Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Lovstof
  3. Målgrupper i beskæftigelsesindsatsen

Målgrupper i beskæftigelsesindsatsen

Målgruppen for kommunens beskæftigelsesindsats er i princippet alle, der har brug for en indsats for at fastholde eller opnå beskæftigelse i en eller anden form. Også unge, der senere skal i ordinær uddannelse, er omfattet af målgruppen.

Vær opmærksom på, at regler for målgrupper i LAB-loven ændres 1. januar 2027. Det betyder at antallet af målgrupper reduceres fra 13 til 5. Læs mere om ændringerne på Cabis overblik over beskæftigelsesreformen

Vi rådgiver ikke privatpersoner

Cabis service er målrettet virksomheder, kommuner og andre professionelle aktører.

Er du borger med et spørgsmål, anbefaler vi, at du kontakter din kommune, din fagforening eller din a-kasse.

Er du professionel og har spørgsmål til lovstoffet?

Ring eller skriv gratis til vores ekspert på området.

Hurtigt overblik over lovstoffet

Cabi har gjort det nemt for dig at få et hurtigt overblik over lige præcis dét lovstof, du skal bruge.

  1. Hovedgrupper
  2. Ledige
  3. Andre grupper
  4. Kontanthjælpsmodtagere med uddannelsespålæg – unge under 30 år
  5. Beskæftigelsesindsatsen for udlændinge
  6. Henvisninger

1. Hovedgrupper

I reglerne er de forskellige målgrupper nærmere defineret i forhold til den konkrete indsats, de skal tilbydes. De kan i grove træk inddeles i følgende hovedgrupper:

  • Ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp
  • Sygemeldte
  • Personer, der deltager i jobafklaringsforløb
  • Ledige på ledighedsydelse (personer visiteret til, men ikke ansat i et fleksjob)
  • Personer ansat i fleksjob
  • Selvstændige med begrænsninger i arbejdsevnen, som modtager tilskud til selvstændig virksomhed
  • Førtidspensionister
  • Selvforsørgende ledige, som ikke opfylder betingelserne for at få offentlige forsørgelsesydelser
  • Personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats
  • Nyuddannede personer med handicap, der er ansat i eller skal ansættes i et løntilskudsjob*

* Målgruppen hører til i lov om kompensation til handicappede i erhverv

Kommunens beskæftigelsesindsats er rettet mod de forskellige målgrupper, som er beskrevet i grove træk ovenfor. Grupperne består nærmere bestemt af:

2. Ledige

  • Ledige der modtager arbejdsløshedsdagpenge
  • Kontanthjælpsmodtagere der er jobparate
  • Kontanthjælpsmodtagere der er aktivitetsparate
  • Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsloven
  • Ledige på ledighedsydelse (personer visiteret til, men ikke ansat i et fleksjob)
  • Selvforsørgede ledige som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte
  • Ledige der ikke kan få tilbud efter integrationsloven.

3. Andre grupper

  • Personer der deltager i jobafklaringsforløb
  • Sygedagpengemodtagere
  • Førtidspensionister
  • Personer ansat i fleksjob
  • Selvstændige med begrænsninger i arbejdsevnen, som modtager tilskud til selvstændig virksomhed
  • Isbrydere, dvs. personer med handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, og som er ansat i eller skal ansættes i et løntilskudsjob
  • Personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

For hver enkelt målgruppe gælder nærmere definerede regler; personerne er omfattet af reglerne, så længe de opfylder betingelserne for at tilhøre den pågældende målgruppe. 
En forsikret ledig er fx omfattet af reglerne, så længe vedkommende er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Det samme gælder kontanthjælpsmodtagere i forhold til kontanthjælpsberettigelsen.

Personer ansat i fleksjob er omfattet, så længe de er ansat i fleksjob osv.

For selvforsørgende gælder, at de har ret til beskæftigelsestilbud, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. De har endvidere ikke ret til en forsørgelsesydelse, men får løn, hvis de ansættes i et job med løntilskud.

4. Kontanthjælpsmodtagere med uddannelsespålæg – unge under 30 år

Kontanthjælpsmodtagere med uddannelsespålæg – unge under 30 år der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse – er underopdelt i tre grupper:

  1. De åbenlyst uddannelsesparate. Unge der umiddelbart kan påbegynde en uddannelse.
  2. Øvrige uddannelsesparate. Unge, som med den rette støtte og aktive indsats vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. ét år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår.
  3. Aktivitetsparat. Unge, som vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. 1 år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår.

5. Beskæftigelsesindsatsen for udlændinge

Beskæftigelsesindsatsen for udlændinge er reguleret af integrationsloven.

Målgruppen for introduktionsprogrammet i integrationsloven er udlændinge, der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret, er fyldt 18 år.

Kommunen kan dog vælge at tilbyde et program til uledsagede flygtninge under 18 år, hvis det skønnes relevant.

OBS! Ansvarsfraskrivelse

Cabis lovtekster, som du finder under Lovstof, er reformuleret med henblik på at gøre lovgivningen almindeligt tilgængelig, og teksterne kan derfor ikke anvendes som juridisk grundlag.

Oplysninger fra Cabis lovtekster og FAQ kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne. Cabi kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for informationer leveret som en del af denne service - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. Cabi kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.

6. Henvisninger

Love

  • Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 6
  • Lov om integration af udlændinge i Danmark § 16

Bekendtgørelser

  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings bekendtgørelse nr. 1216 af 28/9 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats § 1

Relateret indhold >>

Den aktive beskæftigelsesindsats
Beskæftigelsesindsatsen har få og enkle proceskrav samt fokus på kommunernes resultater gennem benchmark. Få overblikket her. Den aktive beskæftigelsesindsats
Målgrupper i LAB-loven
Der er nu 13 målgrupper, hvor der før var 14 målgrupper. Få overblikket over de nye målgrupper her. Se målgrupperne
Faglig Go' Morgen med Cabi
En virtuel time fyldt med viden og værktøjer til dig, der arbejder i den kommunale beskæftigelsesindsats. Se temaer og datoer for webinarene her Se listen over webinarer

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Annette Juul Jensen

Virksomhedspraktik | Løntilskud | Fleksjob | Lønnede timer | Kontanthjælpsmodtagere +30
Tilgå Annette Juul Jensen på LinkedIn