Virksomhedspraktik

1. Formål

Formålet med en virksomhedspraktik er at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer og at bringe personen tættere på jobmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge. For personer, der er omfattet af et uddannelsespålæg, kan virksomhedspraktik bruges som led i den uddannelsesrettede indsats.

2. Målgruppe og varighed

Følgende målgrupper kan få virksomhedspraktik:

• Forsikrede ledige
• Kontanthjælpsmodtagere
• Sygedagpengemodtagere
• Førtidspensionister
• Modtagere af ledighedsydelse
• Ansatte i fleksjob (frivilligt for personen)
• Personer, der deltager i jobafklaringsforløb
• Personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats
• Personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse.

Forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate kan få tilbud om virksomhedspraktik i op til fire uger.

De øvrige målgrupper kan få tilbud i op til 13 uger. Her er der mulighed for - ud fra en konkret vurdering - ved udgangen af perioden at forlænge virksomhedspraktikken med yderligere 13 uger.

Det er muligt at give tilbud om flere virksomhedspraktikker efter hinanden, såfremt praktikken skal foregå på en anden arbejdsplads, eller der er tale om andre jobfunktioner.

3. Selvfunden virksomhedspraktik

Forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere har ret til tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har fundet. De almindelige betingelser, der i øvrigt gælder for virksomhedspraktik, fx regler om varighed, merbeskæftigelse mv., skal overholdes. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med virksomhedspraktik inden for de gældende regler.

Der er tale om en ret for den ledige. Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet beskæftigelsestilbud.

4. Indhold

Alle beskæftigelsestilbud skal så vidt muligt rette sig mod områder med mangel på arbejdskraft. Virksomhedspraktikkens indhold tilrettelægges som udgangspunkt i Min plan. For kontanthjælpsmodtagere med uddannelsespålæg bliver det en del af uddannelsespålægget. Tilbuddets indhold må derfor rette sig mod den enkelte person og det behov, pågældende har for optræning m.v.

Selv om der er tale om en praktik, må personen gerne varetage arbejdsfunktioner, der ellers ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde.

Virksomhedspraktik er, som ordet siger, en praktik – ikke en ansættelse. Heraf følger, at praktikanten ikke er omfattet af overenskomster og regler for lønmodtagere i øvrigt. Dog er vedkommende omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Kommunen yder, i visse situationer, erstatning m.m. for følger af arbejdsskader samt for skader, som en person forvolder på andre personer eller andres ejendele under deltagelse i tilbuddet. Ansvaret for eventuel erstatning vurderes efter dansk rets almindelige regler.

5. Ydelser 

• Alle, der får tilbud om virksomhedspraktik, fortsætter med den ydelse, de får i forvejen.
• Selvforsørgende ledige har ikke ret til forsørgelsesydelser, men kan eventuelt få en godtgørelse.

Deltagere i virksomhedspraktik kan desuden på visse betingelser have ret til befordringsgodtgørelse. Deltagere, bortset fra forsikrede ledige, kan eventuelt få en godtgørelse til dækning af udgifter forbundet med deltagelsen i tilbuddet.

6. Betingelser for oprettelse af virksomhedspraktik

Den seneste virksomhed

For jobparate og uddannelsesparate kan en virksomhedspraktik kan ikke etableres i den virksomhed, personen senest har været ansat, herunder hvis ansættelsen har været med offentligt tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Dette gælder ikke for ledige på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb, hvis de er enige i at modtage tilbud om virksomhedspraktik i den virksomhed, som de senest var ansat i.

For aktivitetsparate kan en virksomhedspraktik efter en konkret vurdering etableres i den seneste virksomhed. Forudsætningen er, at der er tale om en ny arbejdsfunktion.

Hvis en virksomhedspraktik er på mere end 13 uger, skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem virksomheden og den ansatte.

Rimelighedskravet

Derudover er der krav om, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud.

Ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte medregnes alle beskæftigede. Antallet opgøres som fuldtidspersoner (brøkdele af årsværk). Der skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud. Dette sker automatisk i et system, der hedder Vitas.

Antallet af personer i virksomhedspraktik og antallet af ansatte med løntilskud må maksimalt udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har mellem 0 og 50 ansatte (dog altid 1 person). Herudover kan der ansættes 1 person for hver 10 ordinært ansatte. 

1. Virksomheder med op til 50 ansatte

Det betyder, at i virksomheder med op til 50 ansatte kan der ved:

• 0-5 ordinært ansatte være 1 person i virksomhedspraktik eller løntilskud (jf. dog formuleringen "...dog altid 1 person")
• 6-9 ordinært ansatte være 1 person i virksomhedspraktik eller løntilskud
• 10-14 ordinært ansatte være 2 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud
• 15-19 ordinært ansatte være 3 personer osv.

En virksomhed med 49 ordinært ansatte medarbejdere kan således have 9 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud. 

2. Virksomheder med 50 eller flere ansatte

I virksomheder med 50 eller flere medarbejdere, kan der herudover kun være 1 person i virksomhedspraktik eller løntilskud for hver 10 ordinært ansatte. Det vil sige, at der ved:

• 50-59 ordinært ansatte kan være 10 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud
• 60-69 ordinært ansatte kan være 11 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud
• 70-79 ordinært ansatte kan være 12 personer osv.

Virksomheden skal i den forbindelse redegøre fyldestgørende for, hvorledes man kan opfylde formålet med tilbuddet. Der skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, at der er enighed om dette.

Kommunen skal en gang om måneden underrette det lokale beskæftigelsesråd om anvendelsen af virksomhedspraktik. Underretningen skal bl.a. indeholde oplysninger om antal, varighed og fordelingen på offentlige og private virksomheder.

Etablering af virksomhedspraktik må ikke være konkurrenceforvridende. Virksomheder og eventuelle andre, som måtte mene, at en virksomhedspraktik er konkurrenceforvridende, kan klage til Beskæftigelsesankenævnet.

7. Tilbud til sygedagpengemodtagere

I bestræbelserne på at forkorte sygefraværsperioderne og hjælpe borgeren med at fastholde deres arbejde eller tilknytning til arbejdsmarkedet, kan man give sygedagpengemodtagere tilbud efter beskæftigelsesloven herunder virksomhedspraktik. Den sygemeldte får pligt til at tage imod et rimeligt tilbud, der kan være med til at bringe vedkommende tilbage i beskæftigelse. Under tilbuddet bevarer den sygemeldte retten til sygedagpenge.

Indsatsen skal naturligvis være forenelig med sygdommen og tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov og den enkeltes helbredstilstand og ressourcer. En sygemeldt, der fortsat er ansat, kan godt komme i virksomhedspraktik på den arbejdsplads, hvor vedkommende er ansat.

Det kan være et middel til at fastholde den syge på arbejdspladsen i tilfælde, hvor den syge ikke har arbejdsevne nok til at kunne vende gradvist tilbage med nedsatte sygedagpenge. Den syge kan godt være på arbejdet og medvirke til at løse mindre opgaver og deltage i det kollegiale fællesskab.

8. Tillægsydelser og mentor

I forbindelse med virksomhedspraktik kan kommunen yde tilskud til hjælpemidler, give tilbud om mentor og til personer med handicap evt. personlig assistance.

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |