Kurser for job- og virksomhedskonsulenter

VÆLG MELLEM 6 TEMAER | SAMMENSÆT SELV FORLØBET | KURSUSINDHOLD, DER MATCHER BEHOV OG MÅL

På Cabis kursusdage får job- og virksomhedskonsulenterne deres grundlæggende færdigheder krydret med de nyeste værktøjer. Deltagerne bliver klogere på, hvordan man bedst samarbejder med og matcher borgere og virksomheder, rekrutterer nye medarbejdere til lønnede timer og skriftligheden i det daglige arbejde. Kort sagt alt det vigtigste for at kunne lave det bedste match mellem ledige borgere og virksomheder.

Vi ved, at de faglige krav til job- og virksomhedskonsulenter er mere i fokus nu end nogensinde. De skal servicere borgere og virksomheder som den vigtigste opgave.

Beskæftigelsesfaglighed er en kernekompetence i jobcentret. Men hvad betyder det egentligt for job- og virksomhedskonsulenter? Med et job, der indeholder så mange facetter, oplever flere, at de ikke har de rette værktøjer i rygsækken.

Derfor tilbyder Cabi, som noget nyt, mulighed for at sammensætte et kursusforløb for job- og virksomhedskonsulenter, der bedst matcher jeres behov.

-

Cabis kurser klæder deltagerne på til:

  • at finde og skabe jobåbninger og praktikker i samarbejde med udsatte borgere
  • at samarbejde med og yde service overfor virksomheder
  • at omsætte dit kendskab til den enkelte borger til et stærkere CV og et jobmatch
  • at dokumentere dit kendskab om borgeren til gavn for andre i jobcentre.

Vi anbefaler også at læse vores håndbog: Job- og virksomhedskonsulent A-Z

Om kursusdage

Kursusdage: I kan sammensætte jeres kursusdage ud fra 6 faglige temaer. Antal og rækkefølge bestemmer I selv.

Sted: De valgte kursusdage afholdes hos jer

Tid: Kl. 9-15

Spørgsmål og bestilling


6 kursustemaer

I sammensætter selv forløbet og kan plukke i seks temaer.  Hvert tema danner rammen for én af de seks kursusdage.

De 6 temaer har et fagligt fokus, som matcher de udfordringer, job- og virksomhedskonsulenter hyppigt støder på i deres hverdag

1) Kerneopgaven for job- og virksomhedskonsulenter

At kende kerneopgaven er afgørende for at lykkes og for at kunne byde ind med de rette løsninger i samarbejdet med borger og virksomhed. Derfor introducerer vi erfaringer om, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen bl.a. fra store projekter som Beskæftigelsesindikatorprojektet (BIP), JobFirst og Flere skal med. Vi inddrager også elementerne i et historisk perspektiv, så du får mulighed for at sætte intentionerne i den nye LAB-lov ind i en samlet kontekst.

Samtidig gennemgår vi de udfordringer, der er på spil for danske virksomheder i dag, så du aktivt kan tale med virksomhederne om, hvor borgerne kan gøre en forskel. Vi kommer derfor til at arbejde med, hvordan CSR, verdensmål og bæredygtighed ser ud i en beskæftigelsesmæssig sammenhæng, og hvordan det har indflydelse på virksomhedernes bundlinje. Forståelsen for virksomhedernes bundlinje vil nemlig ofte være et centralt element i at lykkes med samarbejdet.

2) Samarbejdet med borger

Samarbejdet med borger er i centrum. Der bliver mere og mere fokus på at mødet mellem jobcentre og ledige, skal bero på samarbejde og relationelle processer. Du skal altså som job og virksomhedskonsulent både mestre at være en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder men også en sparringspartner, motivator og socialfaglig ressource for borgerne.

Vi sætter spot på, hvordan jobfokus, ressourcer og skånehensyn kan spille sammen i arbejdet med at få udsatte borgere i job. Dagen vil have sit omdrejningspunkt omkring CV’et, og hvordan man kan bruge det som aktivt redskab i det daglige arbejde. Du vil også blive introduceret for mål og delmål som metode til at styrke retningen for de forløb du og borger skaber. Vi vil også give dig redskaber til at tale med borgeren om skånehensyn på en måde der sikrer fokus på det der er muligt fremfor det, der ikke lader sig gøre for borger.

3) Samarbejdet med virksomheder

Der er meget på spil i samarbejdet med virksomheder. Alt fra måden, du gebærder dig på i virksomheden, til hvordan du spotter konkrete opgaver, har betydning for resultatet af jeres møde. Samtidigt er der forskel på, om du kommer til virksomheden med en konkret borger i tankerne, eller du er ude i et ærinde for at finde jobåbninger.

Du bliver introduceret for metoder og modeller til at forstå virksomhedernes forretning og spotte opgaver i virksomhederne. Du får også en guide til, hvordan du kommer igennem pr. telefon, som du direkte kan overføre til dit daglige arbejde.

4) Match og mødet mellem virksomheder og borger

Der er meget, du skal være opmærksom på, når borger og virksomheden matches. Bl.a. hvilke aftaler skal konkret indgås, og hvordan du bedst forbereder både virksomhed og borger på det kommende forløb. En del af at finde det rette match mellem borger og virksomhed er at mestre forhandling. Vi arbejder derfor med forhandlingsteknik og måder at få talt med virksomheden omkring de forskellige muligheder, der er i jobcentret, for at støtte virksomheden. Vi ser nærmere på, hvilken værktøjskasse du har, og hvordan du kan bruge den i forhandlingen med virksomheden.

Et godt match er ofte nøglen til succes for borgeren, men det er også vigtigt at have redskaber, når det perfekte match ikke altid er muligt. Vi præsenterer derfor modeller, du kan arbejde med i de forskellige typer af match, og hvordan du aktivt kan arbejde med mål og delmål for at sikre den rigtige udvikling under forløbet med borgeren og virksomheden.

5) Rekruttering og lønnede timer

Rekruttering af de rigtige medarbejdere er en opgave, alle virksomheder løbende har. Det kræver en del ressourcer og kan være bøvlet. Du bliver klædt på til, hvordan du får virksomhederne til at se mulighederne ved rekruttering gennem jobcentret.

Det vil efter denne kursusgang være lettere for dig at etablere lønnede timer til borgerne, så de hurtigere bliver helt eller delvist selvforsørgende.

Vi kommer omkring, hvordan lønnede timer og rekruttering spiller sammen, og vi vil arbejde med spørgsmål om, hvornår og hvordan du kan tale lønnede timer med virksomheden. Vi træner samtalen og ser også på de tekniske detaljer omkring etablering af lønnede timer.

6) Skriftlighed i arbejdet

Skriftligheden i dit arbejde har stor betydning. Hvilke forhold skal beskrives, og hvorfor skal alting dokumenteres?

Med den nye LAB-lov er der kommet fokus på, at formål, mål og delmål skal fremgå tydeligt af borgerens sag. Det skal også være tydeligt, hvordan borgeren stiller sig i forhold til den udvikling i aftaler sammen.

Herudover sætter vi fokus på, hvordan din forberedelse af arbejdsgiver og dit arbejde med mål og delmål i sidste ende får betydning for kvaliteten af den skriftlighed, du skal levere.

Du vil efterfølgende gå til dine opgaver med dokumentation med langt større selvtillid og forståelse for opgavens betydning.

Spørgsmål og bestilling

Interesseret i at høre mere om, hvordan temadage kan give jer ny viden og kompetencer til at nå jeres mål?

Kontakt Annette eller Ella for bestilling eller spørgsmål.

Publikation

Job- og virksomhedskonsulent A-Z

Er du ansat i jobcentret eller som anden aktør, der har til opgave at bidrage til, at borgere kommer i job? Så kan du i denne håndbog finde viden og værktøjer til dit daglige arbejde.

Gå til håndbogen

Kompetenceudvikling og kurser

Skal I starte nye tiltag og processer eller have faglig, praksisnær viden til at handle på? Så book os!

Læs mere