidig et eksempel på hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder. De to priser uddeles den 21. november til en konference på Roskilde Festival Højskole. Det nærmere program lanceres i uge 41.

Page

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Malene Boel Kristensen

Kommunikation og markedsføring | Tværgående koordinering | Nyhedsbreve | Webinarer
Tilgå Malene Boel Kristensen på LinkedIn